Holdet B3m SOP (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - TEC
Fag og niveau projektfag -
Lærer(e) Bo Larsen, Dummy 1 Til eksamensvagter, Janne Augustinus Johansen, Lene Holck, Rune Skat Andersen, Trine Bjørnung Hasselbalch
Hold 2023 Bm SO (B1m SO, B2m SO)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 SO1 Demokrati og medborgerskab
Titel 2 SO2 - Arbejdsmiljø
Titel 3 SO3 - Etik i teknologi
Titel 4 SO4 - Bæredygtighed (Studietursugen)
Titel 5 SO5 - StudieRetningsCase

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 SO1 Demokrati og medborgerskab

Idékonkurrence om vores skole … vi vil lave en ny skole
(godt for skole + samfund + klima; på kort og på lang sigt)

Vores skole + FN 17 Verdensmål = Et bedre sted for alle (og nov. 2024: ’Den store flytning’)

Mål: Tværfagligt + Projektorienteret + Selvstændigt gruppearbejde (‘Vi ønsker glade grupper, der arbejder kreativt, ansvarligt og målrettet med deres løsning’).

Plan
Introdag fr. 3. nov.: Generelt om SO + Intro SO1 + Inspiration + Gruppedannelse

Intro-turen uge 45: Gruppearbejde med Demokrati og medborgerskab + FN 17 Verdensmål + Vores skole

Experimentariet ma. 13. nov. (Teknologi på hjernen): Gruppedynamik

SO1 ugen
Tirsdag kl. 8.15-9.00: Auditoriet, Take-off (deltagere: Nina Olsen, TEC vicedirektør uddannelsesområdet, Souha Hussein Al-Marsel, TEC chef for bæredygtighed, public relations og fokus på elevdemokrati, inviteret Den Grønne Ungdomsbevægelse). Oplæg om brainstorming.

Samling i klassen alle dage kl. 8.15 og 11.15 (‘Hvor langt er I’, ‘Hvilke problemer har I’ mv.)

Workshops kl. 9-11 og kl. 12-14

Dansk – store bogstaver, gigantiske penne mv.
Samf. – læringsspil, 17 FN Verdensmåls terninger, filmforevisninger mv.
Komit – maling, papirruller, papmaché, komit-udstyr mv.

Lærerrolle: Vejleder/facilitator (faglige mål ´leges/masseres´ ind i de enkelte grupper)
Studieteknikker: Samarbejdsaftale, problemformulering, research, analyse, løsning og formidling
Fredag kl. 13-14: Fernisering på 1. sal m/Rektor (+ gruppen opslår skema med faglig selvevaluering)
Præmie til 1., 2. og 3. plads: Realisering af idé, præsentation for TEC Direktion/ny bæredygtigheds-direktør eller andet. Elever og lærere har hver tre stemmer (kugler)  
Evalueringsskema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 41,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 SO2 - Arbejdsmiljø

Når man udfører et arbejde, bliver man udsat for påvirkninger.
Hvis man er ansat i en virksomhed, og er med til at fremstille produkter, risikerer man at blive udsat for en arbejdsulykke. Eller man risikerer at blive invalid på grund af et dårligt arbejdsmiljø – hvis man har ensidigt gentaget arbejde, eller man bliver udsat for skadelige stoffer eller kemikalier. Selv hvis man sidder på et kontor er man udsat, der er mange mennesker, der har fået museskader. Hvert år anmeldes over 40.000 arbejdsulykker, så det er en omfattende samfundsmæssig problemstilling. For at regulere området har vi en arbejdsmiljølovgivning – der er noget, der hedder Arbejdstilsynet, der skal holde øje med, om arbejdet bliver udført i overensstemmelse med lovgivningen. Se mere på arbejdstilsynet.dk
Man bliver også påvirket af sit arbejdsmiljø. Måske har man et fritidsarbejde, hvor du skal løfte noget tungt, der kan være skadelige stoffer i luften eller man udfører den samme bevægelse mange gange. Hvis kroppen bliver belastet forkert for længe, risikerer man at få en arbejdsskade. Hvis man ikke passer på, kan man også blive udsat for en arbejdsulykke. Se mere på ungmedjob.dk
Når man går i skole, særligt på htx, arbejder man i værksteder og laboratorier – og her kan man også komme til skade. Faktisk har arbejdstilsynet regler for, hvordan gymnasieelevers arbejde i laboratorier og værksteder skal foregå – de kan ses her:
arbejdstilsynet.dk
Alle disse påvirkninger, som forskellige produkter udsætter os for, er faktisk blevet bestemt i produktets udviklingsfase. Mere eller mindre bevidst af de mennesker, der har udviklet produktet.
Så hvis man tænker sig om, når man udvikler produkter, kan mange problemer måske undgås!
I dette projekt, der inddrager fagene teknologi og kemi, skal der læres noget om, hvad arbejdsmiljøet betyder for os som mennesker, og der skal udvikles produkter, der kan være med til at løse nogle af de problemer, der er forbundet med arbejdsmiljøet.


