Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - TEC
|
|
Fag og niveau
|
Idehistorie B
|
|
Lærer(e)
|
Toke Meldgaard Christensen
|
|
Hold
|
2024 Lb1 Ih (L2b1 Ih, L3b1 Ih)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til idéhistorie
Introduktion til faget, dets metoder, emner og tilgange, samt kronologisk og tematisk historieforståelse.
Beskrivelse følger.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Etik
I følgende vil vi undersøge vores grundlæggende moralske intuition, dens aksiologiske grundlag og begrænsninger. Dette gøres gennem grundlæggende etisk teori, med fokus på konsekventialismen, deontologien og dydsetikken – både med udgangspunkt i primærværker og tankeeksperimenter.
Hertil vil vi anvende teorien i udvalgte problemstillinger og temaer, som bl.a. vil vedrøre fattigdom og dyretik.
Slutteligt vil vi træne den filosofiske dialog og argumentation, for videre at kunne anvende fagets metodik i andre forløb, perioder og problemstillinger.
Dette skal danne et alsidigt grundlag for inddragelse af alskens etiske aspekter i fremtidige idéhistoriske forløb.
Forløbet rundes desuden af med et crash-course i historisk metode (kildekritik og informationssøgning), som forløber til de kommende ugers arbejde med dansk-idéhistorisk opgave.
KERNESTOF
• Ryberg, Jesper (2013): Forstå Etikken. Hans Reitzel. Side 21-26.
• Bentham, Jeremy (1780): En Indføring i Principperne for Moral og Lovgivning. Kapitel 1 og 4.
• Kant, Immanuel (1785): Grundlæggelse af Sædernes Metafysik. Uddrag fra Systime: Larsen, Thomas Falk & Rasmussen, Michael (2019): Refleksion. 2. udgave. Gyldendal.
• Uddrag fra Aristoteles’ Etikken: Larsen, Thomas Falk & Rasmussen, Michael (2019): Refleksion. 2. udgave. Gyldendal.
• Anscombe, G. E. M. (1958): Modern Moral Philosophy. Philosophy, Vol. 33, No. 124. (Jan., 1958). Side 1 + 8-9
• Rasmussen, Morten (2009): Peter Singer: Vi bør være gode mennesker. www.etik.dk. (https://www.etik.dk/etikkens-hovedpersoner/har-vi-et-personligt-ansvar-hj%C3%A6lpe-fattige)
• Crisp, Roger (1988): Utilitarianism and vegetarianism. International Journal of Applied Philosophy 4 (1). Side 41-49.
SUPPLERENDE STOF
• Slideshows (uploadet på Lectio)
OMFANG
• Omfang: 13 moduler á 60 min.
• Sidetal: 29 sider
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
I forløbet er der især lagt vægt på følgende kernestof:
• Erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved ud-vikling og brug af teknologi
• Forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie
VÆSENTLIGE ARBEJDSFORMER
ARBEJDSFORMER
• Klasseundervisning
• Debat
• Matrixgruppepræsentationer
• Individuelt arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
DIO
De sidste 50 år er der sket store teknologiske udviklinger. Nogle af disse teknologi-er har potentiale til at kunne forstærke menneskekroppens muligheder og andre vil i stigende grad kunne hjælpe til at skabe nye væsener, der kan handle delvis eller helt uafhængigt af menneskelig indblanding. Samtidig er denne udvikling blevet undersøgt og kommenteret i film, tegneserier og litteratur. I dansk-idéhistorieopgaven (DIO) stiller vi skarp på cyborgs og robotter og deres mulige konsekvenser, som det ses i såvel fiktion som i virkeligheden. Måske kan fiktionen inspirere eller afskrække befolkningen i almindelighed eller forskerne i særdeles-hed, eller måske er fiktionens forestillinger for langt fra den virkelige verden.
KERNESTOF
• Kirkegaard, Karl Aage (2005). ”2 Teknologien og mennesket”. I Teknologifi-losofi. Odense: Erhvervsskolernes Forlag, 2005. Siderne 11-35.
• Kirkegaard, Karl Aage (2005). ”3 Holdninger til teknologien”. I Teknologifi-losofi. Odense: Erhvervsskolernes Forlag, 2005. Siderne 37-45.
• Hagen, J. Z. (2002): ”Kapitel 3: Etiske begreber og teorier. I ”Eksistens og an-svar. Side 49-54.
SUPPLERENDE
• Individuel (af eleverne selvvalgt) litteratur
OMFANG
• 14 moduler á 60 min.
• 40 sider.
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
Under forløbet lægges der i faget især vægt på følgende kompetencer:
• En introduktion til den akademiske opgaveskrivning, herunder faglig skriv-ning, formalia og udarbejdelse af resume
• Et aktivt arbejde med genrekrav i idéhistorie (de tre ben)
• Et arbejde med metodeangivelse og -anvendelse
• Kildekritik, kildetroværdighed og vurderinger
• Etiske vurderinger af teknologiske og almenhistoriske kilder og tanker
VÆSENTLIGE ARBEJDSFORMER
Der er arbejdet med følgende arbejdsformer i forløbet:
• Klasseundervisning
• Individuel vejledning
• Skriftligt arbejde og aflevering
• Klassedebat
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Transhumanisme i historien
I forlængelse af både forløbet om etik (teoretisk og anvendt), og elevernes dansk-idéhistorie opgave, vil vi indlede et mindre forløb om transhumanisme, der bygger ovenpå de problemstillinger og tekster, som allerede er gennemgået.
I forløbet sættes der fokus på grænsen mellem menneske og maskine, teknologiske innovationer gennem tiden (bl.a. proteser, biohacking og Neuralink).
KERNESTOF
• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra old-tiden til i dag
• natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
• samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder tek-nologisk videnskab
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvik-ling og brug af teknologi
MATERIALE
• Brostrom, Nick (2004): Transhumanism. The World’s Most Dangerous Idea?
• Fukuyama, Francis (2004): Transhumanism – the world's most dangerous idea. Foreign Policy, 2004,
• Plauborg, Hans (2007): Det skabte er godt (nok). Au-gustus September (3), 40-41.
• Plauborg, Hans (2007): Supermennesker og det gode liv. Au-gustus Septem-ber (3), 30-33.
• Ringgaard, Anne (2017): Unge tager hjernedoping: »Enten lykkes man, ellers er man ingen«. Videnskab.dk 1. september 2017. https://videnskab.dk/kultur-samfund/raske-unge-tager-medicin-for-at-praestere-bedre
• Plauborg, Hans (2007): Ville det være dårligt, hvis vi blev bedre? Au-gustus September (3), 26-29.
• Lippert-Rasmussen, Kasper (2000): "Ville det være dårligt, hvis vi blev bed-re?" I: Jørgen Ejbøl m.fl. (red.): Fremtidens krop. Det Etiske Råd og Jyllands-Posten, 2002.
• Buchardt, Camilla (2018): Etikprofessor: ”Doping kan være sundt og bør lega-liseres”. RUC.dk, 27. juni 2018. https://ruc.dk/nyheder/etikprofessor-doping-kan-vaere-sundt-og-boer-legaliseres
• Sparsø, Mikkel Guldhammer (2021): Teknologi og Filosofi. Systime. Kapitel 4.0 og 4.1: Transhumanisme – det nye menneske.
SUPPLERENDE STOF
• American Museum og Natural History (2016), “Human Population Through Time”, https://www.youtube.com/watch?v=PUwmA3Q0_OEf
• Etisk Råd (2011): Forbedring af Mennesker. 6. maj 2011. https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/genteknologi/undervisning-til-grundskolen/genteknologi/forbedring-af-mennesker
• Bek-Thomsen, Jakob et al. (2011): At overskride mennesket. Slagmark. Tids-skrift for idéhistorie 62, 155-167.
• Hollesen, Helge (2007): Transhumanisme i et naturvidenskabeligt perspektiv. Au-gustus September (3), 42-44.
OMFANG
• Omfang: 5 moduler á 60 min. (som forlængelse af DIO)
• Sidetal: 30
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
I forløbet er der især lagt vægt på følgende faglige mål:
• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige om-stændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med natu-ren
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
VÆSENTLIGE ARBEJDSFORMER
Vi arbejder primært med en kort gennemgang og teaser til forløbet, efterfulgt af klassedebat og (især) gruppeorienteret projektarbejde med henblik på mundtlig præsentation og debat.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Metode og overvågning
* METODEDEL *
I dette miniforløb skal vi stifte bekendtskab med de mange tilgange og metoder, som faget rummer.
Vi skal arbejde med tilgangsvinkler som internalisme, eksternalisme og konstekstu-alisme, analyseværktøjer som, LTS, ANT og SCOT, og andre teorier, som skal udgøre vores værktøjskasse og fælles referenceramme, når vi arbejder videre med histori-ske teknologiforløb.
KERNESTOF
• forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
MATERIALE
• Skyggebjerg, Louise Karlskov (2019): Tilgange til teknologihistorie. Nyt fra Teknologihistorie DTU 2019 nr. 1 – september 2019. Side 2-32.
Omfang: 4 moduler á 60 min.
Sidetal: 30
Særlige fokuspunkter
I forløbet fokuseres der især på følgende faglige mål:
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
* EMNE: OVERVÅGNING *
I forlængelse af metodeforløbet dykker vi ned i temaet om overvågning. Med afsæt i historiske perioder og begivenheder vil vi komme både Tysklands STAZI, USA’s NSA og Kinas moderne overvågningsteknologier nærmere.
Vi vil læse om Snowden, om ansigtsgenkendelsesteknologier, om overvågnings psy-kologi, om grundlæggende rettigheder, adfærdskontrol og hvordan flere af disse emner er portrætteret i både skønlitteratære og historiske kilder.
KERNESTOF
• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra old-tiden til i dag
• samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder tekno-logisk videnskab
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvik-ling og brug af teknologi
• forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
MATERIALE
• Sparsø, Mikkel G. (2021): Teknologi og filosofi. Systime.
o Kapitel 6: Det Overvågede Samfund. På https://teknologiogfilosofi.systime.dk/?id=286
o Herunder historiske primærtekster (uddrag):
o Jeremy Bentham: Panoptikon eller opsynshuset (1791)
o Michel Foucault: Overvågning og straf (1975)
• Film: De Andres Liv
o Tilgås her: https://hval.dk/mitcfu/film/?faust=CFUFILM1108774
• Roberts, Leonard H. (1985): John Howard, England's Great Prison Reformer: His Glimpse Into Hell. Journal of Correctional Education (1974-), December, 1985, Vol. 36, No. 4 (December, 1985), pp. 136-139.
•
• Heeger, Troels (2014): ’Jeg kunne altid mærke, at Stasi var efter mig’. Informa-tion. 5. november 2014. https://www.information.dk/udland/2014/11/altid-maerke-stasi
• Video: Flugt fra DDR over floden Spree
o https://koldkrig.systime.dk/?id=213
• John F. Kennedy: Ich bin ein Berliner. Tale i Berlin 26/6-1963. Oversat af Sara Høyrup i: Ich bin ein Berliner-talen. Kristelig Dagblad, 25. juni 2013.
• Frederiksen, Peter (2022): Vores Verdenshistorie. Forlaget Columbus. Systime.
o Kapitel 21: Europa under den kolde krig: Det delte Europa. Livet i DDR og Berlinmuren.
o Samt tilhørende kilder
o DDR’S SKOLEPOLITIK
o DET SOCIALISTISKE MENNESKE
o EN OPPOSITION ER NYTTESLØS
o DDR ER EN REN STAT
o STATISTIK OVER FLUGT FRA DDR 1949-1961
• Klos, Michael (2017): DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte socialisme? Fryden-lund forlag.
o Hvorfor findes der ingen opposition i DDR?, 17. maj 1957
o Kilde: Neues Deutschland, 12. årg., nr. 116.
o https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-7/
o 2 år og 4 måneder, 2. oktober 1978
o Kilde: Jürgen Weber (1984): Der SED-Staat. Neues über eine vergangene Diktatur. Olzog Verlag, München, s. 41-42.
o https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-14/
SUPPLERENDE STOF
• Hjemmeside: https://www.stasi-mediathek.de/
o Eleverne har undersøgt, udvalgt og kildekritisk præsenteret kilder fra hjemmesiden.
Omfang: 14 moduler á 60 min.
Sidetal: 44
Særlige fokuspunkter
I forløbet fokuseres der især på følgende faglige mål:
• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Væsentligste arbejdsformer
PRODUKTER
• Mundtlige præsentationer
ARBEJDSFORMER
• Klasseundervisning og -debat
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Polyfonisk undersøgelse og vidensdeling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kønsroller og kønnet teknologi i historien
I forestående forløb undersøges, analyses og diskuteres kønsroller, kønsnormer og kønnet teknologi i historien. Med et kønsteoretisk udgangspunkt i Joan Scotts diffe-rentiering af kønsbegrebet, samt Ruth Cowans udlægning af samspillet mellem tek-nologi(udvikling) og køn, dykkes der ned i udvalgte historiske perioder. Disse inklu-derer blandt andet den franske revolution, husholdningsteknologiens udvikling og markedsføring i start 1900-tallet, og ikke mindst abort- og præventionsteknologiens udvikling og tilhørende lovgivning i USA.
Tillige vil forløbet inkludere filosofiske primærtekster (som de Beauvoir’s The Second Sex), og hertil inkludere paralleller til kønsforståelsen i dag.
Metodisk anvendes både SCOT- og ANT-analysen i både undervisning og i selvstæn-dige elevprojekter, som tager udgangspunkt i udvalgte kønnede teknologier og de-res samtidige markedsføring.
KERNESTOF
• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra old-tiden til i dag
• natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
• samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder tek-nologisk videnskab
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
• forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie
MATERIALE
• Andersen, Søren B. et al (2015): Menneskeskabt. Grundbog i Teknologihisto-rie. PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag. Side 267-294.
• Pedersen, Alex Young (et al) (2018): Idéhistorie. Systime
o Kapitel 4. Perspektiver på køn og teknologi
• Thorup, Mikkel (red.) (2020): Kønnets Idéhistorie. Baggrund Medier ApS. Si-derne 7-19, 59-82, 95-106
• Irvine, Bethany (2021): Why “heartbeat bill” is a misleading name for Texas’ near-total abortion ban. Texas Tribune. SEPT. 2, 2021.
o https://www.texastribune.org/2021/09/02/texas-abortion-heartbeat-bill/
• N/A (2021): Texas passes law banning abortion after six weeks. BBC News. SEPT. 1, 2021https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne
o https://www.bbc.com/news/world-us-canada-58406496
• Hunt, Lynn (1996): The French Revolution and Human Rights: A Brief Docu-mentary History. Boston/New York: Bedford/St. Martin's. Side 60-63.
• Offen, Karen (1981): Cahiers des doléances et reclamations des femmes, par madame B*** B***, Pays de Caux, 1789. Reprinted in Cahiers de doléances des femmes en 1759 et autres textes, translated by Karen Offen (Paris, 1981), Side 47-51.
• Olympe de Gouges (1791): The Declaration of the Rights of Woman (Septem-ber 1791)
• de Beauvoir, Simone (1949/1956): The Second Sex. Introduction og uddrag fra kapitel 14: The Independent Woman.
• Nielsen, Helene Vinther (2022): Spiralkampagne. DR nyheder, 8. maj 2022.
o https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne
• Locke, John (1662): Anden Afhandling om Styreform.
o Uddrag fra kapitel 2, 9 og 13.
o https://refleksion.systime.dk/?id=168#c475
• Plakater fra Arbejdermuseet 1960-2000.
• Samling af reklamebilleder
• Woollaston, Victoria (2015): The sex toys dating back 28,000 years: Ancient phalluses made from stone and dried camel dung started trend for sex aids. Daily Mail. 13. Januar 2025. https://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2908415/The-sex-toys-dating-28-000-years-Ancient-phalluses-stone-dried-camel-dung-started-trend-sex-aids.html
• Adams, Kim (2020): Vibratorens historie: Fra kvaksalveri til sexlegetøj. Viden-skab.dk. https://videnskab.dk/kultur-samfund/vibratorens-historie-fra-kvaksalveri-til-sexlegetoej/
• Yde, Katrine Hornstrup (2011): En rystende sygehistorie. Information. 30. november 2011. https://www.information.dk/kultur/2011/11/rystende-sygehistorie
• Andersen, Clara Filippa (2021): Kære ældre generationer – vibratorer, glide-creme og penisringe er også seksuelt frigørende. Information. 9. oktober 2021. https://www.information.dk/debat/2021/10/kaere-aeldre-generationer-vibratorer-glidecreme-penisringe-ogsaa-seksuelt-frigoerende
• Samling af historiske vibratorreklamer fra start 1900-tallet
SUPPLERENDE STOF
• Facebook site: Man Who Has It All
• Film: Melfi, Theodore (2016): Hidden Figures.
• Nielsen, Christoffer Mejer (2017): Hvilken type feminist er du? Politiken 8. marts, 2017.
OMFANG
Omfang: 17 moduler á 60 min.
Sidetal: Ca. 90 sider
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
I forløbet fokuseres der især på følgende faglige mål:
• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
VÆSENTLIGE ARBEJDSFORMER
Produkter
• Mundtlige præsentationer
• ANT- og SCOT-analyser af selvvalgt kønnet teknologi
Arbejdsformer
• Klasseundervisning og -debat
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Polyfonisk undersøgelse og vidensdeling
• Tankeeksperimente
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Add.: Kønsroller og kønnet teknologi i historien
Fortsættelse af tidligere forløb med samme titel med henblik på opsamling og tilføjelse af miniforløb om sexlegetøjets historie, samt et fokus på forestillingen om "tabermænd".
TIDLIGERE:
I forestående forløb undersøges, analyses og diskuteres kønsroller, kønsnormer og kønnet teknologi i historien. Med et kønsteoretisk udgangspunkt i Joan Scotts differentiering af kønsbegrebet, samt Ruth Cowans udlægning af samspillet mellem teknologi(udvikling) og køn, dykkes der ned i udvalgte historiske perioder. Disse inklu-derer blandt andet den franske revolution, husholdningsteknologiens udvikling og markedsføring i start 1900-tallet, og ikke mindst abort- og præventionsteknologiens udvikling og tilhørende lovgivning i USA.
Tillige vil forløbet inkludere filosofiske primærtekster (som de Beauvoir’s The Second Sex), og hertil inkludere paralleller til kønsforståelsen i dag.
Metodisk anvendes både SCOT- og ANT-analysen i både undervisning og i selvstændige elevprojekter, som tager udgangspunkt i udvalgte kønnede teknologier og deres samtidige markedsføring.
KERNESTOF
• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
• natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
• samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
• forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie
MATERIALE
• Andersen, Søren B. et al (2015): Menneskeskabt. Grundbog i Teknologihistorie. PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag. Side 267-294.
• Pedersen, Alex Young (et al) (2018): Idéhistorie. Systime
o Kapitel 4. Perspektiver på køn og teknologi
• Thorup, Mikkel (red.) (2020): Kønnets Idéhistorie. Baggrund Medier ApS. Si-derne 7-19, 59-82, 95-106
• Irvine, Bethany (2021): Why “heartbeat bill” is a misleading name for Texas’ near-total abortion ban. Texas Tribune. SEPT. 2, 2021.
o https://www.texastribune.org/2021/09/02/texas-abortion-heartbeat-bill/
• N/A (2021): Texas passes law banning abortion after six weeks. BBC News. SEPT. 1, 2021https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne
o https://www.bbc.com/news/world-us-canada-58406496
• Hunt, Lynn (1996): The French Revolution and Human Rights: A Brief Docu-mentary History. Boston/New York: Bedford/St. Martin's. Side 60-63.
• Offen, Karen (1981): Cahiers des doléances et reclamations des femmes, par madame B*** B***, Pays de Caux, 1789. Reprinted in Cahiers de doléances des femmes en 1759 et autres textes, translated by Karen Offen (Paris, 1981), Side 47-51.
• Olympe de Gouges (1791): The Declaration of the Rights of Woman (Septem-ber 1791)
• de Beauvoir, Simone (1949/1956): The Second Sex. Introduction og uddrag fra kapitel 14: The Independent Woman.
• Nielsen, Helene Vinther (2022): Spiralkampagne. DR nyheder, 8. maj 2022.
o https://www.dr.dk/nysgerrig/webfeature/spiralkampagne
• Locke, John (1662): Anden Afhandling om Styreform.
o Uddrag fra kapitel 2, 9 og 13.
o https://refleksion.systime.dk/?id=168#c475
• Plakater fra Arbejdermuseet 1960-2000.
• Samling af reklamebilleder
• Woollaston, Victoria (2015): The sex toys dating back 28,000 years: Ancient phalluses made from stone and dried camel dung started trend for sex aids. Daily Mail. 13. Januar 2025. https://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-2908415/The-sex-toys-dating-28-000-years-Ancient-phalluses-stone-dried-camel-dung-started-trend-sex-aids.html
• Adams, Kim (2020): Vibratorens historie: Fra kvaksalveri til sexlegetøj. Viden-skab.dk. https://videnskab.dk/kultur-samfund/vibratorens-historie-fra-kvaksalveri-til-sexlegetoej/
• Yde, Katrine Hornstrup (2011): En rystende sygehistorie. Information. 30. november 2011. https://www.information.dk/kultur/2011/11/rystende-sygehistorie
• Andersen, Clara Filippa (2021): Kære ældre generationer – vibratorer, glide-creme og penisringe er også seksuelt frigørende. Information. 9. oktober 2021. https://www.information.dk/debat/2021/10/kaere-aeldre-generationer-vibratorer-glidecreme-penisringe-ogsaa-seksuelt-frigoerende
• Samling af historiske vibratorreklamer fra start 1900-tallet
SUPPLERENDE STOF
• Facebook site: Man Who Has It All
• Film: Melfi, Theodore (2016): Hidden Figures.
• Nielsen, Christoffer Mejer (2017): Hvilken type feminist er du? Politiken 8. marts, 2017.
OMFANG
Omfang: 17 moduler á 60 min.
Sidetal: Ca. 90 sider
SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
I forløbet fokuseres der især på følgende faglige mål:
• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
VÆSENTLIGE ARBEJDSFORMER
Produkter
• Mundtlige præsentationer
• ANT- og SCOT-analyser af selvvalgt kønnet teknologi
Arbejdsformer
• Klasseundervisning og -debat
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Polyfonisk undersøgelse og vidensdeling
• Tankeeksperimente
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Nationalisme, folkedrab og retfærdig krig
I følgende vil vi dække et gennemgående og tilbagevendende emne i menneskets historie: Krig. Nærmere bestemt skal vi fokusere på årsager til krigsførelse, våben-teknologiske udviklinger og retfærdiggørelsen af krig.
Det forekommer oplagt at lave et historisk nedslag i 1. verdenskrig, som kendeteg-nede en ændring i konventionel krigsførelse, og introducerede alskens industrielle krigsteknologier. Også i denne forbindelse skal vi forsøge at få et indblik i nationa-lismens rolle.
Koblet hertil skal vi se nærmere på eksempler på folkedrab i historien, og måske passende også på idéhistoriske og filosofiske forestillinger om jus ad bellum (ret-færdig indledning af krig), og jus in bello (ret, regler, do’s and don’ts i krig).
Tilsammen skal det give et både bredt og til dels indgående indblik i krigens årsager og udvikling – og måske give bud på krigens rolle i vores samtid.
I forløbet bliver I også introduceret til fagets eksamensform og det skriftlige ele-ment i idéhistorie. Ligeså trænes kompetencen i at formulere og besvare historiske relevante problemstillinger med et induktivt udgangspunkt i kilder.
KERNESTOF
• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
• samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder tek-nologisk videnskab
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved ud-vikling og brug af teknologi
• forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
MATERIALE
• Pedersen, Alex Young et.al. (2018): Idéhistorie. Kapitel 6.1: Den moderne territorialstats kendetegn. Systime
• Eberhardt, Jakob (2022): 1. Verdenskrig. I e-bog antologi: Historieportalen. Systime. Kapitel 1.
• Frederiksen, Peter (2019): Vores Verdenshistorie. Kapitel 16: Første Verdens-krig: Bruddet med verden af i går. Systime.
• Reid, Gilbert et.at. (2009): Maskingeværets historie. DR2. 23-06-2009. Tilgået via CFU .
• Video: Historiedokumentar om 1. verdenskrig af Zeki Laurent Sadic.
o https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4&t=1s&ab_channel=ZekiLaurentSadic
• Andersen, Nikolaj (2014): Den retfærdige krigs teori. Baggrund.
o https://baggrund.com/2014/02/24/den-retfaerdige-krigs-teori/
• Video: Historiedokumentar om 1. verdenskrig af Zeki Laurent Sadic.
o https://www.youtube.com/watch?v=t6OGzNYbQz4&t=1s&ab_channel=ZekiLaurentSadic
• https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
• https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
• https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer
• Kilde: NSDAP’s partiprogram februar 1920.
• Kilde: Skudt med Maxim maskingevær 1915
• Kilde: Versailles-traktaten (artikel 170-172, 198-199, 231, 233 og 235)
• Kilde: Wilhelms den førstes tale 1871
• Kilde: Engelsk hustru om hvervemetoder 1914
• Kilde: Første gasangreb 1915
• Kilde: Gaskrigen 1920
• Kilde: Kul og stålproduktion 1880-1913
• Kilde: Julefreden 1914 (erindringer og breve)
• Kilde: 1914 Sainsbury Ad, Christmas 2014 (reklamevideo)
• Kilde: Verden af igår 1942
• Kilde: The Most Damnable Invention 1915
• Kilde: Tegning af Will Dyson 1920
• Kilde: Ordre vedrørende officerer og andre grader uden synlige skader, 1917 (granatchok)
• Kilde: Peter Poulsens erindringer (1924)
• Kilde: Report of the War Office Committee of Enquiry into Shell Shock (1922)
• Kilde: Originalt videomateriale af granatchokramte soldater
• Kilde: Erich Maria Remarque: Intet nyt fra Vestfronten, 2002
• Kilde: Tysker med maskingevær 1915
• Kilde: Oplevelsen af kampvogne i Claus Bundgård Christensen: 1914-1918 – Danskere på Vestfronten, 2009
• Kilde: Billede fra skyttegravene og billede af soldat ramt af chok
• Kilde (erindringshistorie): Borijove Jevtic i New York World 1924.
SUPPLERENDE STOF
• Slideshows (uploadet på Lectio)
• Brooks, S. (2009). Historical Empathy in the Social Studies Classroom: A Re-view of the Literature. The Journal of Social Studies Research 3 (33), 213-234.
• Endacott, J. L. (2014). Negotiating the Process of Historical Empathy. Theory & Research in Social Education. 1 (42), 4-34
OMFANG
Omfang: 20 moduler á 60 min.
Sidetal: Ca. 85 sider (afhængigt af kreditering af videomateriale)
SÆRLIGE FOKUSOMRÅDER
I forløbet er der især lagt vægt på følgende faglige mål:
• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
VÆSENTLIGE ARBEJDSFORMER
• Klasseundervisning
• Debat
• Matrixgruppepræsentationer
• Individuelt arbejde
• Rollespil (historisk empati)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
21 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Religion og videnskab
I dette forløb skal vi lægge et fokus på det historiske, videnskabe-lige og kulturelle forhold mellem religion og videnskab med ud-gangspunkt i udvalgte historiske perioder.
Vi starter ud med en teoretisk rammesætning med tre forskellige teser for hvordan vi kan eller bør forstå forholdet mellem religion og videnskab: Draper og White’s konflikttese, Gould’s uaf-hængighedstese (NOMA (Non-Overlapping Magisteria)) og ende-ligt dialogtesen, som de bl.a. bliver præsenteret hos Huyssteen og Barbour.
I forlængelse heraf sætter vi en række tematiske fokusområder under lup, for både at belyse de historiske, filosofiske og viden-skabsteoretiske tanker, strømninger og konflikter: Herunder hø-rer bl.a. kampen om verdensbillederne, pensumkrige i USA, na-turteologiens fremmarch i kølvandet på den videnskabelige revo-lution og slutteligt en filosofisk nærlæsning af uddrag fra Nietz-sches Antikrist og Således Talte Zarathustra.
Endeligt skal ovenstående også skabe en glidende overgang til sidste forløb (eksamensprojektet), ved at tage udgangspunkt i mundtlige og skriftlige afleveringer og fremlæggelser, der læner sig op ad eksamensformen for idéhistoriefaget.
KERNESTOF
• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske ud-viklingslinjer fra oldtiden til i dag
• natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt per-spektiv
• samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og viden-skab, herunder teknologisk videnskab
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
• forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
MATERIALE
• Pedersen, Alex Young et al (2018): Idéhistorie. Systime.
o Kapitel 8. Den eksperimentelle metode
o https://idehistorie.systime.dk/?id=143
• Meyhoff, Peder et al (2011): Teknologihistorie.
o Kapitel 24.3: Renæssancens filosofi og videnskab
o https://teknologihistorie.systime.dk/?id=570#c2536
• Andersen, Casper & Jensen, Anders Munk (2006): Viden-skab og religion i historisk perspektiv: Naturens fortolkere. Systime. Kapitlerne 1-4.
• Video: The Principle Movie Trailer.
o https://www.youtube.com/watch?v=p8cBvMCucTg&ab_channel=ThePrincipleMovie
• Video (dokumentar): I Guds navn – USA versus Danmark.
o https://www.dr.dk/studie/religion/i-guds-navn-usa-versus-danmark-0
• Nietzsche, Friedrich (1888): Antikrist. 2 sider.
• Nietzsche, Friedrich (1885): Således talte Zarathustra. 2 si-der.
SUPPLERENDE STOF
• Slideshows (uploadet på Lectio)
• Elevfundne kildemateriale
OMFANG
Omfang: 15 moduler á 60 min.
Sidetal: Ca. 40 sider
SÆRLIGE FOKUSOMRÅDER
I forløbet er der især lagt vægt på følgende faglige mål:
• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistori-ske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• analysere konkrete faglige problemstillinger under ind-dragelse af forskelligartet historisk materiale
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
VÆSENTLIGE ARBEJDSFORMER
• Klasseundervisning
• Debat
• Elevpræsentationer (om Descartes)
• Matrixgruppepræsentationer
• Individuelt arbejde
• Induktivt problemorienteret projektarbejde
• Eksamenstræning (mundtligt og skriftligt)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Eksamensprojekt og repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1681/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80185528598",
"T": "/lectio/1681/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80185528598",
"H": "/lectio/1681/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80185528598"
}