Holdet L23g fi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - TEC
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e) Frederik Ruth
Hold 2025 L23g fi (L23g fi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ontologi
Titel 2 Moralfilosofi
Titel 3 Politisk filosofi
Titel 4 Epistemologi og videnskabsteori
Titel 5 Eksistentialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ontologi

I dette forløb vil vi forsøge at få et grundlæggende kendskab til filosofiens ophav, grundlæggende idéer og tilhørende filosoffer. Vi skal træne læsningen af både primær- og sekundærtekster, og oparbejde en filosofisk fagterminologi, som kan anvendes i senere forløb.
Ligeså vil flere af de grundlæggende retninger i filosofien – fx monisme, empirisme og rationalismen – gå igen senere på året.

Forløbet har et primært fokus på ontologi, men kommer også indledningsvist ind på metafysik, erkendelsesteori og moralfilosofi.

Faglige mål:
-identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
-indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
-demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling

KERNESTOF
• væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
• grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
• centrale filosofiske begreber og positioner
• elementære argumentationsteoretiske begreber
• en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perioder, herunder antikken, oplysningstid og moderne tid.

MATERIALE
• Holm, Astrid (1999): Den Første Filosofi. Forlaget Systime.
o Heraklits aforismer. Side 19-20
o Platon: af Theaitetos. Side 26-27
o Platons hulelignelse. Side 36-43
o Aristoteles: ”De fire årsager” fra Metafysik. S. 63-64

SUPPLERENDE STOF
• Holm, Astrid (1999): Den Første Filosofi. Forlaget Systime. Side 14-21 & s. 34-35.
• Tankeeksperiment: Theseus’ skib


OMFANG
Omfang: 9 moduler á 60 min.
Sidetal: Ca. 24 normalsider

SÆRLIGE FOKUSOMRÅDER
I forløbet fokuseres der især på følgende faglige mål:
• identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
• indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
• demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
• demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begre-bers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvik-ling
• forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
• skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

VÆSENTLIGE ARBEJDSFORMER
PRODUKTER
• Mundtlige præsentationer og korte elevoplæg
• Posters

ARBEJDSFORMER
• Klasseundervisning og -debat
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Moralfilosofi

I dette forløb har vi set nærmere på etikken. Formålet med forløbet er at introducere eleverne for teorier der kan kvalificere diskussioner af moralsk karakter. Gennem tankeeksperimenter bliver eleverne i stand til at reflektere dybere over handlinger og problemer, og vil forhåbentligt se mere nuanceret på verden efterfølgende.
Vi vil forsøge at besvare spørgsmål som; hvad er etik og moral? Og hvilke værdier skal danne basis for vores handlinger? For at komme de spørgsmål nærmere vil vores forløb starte ud med at se nærmere på værditeori for at fastlægge, hvad har værdi her i verden? Derefter ser vi nærmere på først konsekventialismen og utilitarismen, og bagefter sætter vi dem i forhold til deontologien og dydsetikken.


Faglige mål:
-identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
-indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
-demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
-demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske
sammenhæng og udvikling
-forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
-udvise elementært kendskab til argumentationsteori
-genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger

KERNESTOF
• væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
• grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
• demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
• centrale filosofiske begreber og positioner
• elementære argumentationsteoretiske begreber
• en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perioder, herunder antikken, oplysningstid og moderne tid.

Anvendt materiale:

Konsekventialisme
https://refleksion.systime.dk/?id=157

Deontologi
https://refleksion.systime.dk/?id=159

Dydsetik
https://refleksion.systime.dk/?id=160

Primætekster:
https://refleksion.systime.dk/?id=162#c405
3.1 - Bentham
3.3 - Kant
3.4 - Aristoteles

ARBEJDSFORMER
• Klasseundervisning og -debat
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politisk filosofi

I dette forløb læser vi om politisk filosofi med afsæt i Machiavelli fra renæssancen. Herfra går vi til oplysningstiden med Thomas Hobbes og John Locke, for at forstå grundlæggende tanker om rettigheder, statens rolle og tilblivelse og en underforståethed om mennesket natur. Herfra sættes der fokus på teorier i (lettere) nyere tid, hvor John Rawls og Robert Nozick sættes overfor hinanden i tilblivelsen og indretningen af staten og den dertilhørende omfordeling af gode – eller mangel på samme. Ligeså skal vi også beskæftige os med begreber som (natur)rettigheder, styreformer, borgerskab.

Faglige mål:
-identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
-indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
-demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af
menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
-demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske
sammenhæng og udvikling
-forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
-udvise elementært kendskab til argumentationsteori
-genkende og redegøre for samt vurdere etiske problemstillinger



KERNESTOF
• væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk og praktisk filosofi
• grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur
• centrale filosofiske begreber og positioner
• en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perio-der, herunder antikken, oplysningstid og moderne tid.

MATERIALE
• Machiavelli, Nicolo (1532) Fyrsten, Uddrag.
• Hobbes, Thomas (1651): Leviathan. Kapitlerne Menneskehedens natur-tilstand og Statssamfundets årsager, opståen og definition
• Locke, John (1690): Anden afhandling om styreformen. Kapitlerne Om Naturtilstanden (afsnit 4, 6 og 7), Om formålet med et politisk samfund og et styre (afsnit 123-131) og Om magtfordelingen i staten (afsnit 149)
• Uddrag fra Den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776
• Uddrag fra Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (1789)
• Rawls, John (1971): En Teori om Retfærdighed. Uddrag fra kapitel 3.
• Nozick, Robert (1974): Anarki, Stat og Utopi. Uddrag fra kapitlet Distri-butiv retfærdighed.

SUPPLERENDE STOF
• Tankeeksperiment: Lav dit eget samfund
• Tankeeksperiment: Naturtilstandens sten-saks-papir
• Tankeeksperiment: Uvidenhedssløret
• Sekundærlitteratur om Hobbes, Locke, Rawls og Nozick i Larsen, Thomas Falk & Rasmussen, Michael (2019): Refleksion. Systime. https://refleksion.systime.dk/?id=132



OMFANG
Omfang: 12 moduler á 60 min.
Sidetal: Ca. 42 normalsider

SÆRLIGE FOKUSPUNKTER
I forløbet fokuseres der især på følgende faglige mål:
• identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter
• indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
• demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for såvel praktisk som teoretisk filosofi
• demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
• forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
• udvise elementært kendskab til argumentationsteori
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

VÆSENTLIGE ARBEJDSFORMER
PRODUKTER
- Mundtlige præsentationer
- Rollespil
- Tankeeksperimentsspil


ARBEJDSFORMER
• Klasseundervisning og -debat
• Casearbejde
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Epistemologi og videnskabsteori

Forløbet handlede om erkendelsesteori og videnskabsteori. Eleverne startede med at diskutere hvad viden, er for en størrelse og hvordan vi kan opnå viden. Derefter blev de løbene præsenteret for klassiske videnskabs-og erkendelsesteoretiske positioner. Disse position anvendte eleverne bl.a. til at diskutere hvilke former for viden de producere i der SOP, moderne astrologi og Graham Hancocks pseudoarkæologiske dokumentarserie ”Ancient Apocalypse”

I forbindelse med de fleste positioner har eleverne læst primærtekster og de har i den forbindelse læst tekster af Gettier, Descartes, Platon, Bacon, Carnap, Popper og Kuhn.

Faglige mål
- ”identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af klassisk eller hverdagsagtig karakter”
o Eleverne har arbejdet med videns og erkendelsesmæssige problemstillinger.
- indgå i en fagligt funderet diskussion om filosofiske positioner og teorier
o Positioner og teorier er løbende blevet diskuteret i undervisningen. Især i den sidste del, hvor de skulle diskutere teorierne ift. pædagogiske cases
- demonstrere viden og kundskaber om filosofiske problemstillinger og teorier vedrørende fundamentale opfattelser af menneske, samfund, teknologi og natur inden for […] teoretisk filosofi
o Eleverne har opnået vider om erkendelses og videnskabsteoretiske problemstillinger og teorier
- demonstrere et elementært kendskab til filosofiske problemers, begrebers og teoriers idéhistoriske og systematiske sammenhæng og udvikling
o Eleverne er i overvejende grad blevet præsenteret for filosofferne og teorierne i kronologisk rækkefølge og forløbet sluttede af med en opgave hvor de placerede alle filosofferne på en tidslinje og derefter selv skulle finde teoretiske sammenhænge mellem dem.
- forstå og anvende filosofiske begreber og distinktioner
o Eleverne har anvendt videnskabsteoretiske begreber ift. eget arbejde med SOP, samt pseudovidenskabelig dokumentarudsendelse.
- skelne mellem forskellige vidensformer, sådan som de gør sig gældende på tværs af og inden for de forskellige fag og videnskabsområder
o Eleverne har diskuteret hvordan de erkendelses- og videnskabsteoretiske relation til de andre fra på deres uddannelse.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
o I forløbet startede har anvendt senat-metoden ifm. med læsning af primærtekster.
Kernestof - væsentlige problemstillinger og temaer inden for teoretisk […] filosofi
o Eleverne har arbejdet med erkendelsesteoretiske og videnskabsteoretiske problemstillinger
- grundlæggende filosofiske diskussioner, der knytter sig til opfattelser af menneske […]
- centrale filosofiske begreber og positioner
o Induktion vs. deduktion
o A priori vs. a posteriori
o Standard definition på viden og Gettier-problemer
o Rationalisme, empirisme, skepticisme
o Logisk positivisme, kritisk rationalisme, Kuhns paradigme-teori, , fænomenologi, hermeneutik og pragmatisme.
- en elementær filosofi- og idéhistorisk oversigt over væsentlige perioder, herunder antikken, oplysningstid og moderne tid.
o Eleverne er i overvejende grad blevet præsenteret for filosofferne og teorierne i kronologisk rækkefølge og forløbet sluttede af med en opgave hvor de placerede alle filosofferne på en tidslinje og derefter selv skulle finde teoretiske sammenhænge mellem dem.


Anvendt materiale.
Kernestof:
I Refleksion (Af Thomas Falk Larsen og Michael Rasmussen, iBog, Gyldendal 2017):
- ”Senat-metoden” (1,7 s)
- ”8. Erkendelsesteori” (bortset fra afsnittene ”værdien af viden” og 8.5 og 8.6) (27 s). Som en del af kapitlet er læst følgende primærtekster (uddrag):
o 8.2 René Descartes: 1. OG 2. Meditation (1641)
o 8.3 Platon: PHAIDON
o 8.4 Francis Bacon: Novum Organum (1620)

I Grundbog til filosofi - Mennesket i verden (af Kasper Larsen og Christoffer Boserup Skov, iBog, Systime 2023):

- ”Karl R. Popper – videnskab som falsifikation” (6,4 s)
- Primærtekst: Tekstuddrag: Karl Popper, Gisninger og gendrivelser (1,7 s)
- ”Thomas S. Kuhn – videnskabens revolutioner” (4,2 s)
- Primærtekst: Tekstuddrag: Thomas Kuhn, Videnskabens revolutioner” (1,5 s)


I Filosofi og videnskab (Peter Laurs Sørensen, 2007, Systime)
Primærtekster (uddrag):
- Rudolf Carnap: Metafysikkens overvindelse gennem logisk analyse af sproget (1931) (5 s)

Supplerende stof:
Graham Hancock: ”Ancient Apocalypse” afsnit 2, (“Dokumentar”, Netflix)


Undervisningstid: 18 timer

Arbejdsformer • Læreroplæg
• Læsning af primær tekster i grupper, m arbejdsspørgsmål.
• Gruppearbejde med anvendelse af ”SENAT-metoden” til at analysere primærtekster.
• Diskussion af populærkultur
• Rollespilsøvelse om Agrippas trilemma
• Afsluttende repetitionsopgave, hvor eleverne bl.a. skulle præsentere hver af de videnskabsteoretiske retninger, placere dem på en tidslinje og derefter selv finde forbindelseslinjer mellem retningerne.

 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer