Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - TEC
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag B
|
|
Lærer(e)
|
Aida Haljeta
|
|
Hold
|
2025 L3g Sa (L3g Sa)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Ungdom på godt og ondt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Karakter
|
12-08-2025
|
|
Kend din sociolog
|
22-08-2025
|
|
Problemformulering- udkast
|
28-08-2025
|
|
Familiens rolle ...
|
28-08-2025
|
|
Ungdommens Folkemøde 2025
|
24-09-2025
|
|
Ungdom på godt og ondt
|
06-10-2025
|
|
Dobbeltsocialisering
|
11-10-2025
|
|
Synopsis nr. 2- Sociologi
|
19-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Lokalt, nationalt og globalt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Underviser for en dag
|
24-10-2025
|
|
Trumps nye fjende
|
21-12-2025
|
|
Kommunalvalg 2025
|
03-01-2026
|
|
Synopsis nr. 1
|
08-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 Industri 4.0 og det danske arbejdsmarked
Dette forløb undersøger, hvordan nye produktionsformer i Industri 4.0 påvirker Danmark som en lille, åben økonomi. Eleverne starter med en gennemgang af økonomi som fagligt område, hvor de bliver reintroduceret til centrale økonomiske skoler, finanspolitik, strukturpolitik, konkurrenceevne og arbejdsmarkedspolitik.
Forløbets kernefokus er at analysere, hvordan robotteknologi og automatisering omformer det danske arbejdsmarked. Eleverne arbejder med emner som teknologisk arbejdsløshed, ændrede kompetencekrav og produktivitet, og undersøger, hvordan disse forandringer påvirker samfundet.
Eleverne dykker ned i indretningen og organiseringen af det danske arbejdsmarked, herunder flexicurity-modellen og de centrale aktørers roller – fx LO og DA. De introduceres til grundlæggende økonomiske teorier, herunder udbuds- og efterspørgselsteori, som de anvender til at analysere årsager til arbejdsløshed.
Forløbet kobler økonomiske perspektiver med teknologi, globalisering og samfundsmæssige konsekvenser, så eleverne får redskaber til at vurdere både muligheder og udfordringer ved Industri 4.0 i en dansk kontekst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
DKs økonomi
|
19-01-2026
|
|
Synopsis nr. 2 - Økonomi
|
20-02-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 Uligheden i den danske samfund
Undervisningsbeskrivelse: Social og økonomisk ulighed i Danmark
I dette forløb har eleverne undersøgt social og økonomisk ulighed i Danmark, med særlig fokus på, hvordan ulighed kommer til udtryk i et velfærdssamfund, og hvilke konsekvenser det har for enkeltindivider og samfundet. Eleverne har analyseret, hvordan økonomisk knaphed påvirker børns hverdag, deltagelsesmuligheder og livschancer, og hvordan begreber som absolut og relativ fattigdom samt sociale og økonomiske ressourcer spiller en central rolle for forståelsen af ulighed.
Forløbet har belyst, hvordan økonomisk ulighed kan måles, herunder anvendelsen af Gini-koefficienten som analytisk redskab. Eleverne har arbejdet med forskellige forklaringer på ulighed, herunder den såkaldte “nye ulighed”, der knytter sig til globalisering og ændrede arbejdsmarkedsvilkår. Derudover har de beskæftiget sig med sociologiske teorier fra tænkere som Karl Marx, Max Weber og Pierre Bourdieu, der giver forskellige perspektiver på ulighedens strukturelle, økonomiske og kulturelle dimensioner.
Et centralt element i forløbet har været at diskutere ideologiske syn på ulighed og fordeling, samt at analysere velfærdsstatens rolle i forhold til omfordeling og social retfærdighed. Her har eleverne bl.a. arbejdet med Gøsta Esping-Andersens teorier om velfærdsregimer. Gennem arbejdet med både teori og empiri har eleverne opnået en nuanceret forståelse af, hvordan ulighed kan forklares ud fra både strukturelle forhold og individuelle ressourcer, og hvordan samfundet kan håndtere disse udfordringer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Eksamens opgave
|
15-03-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 Valgkamp i praksis
”Valgkamp i praksis” tager afsæt i det aktuelle danske valg og kobler samfundsfaglige teorier med elevernes oplevelse af en igangværende politisk proces. Eleverne arbejder med demokrati, partier og ideologier, vælgeradfærd samt politisk kommunikation, og forløbet er struktureret, så eleverne både opnår teoretisk indsigt og analyserer aktuelle empiriske eksempler.
Forløbet indledes med en analyse af det danske demokrati og valgsystem, hvor eleverne diskuterer repræsentativt demokrati, forholdstalsvalg og de centrale temaer i valgkampen. Herefter undersøges, hvordan klassiske ideologier som liberalisme, konservatisme og socialisme kommer til udtryk i nutidens partier, og eleverne placerer aktuelle partier ideologisk ud fra deres programmer og udtalelser.
Et centralt modul fokuserer på politisk kommunikation, hvor eleverne analyserer, hvordan partier og politikere framer budskaber og anvender spin og argumentation i medierne. I et feltarbejdsmodul indsamler eleverne valgplakater i lokalområdet og analyserer, hvilke vælgergrupper plakaterne henvender sig til, og hvordan de anvender visuelle og sproglige virkemidler.
Herefter arbejdes der med teorier om vælgeradfærd, herunder den sociologiske model, rational choice og partidentifikation. Eleverne anvender teorierne til at forklare, hvorfor vælgere stemmer, som de gør, og hvordan valgkampen påvirker deres beslutninger. Derudover analyseres mediernes rolle i valgkampen, herunder agenda setting og medialisering, og hvordan medierne sætter den politiske dagsorden.
Efter valget analyserer eleverne valgresultatet og diskuterer, hvilke faktorer der kan forklare udfaldet. Forløbet afsluttes med en perspektiverende diskussion om demokratiets tilstand, styrker og udfordringer, hvor eleverne sætter det danske demokrati i relation til andre lande og tidligere valg.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
De forskellige partier-info
|
07-04-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1681/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80185529345",
"T": "/lectio/1681/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80185529345",
"H": "/lectio/1681/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80185529345"
}