Holdet L3b2 Ih (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - TEC
Fag og niveau Idehistorie B
Lærer(e) Frederik Ruth
Hold 2024 Lb2 Ih (L2b2 Ih, L3b2 Ih)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Idehistorie intro
Titel 2 Etik
Titel 3 DIO
Titel 4 Den industrielle revolution
Titel 5 Ideologiernes kamp
Titel 6 Miniforløb: Kønnet teknologi i historien
Titel 7 Holocaust
Titel 8 Ford
Titel 9 Ideen om mennesket

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Idehistorie intro

Historisk metode og kildekritik

Introduktion til historie som fag. Vi ser på de metoder der ligger i historiefaget og idehistoriefaget på HTX. De tre ben, historie, teknologi og filosofi. Hovedfokus for det dette introfoløb vil ligge på kildekritik. Efter en kort introduktion til kildekritik arbejder eleverne selv med opgaverne A,B og C, omhandlende henrettelsen af Vidkun Quisling.
Eleverne får vist, Det historiske fodspor, som sætter en ramme for kildeanalyse. Begreberne; kildetype, afsender/modtager, ophavssituation og tendens har været særligt i fokus.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Etik

I dette forløb ser vi nærmere på etikken. Formålet med forløbet er at introducere eleverne for teorier der kan kvalificere diskussioner af historisk, kontemporær eller hypotetisk karakter. Gennem tankeeksperimenter bliver eleverne i stand til at reflektere dybere over handlinger og problemer, og vil forhåbentligt se mere nuanceret på verden efterfølgende.
Vi vil forsøge at besvare spørgsmål som; hvad er etik og moral? Og hvilke værdier skal danne basis for vores handlinger? For at komme de spørgsmål nærmere vil vores forløb starte ud med at se nærmere på værditeori for at fastlægge, hvad har værdi her i verden? Derefter ser vi nærmere på først konsekventialismen og utilitarismen, og bagefter sætter vi dem i forhold til deontologien.  
Når vi har dannet en ramme for vores etikforståelse, ser vi nærmere på nogle af de steder hvor vi kan anvende vores moralske anskuelser. Vi ser på populationsetikken, klimaetik, fattigdom og afslutningsvist, dyr.

1. Værditeori
2. Konsekventialisme
3. Deontologi
4. Populationsetik
5. Klimaetik
6. Fattigdom
7. Dyreetik

Faglige mål:
̶  analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens

Kernestof:
̶  erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi

Arbejdsform:
Forelæsning, klassediskussion, lærerstyret taleundervisning, filmklip, individuel- grupperefleksion.

Materiale:
Kagan, Shelly. Normative Ethics. 1998. Westview Press.
-Preliminaries
-The good
-Doing Harm
Sinnott-Armstrong, Walter, It´s Not My Fault: Global Warming and Individual Moral Obligations. (p. 332-346), 2010, in: Climate Ethics, S. M. Gardiner, S. Caney, D. Jamieson and H. Shue.
Crisp, Roger, Utilitarianism and Vegetarianism (p. 41-49), 1988, in: International Journal of Applied Philosophy, 4 (1).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DIO

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den industrielle revolution

Den industrielle revolution

Forløbet vil omhandle den industrielle revolution i England, fra slutningen af 1700-tallet og frem. Forløbet strækker sig over ca. 18 lektioner, (1 modul = 2 lektioner). Det første modul (2 lektioner) er indregnet som introduktion og forberedelse for grupperne. Emnerne fremgår nedenfor og er tænkt gennemført i kronologisk rækkefølge.

Arbejdsformen vil primært bestå i elevoplæg samt gennemgang af kilder. Eleverne planlægger en præsentation af deres emne og kilde(r), formulerer nogle spørgsmål til kilderne og emnet som de resterende grupper kan arbejde med og til sidst samler vi op i klassen.
Der skal formuleres 10 spørgsmål, som meget gerne må lægge op til diskussion.
Alle elever har til hver gang læst det relevante afsnit i bogen, så alle kan i hvert fald svare på spørgsmål der relaterer sig til sekundærlitteraturen.

Kilderne skal eleverne selv udvælge. En større mængde kilder vil blive lagt op og grupperne vælger selv de kilder som de finder relevante og under præsentationen argumenteres for valget.  
Læreren vil løbende præsentere emner der knytter sig til perioden og emnet som vi sammen diskuterer. Fx etik i forhold til mennesker og maskiner, teknologi-etik, ludisme, fremskridtstanker etc.


(Fra bekendtgørelsen)
Faglige mål:
̶ sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
̶ analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale

Kernestof:
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder teknologisk videnskab
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi

Modul 1. Introduktion, gruppedannelse og forberedelse

Modul 2. Befolkningsudviklingen

Modul 3. Landbrugets omformning

Modul 4. Handel og transport

Modul 5. Kraft, kapital og foretagere

Modul 6. Bomuld

Modul 7. Sværindustrien

Modul 8. Samfund og ideer

Modul 9. Sociallovgivning

Modul 10. De arbejdende klasser

Grupper:
1. Befolkningsudviklingen –
2. Landbrugets omformning –
3. Handel og transport –
4. Kraft, kapital og foretagere –
5. Bomuld –
6. Sværindustrien –
7. Samfund og ideer –
8. Social lovgivning –
9. De arbejdende klasser –

Litteratur:
Kledahl, Birger. Jensen, Erik. Den industrielle Revolution England 1780-1850.(1979).Gjellerup.
Supplerende litteratur:
Fokus 2 - kapitel 6: s. 141-156.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ideologiernes kamp

Forløbet vil strække sig over 17 moduler og omhandle nogle af de epokegørende begivenheder i starten af det 20. århundrede.
Vi dækker de almen- og idéhistoriske perspektiver gennem arbejdet med kilderne, samt diskussion af begivenhedernes betydning for verden og mennesker generelt. De dominerende ismer, så som kommunisme, kapitalisme, nazisme, liberalisme er nogle eleverne vil stifte nuanceret bekendtskab med.
Det teknologihistoriske aspekt er også afgørende i perioden og vil blive behandlet løbende i lektionerne. Vi gennemgår klassevist analyser af relevante teknologier og deres betydning for folk og samfund i perioden.
Emne
Som naturlig overgang fra Første Verdenskrig, kigger vi nu nærmere på mellemkrigstiden, Anden Verdenskrig og begyndelsen på Den Kolde krig.
Vi tager afsæt i Versaillestraktaten og kører frem til Cuba-krisen i 1963.
Arbejdsformen vil primært bestå i elevoplæg samt gennemgang af kilder. Eleverne planlægger en præsentation af deres emne og kilde, formulerer nogle spørgsmål til kilderne som de resterende grupper kan arbejde med og til sidst samler vi op i klassen. Præsentationerne vil primært omhandle Kold Krig, og eleverne har derfor god tid til at arbejde på deres fremlæggelser.
Under gennemgang af mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig vil det primært være læreroplæg samt gennemgang af udleveret kildemateriale.
Afslutningsvist laver eleverne hver en synopsis, som træning til deres eksamensopgave i faget. Fokus er, blandt andet, at eleven kan demonstrere korrekte kildehenvisninger, inddrage relevant kildemateriale samt udforme en problemformulering.

Materialer:
Olesen, T. Borring, mfl. 1995, 2. udgave. Verdenshistorie 2 Fra 1750 til i 1945. GAD, København.
Nielsen, N. Kayser, mfl. 1998, 2. udgave. Verdenshistorie 3 Fra 1945 til i dag. GAD, København.
Andersen, L., mfl. 2010. Fokus 3. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal, København.
Bender, J., Gade, H. Kurt. 1984. Stormagtspolitikken 1945-1982. Munksgaard. København.

Faglige mål:
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
̶ analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
̶ idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra oldtiden til i dag
̶ natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
̶ erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
̶ forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Miniforløb: Kønnet teknologi i historien

I forestående forløb undersøges, analyses og diskuteres kønsroller, kønsnormer og kønnet teknologi i historien. Med et kønsteoretisk udgangspunkt i Joan Scotts differentiering af kønsbegrebet, samt Ruth Cowans udlægning af samspillet mellem teknologi(udvikling) og køn, dykkes der ned i udvalgte historiske perioder. Fordi forløbet kun strækker sig over 4-6 moduler, vil dette udvalg være begrænset, og i højere grad fokusere på husholdningsteknologiens udvikling og markedsføring i start 1900-tallet.

Der lægges op til en diskussion af eksistentielle overvejelser (som i de Beauvoir’s The Second Sex), som skal skabe grobrund for paralleller til kønsforståelsen i dag.

Metodisk anvendes både SCOT- og ANT-analysen i både undervisning og i selvstændige elevprojekter, som tager udgangspunkt i udvalgte kønnede teknologier og deres samtidige markedsføring.



KERNESTOF
• idéhistoriske, teknologihistoriske og almenhistoriske udviklingslinjer fra old-tiden til i dag
• natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
• samspillet mellem ideer, teknologier, samfund og videnskab, herunder tek-nologisk videnskab
• erkendelsesteoretiske, etiske, livsfilosofiske og kulturelle aspekter ved udvikling og brug af teknologi
• forskellige tilgange til anvendelser af teknologi, ideer og historie

MATERIALE
• Andersen, Søren B. et al (2015): Menneskeskabt. Grundbog i Teknologihistorie. PRAXIS – Nyt Teknisk Forlag. Side 267-294.
• Pedersen, Alex Young (et al) (2018): Idéhistorie. Systime
o Kapitel 4. Perspektiver på køn og teknologi
• Thorup, Mikkel (red.) (2020): Kønnets Idéhistorie. Baggrund Medier ApS. Siderne 7-19, 59-82, 95-106
• Samling af reklamebilleder

SUPPLERENDE STOF
• Facebook site: Man Who Has It All

OMFANG
Omfang: 4-6 moduler á 60 min.
Sidetal: Ca. 25 sider

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
I forløbet fokuseres der især på følgende faglige mål:

• redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
• sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
• analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
• analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
• diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

VÆSENTLIGE ARBEJDSFORMER

Produkter
• Mundtlige præsentationer
• ANT- og SCOT-analyser af selvvalgt kønnet teknologi

Arbejdsformer
• Klasseundervisning og -debat
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Polyfonisk undersøgelse og vidensdeling
• Tankeeksperimenter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Holocaust

Med udgangspunkt i Walther Hofers inddeling af jødeforfølgensens fire faser tager vi fat på holocaust forløbet. Vi kigger på begrebet antisemitisme og gennemgår de vigtigste punkter i udviklingen af jødeforfølgelsen i nazi-Tyskland. Vi kigger på propaganda samt de holdninger og juridiske udviklinger der kulminerede i den endelige løsning.

Faglige mål:
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
̶ diskutere aktuelle problemstillinger med udgangspunkt i fagets perspektiver, herunder reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende

Arbejdsform:
Læreroplæg
Klassediskussion
Kildeanalyse


Hofer, W. 1978 Nationalsocialismen. Gyldendal. Viborg.
s. 270-278

Kilder:

Wannseehkonferencen (K174)

Filmplakat: Der Evige Jude.

Film: Schindlers List, 1993
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ford

Vi forsøger at belyse Henry Fords biler, fabrikker og påvirkning på samfundet i positiv og negativ forstand. Vi starter med at se alt det positive vi i dag vil associere med perioden, industri, forbrug, billisme osv. Vi gør dette gennem analyser af teknologier, ideer og store udviklingstræk i historien. Efterfølgende tager vi fat i selvsamme temaer, for at belyse dem i en anden kontekst. Hvor vi ser nærmere på nogle af de negative konsekvenser det også har ført med sig.
Målet er her at gøre eleverne bevidste om forskel i fokus og hvordan det kan være med til at påvirke valg af fokus på historien/historie og forhåbentlig gøre dem bevidst om egen tendens/bias. Det skulle alt sammen gerne give et mere nuanceret billede efter at have været udpenslet i detaljer.

Vi starter med at se en dokumentar om Ford, fra CFU, varighed 2 moduler.
Eleverne skal i løbet af filmen noterer sig idehistoriske emner de finder interessante. Fx teknologi; samlebåndet, Ford T bilen, fabrikssystemet. Almenhistorisk; samfundsudviklingen, økonomiske perspektiver, relevante begivenheder. Idehistoriske; fagforeninger, antisemitisme, konsumerisme, idealisme, liberalisme, Fords værdisæt (det industrielle over for det landlige) etc.


På med de romantiske briller
Helt konkret skal eleverne lave en teknologianalyse af en selvvalgt teknologi ved brug af fx ANT, SCOT, LTS etc. Og holde fokus på det positive konsekvenser, grænsende til det romantiske

Bagsiden af medaljen
Fokus på det negative. Analyser af X, Y og Z med fokus på det negative. Vi vender det hele på hovedet og forsøger at belyse de udvalgte emner i et mere dystert lys. Her er fokus på skyggesiden af fx samlebåndet, billismen eller konsummerismen. Det kan være nødvendigt at lege djævlens advokat. Træk meget gerne trådene videre frem i historien.


Den kreative time:
Afrunding med udarbejdelse af film.
Eleverne laver en film (PP med voiceover er fint) hvor de præsenterer deres gennemgang af et bearbejdet emne. Der er helt frie rammer, men de foregående modulers arbejde opsummeres i en visuel fremstilling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ideen om mennesket

Tanker om hvad der gør mennesket til det vi er. Vi ser nærmere på nogle tanker gennem tiden om hvad mennesket er. Vi starter med den kristne forståelse med skabelsen, syndefaldet og Johannes evangeliet. Herefter bevæger vi os videre til renæssancen og læser Pico Mirandollas tanker og hvad der gør mennesker til mennesker. Vi kigger på Michelangelos Adams skabelse og David statues for at inddrage kunsten. Vi runder også lige Machiavelli når vi er i renæssancen. Herfra går vi videre til oplysningstiden og ser på menneskerettigheder i forbindelse med den franske og amerikanske revolution.
Så går turen til Darwin der sætter nye skel ved at beskrive mennesket som et dyr og bryder med tanken om det guddommelige menneske. Afslutningsvist ser vi på menneskerettighedserklæringen fra 1948 og til allersidst transhumanismen.


Faglige mål:
̶ redegøre for væsentlige idéhistoriske og teknologihistoriske udviklingslinjer og begivenheder fra oldtiden til i dag
̶ sammenligne udviklingen og brugen af ideer og teknologi på tværs af kulturer på forskellige niveauer, fra det lokale til det globale
̶ analysere udvalgte historiske, kulturelle, samfunds- og vidensmæssige omstændigheder for teknologisk innovation, herunder vekselvirkning med naturen
̶ analysere samspillet mellem ideer, teknologier, natur og samfund, herunder betydningen for den menneskelige eksistens
̶ analysere konkrete faglige problemstillinger under inddragelse af forskelligartet historisk materiale
̶ diskutere aktuelle problemstillinger


Arbejdsform:
Læreroplæg
Klassediskussion
Kildeanalyse


Kilder:
Biblen:
Skabelsesberetningen. Johannes evangeliet (uddrag)

Pico Della Mirandolla
https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=96

Machiavelli - Fyrsten (uddrag)

Michelangelo, Adams Skabelse (billede)
Michelangelo, David (statue)

Declaration of independence, 1776

Menneskerettighedserklæringen, 1789
https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=96


Menneskerettighedserklæringen, 1948
https://www.un.org/en/about-us/universal-declaration-of-human-rights

Transhumanisme:
https://auhist.au.dk/showroom/praesentationer/aviser-blade-og-magasiner-fra-au/augustus/2007/transhumanisme/indledning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer