|
Titel
1
|
Straffens idehistorie
Forløbet er det første i idehistorie, og har til formål at introducere til og indkredse faget gennem eksemplariske arbejder med læsning af overblikslitteratur såvel som filosofiske og juridiske tekster, arbejde med historiske kilde og induktive undersøgelser af teknologiske udviklinger.
Gennemgående er forløbet en introduktion til straffens idehistorie, og giver således et historisk overblik over centrale problemstillinger, der knytter sig til straf som reaktion på lovstridig adfærd, herunder hvordan straffeformerne har ændret sig over tid. Man straffer ikke bare på en bestemt måde for at straffe, men fordi man vil noget med straffen, og det er både straffeteknologien og ikke mindst tankerne bag straffeteknologien, som er i fokus i forløbet.
I forløbet arbejdes der med en række kilder, der samlet set skal give eleverne et forståelse af de ændringer, som har fundet sted i forhold til straf, især bevægelsen fra pinestraf til fængslernes udbredelse er vigtig. Der vil løbende perspektiveres til aktuelle problemstillinger omkring strafteknologier i nutiden.
Faglige mål:
• Redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• Sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
• Analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
• Analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• Analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• Diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Litteratur: (samlet ca. 48 sider)
• Bentham, Jeremy (1780): ”Indføring i principperne for moral og lovgivning”, uddrag i Sparsø, Mikkel Guldhammer (2013): Teknologi og filosofi 2, Århus: Systime, s. 19-20 [2 sider].
• Bibelen. Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger (2014), København: Bibelselskabet, s. 191-192 (fjerde Mosebog, kapitel 35), s. 217-222 (femte Mosebog, kapitel 21-25) [6 sider].
• FN´s Verdenserklæring for menneskerettigheder fra 1948 [5 sider], link: https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/fn_verdenserklaering_fil.pdf
• Foucault, Michel (2002[1975]): Overvågning og straf. Fængslets fødsel, Frederiksberg: DET lille FORLAG, s. 17-26 [9 sider].
• Jyske Lov (1241), 3. bog fra § 21. til § 37 [4 sider] Link: http://wayback-01.kb.dk/wayback/20101108104641/http://www2.kb.dk/elib/mss/holmiensis/tekst.htm#300
• Kant, Immanuel (1785): ”Grundlæggelse af sædernes metafysik”, uddrag i Sparsø, Mikkel Guldhammer (2013): Teknologi og filosofi 2, Århus: Systime, s. 14-15 [2 sider].
• Menneskerettigheder (2017), podcast på www.den2radio.dk, 16.-22. dec. 2017 [37 min.], link: http://den2radio.dk/udsendelser/menneskerettigheder/
• Salmonsens konversationsleksikon (1915-1930), 2. udgave, bind 14: artikel om ”Quételet, Lambert Adolphe” [2 sider].
• Sparsø, Mikkel Guldhammer (2013): Teknologi og filosofi 2, Århus: Systime, s. 12-22 [10 sider].
|