Holdet 2022 BI/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Halfdan Vendelbo Saxer
Hold 2022 BI/w (1w BI, 1w BIex, 2w BI, 2w BIex, 3w BI, 3w BIex)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Livets byggesten
Titel 2 Fysiologi I: Fra fødevarer til blodsukker
Titel 3 Fysiologi II: Blod & muskler
Titel 4 Havbundsøkologi
Titel 5 Genetik I: Arvemateriale
Titel 6 Genetik II: Nedarvning
Titel 7 Matematikken i Biologien (Øresundsakvariet)
Titel 8 Innovation & Ølbrygning (SRO FORLØB)
Titel 9 Evolution & SRO forberedelse
Titel 10 Nervesystemet og Drughunter (Innovativt forløb)
Titel 11 Kroppen i bevægelse
Titel 12 Respiration & fotosyntese
Titel 13 Tilladte hjælpemidler til skriftlig prøve
Titel 14 Tilladte hjælpemidler til skriftlig prøve
Titel 15 Opstart 3g
Titel 16 Forurening og klimaforandringer (Den blå biomasse)
Titel 17 Sexologi & forplantning
Titel 18 Økotoksikologi
Titel 19 FF6 - Genteknologi og Etik
Titel 20 Immunsystemet og virologi
Titel 21 Bioinformatik & populationsbiologi
Titel 22 Genteknologi & genregulering
Titel 23 Repetition & klar til eksamen
Titel 24 Hjælpemidler til skriftlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Livets byggesten

I dette forløb opnår eleverne et grundlæggende kendskab til cellens opbygning og funktion. Forløbet introducerer cellens organeller og deres rolle i cellens livsprocesser. Desuden fokuseres der på forskelle mellem prokaryote og eukaryote celler samt de mekanismer, der muliggør transport over cellemembranen. Gennem praktiske øvelser udvikles elevernes færdigheder i at anvende mikroskop og dokumentere observationer.

Problemstilling:
Hvordan er celler opbygget, og hvordan opretholder de deres indre miljø gennem membrantransport?
Efter forløbet skal I kunne:
* Redegøre for prokaryoters og eukaryoters opbygning og funktion.
* Mikroskopere plante- og dyreceller og udpege udvalgte strukturer i cellerne.
* Forklare transport over cellemembranen.
* Forklare prokaryoters vækst og vækstkurver.
* Undersøge osmose ved hjælp af et forsøg, samt analysere og diskutere data
* Redegøre for virus opbygning og funktion

Praktiske øvelser og forsøg
Osmose i kartofler: Undersøgelse af masseændring i kartofler placeret i forskellige saltkoncentrationer.

Mikroskopi af mundskrab: Observation og tegning af humane epitelceller.

Kimfald: Introduktion til sterile teknikker og mikroskopi (kan kombineres med senere forløb om mikroorganismer).

Teori:
Yubio A (2022) – 10-56

Animationer:
Cellens opbygning: https://www.youtube.com/watch?v=URUJD5NEXC8
Diffusion: https://www.youtube.com/watch?v=PRi6uHDKeW4
Aktiv transport: https://www.youtube.com/watch?v=eDeCgTRFCbA
Virus: https://www.youtube.com/watch?v=7KXHwhTghWI
Covid19: https://www.youtube.com/watch?v=0WywyEp2FR8&list=UU0vugrDyZI8nZloX5XBl_oA&index=6
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fysiologi I: Fra fødevarer til blodsukker

Dette forløb introducerer human fysiologi med fokus på fordøjelsessystemets opbygning og funktion. Eleverne arbejder med, hvordan næringsstoffer nedbrydes og optages i kroppen, og hvordan dette påvirker blodsukkeret. Gennem praktiske forsøg undersøges enzymers rolle i fordøjelsen samt kroppens respons på forskellige typer kulhydrater via blodsukkermålinger.