Opgaven:
Der skal i grupper på tre personer:
• Vælges et problem, der har med arbejdsmiljø at gøre. Det kan være et selvvalgt problem - eller der kan tages udgangspunkt i en af casene i bilag. Problemstillingen analysere og der udvikles et produkt fysisk, proces, forsøg eller opskrift, der kan være med til at løse problemet. Da det er et flerfagligt forløb skal kemi enten være en del af problemet eller en del af løsningen.
• Løsningen skal udvikles efter produktudviklingsmodellen. Da der ikke er adgang til laboratorier og værksteder kommer fasen realiseringen til at udgå og der skal derfor gøre ekstra meget ud af faserne produktudformning og produktionsforberedelse.

Faglige mål

Studieområdet:
• undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering
• søge, vurdere og anvende fagligt relevant information
• kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
• demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt
• kunne forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.

Teknologi:
• arbejde med teknologisk innovation ved at udvikle produkter gennem en systematisk og iterativ produktudviklingsproces indeholdende faserne problemidentifikation, problemanalyse, produktprincip, produktudformning, (produktionsforberedelse og realisering på model niveau)
• analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling
• gennemføre mindre, empiriske undersøgelser til produktion af viden
• arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb samt indgå i digitale fællesskaber om kollaborativ skrivning
• dokumentere, formidle og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt, herunder anvende digitale værktøjer
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kemi:
• anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
• anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi og produktion
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 41,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 SO3 - Etik i teknologi

I forløbet "Etik i teknologi" arbejder eleverne med menneskers oplevelse og forståelse af teknologiens indvirkning på natur og samfund som det etisk belyses i fiktion.

Forløbet indledes med oplæg om opgaveformalia, informationssøgning, kildekritik og kildeanvendelse.

Eleverne vælger mellem et udvalg af opgaver, som besvares individuelt under flerfaglig vejledning af årgangens dansk- og idéhistorielærere.

Besvarelsen vurderes flerfagligt såvel formativt som summativt.

Der er i forløbet indtænkt en progression i forlængelse af de øvrige studieområdeforløb. Fokus er på elevernes refleksion over metodevalg, indgående studiekompetencer og temaets relevans i et almendannende perspektiv.
Herunder er der særlig fokus på elevernes arbejde med kildekritik, opbygning af en individuel skriftlig flerfaglig opgavebesvarelse, herunder brugen af kildehenvisninger, noter og litteraturliste.

Gennem forløbet arbejder og gør eleverne sig erfaringer med:

- at reflektere over og begrunde valg af opgave/problematik i forhold til en flerfaglig belysnings muligheder og begrænsninger
- informationsøgning og kritisk vurdering af kilders troværdighed og gyldighed/relevans
- at benytte sig af hensigtsmæssige læse- og notatteknikker i forhold til at overskue, strukturere og behandle store læsestofmængder
- opbygning af en flerfaglig opgavebesvarelse ved hjælp af Blooms taksonomi
- at strukturere egen skriveproces over en længere tidsperiode
- forståelse for og opfyldelse af formalia i forbindelse med større skriftlige opgaver som genre
- at reflektere over og begrunde valg af faglige metoder
- at modtage såvel formativ som summativ feedback på en større skriftlig opgavebesvarelse
- en almendannende og øget refleksiv bevidsthed om teknologiens indvirkning på natur og samfund i både et fremtidigt, nutidigt og i et historisk perspektiv.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 37,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Søge, vurdere og anvende fagligt relevant information. Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen. Perspektivere den behandlede problemstilling. Demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse. Vurdere forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med problemstillingen. Kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 SO4 - Bæredygtighed (Studietursugen)

Deltagende fag: Informatik B (10 timer), Matematik A (8 timer), Teknologi B (10 timer), og Engelsk B (13 timer)

Timer i alt: 41 timer

Fordybelsestid: 11 timer

Arbejdsform: Projektarbejde i 3-4 mandsgrupper, som bør etableres før studieturen.

Forløbsformål: I forløbet "Bæredygtighed (Studieturen)" arbejder eleverne med almen- og teknologidannende virkelighedsnære problemstillinger i relation til bæredygtighed og deres studietursdestination.
Som SO-forløb er fokusset rettet mod at skærpe elevernes forståelse for at arbejde flerfagligt og problemorienteret. Samtidig står forløbet også i almen- og teknologidannelsens navn i en globaliseret verden – som eleverne selv skal ud at opleve.

Projektarbejdet: Eleverne skal i relation til studietursdestinationen og evt. de seværdigheder, som de oplever undervejs, udtænke og skriftligt udarbejde 3 flerfaglige problemstillinger med dertil hørende problemformuleringer omhandlende bæredygtighed.
Problemstillingerne med dertil hørende problemformuleringer skal udtænkes og formuleres flerfagligt i relation til 2 fag ad gangen. Og alle 4 studietursfag skal i spil, hvorfor fordringen lyder på 3 problemstillinger.
Læg mærke til at eleverne blot skal udtænke og formulere problemstillingerne med dertilhørende problemformuleringer – og altså ikke besvare dem!
Til gengæld bør de gøre sig dybere metodiske overvejelser i forhold til, hvorledes fagene kan bidrage til og indgå i belysningen og undersøgelsen af problemstillingerne. Dette skal enten kunne aflæses af selve problemformuleringerne i form af deciderede metodiske greb eller ekspliciteres i et efterfølgende metodeafsnit til hver enkelt problemstilling og problemformulering.

Der er afsat 11 timers fordybelsestid til selve udtænkningen og den skriftlige udarbejdelse af de 3 problemstillinger med dertil hørende problemformuleringer. Disse afleveres ca. en uge efter studieturshjemkomst over Lectio.

Evaluering: Grupperne indkaldes efterfølgende løbende (hvor der nu er tid hertil i elevernes og de pågældende læreres skema) til en lille formativ feedback session af ca. 15 min. varighed, hvor man i dialog kan reflektere flerfagligt over problemstillingerne og de dertil knyttede problemformuleringers muligheder og begrænsninger i forhold til de inddragne faglige metoder og greb.


Gennem forløbet arbejder og gør eleverne sig erfaringer med:

- at reflektere over valg af undersøgelsesgenstand og udarbejdelse af en problemorienteret problemstilling og problemformulering i relation hertil
- at reflektere over fagenes muligheder og begrænsninger i forhold til en flerfaglig belysning af problemstillingen
- at kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen
- at perspektivere den behandlede problemstilling flerfagligt
- at reflektere over og arbejde taksonomisk flerfagligt med udarbejdelsen af problemformuleringen
- at informationssøge og kritisk vurdere kilders troværdighed og gyldighed "på stedet"; analogt såvel som digitalt
- at planlægge, strukturere og gennemføre et selvstændigt projektarbejde i en fremmed by og kultur over flere dage
- en øget refleksiv almen og teknologisk dannende bevidsthed om globaliseringen og teknologiens indvirkning på kultur, samfund og natur i både et historisk, nutidigt og fremtidigt perspektiv.
Indhold
Omfang Estimeret: 41,00 moduler
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Undersøge og afgrænse en problemstilling ved at kombinere viden og metoder fra forskellige fag og udarbejde en problemformulering. Søge, vurdere og anvende fagligt relevant information. Kombinere viden og metoder fra fagene til indsamling og analyse af empiri og bearbejdning af problemstillingen. Perspektivere den behandlede problemstilling. Demonstrere evne til faglig formidling såvel mundtligt som skriftligt, herunder beherske forskellige genrer og fremstillingsformen i en skriftlig opgavebesvarelse. Vurdere forskellige fags og metoders muligheder og begrænsninger i arbejdet med problemstillingen. Kunne anvende relevante studiemetoder samt forholde sig refleksivt til egen læreproces og eget arbejde.
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde

Titel 5 SO5 - StudieRetningsCase

I forløbet "StudieRetningCase" (SRC) arbejder eleverne med selvstændigt at indhente information omkring en ”case”.

På første dag modtager eleverne SRC-opgaveoplægget, indhold er fagspecifikt i forhold til klassen linje.

Temaet for 2.m er "Kunstig Intelligens"


Med udgangspunkt i case-materiale, skal eleverne finde en problemstilling, som de kan belyse gennem anvendelse af de to fag - det vil sige, det informatikteknologiske og det matematiske aspekt af den Kunstige Intelligens.

Eleverne skal individuelt udarbejde en problemformulering, som tilfredsstillende dækker de krav, der fra fagene er angivet i oplæggene.

Eleverne skal ved denne opgave lave selvstændig udvælgelse af relevant empiri og problemafgrænsning, under grundig lærervejledning.

Fagenes metoder udgør grundlaget for arbejdet med problemformuleringen.

Ydermere skal eleverne lave en individuel skriftlig opgavebesvarelse, af deres egenproducerede problemformulering. Eleverne skal også indtænke et forsvar af deres opgavebesvarelse ved en mundtlig prøve (SRC-eksamen)
Eleverne vil til den mundtlige eksamen modtage mundtlig formativ og summativ feedback. De vil også modtage kommentarer i form at et skema, som de kan bruge fremadrettet (feed forward)

Gennem forløbet arbejder og gør eleverne sig erfaringer med:
- at reflektere over og begrunde valg af opgave/problematik i forhold til en flerfaglig belysnings muligheder og begrænsninger
- informationsøgning og kritisk vurdering af kilders troværdighed og gyldighed/relevans
- at benytte sig af hensigtsmæssige læse- og notatteknikker i forhold til at overskue, strukturere og behandle store læsestofmængder
- opbygning af en flerfaglig opgavebesvarelse ved hjælp af Blooms taksonomi
- at strukturere egen skriveproces over en længere tidsperiode
- forståelse for og opfyldelse af formalia i forbindelse med større skriftlige opgaver som genre
- at reflektere over og begrunde valg af faglige metoder
- at modtage såvel formativ som summativ feedback på en større skriftlig opgavebesvarelse
- en almendannende og øget refleksiv bevidsthed om teknologiens indvirkning på natur og samfund i både et fremtidigt, nutidigt og i et historisk perspektiv.
- orientere sig i et engelsksproget stof, herunder udøve kildekritik og dokumentere brugen af forskellige informationskilder.
- anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Endelig SRC problemformulering 13-05-2025
SO5 StudieRetningsCase 16-05-2025
Omfang Estimeret: 34,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Problemformulering: Elevens udarbejdelse af egen problemformulering med taksonomisk opstilling. Metoder: Elevens valg og argumentation for valg af metoder.
  • Søge information - Kildebehandling: Korrekte kildehenvisninger og korrekt opstilling i kildeliste. Vurdere og anvende faglig relevant information.
  • Projektarbejde - Produkt: - Skriftlig: et tværfagligt projekt med problemformulering og opgavebesvarelse, lavet på baggrund af den given case. Afleveres individuelt. - Mundtlig: oplæg om det afleverede projekt på 5 til 7 min, skal præsenteres til mundtlig prøve.
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Projektarbejde