Holdet 2022 BT/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Linda Schneider
Hold 2022 BT/t (1t BT, 1t BTex, 2t BT, 2t BTex, 3t BT, 3t BTex)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellernes kemi indledende + Cellemembranen
Titel 2 Fordøjelse og energi
Titel 3 Mikroorganismer - del 1
Titel 4 Genetiske sygdomme
Titel 5 DNA teknikker og crime scene
Titel 6 Mikroorgansimer - del 2 - GMO
Titel 7 Enzymer og det intermediære stofskifte
Titel 8 Proteiners foldning, Xylanase og kyllingefoder
Titel 9 Carbohydrater (SRO)
Titel 10 Gødskning (SRO)
Titel 11 Kemiske ligevægte
Titel 12 Nervesystemet, neurologiske sygdomme og Drughunter
Titel 13 ølbrygning
Titel 14 studietur
Titel 15 pH og puffersystemer
Titel 16 Udvidet organisk kemi
Titel 17 Lægemidler
Titel 18 Immunologi
Titel 19 Bioinformatik
Titel 20 Projekt verdensmål
Titel 21 fødevarer og konservering
Titel 22 hormonforstyrrende stoffer
Titel 23 stamceller og kræft
Titel 24 Økosystemer og fotosyntese
Titel 25 repetition og hvad må vi tilgå til skrft. eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellernes kemi indledende + Cellemembranen

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 1, side 25-57, side 124-129
Basiskemi C: side 7-26, side 31-50, side 53-75, side79-95, side 101-114

Følgende lægges der vægt på i dette forløb (Grundlæggende kemiske færdigheder):

- Ioner og ionforbindelser (repetition fra NV)
- Molekyler, molekylers navngivning og polaritet (herunder elektronegativitet)
- Intermolekylære bindinger (Hydrogenbindinger, Londonbindinger, ionbindinger, dipol-dipol)
- Cellemembranen, membranens opbygning (fosfolipider) og cellemembrantransport
- Cellens opbygning og cellens organeller
- Kemiske mængdeberegninger og stofmængdekoncentration

Forsøg:
1) ioner og ioners opløselighed (fældningsreaktioner) (NV og GM i science)
2) Blandbarhed mellem polære og upolære stoffer.
3) Opvarmning af Bagepulver (mængdeberegning)
4) Bestemmelse af chlorid i havvand (Titrering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fordøjelse og energi

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 1, side 131-150, side 71-75
Bioteknologi A bind 2, side 191-206
Bioteknologi A bind 3 side 197-201
Se evt også basiskemi B side 215-243 + Biotech academy

https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/kroppen-og-kosten/fordoejelsessystemet/

Beskrivelse:
Her introduceredes fordøjelsessystemet. Vi har lært om fordøjelsessystemets opbygning. Vi har fået introduceret forskellige enzymer, lært om kostens bestanddele og hvordan de nedbrydes, vi har snakket om energiprocentfordeling og kostanalyse.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
enzymer (amylase, lipase, pepsin, peptidase, laktase, sukrase, maltase), opbygning af lipider + carbohydrater + proteiner, mavesyre, energi i de energigivende stoffer (1g Carbohydrat 17kJ, 1g Protein 17kJ, 1g fedt 38kJ, 1g alkohol 30kJ). carbohydraters inddeling i mono-, di- oligo- og polysakkarider og eksempler på disse. Mættede og umættede fedtsyrer.


Forsøg:
1) Spytamylaseforsøg. (Induktivt forsøg: Stivelsesnedbrydning med eget spytamylase, vi testede for om Iod-Iod-kalium (IIK) kunne farve stivelse/amylase fra kartoffelmel med og uden spytamylase - IIK farver kun stivelsesmolekyler blå/sort ikke hvis stivelsen er nedbrudt - vi prøvede også hvor spytamylasen var hæmmet af saltsyre HCl)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mikroorganismer - del 1

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 1, side 109-118
Bioteknologi A bind 3, side 167-196
se evt også Kompendium om multiresistens og ANTIBIOTIKA - KU (se fra 13/2)

Beskrivelse:
I dette forløb har vi haft en introduktion til mikroorganismer med fokus på bakterier. Vi har snakket om forskellen på prokaryot og eukaryot, om cellevæggens opbygning hos bakterier herunder forskellen på at være gram positiv og gram negativ og hvordan dette testes og kan have betydning i forhold til behandling. Vi har snakket om karakteristisk vækstforløb hos mikroorganismer og regnet på fordoblingstid og generationstid. Vi har lært om hvordan bakterier kan behandles med forskellige former for antibiotika, med hver deres virkemåde og vi har talt om hvordan bakterier bliver resistente, herunder hvad plasmider er, hvordan bakterier kan dele genetisk materiale og hvordan mutationer kan føre til resistens.  

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Gram positiv og gram negativ bakterier, prokaryoter, eksponentielt vækst, nølefase, stationær og dødsfase, beregning af bakteriers vækst (fordoblingstid), bakteriers formering, plasmider, transduktion, transformation, konduktion, antibiotikas forskellige virkemekanismer og resistensproblematik.

Forsøg:
1) Bakterievækst på plader og (Gram+ og Gram-) med antibiotikastjerne (vækst og hæmningszoner)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Genetiske sygdomme

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 1, side 89-109
Bioteknologi A bind 1 side 151-175
Biotech academy

Beskrivelse:
Vi har i dette forløb arbejdet med at forstå DNA replikation, proteinsyntesens forskellige processer. Vi har lært om forskellige mutationstyper og kigget på stamtræer og krydsningskema for at bestemme udspaltningsforhold af nedarvede gener. Vi har snakket om hvad det vil sige når noget er en genotype og når noget bliver fænotypisk udtrykt. Vi har lært en masse grundlæggende begreber indenfor emnet se blandt andet stikord nedenfor.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Mendels love, gen, proteinsyntese, transkription, translation, tRNA, mRNA primær mRNA, exons, introns, splicning, frameshiftmutationer, punktmutationer, stille mutationer, DNA replikation, DNA polymerase, primere,  Okazakifragment, ligase, primase, dominant og recessiv nedarvning, autosomal og kønsbunden nedarvning, epistasi, krydsningsskemaer, udspaltningsforhold, fænotype, genotype, genregulering, alelle gener, homozygot, heterozygot, codominans, homologe og heterologe kromosomer, histoner, opbygning af DNA og RNA, nukleotider.  

Forsøg:
1) 2-genspaltning med majs (hvid/grøn, høj/lav)
2) Blodtypebestemmelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 DNA teknikker og crime scene

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 1, side 97-102
Se evt. Biotech academy

Beskrivelse:
Vi har i dette forløb arbejdet med nogle af de DNA teknikker der kan bruges til at bestemme crime scene og faderskabssager. Vi har snakket om Restriktionsanalyse (altså at man bruger Restriktionsenzymer til at klippe palindromsekvenser i DNA), og vi har snakket om undersøgelse af STR (short tandem repeats) med PCR og efterfølgende geleelktroforese.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Isolering af DNA, PCR, Elektroforese, polaritet, DNAS opbygning, Restriktionsenzymer, STRs, vandringslængde, PCR vs DNA replikation.

Forsøg:
1) indsamling af DNA fra lærere og PCR
2) Elektroforese (Hvem af lærerne startede brandalarmen på skolen?)

(NB! vi har også oprenset DNA fra jordbær under naturvidenskabsfestivalen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Mikroorgansimer - del 2 - GMO

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 2, side 123-148

Beskrivelse:
I dette forløb har vi blandt andet arbejdet med hvordan vi kan udnytte bakteriers evne til at dele DNA, til at lave genspejsning eller CRISPR.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
plasmid, vector, restriktionsenzymer, bakterievækst, agarplader, sticky ends, DNA ligase, transformation selektion og selektionsmarkør gener, CRISPR/Cas9.

Forsøg:
1) Gensplejsning af bakterier med GFP (pGLO forsøg)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Enzymer og det intermediære stofskifte

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 3, side 227-286 og side 327
Bioteknologi A bind 2, side 33-35
Bioteknologi A bind 1 side 71-88
Basiskemi B side 7-25

Beskrivelse:
I dette forløb har vi lært om forskellige enzymklasser/hovedtyper af enzymer og hvordan vi kender dem og de reaktioner der katalyseres af dem. Vi har arbejdet med hvad et enzym er og hvordan det virker samt hvordan enzymer kan stabiliseres, have optimums og hæmmes. Vi har også lært om det intermediære stofskifte, dvs respirationens delprocesser herunder nogle af de enzymatiske processer involveret. Vi har også lært om karakterisering af enzymer med michaelis menten kinetik.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Reaktionstypen redoxreaktion, reaktionstypen hydrolyse, tildeling af oxidationstal, enzymklasser: transferaser, hydrolaser, lyaser, isomeraser, ligaser, translokase, oxidoreduktase, katalysator, Aktiveringsenergi, reaktionshastighed og påvirkning heraf, temperatur og pH, koncentration, kompetitiv og nonkompetitiv hæmning, Michaelis menten plot og lineweaver Burk plot, Vmax og Km, substrat, produkt.
Pyrovat, acetylCoA, glykolyse, ATP regnskab, citratcyklus, NADH/FADH2, elektrontransportkæden.

Forsøg:
1) Reaktionshastiged (Thiosulfat og HCl)
2) Enzymkinetisk undersøgelse af enzymet lactase med bestemmelse af Vmax og Km ved spektrofotometri


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Proteiners foldning, Xylanase og kyllingefoder

NovoZymes projektet:

Vi skulle her arbejde med at optimere et enzym til kyllingefoder, der kunne hjælpe kyllingens fordøjelse af plantebaseret materiale med Xylan i, således at kyllingerne kunne opnå samme kalorieindtag med mindre mad, dermed mere bæredygtigt. Case blev stillet af forskere på NovoZymes, og I arbejdede med hver jeres løsning og design af enzym. Vi endte med at besøge NovoZymes med vores posters og diskutere vores innovative løsninger med forskerne.

Viden søgte I individuelt her på nettet og via pubmed, og I lærte at bruge softwareprogrammet PYMOL til at undersøge hvordan jeres introducerede mutationer kunne påvirke enzymets thermostabilitet og/eller binding til substrat og/eller hæmning af hæmmeres påvirkning af enzymet.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Enzym, substrat, produkt, aktivt site, hæmning, aminosyrernes individuelle egenskaber, pH, syre, base, proteiners strukturniveauer (primær, sekundær, tertiære, kvarternær), thermostabilitet, intermolekylære bindinger, punktmutationer, Xylan og cellevæggens opbygning, fordøjelsessystemet.

Forsøg/Andet: Modellering i design af enzym i softwareprogrammet PYMOL
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Carbohydrater (SRO)

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 3, side 65-77
Bioteknologi A bind 3, side 197-211
Basiskemi B, side 193-211
Basiskemi B, side 215-232
Bioteknologi A bind 2, side 262-266
Diabetes undervisningshæfte (novo)

Beskrivelse:
I dette froløb har vi arbejdet med hvordan hormoner virker med fokus på insulin og glucagon. Vi har snakket om normal blodsukkerregulering og udvikling af diabetes. Vi har talt om hvordan carbohydrater er bygget op og navngivet, kigget på åbne og lukkede strukturer og set på Fehlings test for reducerende carbohydrater, vi har snakket om stereoisomeri med fokus på spejlbilledisomere.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Redoxreaktion, oxidationstal, spejlbilledisomere, asymmetriske Carbon-atomer, R/S former, L/D former, fisherprojektioner, alfa og beta-glucose, glykosidbindinger, polysakkarider, mono og disakkarider, ketose aldoser, glykogen, glucagon, insulin, tyrosinkinase receptor, GLUT2 og GLUT4, omlejring fra keton til aldehyd, sødemidlet stevia.

Forsøg:
1) Fehlings test af forskellige sukkerarter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kemiske ligevægte

Relevante sider at læse:
Basiskemi B, side 29-58
Bioteknologi A bind 2, side 63-76

Beskrivelse:
Her har vi arbejdet med dynamiske homogene ligevægte, le chateliers pincip om indgreb i ligevægte, opskrivning af ligevægtslov og beregninger af koncentration og ligevægtskonstanter udfra ligevægtsloven, vi har snakket om forskellige typer af indgreb i ligevægte og forskydninger heraf.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Kc, Le Charteliers princip, opskrivning af ligevægtsloven, reaktionsbrøk, forskydninger af ligevægte, exoterme, endoterme reaktioner, ligevægte i biologiske systemer, heterogene ligevægte.

Forsøg:
1) Indgreb i ligevægte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Nervesystemet, neurologiske sygdomme og Drughunter

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 2 side 209-238
Bioteknologi A bind 3 side 287-296
Anvendt bioteknologi side 83-122

Beskrivelse:
Dette var vores store drughunter forløb, med deltagelse i drughunterforløb internt på skolen og på Lundbeck. Vi begyndte forløbet med at forstå nervesystemets opbygning, herunder hvordan neuroner er opbygget og hvordan et aktionspotentiale virker langs neuronet. Vi arbejdede med at forstå synapsen og hvordan forskellig medicin og rusmidler kan påvirke nervesignalering. For at løse lundbecks drughunter opgave var det også vigtigt at I forstod noget om stamceller.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
IPS, embryonale stamceller, somatiske stamceller, blodhjerne barriere, perifere nervesystem, Centrale nervesystem, axon, dendritter, gliaceller, schwanske celler, membrantransport af ioner (aktiv/passiv), spændingstyrede proteinkanaler, Na/K pumpen, ATP, ligevægt over membranen, depolariserin, repolarisering, hyperpolarisering, transmitterstoffer, receptorer, vesikler, exocytose, hæmmende og fremmende neuroner, proteiners strukturniveauer, agonister, antagonister, intermolekylære bindinger, rusmidlers virkning, slangegift.

forsøg/Andet: Fernisering af drughunterarbejdet på skolen og 2 plads til vindergruppen på Lundbeck.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 ølbrygning

Relevante sider at læse:
Biotech academy
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/oel-verdens-foerste-svar-paa-anvendt-bioteknologi/

Beskrivelse:
Vi havde et kort forløb på baggrund af vores viden om sukkerarter, intermediære stofskifte, enzymer og mikroorganismers vækst, hvor vi lærte om ølbrygningens delprocesser og selv prøvede at brygge øl fra bunden.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Gæringsprocesser, NADH/NAD+, ATP, Mikrobiel vækst, anaerob/aerob, Maltning, kimfrø, aleuronelag, gibberellin,  amylase, enzymatisk optimum, tørring, mæskning, urtkogning, humlens bitterstoffer, køling, lagring, tapning,carbonering ("brus" på dåserne).

Forsøg:
1) Ølbrygning (Der blev brygget fire forskellige øl, med forskellige malttyper (lys/mørk), forskellig humlemængde(bitterhed).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 studietur

På studieturen til Firenze med BT/DA besøgte vi et garveri og lærte om garvningsprocesser økologisk garvning overfor traditionel krom-garvning. Vi var også på et et rensningsanlæg og så hvordan de rensede vandet efter garvning. Derudover besøgte vi en vingård og lærte om hvordan vin produceres.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 pH og puffersystemer

Relevante sider at læse:
Basiskemi B, side 73-113
Bioteknologi A bind 2, side 77-122

Beskrivelse:
Vi har beskæftiget os lidt med syre og baser hele vejen til nu, men i dette forløb opsamler vi og udbygger vores viden om pH og puffersystemer. Vi arbejder med stærke og svage syrer og baser, pH beregninger, syre-base ligevægte, korresponderende syrebasepar og bjerrumdiagrammer.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Oxonium, hydroxid, pH begrebet, beregning af pOH og pH i stærke, svage og ikke stærke opløsninger, syre-base ligevægte, puffersystemer, indgreb i puffersystemer, syrebrøk, bjerrumdiagrammer, syre. og basestyrke, pKs og pKb, pufferligningen, titrering, pH måling med pH meter, vandsautohydronolyse, vandsionprodukt.

Forsøg:
1) Puffersystemer
(Ethansyre/ethanoa) og (Ammonium/ammoniak)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Udvidet organisk kemi

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 2, side 149-190
Basiskemi B, side 117-177

Beskrivelse:
Vi har indtil nu stødt på mange forskellige organiske molekyler og deres opbygning, navngivning og reaktionstyper, men i dette forløb har vi samlet op på alt det vi vidste i forvejen - f.eks. aldehyder og ketoner fra SRO, noget om isomeri, stofklasser og funktionelle grupper, redox, polaritet med mere og har her forsøgt at sætte det mere i system og bygge på.


Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Carbonhydrider og carbonatomets bindingsforhold, aromatiske carbonhydrider, navngivning af carbonhydrider (primært alkaner, men også alkener og alkyner),forskel på stofklasser og funktionelle grupper, alkoholer, phenoler, carbonylforbindelser aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estre, ether, aminer, amider og deres kemiske egenskaber og navngivning, herunder også deres indbyrdes prioritering i navngivning hvis der er flere funktionelle grupper. stereoisomeri, asymmetrisk C-atom, geometrisk isomeri (cis/trans) E/Z, strukturisomeri, reaktionstyper kondensation, hydrolyse, redoxreaktion (Dvs reduktion/oxidation), (forbrændingsreaktion, substitution, addition, elimination).

Forsøg:
1) Oxidation af primær, sekundær og tertiær alkoholer
2) Estersyntese

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Lægemidler

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 2 side 239-282
Anvendt bioteknologi side 83-122

Beskrivelse:
I dette forløb har vi blandt andet arbejdet med hvordan lægemidler fremstilles og hvilke forhold der bør undersøges når et lægemiddel skal på markedet. Vi har lært hvordan acetylsalicylsyre syntetiseres og hvordan vi renhedstester det fremstillede stof med smeltepunkt og TLC. Vi har også snakket om lipinskis regler og om hvordan pH påvirker optagelsen af acetylsalicylsyre over mavesækken herunder betydningen af syre-base ligevægten og fordelingsforholdet.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Lægemiddelfremstilling, fase I II og III, in vitro og in vivo forsøg, farmakodynamik og farmakokinetik, lipinskis regler, intermolekylære bindinger, Hydrogenbindings acceptorer og donorer, fremstilling af acetylsalicylsyre, TLC, smeltepunktsbestemmelse, acetylsalicylsyres virkning, syre-base egenskaber, syrebrøk, bjerrumdiagrammer, pKs, fordelingskonstant (log P) og fordelingsforhold (log D), Asymmetriske carbon, spejlbilledisomere stoffer.

Forsøg:
1) Syntese af acetylsalicylsyre
2) Renhedstest med TLC og smeltepunktsbestemmelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Immunologi

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 2 side 273-275
Bioteknologi A bind 3 side 137-166
kompendium fra panum om hudimmunologi

Beskrivelse:
Dette er vores Panumforløb. Her har vi arbejdet med hvordan forskellige patogener gør os syge. Vi har fokuseret meget på virus og deres forskellige cyklusser i deres formeringsprocesser afhængig af om det er RNA, DNA, sense/antisense, enkelt eller dobbeltstrenget virusser. Vi har talt om hvordan antivirale medikamenter virker og hvornår det kan være smart at anvende dem. Vi har talt om hvordan kroppens immunforsvar bekæmper en sygdom herunder forskellige typer af antistoffer. Vi været på uddannelsesforløb på Panum i uge 41, hvor vi har lært om hudimmunologi, T-celleresponset, cytokiner, inflammation og allergener.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Fremstilling af monoklonale antistoffer, antistofbaserede tests (graviditet og ægløsningstest), Det ydre forsvar, Primære og sekundære antistoffer, antistoffers opbygning, primær, sekundær, tertiære, kvarternær struktur, intermolekylære bindinger, specifikke og uspecifikke immunforsvar, granulocytter, makrofager, dendritceller, APC, cytikiner og interferoner, MHCI og II, Toll-like receptor, B-celle responset, T-celle responset, CD4, CD8, regulatoriske T-celler (Treg), Vaccinationer, direkte og indirekte ELISA, allergiske reaktioner, hudimmunologi og hudens opbygning, forskellige livscykler for virus (influenza, corona, HIV, HPV), antiviral medicin (Tamiflu eller lignende), inflammation, patogener.


Forsøg/Andet:
1) Inddirekte ELISA
2) Centrifugering og mikroskopering af blodceller (immunceller) (Panum)
3) Præparation og mikroskopering af epithellag fra museører (Panum)
4) Dissektion af immunologiske organer fra mus (Thymus, milt, lymfeknuder mm), herunder måling af museørers tykkelse i forhold til mulig allergen reaktion/inflammation.  (Panum)
5) Løsning af hudimmunologiske cases med forskere på panum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Bioinformatik

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 3 side 108-109
Bioteknologi A bind 3 side 9-45

Beskrivelse:
Vi har i dette forløb lært om artsbegrebet og relevante evolutionære begreber, vi har snakkes om hvordan vi kan bestemme beslægtethed med moderne bioinformatiske redskaber og hvordan vi kan udvælge fornuftige homologe sekvenser til alignments, samt hvordan vi kan opstille fylogenetiske træer. Vi har lært om qPCR og sanger sekventering.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Evolution, naturlig selektion, (bevarende, synonyme og nonsynonyme) mutationer, SNP, genetisk variation, fylogenetiske træer, artsbestemmelse, beslægtethed, alignments (mitokondrielt, exons vs introns), P-afstande, miRNA, transistion og transversion, shotgunsekventering, metagenomanalyser (metabarcoding), qPCR (kvantitativ PCR), protein er, aminosyresekvenser, proteinsyntese.

Forsøg/Andet:
1) DNA isolering og PCR
2) PV92 Bioinformatics (vi isolerede DNA fra eget spyt og undersøgte efter PCR med Elektroforese vores indbyrdes varianter af PV92 - Alu sekvensen homo/heterozygot).
3) I lærte at beregne afstandsmatricer og opstille fylogenetiske træer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Projekt verdensmål

Vi har i dette tværfaglige projekt mellem BT og DA arbejdet med hvordan et bioteknologisk emne kan præsenteres i en populærvidenskabelig artikel (formidlingsartikel) med efterfølgende metadel. Det bioteknologiske emne her tog udgangspunkt i "hud-allergener" på baggrund af vores besøg på panum og vores studietur, hvor vi besøgte et garveri. (chrom-behandlet læder er allergifremkaldende).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 fødevarer og konservering

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 2, side 9-24
Bioteknologi A, bind 2 side 254-258
Anvendt bioteknologi, side 67-81
Kend kemien 2 (udleverede ark): side xx (skal lige finde bogen)

Beskrivelse:
Vi har i dette forløb arbejdet med forskellige former for konservering, og har i den forbindelse repeteret lidt omkring mikroorganismer. Vi har snakket om syre-base ligevægte, og fordelingsforhold, og om transport af den ikke-ioniserede form af syre over mikroorgansimernes membran, herunder også repeteret bjerrum og pKs. Vi har kigget på forskellige tilsætningsstoffer (konsistens, farve, smag, holdbarhed). Vi har lært om lambert beers lov og absorptionsspektrum og spektrofotometrisk bestemmelser for koncentration.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Mikroorganismer, fordelingsligevægte og fordelingsforhold, polaritet, bjerrumdiagrammer, organiske syrer, pKs, absorptionsspektrum, lambert beers lov, polaritet, indstilling af ligevægte, konserveringsmetoder, osmose, tilsætningsstoffer, parabener, hormonforstyrrende stoffer.

Forsøg:
1) Spektrofotometrisk bestemmelse af E133 i Scoop sodavand (Brilliant blue farvestof)
2) Sorbinsyre og fordelingsforhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 hormonforstyrrende stoffer

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 3, side 65-84
Bioteknologi A bind 3 side  85-108
Bioteknologi A bind 3 side 111-135
Anvendt Bioteknologi side 74-81

Beskrivelse: Vi har i dette forløb snakket om både mande og kvindens hormonelle cyklus, og repeteret hvordan hormoner herunder især fedtopløselige hormoner virker på målceller. vi har lært om graviditet og hvordan stoffer kan virke hormonforstyrrende. Vi har også talt om hvordan graviditetstest virker. Vi har set på hvordan forskellige stoffer kan virke agonistisk eller antagonistisk på et hormonelt system. Vi har lært begreber som biomagnifikation og bioakkumulering.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Polaritet, antagonist, agonist, bioakkumulering, biomagnifikation, PCB, LD50, Testosteron, østrogen, progesteron, FSH, LH, sædcelleproduktion, menstruations cyklus, fosterudvikling, HCG, zygote, blastocyst, stamceller, feedback mekanismer, hypothalamus, hypofyse., fedtopløselige (steroid) - og vandopløselige (peptid) hormoner.

Forsøg:
1) Oprensning af parabener
2) Test for hormonforstyrrende stoffer i genmodificerede gærceller (YES (østrogen), YAS (androgen/testosteron))
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 23 stamceller og kræft

Relevante sider at læse:
Bioteknologi A bind 3 side 287-315
Bioteknologi A bind 1 side 58-69
Biotech academy

Beskrivelse:
I dette forløb har vi forsøgt at repetere nogle af de væsentlige ting omkring celledeling, differentiering og stamceller. Vi har lært om genregulering og epigenetik og om hvad der kendetegner kræftceller herunder de 8 barrierer.

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Meiose, Mitose, DNA replikation, cellecyklus, proteinsyntese, Genmutationer, kromosommutationer, kromosomtalsmutationer, Genregulering, epigenetik, splicning, histonmodifikation, post-transkriptionel og post-translationel regulering, DNA methylering, differentiering, de-differentierering, Stamceller, udviklingspotentiale, IPS, Embryonale og somatiske stamceller, Stamceller i forskning, kræft, tumorsuppressor, oncogener.


Forsøg/andet: Vi har her arbejdet tværfagligt med matematik i vores projekt på rigshospitalet med seniorforsker og statistiker Andreas Jensen - I arbejder med beregninger i statistikprogrammet R. Det handler om statistisk bearbejdning af big data i forbindelse med overlevelsesanalyser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 24 Økosystemer og fotosyntese

Relevante sider at læse:
Anvendt Bioteknologi (temabog) side 51-59
Bioteknologi A bind 2 side 9-24, side 40-56, side 250-252 og side 295-332
Bioteknologi A bind 3, side 212-226
Biotech Academy (fotosyntesens processer - se hjemmeside)

Beskrivelse:
Vi har I dette forløb primært beskæftiget os med hvordan et økosystem fungerer og forståelse af fotosyntesen. Husk her også at vi har arbejdet med økosystemer i både NV (1g - økosystemer og makroindex) og SRO (2g- økosystemer, gødskning og begrænsende faktorer med fokus på nitrogens kredsløb). Begge ligger indenfor pensum!

Følgende stikord er blandt andet relevante her:
Økosystemer, begrænsende faktorer, trofiske niveauer, fødekæder, primær producenter, BPP, NPP, Respiration, DOM, Nitrogens kredsløb, gødning og næringsstoffer i jorden, plantecellers opbygning, fotosyntesens delprocesser (Lys-mørkeprocesser), RUBISCO, fotorespiration, pigmentstoffer, TLC (mobil/stationær fase - og - molekylers polaritet), spektrofotometri og absorptionsspektrum.

Forsøg:
1) Makroindex (NV 1g)
2) TLC med pigmentstoffer fra persille, spinat, basilikum.
3) Beregning af BPP i vandpest ved hjælp af iltmåling (induktivt forsøg)
4) Forskellige metoder til ekstraktion af klorofyl og spektrofotometri
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 25 repetition og hvad må vi tilgå til skrft. eksamen

Beskrivelse:
Her repeterer vi forskellige emner med fokus på skriftlige eksamensopgaver og vi afprøver mundtlig eksamensform.

Vedrørende Skriftlig eksamen:
Til skriftlig eksamen i bioteknologi skal I have jeres bøger med. De vigtigste er Bioteknologi A bind 1,2, 3. + Anvendt bioteknologi, Bioteknologi -et overblik (formelsamling), Skriftlig bioteknologi-bogen.
Det er en god ide at have papir + blyant (til noter) evt lommeregner.

I må bruge de programmer vi har brugt i undervisningen, fx skal I have styr på:
Marvin Sketch
Maple
Loggerpro
Excel

Sørg for at have downloaded alle noter og lignende til jeres computer inden dagen, da I ikke må bruge internettet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer