Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - TEC
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
Nicolai Bogø Stabell
|
|
Hold
|
2024 Ld Ke (L1d Ke, L2d Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kovalent binding og Polaritet
Materialer:
• ”Kovalent binding” Basiskemi C side 53 til 76
• Laboratorieøvelse ”Hvilken type stof”
• Øvelsesvejledning ”Hvilken type stof – ionforbindelse eller ej” Kend Kemien 1 eksperimenter, tilrettet version
• Introduktion til tegneprogram FX chem, Efofex.com
Moduloversigt:
• Modul 1+2: Navngivning af ikke-metalioner og molekyler
Elektronsky og elektronparbinding, Struktur og streg formel og elektronprik formel, Tetraede og bindingsvinkler, molekyler og tilstandsformler
• Modul 3 + 4: Elektronnegativitet, Polære/upolære binding, opløselighed og hydrofile og hydrofobe grupper
• Modul 5 + 6: Laboratorieøvelse – Hvilken type stof– ionforbindelse eller ej
• Modul 7 + 8: Rapportskrivning og repetition af kovalente bindinger - bordgruppeøvelse
Særlige fokuspunkter
• Kemiske bindingstyper, tilstandsformer, opløselighedsforhold
• Elektronegativitet og polaritet
• Hydrofile og hydrofobe grupper og opløselighed
• Kemisk sprogbrug og navngivning
• Anvende fagbegreber, fagsprog, metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
• Kemi på mikro, makro og symbolniveau,
• Opstille simpel hypotese
• Tilrettelægge og udføre enkelt kemisk forsøg
• Sikkerhed i laboratoriet
• Sammenknytte teori og eksperimentelt arbejde
Arbejdsformer
• Klasseundervisning/lærerstyret undervisning, gruppearbejde, rapportskriv-ning/mundtlig formidling, rapportskrivning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Repetiton af Kemi fra GF
|
05-11-2024
|
|
Rapport: Hvilket Stof
|
08-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Mængdeberegning og koncentration
Materialer:
• ”Mængdeberegninger” + ”Blandinger”, Basiskemi C side 79 til 115
• Laboratorieøvelse ”Krystalvand i magnesiumsulfat og kobbersulfat”
• Øvelsesvejledning ”Krystalvand i magnesiumsulfat og kobbersulfat” modificeret fra ISIS kemi C eksperimenter
• Laboratorieøvelse ”Bestemmelse af saltkoncentration i havvand”
• Øvelsesvejledning ”Havvand (mikroskala)” Basiskemi C eksperimenter
Moduloversigt:
• Modul 1: Densitet begrebet, formelmasse og molekylemasse, Stofmængdebegreb og molarmasse.
• Modul 2 + 3: Sammenhæng mellem masse, mol og molarmasse,
• Modul 4 + 5: kemisk mængdeberegning, gasser, idealgaslov
• Modul 6 + 7: Laboratorieøvelse – ” Krystalvand i magnesiumsulfat og kobbersulfat”
• Modul 8: Homogene og heterogene blandinger, masseprocent/ppm, Stofmængdekoncentration
• Modul 9 + 10: Mættet opløsning, formel og aktuel stofmængdekoncentration, titreranalyse, demoforsøg
• Modul 11 + 12: Laboratorieøvelse - ”Bestemmelse af saltkoncentration i havvand”
Særlige fokuspunkter
• Molbegrebet
• Densitet
• Formelmasse, molekylmasse
• Stofmængde/mol
• Molarmasse
• Ækvivalente mængder
• Mængdeberegnings betydning for produktion af kemiske stoffer
Koncentration (c = n/V).
• Begrebet molær
• Formel og aktuel koncentration
• Opløsning af salte i vand
• Fortyndinger
• Gør sig fortrolig med faglitteratur
• Arbejde med kemisk fagudtryk, figurer, tabeller, modeller
• Opstille simple hypoteser
• Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data, inkl fejlkilder og måleusikkerhed
• Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
• Kemisk fagsprog og begreber
• Kemisk sprogbrug
• Beregninger af simple kemiske problemstillinger
• Kvantitativ analyse
• Mundtlig og skriftlig formidling
Arbejdsformer:
•Eksperimentelt arbejde., gruppearbejde, individuelt arbejde, lærerstyret under-visning, Skriftligt arbejde i form af opgaveregning individuelt og i grupper,
•Rapportskrivning, anvendelse af PC fagprogrammer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Rapport: Krystalvand
|
02-02-2025
|
|
Journal: Fortydning
|
23-02-2025
|
|
Rapport: Salt i Chips
|
11-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Lys og Farver
Litteratur: ”Organiske stoffer med farve, Lys og farver” BasisKemi B, 2. udgave (side 178-188)
Laboratorieøvelse: Bjerrumdiagram for en syrebaseindikator (BASISKEMI B Xperimentér)
- Modul 1: Farvedannende organiske stoffer, konjugerede dobbeltbindinger, excita-tion af delokaliserede elektroner, chromofore og auxochrome grupper. Basiskemi B 178 - 182
- Modul 2 : farver og absorbans: Synlig lys, farvecirkel, kom-plementær farver, absorbans og absorbtionsspektre, , Basiskemi B 183-186
- Modul 3 + 4: Laboratorieøvelse "Bjerrumdiagram for en syrebaseindikator "
Særlige fokuspunkter
Farvedannende organiske stoffer
Farvecirkel og komplementærfarver
Absorbans og Lambert-Beers lov
Kvantitativ analyse
Betydning og anvendelse af farvestoffer i produkter
Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
Beregninger af simple kemiske problemstillinger
Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
Opsamle, efterbehandle og vurderer forsøgsdata
Anvendelse af kemi i hverdag, produktion og teknologi
Arbejdsformer
Klasseundervisning
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde, pararbejde,
Eksperimentelt arbejde
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Organisk kemi - carbonhydrider
Materialer:
•”Indblik i den organiske kemi” Basiskemi C side 117-147
• Laboratorieøvelse: Reaktioner med carbonhydrider
• Øvelsesvejledning: ”Reaktioner med carbonhydrider”
• Strukturformler med softwareprogrammet ”MarvinSketch” af ChemAxon
Moduloversigt:
• Modul 1+2: Bindingsforhold, alkaner navngivning, strukturformler, zigzagformler, struktur isomeri
• Modul 3: Alkaners fysiske og kemiske egenskaber, fremstilling af fossile brænd-stoffer, substitutionsreaktioner,
• Modul 4 + 5: Gruppeopgaver: Alkener, navngivning, cis-trans isomeriplastik, alkeners egenskaber, additionsreaktion, polymerisationsreaktion, .Cykloalkaner og arener, Navngivning cykloalkaner og cykloalkener, aromatiske carbonhydrider navngivning, delokaliserede elektroner:
• Modul 6 + 7: Laboratorie øvelse: Reaktioner med carbonhydrider
• Modul 8: Funktionelle grupper, Navngivning af alkoholer og organiske syrer, polaritet, hydrogenbindinger
• Modul 9: Skriftlig kemiprøve
• Modul 10: Gennemgang af kemiprøve med fokus på repetition af organisk kemi
Særlige fokuspunkter
• Navngivning organiske forbindelser, Formeltyper
• Kemiske bindingstyper
• Isomeri
• Organiske reaktionstyper
• Aromatiske carbonhydrider og delokaliserede elektroner
• Funktionelle grupper
• Carbonhydriders betydning i hverdagen – fossile brændstoffer
• Anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
• Kemisk fagsprog
• Vurdere iagttagelser fra eksperimentelle resultater
• Sammenknytte teori og eksperimenter
• Anvendelse af kemi PC tegneprogrammer
Arbejdsformer
• Eksperimentelt arbejde
• Gruppearbejde
• Elevpræsentation
• Lærestyret undervisning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Syrer og Baser
Materialer:
• ”syre-basereaktioner” Basiskemi C side 153 – 171
• Laboratorieøvelse: Titrering af eddike
• Øvelsesvejledning: ”Eddike” Basiskemi C Experimenter
• Laboratorieøvelse: Hvilken syre, hvilken base,
• Øvelsesvejledning ”Hvilken syre Hvilken base?” Kend Kemien 1
Moduloversigt:
• Modul 1: Definition syre og baser, oxoniumion og hydroxidion, syre-base reaktioner, definition korresponderende syre-base par
• Modul 2+3: Syre base styrke, Laboratorieøvelse: Hvilken syre hvilken base, korresponderende syre base par
• Modul 4+5: Definition af pH, Vands ion produkt, beregning af pH. Beregningsopgaver af pH
• Modul 6 + 7: pH indikatorer og måling af pH, opgaver i pH beregning, Syre-basetitrering, titreringskurve ækvivalens-punkt
• Modul 8 + 9 Laboratorieøvelse: Titrering af eddike
Særlige fokuspunkter
• Dannelse af oxoniumion og hydroxidion
• Korresponderende syre base par
• Syre og base styrke
• pH og vands ionprodukt
• titrering og ækvivalenspunkt
• Syrer og baser i hverdagen og betydning fødevarer, miljø etc
• Anvende fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
• Mængdeberegninger i relation til simpelt kemisk reaktionsskema
• Kvantitative eksperimentelle metoder
• Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data
• Forholde sig til resultater og diskutere fejlkilder
Arbejdsformer
• Eksperimentelt arbejde
• Gruppearbejde
• Individuelt arbejde
• Lærerstyret undervisning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal: Hvilken Syre og Base
|
13-04-2025
|
|
Rapport: Titrering af eddike
|
09-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Redox I
Materialer:
• ”Redoxreaktioner” Basiskemi B side 173 til 189
• Laboratorieøvelse: Spændingsrækken
• Øvelsesvejledning: ”Spændingsrækken” Basiskemi C eksperimenter
Moduloversigt:
• Modul 1+2: Definition oxidation-reduktion, Spændingsrække, delvis overførsel af elektroner, oxidationstal og gennemgang af regler. Opgaver med tildeling af oxidationstal udfra regler,
• Modul 3+4: Laboratorie øvelse ”Spændingsrækken”
• Modul 5+6: Afstemning af redoxreaktioner og redoxttitrering.
• Modul 7+8: Laboratoriseøvelse: Jern i stråluld
• Modul 9+10: Opsamling på redoxkemi
Særlige fokuspunkter
• Væsentligste arbejdsformer
• Projektarbejdsform, gruppearbejde, mundtlig præsentation
• Reaktionstyper
• Anvendelser af kemi i industri Uorganiske stoffer egenskaber
• Redoxreaktioner som kvantitativ analyse
• Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data.
• Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammen-knytte teori og eksperimenter.
• Indsamle, udvælge og anvende information om et kemisk emne.
• Formidle kemisk viden, mundtligt/skriftligt, fagsprog/dagligdagssprog.
• Anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag.
• Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
Arbejdsformer:
• Lærerstyret undervisning
• Eksperimentelt arbejde
• Gruppearbejde
• Mundtlig formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal: Spændingsrækken
|
20-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Redox reaktioner
Materialer:
- ”Redoxreaktioner” Basiskemi B side 173 til 189
- Laboratorieøvelse: Spændingsrækken
- Øvelsesvejledning: ”Spændingsrækken” Basiskemi C eksperimenter
----------------------------
Moduloversigt:
Modul 1+2: Definition oxidation-reduktion, Spændingsrække, delvis overførsel af elektroner, oxidationstal og gennemgang af regler. Opgaver med tildeling af oxidationstal udfra regler,
Modul 3+4: Laboratorie øvelse ”Spændingsrækken”
Modul 5+6: Afstemning af redoxreaktioner og redoxttitrering.
Modul 7+8: Laboratoriseøvelse: Jern i stråluld
Modul 9+10: Opsamling på redoxkemi
----------------------------
Særlige fokuspunkter
- Væsentligste arbejdsformer
- Projektarbejdsform, gruppearbejde, mundtlig præsentation
- Reaktionstyper
- Anvendelser af kemi i industri Uorganiske stoffer egenskaber
- Redoxreaktioner som kvantitativ analyse
- Indsamle, efterbehandle, analysere og vurdere iagttagelser og resultater fra eksperimentelle data.
- Dokumentere eksperimentelt arbejde mundtligt og skriftligt, herunder sammen-knytte teori og eksperimenter.
- Indsamle, udvælge og anvende information om et kemisk emne.
- Formidle kemisk viden, mundtligt/skriftligt, fagsprog/dagligdagssprog.
- Anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag.
- Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
----------------------------
Arbejdsformer:
- Lærerstyret undervisning
- Eksperimentelt arbejde
- Gruppearbejde
- Mundtlig formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Reaktionskinetik
Materialer:
- Kapitel 1: Kemiske reaktions hastigheder - BasisKemi B side 7 til 27
- Eksperiment: Magnesium i syre
----------------------------
Moduloversigt:
Modul 1+2: Introduktion til Reaktionskinetik
Modul 3+4: Reaktionsmekanismer
Modul 5+6: Katalysator
Modul 7+8: Lab: thiosulfat og syre
Modul 9+10: Opsamling på Reaktionskinetik
----------------------------
Forløb om reaktionshastighed der indeholder:
- Definitioner af reaktionshastigheder
- Hastighedsudtryk
- Energidiagrammer og aktiveringsenergi
- Boltzmann fordelingen
- Elementarreaktioner
- Faktorer der har indflydelse på reaktionshastigheder
- Katalytiske processer (inkl. enzymer)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Asynkron undervisning - Intro til Reaktionskinetik
|
26-08-2025
|
|
Rapport: Jern i ståluld
|
07-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Kemisk Ligevægt
Modul 1+2: Introduktion til Kemisk Ligevægt
Modul 3+4: Ligevægtskonstanten
Modul 5+6: Le Chateliers princip
Modul 7+8: Lab: Forskydning af ligevægt (FeSCN2+)
Modul 9+10: Homogene ligevægt
Modul 11+12: Heterogen ligevægt
Modul 13+14: Opsamling på Kemisk Ligevægt
Forløb om kemisk ligevægt.
Indeholder:
- Reversible/irreversible reaktioner og ligevægtspilen
- Ligevægtsloven og K
- Forskydning ift Le Chateliers princip
- Endoterm/exoterme ligevægte
- Gasligevægte, Kc og Kp
- Heterogene ligevægte (fordelingsligevægte og opløselighedsligevægte)
- Opløselighedsproduktet, Ko
Eksperiment: Forskydning af en ligevægt (FeSCN2+)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Syrer og Baser II
Forløb om syrer, baser og deres reaktioner og anvendelser.
Indeholder
- Stærke syrer og baser
- Brøndsteds syredefinition
- Svage og mellemstærke syrer og basers ligevægt med vand (hydronolyse og Kv)
- Syrestyke, basestyrke (Ks, Kb, pKs, pKb)
- pH i stærke og mellemstærke syrer og baser*
- Titreringsanalyse, inkl. polyhydrone syrer/basers titrering
- Puffersystemer
- Amfolytter
- Bjerrumdiagrammer og syrebrøken
Eksperiment: Titrering af cola.
*Svage syrer og basers pH er konsekvent regnet som middelstærke - den "svage" approximation er italesat og derefter kasseret.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Organisk Kemi II
Litteratur:”Carbonhydriderne” Basis Kemi B, 2. udgave, side 117-141 & ”Karakteristiske grupper of stofklasser i den organiske kemi” Basis Kemi B, 2. udgave, side 143-188
Laboratorieøvelse: Oxidation af Alkoholer
Øvelsesvejledning: ”Primære, sekundære og tertiære alkoholer” BASISKEMI B Xperimentér.
Laboratorieøvelse: Syntese af Frugtduftende Estre
Øvelsesvejledning: ” Estersyntese”. Modificeret udgave af samme navn fra Kend Kemien 2.
Modul 1+ 2: Carbonhydriders opbygning og navngivning, Intramolekylære og intermolekylære bindinger, dipol-dipol, hydrogen og London bindinger, Basis kemi B, side 117-126.
Modul 3+4: Organiske reaktionstyper: Forbrænding, substitutionsreaktion, additionsreaktion, eliminationsreaktion samt additionpolymerisation, Basis Kemi B 127-134.
Modul 5+6: Funktionelle grupper, Alkoholer og phenoler - opbygning, navngivning, fremstilling, anvendelse, fysiske og kemiske egenskaber, hydrogenbindinger. Gruppeopgave 1 i alkoholer. Basiskemi B 143-157
Modul 7+8: laboratorieøvelse - "Primære, sekundære og tertiære alkoholer"
Modul 9+10: Carbonylgrupper, Aldehyder, ketoner navngivning og kemiske og aroma egenskaber. Carboxylsyrer og estere, struktur og fremstilling, kondensationsreaktion og hydrolyse, kemiske og fysiske og duft egenskaber, polykondensationsreaktion og fremstilling og anvendelse af polyester., Basiskemi B 158-170.
Modul 11+12: Estersyntese, forberedelse af laboratorieøvelse ”syntese af frugtduftende estre”
Modul 13 + 14: Aminer og amider navngivning og egenskaber, bioaktive stoffer, navngivningsregler for stoffer med flere grupper, præfiks, suffiks. Basiskemi B 170-178 Basiskemi B
Særlige fokuspunkter
Kemiske bindingstyper
Organiske reaktionstyper
Karakteristiske gruppers struktur og egenskaber
Organiske stofklasser egenskaber og anvendelse
Kemisk syntese
Kemisk sprogbrug
Kemiske forbindelser betydning og anvendelse i fødevarer, medicinalprodukter, kosmetik
Opsamle, efterbehandle og vurderer forsøgsdata
Kemiske modeller og systematik
Anvendelse af kemi i hverdag, produktion og teknologi
Indsamle og anvende information om kemiske emner
Anvende PC kemitegneprogrammer
Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om kemiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer.
Arbejdsformer
Klasseundervisning
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde
Eksperimentelt arbejde
Rapportskrivning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Lys og Farver
Litteratur: ”Organiske stoffer med farve, Lys og farver” BasisKemi B, 2. udgave (side 178-188)
Laboratorieøvelse: Bjerrumdiagram for en syrebaseindikator (BASISKEMI B Xperimentér)
- Modul 1: Farvedannende organiske stoffer, konjugerede dobbeltbindinger, excita-tion af delokaliserede elektroner, chromofore og auxochrome grupper. Basiskemi B 178 - 182
- Modul 2 : farver og absorbans: Synlig lys, farvecirkel, kom-plementær farver, absorbans og absorbtionsspektre, , Basiskemi B 183-186
- Modul 3 + 4: Laboratorieøvelse "Bjerrumdiagram for en syrebaseindikator "
Særlige fokuspunkter
Farvedannende organiske stoffer
Farvecirkel og komplementærfarver
Absorbans og Lambert-Beers lov
Kvantitativ analyse
Betydning og anvendelse af farvestoffer i produkter
Anvende fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analysere og vurdere kemiske problemstillinger
Beregninger af simple kemiske problemstillinger
Anvende relevante matematiske modeller, metoder og repræsentationsformer i behandling af kemiske problemstillinger
Opsamle, efterbehandle og vurderer forsøgsdata
Anvendelse af kemi i hverdag, produktion og teknologi
Arbejdsformer
Klasseundervisning
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde, pararbejde,
Eksperimentelt arbejde
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Organisk III (Isomeri)
Litteratur: ”Isomeri” Basiskemi B side 193 til 206
Laboratorieøvelse: Opt. aktivitet i sukker med polarimeter (HCØL egenvejledning)
Modul 1: Definition af isomeri, strukturisomeri (kæde, stillings og funktionsisome-ri) geometrisk isomeri (cis-trans, E-Z), prioritering af sidegrupper, regler for navn-givning geometrisk isomeri, forskelle i kemiske/fysiske egenskaber ifm isomeri ., Basiskemi B 193-198
Modul 2+3: Optisk isomeri – herunder drejning af planpolariseret lys og anvendelse af polarimeter – til spejlbilledisomeri med fokus på asymmetriske carbonatomer, videre til konstruktion af molekyler med spejlbilledisomeri ved hjælp af et molekylebyggesæt, og som afsluttes med R S navngivningsregler for spejlbilledisomere samt en undersøgelse af isomeriens betydning for bioaktive stoffer. Basiskemi B 199-212.
Modul 4+5: Laboratorieøvelse: Opt. aktivitet i sukker
Modul 6+7: Opsamling på isomeri, der integrerer elementer fra organisk kemi (Organisk II) med særligt fokus på navngivningsregler, reaktionstyper og det indbyrdes samspil mellem disse aspekter.
Særlige fokuspunkter
Strukturisomeri, navngivning og kemisk/fys
Geometrisk isomeri og navngivning og kemisk, fysiske egenskaber
Optisk isomeri, navngivning og kemisk/fysiske egenskaber
Isomeri betydning for kemiske stoffers anvendelse
Anvende kemiske fagbegreber, fagsprog, modeller og metoder til at beskrive, analy-sere og vurdere kemiske problemstillinger
Kemisk symbolsprog,
Kemisk navngivning
Arbejdsformer
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Mundtlig præsentation
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Biokemi
”Kosten – kemisk set” Basiskemi B side 215 til 243
Laboratorieforsøg: Proteiner i æg
Øvelsesvejledning: ”Proteiner i æg” Isis B.
Modul 1 +2: Kostens sammensætning af protein, kulhydrat, fedt og vand, typer af carbohydrater, navngivning og struktur. Monosaccharider, hexoser i kost, aldo og ketoform, D og L form, ligevægt mellem kæde og ringform (alpha og beta form) Basis Kemi B, side 218-228.
Modul 3+4: Fedts opbygning (mættede og umættede fedtsyrer samt triglycerider). Fysiske egenskaber så som smletepunkt og opløselighed samt kemiske egenskaber – iodtal, hærdning, forsæbning, syretal og tilhørende reaktionstyper. Proteiners opbygning (aminosyrer, peptider), herunder peptidbindinger og peptidsyntese, og stabilitet af proteiner, herunder denaturering påvirket af temperatur og syre (Basis Kemi B 235-238).
Modul 5+6: Laboratorieøvelse: Proteiner i æg.
Modul 7+8: Opsamling af emnet og de centrale fagbegreber i matrixgrupper, efterfulgt af opgaveløsning og fælles diskussion i plenum.
Særlige fokuspunkter
Isomeri, funktionelle grupper, polaritet, reaktionstypers betydning for kulhydrater og fedtstoffer egenskaber i fødevarer og andre produkter
Indsamle og anvende information om kemiske emner
Anvende viden til redegøre og diskutere kemiske problemstillinger hverdag og produktion
Opstille hypotese og tilrettelægge forsøg
Opsamle, efterbehandle og vurdere forsøgsdata
Formidle kemisk viden mundtlig som skriftlig
Anvende fagets viden og metoder til at identificere, beskrive og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag eller den aktuelle debat
Arbejdsformer
Lærerstyret undervisning
Gruppearbejde
Mundtlig elevpræsentation overfor klasse
Eksperimentelt arbejde
Rapportskrivning
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1681/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80185528943",
"T": "/lectio/1681/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80185528943",
"H": "/lectio/1681/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80185528943"
}