Problemstilling:
Hvordan nedbryder kroppen fødevarer, og hvordan påvirker denne nedbrydning blodsukkeret?

Oversigt over begreber og processer
-Fordøjelsessystemets opbygning og funktion: mund, mave, tyndtarm, leveren, bugspytkirtlen
-Kulhydraters opbygning: monosakkarider, disakkarider og polysakkarider
-Fedtstoffers opbygning: Mættede og umættede fedtsyrer
-Proteiners opbygning
-Enzymer i fordøjelsen: spytamylase, pepsin, proteaser
-Enzymers specificitet og denaturering (f.eks. temperatur, pH)
-Blodsukkerregulering: insulin og glukagon
-Glykæmisk indeks (GI)
-Diabetes type 1 og type 2

Praktisk arbejde og forsøg
-Bromelin i ananas: Undersøgelse af enzymers nedbrydning af protein.
-Spytamylase og iod: Visualisering af stivelsesnedbrydning af amylase ved hjælp af iod-test.
-Blodsukkermålinger og GI-indeks: Sammenligning af blodsukkerstigning efter indtag af forskellige fødevarer og beregning af deres glykæmiske indeks.

Materiale & Teori:
Yubio A (2022) - 159-197, 713-714, 734-740, 769-778
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 15,83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fysiologi II: Blod & muskler

Udgangspunkt:
I dette forløb arbejdes der med kroppens indre transportsystemer og bevægelsesapparat. Fokus er på blodets sammensætning og funktion, herunder ilttransport og kredsløb, samt musklernes opbygning og fysiologi. Gennem dissektion og praktiske målinger opnår eleverne en dybere forståelse af, hvordan blod og muskler samarbejder for at sikre kroppens funktion. Derudover har vi under forløbet været på besøg hos lifefonden ifm. deres forløb Hjerteblod.

Problemstilling:
Hvordan transporteres ilt og næringsstoffer i kroppen?
Efter forløbet skal eleverne være i stand til at forklare følgende processer og begreber:
-Hjertets opbygning og funktion (forkamre, hjertekamre, klapper, blodets vej gennem hjertet)
-Det lille og store kredsløb
-Blodets bestanddele: erytrocytter, leukocytter, trombocytter, plasma
-Hæmoglobin og ilttransport
-Hæmatokritværdi og ilttransportkapacitet
-Bloddoping og epo - ift. præstationsfremmende midler og træning

Praktisk arbejde og forsøg:
-Dissektion af svinehjerte: Identifikation af hjertekamre, klapper og blodkar.
-Bestemmelse af hæmatokritværdi: Undersøgelse af blodets sammensætning og ---betydning for ilttransport.
-Bestemmelse af lungekapacitet
-Bestemmelse af V0max
-Pulsmålinger

Materialer:
Yubio A (2022)  - 92-105, 112-120
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Genetik I: Arvemateriale

Udgangspunkt:
I dette forløb arbejder eleverne med cellens arvemateriale og får en grundlæggende forståelse for DNA’s struktur og funktion. Der sættes fokus på, hvordan genetisk information er lagret, kopieres og nedarves, samt hvordan den anvendes til at danne proteiner. Forløbet danner grundlag for videre arbejde med genetik og molekylærbiologi.

Problemstilling:
Hvordan er den genetiske information opbygget, og hvordan sikres det, at denne information kan kopieres og bruges til at danne proteiner?

Efter forløbet skal eleverne have forståelse for:
DNA’s opbygning:
Nukleotider (sukker, fosfat og base)
Baseparringsprincip (A-T, C-G)
Dobbelthelix-struktur
3’ og 5’ ender og deres betydning i replikation og transkription

Kromosomers opbygning: DNA viklet om histoner → kromatin

Replikation: Enzymstyret kopiering af DNA før celledeling

Mitose: Almindelig celledeling – én celle bliver til to identiske datterceller

Meiose: Reduktionsdeling – danner kønsceller med halvt kromosomtal

Proteinsyntesen: Herunder forståelse for enzymernes rolle i transkriptionen og translationen.

Praktisk arbejde og forsøg:
Modelarbejde med DNA-samlesæt - Sammensæt nukleotider og DNA strenge
DNA-isolation fra Jordbær.
Mikroskopi af Løgrødsspidser
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9,83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Genetik II: Nedarvning

Forløbets udgangspunkt:

I dette forløb introduceres eleverne til klassisk genetik med fokus på nedarvningsmønstre, genotyper og fænotyper. Gennem arbejdet med krydsningsskemaer for både mono- og dihybride kryds opnår eleverne indsigt i arvelighedens grundprincipper. Forløbet omfatter desuden en introduktion til codominans og forskellige typer af mutationer, herunder deres biologiske betydning og mulige konsekvenser.

Problemstilling:
Hvordan nedarves egenskaber fra forældre til afkom, og hvordan kan mutationer ændre den genetiske information?

Efter forløbet er det forventet af eleverne forstår og kan forklare følgende:

Dominante og recessive alleler
Homozygot og heterozygot genotype
Genotype og fænotype
Codominans (fx AB-blodtype)
Kønnet nedarvning (f.eks. X-bunden arv)

Mutationstyper:
Genmutationer: substitution, insertion, deletion
Kromosommutationer: deletion, duplikation, inversion, translokation

Årsager til mutationer (f.eks. stråling, kemikalier, fejl i replikation)

Praktisk arbejde og forsøg:
Blodtypebestemmelse: Undersøgelse af AB0- og Rh-blodtypesystemet. Anvendelse af codominans og dominant/recessiv nedarvning.

To geners nedarvning hos majs: Observation og registrering af fænotyper for at analysere Mendels 2. lov (uafhængig nedarvning).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Innovation & Ølbrygning (SRO FORLØB)

Udgangspunkt:
I dette forløb kombineres biologisk viden om mikroorganismer og fermenteringsprocesser med eksperimentelt arbejde og innovation. Eleverne lærer om gærens rolle i ølbrygning, og hvordan bioteknologiske processer anvendes i fødevareproduktion. Samtidig arbejdes der med produktudvikling og innovation, hvor eleverne skal tænke kreativt og anvendelsesorienteret. Forløbet kan munde ud i en mindre rapport, produktbeskrivelse eller fremlæggelse.

Problemstilling:
Hvordan udnyttes mikroorganismers egenskaber til at fremstille produkter med ønskede biologiske og sensoriske egenskaber – og hvordan kan man udvikle et innovativt fødevareprodukt?

Efter forløbet forventes det at eleverne kan forklare om:
-Gær (Saccharomyces cerevisiae): opbygning, formering og stofskifte
-Anaerob og aerobe processer
-Fermentering og bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer
-Vækstbetingelser: temperatur, pH, næringsstoffer, ilt
-Innovation: idéudvikling, målgruppe, produktdifferentiering (fx alkoholprocent, smag, farve, tilsætninger)

Praktisk arbejde og forsøg:
-Ølbrygning i praksis: Gennemførelse af alle trin i ølbrygningsprocessen – mæskning, kogning, tilsætning af humle, gæring
-Måling af sukkerindhold og alkoholprocent m. hydrometer og refraktometer
-Observation af gærvækst og gæraktivitet
-Produktudvikling og innovationsfase: Udvikling af smagsvarianter, design af etiket/koncept
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Evolution & SRO forberedelse

Udgangspunkt
I dette forløb introduceres eleverne til de grundlæggende mekanismer bag biologisk evolution. Der arbejdes med både den klassiske Darwinistiske evolutionsteori og moderne forståelser baseret på genetik og populationsbiologi. Forløbet giver indsigt i, hvordan arter opstår, ændres og forsvinder, og hvordan biologisk mangfoldighed udvikler sig over tid.

Problemstilling:
Hvordan forklarer evolutionsteorien livets udvikling og arternes tilpasning til forskellige miljøer?

Efter forløbet forventes det at eleverne kan forklare:
Oversigt over begreber og processer
-Naturlig selektion og seksuel selektion
-Variation, mutation og rekombination
-Genetisk drift og genpulje
-Reproduktiv isolation og artsdannelse
-Fitness og tilpasning
-Homologe og analoge strukturer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Nervesystemet og Drughunter (Innovativt forløb)

Udgangspunkt:
Udgangspunkt – generel beskrivelse af forløbet og problemstilling
I dette forløb kombineres biologisk viden om nervesystemet og dets signalstoffer med en innovativ tilgang, hvor eleverne stilles over for en virkelighedsnær udfordring: at finde nye lægemidler, der påvirker nervesystemet. I forløbet arbejder vi med drughunter forløbet hvor eleverne skal arbejde med forskellige sygdomme og hvordan disse påvirker nervesystemet.

Problemstilling:
Hvordan fungerer nervesystemets signaloverførsel, og hvordan kan nye hjælpemidler hjælpe med sygdomme der forstyrrer nervesignalet?

Efter forløbet skal eleverne have viden til at forklare om følgende:

-Nervecellens opbygning: dendritter, soma, axon, myelinskeder
-Membranpotentiale, hvilepotentiale og aktionspotentiale
-Iontransport (Na⁺/K⁺-pumper, spændingsstyrede ionkanaler)
-Synapser og neurotransmittere (fx acetylcholin, dopamin, serotonin)
-Det perifere og centrale nervesystem (sensorisk og motorisk del)
-Det autonome nervesystem: sympatisk og parasympatisk
-Farmakologi: agonister, antagonister, enzyminhibitorer
-Eksempler på lægemidler og rusmidler: virkninger og bivirkninger
-Biomarkører ifm. nervesygdomme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 22,22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kroppen i bevægelse

Formålet med dette er forløb er at få kendskab til kroppens fysiologi, herunder lunger, hjerte, kredsløbs samt muskler og blodsukkerregulering.  Det bygger videre på forløbet i 1.g og udvider således at det også inddrager musketyper og tværbroscyklus. Derudover arbejder vi med mælkesyregæring o træningsprogrammer.

Eleverne skal kunne:
- Redegøre for lungernes opbygning samt funktion
- Redegøre for hjerte og kredsløb samt funktion
- Redegøre for hvordan musklen skaffer ATP til kontraktion herunder, kreatinphosphat, glykolysen og det intermediære stofskifte
- Redegøre for musklernes opbygning, samt muskelcellens kontraktion ved tværsbroscyklus
- Skal kunne anvende teorien om mælkesyregærring til at lave et træningsprogram, der træner den anaerobe tærskel (tolerancetræning)
- Herudover skal eleverne kunne redegøre for glukoseregulering efter et måltid som forlængelse af vores fordøjelsesforløb

Eleverne skal lave følgende øvelser:
Pulsmåling/steady state og iltgæld
Blodlaktat
Blodglukose
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Respiration & fotosyntese

Udgangspunkt
I dette forløb undersøges de to centrale stofskifteprocesser i levende organismer: respiration og fotosyntese. Eleverne opnår indsigt i, hvordan energi overføres og omdannes i celler, og hvordan planter, dyr og mikroorganismer er forbundet i det biologiske kredsløb. Der fokuseres både på biokemiske processer og deres økologiske betydning. Gennem forsøg og modeller arbejdes der med at forstå sammenhængen mellem lys, sukker og ATP.

Problemstilling:
Hvordan omdanner organismer energi, og hvordan er fotosyntese og respiration afhængige af hinanden?

Efter forløbet skal eleverne være i stand til at kunne forklare:
Fotosyntese:
-Lysafhængige og lysuafhængige reaktioner (Calvin-cyklus)
-Kloroplaster, klorofyl og absorption af lys
-CO₂-optagelse, glukoseproduktion og iltudskillelse

Respiration:
-Glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæde
-Mitokondrier og ATP-produktion
-Iltforbrug og CO₂-produktion

Energioverførsel:
-ATP som energibærer
-Anaerob vs. aerob respiration

Forsøg og praktisk arbejde:
Fotosyntese (vandpestforsøg): Mål O₂-produktion ved forskellige lysintensiteter
Farveændring i indikatorsystem (BTB): Undersøg CO₂-udveksling i fotosyntese/respiration
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Tilladte hjælpemidler til skriftlig prøve

Den danske ordbog
Pas på med den - den er baseret på det talte sprog, og der står ord og udtryk, som ikke er officielle, hvad angår stavemåde og betydning
https://ordnet.dk/ddo

Biologiordbogen
https://biologiordbogen-eksamen.detergodtatvide.dk/#/
(OBS: Den findes også med AI-funktion, som kan genkendes ved en lille robot i øverste højre hjørne. I må IKKE bruge versionen med AI-funktion, da det kan medføre bortvisning.)

Det er ikke tilladt at tilgå fællesnoter over google docs, sheets eller andet så sørg for at have disse downloadet inden prøven. Eks. Enzym ppt. slidesættet skal downloades inden prøvens start.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Tilladte hjælpemidler til skriftlig prøve

Den danske ordbog
Pas på med den - den er baseret på det talte sprog, og der står ord og udtryk, som ikke er officielle, hvad angår stavemåde og betydning
https://ordnet.dk/ddo

Biologiordbogen
https://biologiordbogen-eksamen.detergodtatvide.dk/#/
(OBS: Den findes også med AI-funktion, som kan genkendes ved en lille robot i øverste højre hjørne. I må IKKE bruge versionen med AI-funktion, da det kan medføre bortvisning.)

Det er ikke tilladt at tilgå fællesnoter over google docs, sheets eller andet så sørg for at have disse downloadet inden prøven. Eks. Enzym ppt. slidesættet skal downloades inden prøvens start.

Regn med biologi, Økotoksikologibogen & læring om gæring.
Alle fysiske bøger er tilgængelige til eksamen og terminsprøven derfor må i meget gerne tage alle bøger med.

Artikler, ppt. & tidligere opgavesæt
I må bruge alle artikler powerpoints og tidligere opgavesæt vi har brugt til timerne og tidligere opgaver. Jeg har vedhæftet et link til jeres BI mappe på google drev.
Mappen er ikke 100% opdateret, men jeg har forsøg at få den opdateret til terminsprøven.
https://drive.google.com/drive/folders/1Rv5b3aFks2vWJ4zVVTzgDchLU6CMyzC6
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Forurening og klimaforandringer (Den blå biomasse)

Udgangspunkt
Dette forløb sætter fokus på menneskets påvirkning af økosystemer gennem forurening og ændringer i globale stofkredsløb. Eleverne lærer at anvende biologisk viden til at analysere og vurdere konsekvenserne af klimaforandringer, eutrofiering og iltsvind. Gennem forsøg og casearbejde opnås forståelse for økologiske mekanismer, og hvordan man kan arbejde mod bæredygtige løsninger, f.eks. ved anvendelse af bioethanol og muslingefiltration.

Problemstilling:
Hvordan påvirker menneskeskabt forurening og klimaforandringer økosystemer, og hvordan kan biologisk viden anvendes til at udvikle bæredygtige løsninger?

Efter forløbet er det forventeligt at eleverne forstår:
-Kulstofkredsløbet og menneskets påvirkning (CO₂-udledning, drivhuseffekt)
-Nitrogenkredsløbet og fosforkredsløbet
-Eutrofiering i ferskvand og havmiljøer (gødningsudvaskning, algeopblomstring)
-Iltsvind og døde zoner i havene
-Oceanforsuring og CO₂’s opløsning i havvand
-Biotoper, biodiversitet og indikatorarter
-Økologiske løsninger: bioethanolproduktion, muslingefiltre, alger som CO₂-fangere


Praktiske forsøg og øvelser:
Små forsøg:
-Springlag i vand: Simulering af temperaturgradient og iltfattige zoner
-Respiration hos danske havdyr: Måling af O₂-forbrug (hos krabber)
-Forsuring af havvand: Reaktion mellem CO₂ og vand → pH-ændring
-Biotopundersøgelse: Feltstudie med fokus på abiotiske og biotiske faktorer
-Muslingefiltration: Undersøgelse af partikelreduktion i vand

Større forsøg:
-Algeproduktion: Undersøgelse af vækstbetingelser og CO₂-optag
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Sexologi & forplantning

Oversigt
I dette forløb arbejdes der med menneskets forplantningsbiologi og hormonregulering. Der er fokus på opbygningen og funktionen af de mandlige og kvindelige kønsorganer samt hormonernes rolle i regulering af pubertet, fertilitet og menstruationscyklus. Forløbet perspektiveres til aktuelle biologiske problemstillinger, herunder hormonforstyrrende stoffers effekt på sundhed og forplantning.

Problemstilling:
Hvordan styres den menneskelige forplantning gennem hormoner, og hvilke konsekvenser kan hormonforstyrrende stoffer have for sundhed og fertilitet?

Efter forløbet forventes det at eleverne kan forklare følgende:
-Oversigt over kroppens organsystemer med fokus på forplantningssystemet
-De mandlige kønsorganers opbygning og funktion (testikler, bitestikler, sædleder, penis)
-De kvindelige kønsorganers opbygning og funktion (æggestokke, æggeleder, livmoder, vagina)
Hormonel regulering:
-Hypothalamus-hypofyse-gonade-aksen (GnRH, LH, FSH, østrogen, progesteron, testosteron)
-Menstruationscyklus og ægløsning
-Pubertet og sekundære kønskarakteristika
-Hormonforstyrrende stoffer: definition, eksempler (fx ftalater, pesticider, p-piller), virkningsmekanismer og biologiske konsekvenser
-Perspektivering til fertilitetsproblemer og miljøpåvirkning

Praktiske øvelser og forsøg:
Mikroskopering af testikelpræparat og æggestok
LH(Ægløsnings)-test

Pensum inddraget:
fysiologi: Oversigt over kroppens organsystemer, et udvalgt organsystems opbygning og funktion, forplantning og hormonelregulering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Økotoksikologi


I skal kunne redegøre for, hvordan forskellige hormonforstyrrende stoffer påvirker homeostasen og hvilke konsekvenser det har

I skal tilegne jer fagsprog inden for økotoksikologi. Dvs i skal kende begreber som LC-50, LD-50, bioindikatorer, biomarkører, biomagnifikation, bioakkumulering, persistent, ADI, TDI, cocktaileffekt mv.


I skal have indsigt i forskellige metoder til bestemmelse af lethale og sublethale påvirkninger af organismer

Forsøg:
- LC50 Nikotin og dafnier
- E50 Karse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 FF6 - Genteknologi og Etik

Flerfagligt forløb mellem biologi A og religion C.

Dette forløb er optakt til SRP. Der vil være fokus på problemformulering, hvor begge fags metoder skal i spil samt litteratursøgning
Eleverne vælger selv case indenfor genteknologi og etik, derfor bestemmes den genteknologiske metode også efter elevernes case.

Formål:
- Demokratisk kompetence. Målet er, at eleverne, når de forlader Gefion, skal være demokratiske, livsduelige samfundsborgere. Fokus er derfor på, at eleverne skal vide noget og kunne noget – for i sidste ende at være noget. Det at vide noget definerer vi som demokratisk dannelse, det at kunne noget defineres som demokratisk kompetence. Eleverne skal tilegne sig en evne til at tage ansvar for sit eget liv, andres liv og samfundet – og det skal ske med afsæt i tre kerneværdier: tolerance, respekt og ansvarlighed.

- Digitale kompetencer, det gør vi gennem fokus på produktion og formidling samt informationssøgning.

- Stillingtagen til hvordan man kan arbejde med FNs Verdensmål
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Immunsystemet og virologi

Formål
Virologi
I skal kunne redegøre for virus opbygning
I skal kunne redegøre for de 7 forskellige genetiske grupper som virus inddeles i (Baltimore skemaet)
I skal kunne redegøre for virus livscyklus

Immunologi
- At kunne redegøre for immunsystemet, det ydre forsvar, det uspecifikke forsvar og det specifikke forsvar og immuncellerne der indgår i immunsystemet og deres rolle
- At kende til og kunne redegøre for de 5 klasser af antistoffer og deres diversitet
- At kende til allergi, feber og immunsystemets reaktion med antistoffer til en første infektion og anden infektion.
- I skal kunne redegøre for hvad en vaccine er og vaccinationers anvendelighed
- At kunne udføre og forstå ELISA-metoden til antistoftest

Forsøg:
ELISA-test
Slangebid (Life-fonden)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 Bioinformatik & populationsbiologi

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 22 Genteknologi & genregulering

Udgangspunkt:
I dette samlede forløb arbejder eleverne med moderne genteknologi. Gennem en række deltemaer opnås indsigt i, hvordan man kan analysere og manipulere DNA i praksis, samt hvilke etiske og samfundsmæssige perspektiver der er forbundet med teknologier som fosterdiagnostik og CRISPR. Forløbet rummer både eksperimentelt arbejde, teknologiforståelse og case-baseret læring.

Problemstilling:
Hvordan anvendes DNA-analyse og genteknologi i moderne biologi og samfund, og hvilke muligheder og udfordringer skaber det?

Tema 1: Genteknologiske metoder og DNA-teknikker
-DNA’s struktur og egenskaber som informationsbærer
-PCR (polymerase chain reaction)
-Gelelektroforese
-DNA-profiler og anvendelser i fx retsmedicin
-DNA-chips og genbiblioteker
Øvelse:
CSI-Case: PCR og gelektroforese.

Tema 2: Gensplejsning og Crispr/Cas9
-Transgene organismer og pGLO-forsøget
-Kloning af transgene organismer
-Udtryk af genprodukter (fx GFP) og kontrol via promotorer
-CRISPR/Cas9: opbygning, virkemåde, anvendelser og etik
-Knock-in og knock-out genteknologi
-Sammenligning med tidligere gensplejsningsmetoder
Øvelse:
Gensplejsning med pGLO-plasmid: Transformation af bakterier.

Del 3: Genome-mining i regnskoven
-Sanger-sekvensering: princippet, anvendelse og datatolkning
-Moderne sekvenseringsteknikker og bioinformatik
-Genome mining
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 24 Hjælpemidler til skriftlig eksamen

Digitale hjælpemidler ved skriftlig eksamen i biologi:

Tilladt kapitler på biotech acamdemy:

Crispr/cas9:

https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/crispr-cas9/

Biotech academy - Det centrale dogme
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/centralt_dogme/

Virus:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/virus/introduktion_til_virologi/
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/virus/viral-livscyklus/

Genome mining:
https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/regnskov/

Biologiordbogen uden AI:
https://biologiordbogen-eksamen.detergodtatvide.dk/#/

Skriv bedre biologi:
https://skrivbedrebiologiopgaver.systime.dk/?id=140

Hardy-weinberg
https://www.youtube.com/watch?v=7S4WMwesMts
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/genetik/

Det er ikke tilladt at tilgå fællesnoter over google docs, sheets eller andet så sørg for at have disse downloadet inden prøven. Eks. Enzym ppt. slidesættet skal downloades inden prøvens start.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer