Holdet B2a Ke (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - TEC
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e) Flemming Reissig Jensen
Hold 2024 Ba Ke (B1a Ke, B2a Ke)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb om titrering
Titel 2 Grundforløb og repetition
Titel 3 Organisk kemi
Titel 4 Redox
Titel 5 Kemiske reaktioners hastighed og betydning
Titel 6 Kemisk ligevægt
Titel 7 Syre Base Reaktioner
Titel 8 Uorganisk kemi - komplekser
Titel 9 Drugs

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb om titrering

Kort repetition af s 7-98, suppleret med BOOST moduler på praxisonline for kapitlerne 1-4. Vi øver os mere på mængdeberegninger og gennemgår kapitel 5 i detaljer med fokus på stofkoncentration og beregninger og opgaver med stofmængder og koncentration - definerer aktuel og formel stofmængdekoncentration.
I kapitel 7 gennem gås syrebaseteori, styrkedefinition og pH begrebet. vi regner opgaver og BOOST
Fokus på titrering som analysemetode, herunder hvad metoden praktisk kan anvendes til. To teknikker gennemgås i detaljer, fældningstitrering og syre-base titrering, herunder indikatorer og beregninger forbundet med analysemetoderne - vi regner opgaver og BOOST.
2 øvelser udføres i forløbet, "chlorid i havvand" og "Eddikesyreindholdet i husholdningseddike"
Som minimum skal I mestre: begreberne stofmængde, molar masse, densitet, formel- og aktuel koncentration, n=m/M, c=n/V - I skal vide hvad titrering går ud på, hvad der skal være opfyldt for at en titrering kan gennemføres (analyt, specifik reaktion, indikator) og hvorledes titrering udføres - hertil skal I beherske beregningerne der anvendes efter titrering, inklusive begrebet støkiometri, behandlet grundigt i øvelserne "Chlorid i havvand" og "Indholdet af eddikesyre i husholdningseddike".
Hertil skal I kunne definere en syre og en base, opskrive og afstemme syre-base reaktioner, I skal kunne de mest almindelige syrer og baser, definere pH og pOH begrebet, vands ionprodukt og dets betydning for sammensætningen af H+ og OH- vandige opløsninger, forstå og anvende styrkebegrebet vi anvender til at tildele styrke til syrer og baser, beregne pH og pOH for vandige opløsninger af stærke syrer og baser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sikkerhedsafsnit Havvand 25-11-2024
Havvand 08-12-2024
Sikkerhedsafsnit - Eddike 16-12-2024
Eddike 11-01-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb og repetition

B1A er sammensat af elever fra de 4 grundforløbsklasser Ignis, Terra, Gaia og Ventus

Grundforløb: Indhold af grundforløbet dokumenteres her, da jeg simpelthen ikke kan få adgang via Lectio - aner ikke hvorfor, så nu bliver det denne løsning - alt undervisningsmateriale og vejledningerne til de 2 øvelser vi lavede på grundforløbet ligger også her:
Kemi: Vi arbejde med kap 1-4 i Bog C  
Kapitel 1:Grundstoffer, atomteori, inkl orbitaler, atommasser, definitioner, elektroner og elektronsystemer og periodesystemet - opbygning og anvendelse - vi regnede opgaver fra bogen.
Kapitel 2: Definition af en ion, dannelse af ioner og ionforbindelser, simple og sammensatte ioner, ionforbindelsers kemiske og fysiske egenskaber, iongitter, "repeterende enhed"/formelenhed, fældningsreaktioner, opløselighed, fældningsreaktioner navngivning af ionforbindelser - vi lavede øvelsen "saltes opløselighed" og regnede opgaver i bogen
Kapitel 3: Navngivning af uorganiske kemiske forbindelser med kovalente bindinger - et kig på begrebet "elektronsky", og relevansen af modellen for dannelse af kemiske bindinger, herunder fordelingen af elektrontæthed ved kovalente bindinger mellem atomer med samme/forskellig elektronnegativitet og betydningen heraf for kemiske og fysiske egenskaber af de dannede molekyler, herunder polaritet og koge- og smeltepunkter. Carbon gemmes til kap 6 - Vi regnede opgaver i bogen
Kapitel 4: Definition af unit-begrebet, introduktion af formelmasse og vejen hen til molar masse - gennemgang af stofmængdebegrebet og relation til molar masse og masse. Introduktion af støkiometri i kemiske reaktioner, afstemning af kemiske reaktioner og mængdeberegninger i forbindelse hermed (n til m, m til n). Gennemgang af idealgasloven som forberedelse til øvelsen "CO2 fra natron" - vi regnede mange opgaver i bogen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Organisk kemi

Vi gennemgår carbonatomets egenskaber med fokus på bindingsforhold og de basale stofklasser indenfor carbonhydriderne - alkaner, alkener, alkyner - cycliske forbindelser og aromater - overfladisk kig på substitution, addition og elimination og lidt om alkoholer (fremstilling, gæring) og lidt om eddikesyre (gæring). Navngivning og isomeri af alkaner, navngivning og isomeri af alkener, navngivning af alkyner og simple aromatsystemer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sikkerhedsafsnit Carbonhydrider 04-03-2025
Carbonhydrider 16-03-2025
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Redox

Vi går i dybden med alting redox - oxidationstal, spændingsrækken, afstemning af redoxreaktioner, redoxtitrering - vi regner rigtigt mange opgaver og laver 3 øvelser (spændingsrækken, Mangans oxidationstal,  Jern i ferroduretter).
Vi skal mestre: tildele oxidationstal, også til carbon, forståelse af spændingsrækken (hvem kan afgive til hvem og hvorfor, hvordan kan det bruges til at forudsige reaktioners gang), afstemme redoxreaktioner i bredeste forstand, også med carbon
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve 31-01-2025
Oxidationstal 14-03-2025
Sikkerhedsafsnit Spændingsrækken 25-03-2025
Spændingsrækken 06-04-2025
Årsprøve 24-04-2025
Sikkerhedsafsnit Mangan 29-04-2025
Sikkerhedsafsnit Ferroduretter 11-05-2025
Mangans oxidationstal 14-05-2025
Ferroduretter 28-05-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kemiske reaktioners hastighed og betydning

Et forløb i Kemi B

Der anvendes bogen Basiskemi B side 7-26

Kernestof:
Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder katalyse

Supplerende stof: katalyse - dybere indblik (ammoniak og penicilin) + historisk blik på Fritz Haber

Fagligt indhold:
Reaktionshastighed på kvalitativt og kvantitativt grundlag.
Faktorer der har indflydelse på reaktionshastigheden (reaktanternes koncentrationer, overfladeareal, temperatur, katalyse, inhibering - fokus på temperatur og katalysatorer. Homogen katalyse, heterogen katalyse, aktiveringsenergi og reaktionsorden.

Læringssyn: Dewey/Kolb med indflydelse fra Lave-Wenger. Interaktivt - demonstreret ved at de 2 øvelser i forløbet gennemføres som hhv kogebogsforsøg som vi plejer (med std afrapportering) og en lærer-guidet undersøgelsesbaseret IBSE tilgang - Den lærer-guidede IBSE tilgang til øvelsen udføres ved, at eleverne i grupper, med plenumopsamling undervejs, udvikler og designer deres eget eksperiment med det overordnede tema fastholdt. Rapporten skrives efter SWH-principperne. Konsekvensen heraf er, at eleverne ikke har lavet enslydende forsøg for "Thiosulfats reaktion med syre" og ej heller har enslydende øvelsesvejledninger.

Laboratoriearbejde:
Reaktionshastighed - Thiosulfats reaktion med syre. (IBSE/SWH)
Reaktionshastighed - Landolts forsøg (kogebog)


Antal sider i Basiskemi B: 20
Supplerende sider: Katalyse - dybere indblik i ammoniaksyntesen og Enzymatisk katalyse (penicilin og inhibering af penicilin)
Tekster: "The Chemists war", Michael Freemantle, RSC 2015, kap 12: Fritz Haber: Revered and Reviled, p 156-184
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sikkerhedsafsnit - Landolt 01-09-2025
Sikkerhedsafsnit - Thiocyanat 03-09-2025
Landolt 14-09-2025
Thiosulfat 28-09-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kemisk ligevægt

Forløbet tager udgangspunkt i Kapitel 2 Basiskemi B I-bog af Helge Mygind et. al.

Kernestof: homogene kemiske ligevægte, herunder forskydning på kvalitativt og simpelt kvantitativt grundlag; mængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer og opløsninger

I forløbet har vi arbejdet med følgende:
Reversible og  irreversible reaktioner
Ligevægte og massevirkningsloven (ligevægtsloven),
Reaktionsbrøker (Y), ligevægtskonstanter (Kc og Kp), Opløselighedsproduktet (Ko), fordelingskonstanten (Kf) og ligevægtsudtryk.
Indgreb i ligevægt: tilførsel af stof, fjernelse af stof, ændring af temperatur og/eller tryk, exoterm, endoterm, Le Chateliers princip.
Homogene og heterogen ligevægte (Kf), og Kf's betydning i chromatografi (HPLC, TLC) og ekstraktion - se også forløb om organisk kemi. Hertil saltes opløselighed og ændring heraf i opløsninger af forbindelser der kan kompleksbinde til metalionen (se forløb om uorganisk kemi) samt saltes opløselighed i opløsninger hvor den ene ion allerede er tilstede.
Vi har ikke arbejdet med: Destillation og gassers opløselighed i vand.

Læringssyn: Dewey/Kolb med indflydelse fra Lave-Wenger. Interaktivt - demonstreret ved at de 2 øvelser i forløbet gennemføres som hhv kogebogsforsøg som vi plejer (med std afrapportering) og en lærer-guidet undersøgelsesbaseret IBSE tilgang - Den lærer-guidede IBSE tilgang til øvelsen udføres ved, at eleverne i grupper, med plenumopsamling undervejs, udvikler og designer deres eget eksperiment med det overordnede tema fastholdt. Rapporten skrives efter SWH-principperne. Konsekvensen heraf er, at eleverne ikke har lavet enslydende forsøg for "Indgreb i en ligevægt" og ej heller har enslydende øvelsesvejledninger.

Laboratorie forsøg:
Indgreb i ligevægte - Kører som IBSE med tilsvarende afrapportering (SWH)
CaOH's Opløselighedsprodukt - kører som "kogebogs"-øvelse med std afrapportering

Antal sider: ca. 37
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sikkerhedsafsnit Ca(OH)2. 24-09-2025
Sikkerhedsafsnit Indgreb i en ligevægt 02-10-2025
Rapport Ca(OH)2 05-10-2025
Kemiprøve del 1 10-10-2025
Kemiprøve del 2 - Opgaver 10-10-2025
Kemiprøve Del 3 - Eksperiment 10-10-2025
Indgreb i en ligevægt 12-10-2025
Indgreb i en ligevægt. 26-10-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Syre Base Reaktioner

Kapitel 3 i Basiskemi B, Mygind et al.

Kernestof:
− syre-basereaktioner, herunder beregning af pH for vandige opløsninger af syrer henholdsvis baser
− kvantitative eksperimentelle metoder, herunder titrering og spektrofotometri

I forløbet har vi arbejdet med følgende:
Brøndsteds definition af syrer og baser inklusive vands selvionisering, ionprodukt og definition af pH og pOH begreberne
Syre-base reaktioner, herunder korresponderende syre-base par
Syrestyrke og basestyrke og afledte stofkonstanter (herunder pKs/pKb)
Beregning af pH i både sure og basiske opløsninger, herunder stærke syrer (baser), middelstærke syrer, svage syrer, pufferopløsninger og amfolytter.
Brugen af pufferopløsninger og udledningen og brugen af Bjerrum diagrammer, eksperimentelt ligeledes i øvelsen "Bjerrum diagram"
Titrering (s 107-114) er behandlet som gruppearbejde med fremlæggelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sikkerhedsafsnit - Bjerrum 02-11-2025
Prøve - Syrebaseteori 10-11-2025
Bjerrum diagram 16-11-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Uorganisk kemi - komplekser

Vi arbejder med følgende emner:
• Definition af Komplekser – centralatomer og ligander
• Kompleksitetskonstanten – trinvise- og kumulative stabilitetskonstanter – ligevægtsteori
• Trinvis kompleksdannelse
• Kompleksdannelse og saltes opløselighed
• Afbildninger af den trinvise kompleksdannelse – Bjerrumdiagrammer
Læringsmål:
• Vide hvad et kompleks er og hvordan det dannes
• Simple ligevægtsberegninger på komplekssystemer
• Forklare og beregne den kumulative stabilitetskonstant under givne forudsætninger
• Beskrive kvalitativt hvad der sker når tungtopløselige salte blandes med kompleksdannende ligander (specifikke eksempler)
• Beregne tungtopløselige saltes opløselighed i opløsninger af kompleksdannede ligander (Specifikke eksempler)
• Tolke Bjerrumdiagrammer for den trinvise dannelse af komplekser med n≥2 ligander
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 9 Drugs

Intro: kapitlerne 4+5+6+7 (carbonhydrider, stofgrupper i den organiske kemi, isomeri, kostens kemi) samles i et fælles tema om drugs med fokus på organisk syntese og biologisk aktive stoffers virkemåder i kroppen - For detaljeret indhold, se forløbsplanen under fanen "forløbsmaterialet".
Kap 4+5: Forståelse for alkoholers kemi (fremstilling og reaktioner), nucleophil substitution, afledte stereokemiske aspekter - færdiggørelse af vores Atlas over organisk kemi (stofklasse skema), så nu har 2A i fællesskab lavet deres eget grafiske leksikon over reaktioner i den organiske kemi og dermed beskæftiget sig med og lavet opgaver- med stofklasserne (carbonhydrider, alkoholer, ethere, oxo-forbindelser, syrer, estere, amider, aminer (syntese, reaktioner, navngivning) - skal bruges i resten af forløbet
Kap 6: Introduktion af principper bag struktur- og stereoisomeri - eleverne arbejder med begreberne med udgangspunkt i deres valgte drugs (vanilin, paracetamol, ibuprofen, capsaicin, ASA) og vi diskuterer mulige isomere variationer med udgangspunkt i de molekylære templates - detaljerede gennemgang med opgaver af strukturisomeri (kæde-, stillings- og funktionsisomeri) og stereoisomeri (geometrisk og spejbillede, dia- gennemgåes under kostens kemi) - dækker alle 3 undervisningsgange
Kap 7: gennemgår og regner opgaver med kulhydrater (D/L former, alfa/beta, aldo- og ketohexoser, polysaccharider, omlejringer, 5-ring og 6-ring, Fischer diastereomere, fehlings, Tollens), fedtstoffer (opbygning, navngivning og forsæbning) aminosyrer (isomeri, D/L, proteiner) - dækker hele forløbets 3 undervisningsgange
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spørgeskema jan 26 22-01-2026
Acetylsalicylsyre 22-02-2026
Drugs-Project - Del 1 15-03-2026
Drugs-Project - Del 2 22-03-2026
Drugs-Project - Del 3 29-03-2026
Drugs-Project - Del 4 12-04-2026
Årsprøve del 1 01-05-2026
Årsprøve del 2 01-05-2026
Årsprøve Del 3 01-05-2026
Omfang Estimeret: 40,00 moduler
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde