Holdet 2022 DA/h - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Ena Schiermer Mørkeberg
Hold 2022 DA/h (1h DA, 2h DA, 3h DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: retorik, argumentation & skriftlighed
Titel 2 Forældre og børn og skriveforløb inkl værklæsning
Titel 3 Sprogligt fokus
Titel 4 Optakt til DHO
Titel 5 Påskeferie
Titel 6 DHO-forløb
Titel 7 Forældre og børn og skriveforløb II
Titel 8 Romantikken I Nationalromantikken
Titel 9 Romantikken II Romantik og romantisme
Titel 10 Lyrik inkl værklæsning
Titel 11 Den debatterende artikel
Titel 12 Sorg og tab i litteraturen inkl værklæsning
Titel 13 Nyheder og multimodalitet
Titel 14 Dokumentarfilm inkl værklæsning
Titel 15 Kønsstereotyper, diskurs og litterære metoder
Titel 16 Den reflekterende artikel
Titel 17 Det moderne gennembrud inkl værklæsning
Titel 18 Akademisk skrivning
Titel 19 Realisme og modernisme inkl værklæsning
Titel 20 Grønland - Kalaallit Nunaat
Titel 21 TILLADTE HJÆLPEMIDLER TIL EKSAMEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: retorik, argumentation & skriftlighed


Efter en kort introduktion til dansk i gymnasiet arbejder vi med
- Retorik og argumentation
- Skriftlig opgave med analyse, argumentation, tekstdokumentation og citatteknik.

Hvad skal I lære?

1. Få kendskab til det udvidede tekstbegreb og teksters hensigt.
2. Arbejde med forskellige typer tekster og undersøge hvilken argumentation og retorik de benytter sig af.
3. Få kendskab til retorikkens virkemidler og hensigter samt det retoriske pentagram. Herunder også opnå en bevidsthed om hele kommunikationssituationens betydning for valg af retoriske virkemidler og argumentation.
4. Kendskab til de 3 appelformer og hvordan de anvendes og med hvilket formål. Være i stand til at analysere forskellige teksttypers brug af appelformer.
5. Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og argumenters bestanddele samt brug af forskellige argumentationstyper.
6. Kendskab til lejlighedstalen som genre og talers opbygning.
7. Være i stand til at anvende de retoriske virkemidler og appelformerne i egne tekstproduktioner.

Det skriftlige arbejde:
8. Kendskab til skellet mellem privat og faglig tekstlæsning.
9. Lære at  anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik.
10. Lære at skelne mellem genfortælling og analyse.
11. Lære selv at skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


Hvad skal I kunne efter forløbet?

1. Gennemskue teksters kommunikationssituation og deres overordnede hensigt og bruge det som udgangspunkt for tekstanalysen.
2. Analysere forskellige teksttypers argumentation ved hjælp af faglig viden og begreber.
3. Analysere forskellige teksttypers retoriske virkemidler og appelformer ved hjælp af faglig viden og begreber.
4. Kunne producere en argumentatorisk og retorisk hensigtsmæssig tekst på baggrund af viden om kommunikationssituationen.
5. Kunne skelne mellem privat og faglig tekstlæsning. Kunne anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik.
6. Kunne skelne mellem genfortælling og analyse. Skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


PRIMÆRTEKSTER:
- Crop top-artikel
- Mette Frederiksen-tale
- Lotte Kirkeby: “Myggestik” (fra samlingen Jubilæum, 2016) (8 sider)
- Birthe Baxter: “Uhyrligt”, Weekendavisen, 27. juli 2013. (1,5 sider)

BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Birgit Darger et al.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningens forlag, 2009, pp. 9-13 + 95-106 (17 sider)
- Jimmy Zander Hagen: Sprog og tale, Systime, 2006, pp. 47-53 (7 sider)
- https://www.youtube.com/watch?v=dhd0_Ke-UQY (om de tre appelformer)

Samlet omfang: 39 sider (+ medieklip)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forældre og børn og skriveforløb inkl værklæsning

I dette forløb har vi fokus på tekster, der handler om forhold mellem forældre og børn. Vi kommer omkring en række forskellige genrer og taler desuden om stærke og svage tolkninger. De stærke er dem, der er funderet i teksten, og hvor I kan lave jeres analyse ved at trække elementer ud af teksten. De svage er dem, hvor I tager afsæt i jer selv, bruger jeres egne associationer, lægger elementer ned i teksten og ender med en tolkning, som ikke giver mening for andre. Forløbet giver jer redskaberne til at kunne skelne og til at foretage stærke tolkninger.
I forløbet er indarbejdet et skriftlighedsforløb, hvor I lærer at skrive en analyserende artikel. I vil blive bekendt med skrivehandlinger om indledning, resumé, analyse og fortolkning og perspektivering. I vil desuden blive introduceret til snubletråd A-E fra "Skriv dig frem – også til eksamen" af Sarah Nehammer og Rebecca Albinus. Den analyserende artikel omhandler Lotte Kirkebys novelle ”Myggestik”.

I dette forløb skal I lære om:
- Privat og fælles læsemåde
- Relevante og irrelevante iagttagelser
- Stærke og svage tolkninger
- Hvordan vi som læsere skaber betydning i en tekst
- Fortolkningshypotese
- Analyse af levende billeder

I arbejder med begreber som:
- Komposition
- Fortæller
- Synsvinkel
- Personer
- Miljø
- Symboler
- Tema
- Motiv
- Filmiske virkemidler: lys, lyd, perspektiv, udsnit
- Berettermodellen
- Plot-point-modellen


Tekster:
Christina Hesselholdt: Månestrålesofaen (1999)
Naja Marie Aidt: 4 digte fra Poesibog: Bryllup, frihed, udsigt fra legehuset og I haven (2008)
Kim Fupz Aakeson: Dødsbo (2003)
Lotte Kirkeby: Myggestik (2016) (VÆRK 1)
Anders Thomas Jensen: Blinkende lygter (2000)
Tove Ditlevsen: Blinkende lygter (1947)
Pia Juul: Alle kan ro (2008)
Martin Andersen Nexø: uddrag af Pelle Erobreren (1906)
Bille August: uddrag af Pelle Erobreren (1987)
Pär Lagerkvist: Far och jag (1924)
Mads Matthiesen: Dennis (2007)
Glenn Bech: Jeg anerkender ikke jeres autoritet (uddrag), 2022.

Grundbog til skriftlighedsforløb:
Rebecca Albinus og Sarah Nehammer: Skriv dig frem - også til eksamen (2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sprogligt fokus

Et kort forløb, hvor vi fokuserer på seks typiske sproglige fejltyper: nutids-r, punktum,
sammensatte substantiver, apostrof eller ej i genitiv, store eller små bogstaver, Ord, der
forveksles med hinanden: Ligge/lægge, nogen/nogle, af/ad.

Klassen er delt ind i 6 grupper, der hver får et sprogligt område, som de skal blive
"eksperter" inden for. For at blive gode til deres sproglige område har grupperne læst og
lavet øvelser på sproget.dk. Deres viden skal de formidle til resten af klassen ved at lave
en undervisningsvideo. Videoerne skal være multimodale, idet der både skal være
illustrationer og tekst i videoerne.

Vi har brugt www.sproget.dk til at læse om de forskellige sproglige fokuspunkter.

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske
grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur
og samfund
Kernestof:
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag,
herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1.g.

Arbejdsmetoder:
Projektarbejde i grupper, mundtlig fremlæggelse, grammatiske øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Optakt til DHO

I optakten til DHO arbejdede vi med sædelighedsfejden og den sociale ulighed under det moderne gennembrud.


Primærtekster:
Uddrag af: Amalie Skrams roman: Constance Ring (1885)
Uddrag af Herman Bangs reportage: Fattigliv (1880)

Andet materiale:
Kvinderne og det moderne gennembrud, sædelighedsfejden og sammenbrudslitteratur s. 221-224 i Litteraturens Veje (2004)
"Den litterære revolution" i vedhæftede dokument s. 195-200 (2004.
Lille film om det moderne gennembrud: https://www.youtube.com/watch?v=BqHK5gUqzus
Reportagen som genre. https://www.gymdansk.dk/den-klassiske-reportage.html
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel - Dennis 29-03-2023
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Påskeferie

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DHO-forløb

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Romantikken I Nationalromantikken

I dette forløb har vi fokus på nationalromantikken - på den nationalfølelse og -stolthed, der udtrykkes i denne periode. VI indleder forløbet med at se afsnittet "Guld, hor og romantik" fra DR-serien "1800-tallet på vrangen". Vi læser to tekster fra denne strømning inden for romantikken og besøger SMK for at se på guldaldermalerier. Vi ser også på, hvordan nationalromantiske symboler bruges i dag. Derudover ser vi på Østre Anlæg som eksempel på en romantisk have og sammenligner den med renæssancehaven Kongens have

Tekster:
Blicher: Hiemvee (1814) - KANONFORFATTER
Grundtvig: Langt højere bjerge (1820) - KANONFORFATTER
Nik og Jay: Vi vandt i dag (2012)

Baggrundsmateriale:
"Nationalromantikken i Danmark” fra Litteraturhistorien på langs og på tværs (2022)
"Nationalromantikken" i Litteraturens Veje, s 156-158ø (2004)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Romantikken II Romantik og romantisme

Vi fortsætter, hvor vi slap med DHO'en før sommerferien, dvs., at vi ud over en kort repetition af nationalromantik også skal se på universalromantik, biedermeier, nyplatonisme og romantisme. Vi fokuserer bl.a. på, om det romantiske/romantistiske udtryk fremstiller en helheds- eller splittelsesopfattelse og hvorfor. Derudover bliver begrebet 'æsteticering' introduceret, og vi ser på modsætningen mellem natur og kunst/kultur.

Det samlede forløb om romantik og romantisme (1. og 2.g) er læst som det obligatoriske periodeforløb.

Undervejs er indlagt moduler med omlagt skriftlighed, hvor der arbejdes med en analyserende artikel omhandlende H.C. Andersens "Nattergalen", Edgar Allen Poes "Den sorte kat", Aarestrups "Angst", Aarestrups "Lokkerne" eller Ingemanns "Nattevandrerinden".

Under forløbet har vi desuden gennemgået, hvad der er karakteristisk for genren eventyr.

Tekster:
Staffeldt: Indvielsen (1804)
Oehlenschläger: Morgen-Vandring (1805)
H.C. Andersen: Nattergalen (1843) - værklæsning
H.C. Andersen: Moderen med barnet (1829)
Christian Winther: Flugten til Amerika (1835)
Aarestrup: Angst (1838)
Aarestrup: Lokkerne (1863)
Ingemann: Nattevandrerinden (1813)
Ingemann: "Der staar et Slot i Vesterled" (1838)
Poe: Den sorte kat (1843)

I alt 95 sider.

Baggrundstekster:
Om H.C. Andersen på forfatterweb.dk
Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth Carlsen: Med tiden, s. 144-147 - om eventyrgenren.
DR: 1800-tallet på vrangen, afsnit 1
Litteraturhistorien på langs og på tværs om nyplatonisme, universalromantik, romantisme og biedermeier

LITTERÆRE STRØMNINGER/FAGBEGREBER:
Nationalromantik
Universalromantik
Nyplatonisme
Biedermeier
Romantisme
Skrækromantik/gys
Organismetanken
Panteisme
Dualisme
Besjæling
Metafor
Personificering
Sammenligning
Apostrofe
Æsteticering
Digteren/kunstneren som geni
Fortæller
Lyrisk jeg


Fagbegreber i forbindelse med eventyrgenren:
Folkeeventyr/kunsteventyr
Mundtlig overleveret tradition
Folkeeventyr har ingen afsender
Sproget er formfuldendt i kunsteventyret
Der er et skrabet sprog i folkeeventyr
Kunsteventyret får gennembrud i Romantikken
Helten skal ofte igennem nogle prøvelser
Eksplicit fortællerstemme
Formelsprog, som fx ”Der var engang”
Ofte en morale
Kontraktmodellen: Hjemme-ude-hjemme-struktur
Magi og overnaturlige væsner
Udspiller sig i en ikke-konkret verden
Talmagi, fx 3-tal: 3 brødre, 3 prøvelser
Forvægtsregel: Den hierarkisk højest placerede person nævnes først
Bagvægtsregel: I opremsning af fx 3 brødre, er det ofte den sidste, der er hovedperson
Hjælpere
Modstandere
Tingseventyr – der pustes liv i ting
Klassiske karakterer med faste roller, fx den onde stedmor
Aktantmodellen
Ofte klare modsætninger: god/ond, rig/fattig
Foregår ofte på ikke-konkrete steder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Lyrik inkl værklæsning

Forløbet skal introducere til lyriklæsning. Vi arbejder derfor med en række digte, der bruger genren på forskellig vis. I forløbet bliver der introduceret til metrisk analyse, rimanalyse, troper og figurer og semantiske skemaer. Forløbet begynder med et læseeksperiment, hvor eleverne skal læse det samme digt tre gange og hver gang notere ned, hvad de forstår, og formulere det, de ikke forstår som spørgsmål. Pointen er, at eleverne skal blive opmærksomme på fordelene ved at læse tekster igen og igen, mens man aktivt skriver forståelse og uklarheder frem. Som afslutning på forløbet læses en digtsamling som værk.

Læste tekster:
Svensk folkemelodi: Vem kan segla förutan vind (1 side)
B.S. Ingemann: I Sne staar Urt og Busk i Skjul, 1831 (1 side)
St. St. Blicher: Sælsorten, 1838 (1 side) (KANONFORFATTER)
J.P. Jacobsen: Genrebillede, 1875 (1 side)
J.P. Jacobsen: Marine, 1875 (1 side)
Johs. V. Jensen: Solsorten, 1923 (1 side) (KANONFORFATTER)
Gustaf Munch-Petersen: til mine forældre, 1932 (1 side)
Tom Kristensen: Til min Ven, Digteren Gustaf Munch-Petersen..., 1938 (1 side) (KANONFORFATTER)
Tove Ditlevsen: Saa tag mit Hjerte, 1942 (1 side)
Klaus Rifbjerg: solsort, 1962 (1 side) (KANONFORFATTER)
Per Højholt: Den tydelige solsort, 1977 (1 side)
Michael Strunge: Livets hastighed, 1978 (1 side)
Inger Christensen: uddrag af "alfabet", 1981 (7 sider)
Simon Grotrian: "Sukkerstykke" og "Frimærke" fra "Fire", 1990 (2 sider)
Thomas Boberg: Solsorten, 2007 (1 side)
Naja Maria Aidt: "det var ikke sjovt at være en hund" fra "Poesibog", 2008 (1 side)
Henrik Nordbrandt: "Vuggevise" (2015) udgivet i Politiken 15. sept. 2015 (1 side)
Peter-Clement Woetmann: Bag bakkerne, kysten (2018) (VÆRK 2) (DIGTSAMLING))

DR: "Helt lyrisk", nr. 1 (https://www.dr.dk/drtv/se/helt-lyrisk_-poul-krebs-og-bro_147967) - om Michael Strunges "Livets hastighed". (30 minutters varighed)

Baggrundstekst:
Skyum-Nielsen, Erik: "Tale om poetisk kvalitet", Gyldendals Lyrikportal (de fem kriterier for et godt digt) (1 side)
Andreasen, Brian: "Rim og rytme - en introduktion" (upubliceret materiale) (4 sider)
Schultz Larsen: Ole: "Håndbog til dansk", Systime, 2015-17 - uddrag om "Sproglige billeder" (5 sider) + "Semantiske felter" (2 sider)
"Sproglige figurer" - sammenklip af dele af Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime, samt Rikke Taber og Mette Ewald: "Lyrik - når sproget spiller", Systime. (2 sider)


Estimeret antal sider: 120

FAGBEGREBER:
Rim og rytme:
Versefødder: trokæ, jambe, daktyl og anapæst
Stavelsesrim: parrim, krydsrim og klamrerim
Bogstavrim: assonans og allitteration
Trykstærk, tryksvag
Skandere
Bisyllabisk
Trisyllabisk
Stigende og faldende rytme

Semantiske skemaer/felter:
Situationsbestemte ord
Begrebsmæssige ord,
Konnotationsbestemte ord

Sproglige figurer:
Gentagelsesfigurer:
Epizeuxis
Anafor
Epifor
Conduplicatio
Triade
Polyptoton
Tautologi
Asyndeton: (asyndese)
Polysyndeton: (polysyndese)

Modsætningsfigurer:
Antitese
Oxymoron
Kiasme

Dramatiske figurer
Exclamatio
Onomatopoietikon
Apostrofe
Retorisk spørgsmål

Sproglige billeder:
Metafor
Personifikation
Besjæling
Sammenligning
Metonymi
Symbol
Allegori

Fibonacci-talrækken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Den debatterende artikel

På en blokdag med 2ze og 2j introduceres eleverne til den anden af de tre skriftlige genrer i dansk: Den debatterende artikel.

Vi arbejder med skrivegenrene diskussion og argumentation om emnet "pressefotos".

Eleverne præsenteres for genren, hvor fokus er på diskussions- og argumentationsdelen.
Kort om indledning og afslutning.
Første del af diskussionen: Find hovedpunkter i hovedteksten
Anden del af diskussionen: Find hovedpunkter i den anden tekst.
Kort om pro og contra
Eleverne læser et eksempel på en diskussion og en argumentationsdel.
I grupper på tværs af klasserne opstiller eleverne argumenter og repeterer stof fra grundforløbet.

TEKSTER:
Bjørn Parmann: Skammens imperium, Politiken, 24. maj 2008
Henrik Saxgren: uddrag af Tid – om fotojournalistik (1990).

SUPPLERENDE TEKST:
Jakob Sheikh: Derfor bør vi vise billederne af Aylan, Journalisten (2015)

BAGGRUNDSLITTERATUR:
Rebecca Albinus & Sarah Nehammer: Skriv dig frem, Dansklærerforeningen, 2017, PP. 89-
90 + 107-110 (6 sider)
Ole Schulz: Håndbog til dansk, s. 161-167 (om argumenttyper og argumentationskneb)

- i alt svarende til ca. 18 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som
multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske
grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur
og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere,
fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestoffet er:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og
argumentation

Arbejdsformer: Læreroplæg, Gruppearbejde, individuelt arbejde, skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Sorg og tab i litteraturen inkl værklæsning

Forløbet har fokus på temaet sorg og tab i litteraturen.
Vi har i den forbindelse talt om sorglitteratur/tekster som bearbejdning af et traume
(traumelitteratur).
I et friere projektarbejde valgte eleverne sig på ét af de mulige digte (se nedenfor), som de i grupper skulle arbejde i dybden med.
Vi har desuden repeteret retorisk analyse og kommunikationsanalyse.
Derudover har vi læst Tine Høegs roman "Tour de chambre". Arbejdet med romanen har til formål dels at arbejde med romanlæsning, dels at knytte et værk til sorgforløbet. Romanlæsningen fungerer som 3. værklæsning og honorerer derudover kravet omlæsning af litteratur fra de seneste fem år.

Fokus for læsningen er at styrke basale teksanalysefærdigheder i forhold til personkarakteristik og tematiske tråde i værket. Derudover diskuterer vi romanen som en kunstnerroman, der kredser om sin egen tilblivelse og dermed har autofiktive træk.


LÆSTE TEKSTER:
Naja Marie Aidt: uddrag af "Når døden har taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog" (2013)
Tine Høeg: Tour de chambre (2020) (324 sider) (VÆRK 3)
Jens Stoltenberg: Tale efter Utøya-hændelsen (2011) (NORSK TEKST)
Andreas Odbjerg: I morgen er der også en dag (2022)
Marie Bregendahl: Uddrag af En Dødsnat (1912)
Folkevise: Torbens datter (ukendt datering - middelalder/renæssance)
Boccaccio: Basilikumskrukken (1353)

Eleverne valgte sig på at arbejde i dybden med ét af følgende digte:
- Tove Ditlevsen: De evige tre fra "Lille verden" (1942)
- Morten Nielsen: Jeg ser nu i Nat fra "Efterladte digte" (1944)
- Søren Ulrik Thomsen: I kurvestolen, i vintersolen fra "Hjemfalden" (1991)
- Henrik Nordbrandt: Katamaranen fra "Ormene ved himlens port" (1995)

BAGGRUNDSLITTERATUR
Peter Jensen et al.: De seneste fem års litteratur (https://5aarslitt.systime.dk/?id=336) (3 sider)
Bødtcher-Hansen og Carlsen: Med tiden, pp. 49-43 (periode- og genrenoter om middelalderen og folkeviser) (5 sider)


FAGBEGREBER:
Sorglitteratur
Traumelitteratur
Afsekularisering

Rim og rytme:
Versefødder: trokæ, jambe, daktyl og anapæst
Stavelsesrim: parrim, krydsrim og klamrerim
Bogstavrim: assonans og allitteration
Trykstærk, tryksvag
Skandere
Bisyllabisk
Trisyllabisk
Stigende og faldende rytme

Semantiske skemaer/felter:
Situationsbestemte ord
Begrebsmæssige ord,
Konnotationsbestemte ord

Sproglige figurer:
Gentagelsesfigurer:
Epizeuxis
Anafor
Epifor
Conduplicatio
Triade
Polyptoton
Tautologi
Asyndeton: (asyndese)
Polysyndeton: (polysyndese)

Modsætningsfigurer:
Antitese
Oxymoron
Kiasme

Dramatiske figurer
Exclamatio
Onomatopoietikon
Apostrofe
Retorisk spørgsmål

Sproglige billeder:
Metafor
Personifikation
Besjæling
Sammenligning
Metonymi
Symbol
Allegori

Personkarakteristik
Miljøbeskrivelse
Fortæller/synsvinkel
Komposition
Tema

Kommunikationssituationen/det retoriske pentagram:
Afsender
Modtager/modtagere
Omstændigheder
Genre: Den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen
Sprog
Emne
Hensigten/formål

Talens opbygning:
Indledning
Hoveddel
Afslutning

Appelformer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Nyheder og multimodalitet

Forløbet skal give eleverne en introduktion til begrebet nyhedsformidling samt sætte fokus på nyheder via de sociale medier. I den forbindelse ser vi den Netflix-producerede dokumentar "The Social Dilemma" samt en række små DR-film om fake news. Efter forløbet skriver eleverne en debatterende artikel, hvor de vælger mellem to opgaver - én om konstruktive nyheder og én om fake news.
Forløbet skal desuden introducere til multimodale tekster og begreberne redundans og affordans i bl.a. webfeaturen som genre.
Derudover har klassen arbejdet med nyhedskriterier, reklamer og kampagnefilm.
Forløbet afsluttes med,  at eleverne udarbejder deres egen webfeature om deres studietur til New York.


LÆSTE TEKSTER:
- Ane Cortzen: TVTVTV Breaking news (DR-udsendelse)
- Upubliceret materiale om nyhedskriterierne
- "The Social Dilemma" (https://www.youtube.com/watch?v=yGi2YKZZNFg) (dokumentar fra Netflix)
- "Bliv klogere på fake news" (https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/bliv-klogere-paa-fake-news) (fem små film produceret af DR)
- DR Webfeature: Annegerd Lerche Kristiansen: Emma Damgaard er afhængig af Snapchat (2018)
- Berlin Zoo's logo
- Amnestys Internationals logo
- Uddrag af Peter Pedal, der kører på cykel
- Vejrudsigt fra TV2
- Kampagnebillede for Sikker Trafik: Kør bil, når du kører bil (2016)
- Kampagnebillede for www.brydtavsheden.dk
- Spies: Do it for Mom (Do it for Denmark 2): https://www.youtube.com/watch?v=B00grl3K01g
- Kampagnefilm fra Amnesty: https://www.allmightypictures.com/portfolio/amnesty-international-humanity-brand-film
- Kampagnefilm fra DBU/Herrelandsholdet i fodbold: https://www.facebook.com/herrelandsholdet/videos/887256081894101

BAGGRUNDSMATERIALE:
Lærerproduceret pptx ud fra Løvland, Anne: uddrag af "Multimodalitet og multimodale tekster". Tidsskriftet viden om læsning (nr. 7, marts 2010)
Oversættelse og tilpasning til brug i gymnasiet: Mads Damgaard Fangel (5 sider)
Om featuren og featurehjulet fra avisen.dk
Om reklamefilm fra Håndbog til dansk og fra Kønsmuseets hjemmeside.
Om kampagnefilm fra "Kommunikation/IT A" af Birthe Fog Bern m.fl., Systime

I alt svarende til ca. 80 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestoffet er:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, skriftlige øvelser, klassediskussion, projektarbejde om multimodalt produkt, mundtlig fremlæggelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Dokumentarfilm inkl værklæsning

Dette forløb har fokus på at afdække forskellige typer af dokumentarfilm samt diskutere autenticitetsbegrebet. I forløbet ses dokumentarfilmen "Livet og andre problemer", der fungerer som værk.
Vi har også kort diskuteret dokumentargenren og det etiske aspekt.

Dokumentarens grundtyper:
Om observerende dokumentar:
Klip fra På skinner (2011): http://www.dr.dk/tv/se/pa-skinner#!/ (6 min.)
Uddrag af dokumentar: Lars Engels: Uddrag af "Historier fra en politistation: Pigen med minkpelsen", DR,  2001 (13 min.)
Max Kestner: Livet og andre problemer (2024) (VÆRK 4)


Om den autoritative dokumentar:
Uddrag af Hvid mands dagbog, DR 2018
Uddrag af Mordet på Jannick, DR3 2018

Om den deltagende dokumentar
Uddrag af Operation X
Uddrag af Nine Rocks (2015)

Filmiske virkemidler:
Om billedudsnit, beskæring, perspektiver, billedkomposition, kamerabevægelser, lyd og lys, klipning, forløbsstruktur og fortælleform.
Bøger: Medier af Peter Madsen og Erik Svendsen, Gyldendal 2005, s. 38-48
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog

Om autenticitetsmarkører
Powerpoint baseret på ”DOX” af Dorte Granild og Mette Wolfhagen (2016)

I alt svarende til ca. 320 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Kønsstereotyper, diskurs og litterære metoder

I dette forløb skal vi arbejde med kønsstereotyper som tema.
Forløbet skal dels introducere til socialkonstruktivisme og teorien om kønskonstruktion, dels introducere til litterære metoder i det hele taget - med særligt fokus på nykritik, strukturalisme, psykoanalytisk læsning og feministisk litteraturkritik. Dette fokus skal lede frem mod det metodiske arbejde i SRP. Derudover introducerer forløbet også til diskursanalyse som en sproglig tilgang til tekstlæsning.

Fagbegreber:
Diskursanalyse:
nodalpunkt
ækvivalenskæde
konnotation
hegemonisk diskurs
antagonistisk diskurs
flydende betegner

LÆSTE TEKSTER
Klip med forklaring af Judith Butlers teori: https://www.youtube.com/watch?v=ItPc2kPaxb0 (ca. 5 sider)
Always - #LikeAGirl: https://www.youtube.com/watch?v=XjJQBjWYDTs (ca. 3 sider)
DR: Uddrag af Den store bagedyst (2015) (GunnarGate) (ca. 10 sider)
Peter Nicolai Gudme Christensen: Den bløde mand (debatindlæg) fra Euroman (12.03.2015) (ca. 3 sider)
Anne Sophia Hermansen: Kvinder er ofre (debatindlæg) fra Berlingske Blog (15.07.2017) (ca. 3 sider)
Greta Gerwig: Barbie (spillefilm) (114 min.) (ca. 50 sider)
Sofie Linde: Tale ved Zulu Comedy Award (2020) - på skrift og fremført https://nyheder.tv2.dk/video/SGhpODJEUUxLZzkzeHNZV0N3b2NkYVJGVGZ1VkhYdlE (ca. 3 sider)
Ludvig Holberg: Uddrag af "Niels Klim" (1741) (ca. 2 sider) (KANONFORFATTER)
Karen Blixen: Ringen (1958) (ca. 10 sider) (KANONFORFATTER)
Herman Bang: Frans Pander (1885) (ca. 10 sider) (KANONFORFATTER)  

- svarende til ca 134 sider

Reklamer:
Starbucks: https://www.youtube.com/watch?v=pcSP1r9eCWw
Volkswagen: https://www.youtube.com/watch?v=JyaHzY-8AD4
Roccamore (2023)

Artikler:
Silas Bay Nielsen: Dansk Sprognævn renser ud i de kønnede ord, dr.dk, 19.9.2023
Pia Quist: Mands­chauvinistisk modersmål, Weekendavisen, 10.9.2020

Podcast:
Klip fra "Klog på sprog", episoden “De skjulte kønsstereotyper”, fra 34:57 min. til 45:47 min., DR Lyd, 30.10.2020

- svarende til ca 30 sider


BAGGRUNDSLITTERATUR:
Ditte Campion: Blik for køn, Dansklærerforeningen, 2016, s. 10-25 + s. 98-100 (19 sider)
"Hvad er en reklame?" fra Kvindemuseet i Århus' hjemmeside. (1 side)
P1 Selvsving om Den lille rødhætte
Om retorik fra "Håndbog til dansk" af Ole Schultz, s. 150-155 (6 sider)

- svarende til ca 26 sider

I alt svarende til ca. 190 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestoffet er:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– kanonforfattere: Karen Blixen og Herman Bang
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster,
argumenterende tekster og taler.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Arbejdsmetoder:
Gruppe- og par-arbejde, biograftur, klassediskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Den reflekterende artikel

I forløbet introduceres den sidste af de tre danskfaglige skrivegenrer: Den reflekterende artikel.

Vi arbejder primært med at genkende og selv skrive konkret og abstrakt + med den
personlige stemme.

TEKST:
Klaus Rifbjerg: Glæden ved vin (1991) ( 5 sider)
Jais Nielsen: Afgang! (1918)

BAGGRUNDSLITTERATUR
-Rebecca Albinus & Sarah Nehammer, Skriv dig frem, Dansklærerforeningen, 2017, pp. 105-107 (ca. 3 sider)
- Maja Bødtcher-Hansen & Susan Mose, Skriftlig eksamen i dansk - stx & hf, Gyldendal, 2019, pp. 45-54 (ca. 10 sider)

- i alt svarende til ca. 18 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestoffet er:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– kanonforfatter: Klaus Rifbjerg

Arbejdsformer: Læreroplæg, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Det moderne gennembrud inkl værklæsning

Forløbet er et periodeforløb, der inkluderer værklæsning og besøg på Den Hirshsprungske Samling. Formålet med forløbet har været at introducere til den litterære periode det moderne gennembrud og læse tekster fra de forskellige litterære strømninger herunder kritisk realisme, impressionisme og naturalisme. Som del af forløbet er der desuden fokus på kvindens stilling i samfundet samt den socialhistoriske læsning.

TEKSTER:
Pontoppidan: Muldskud (1891) (KANONFORFATTER)
Amalie Skram: Uddrag af Forrådt og Lucie
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887) (KANONFORFATTER)
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879) (VÆRK 5)
Henrik Ibsen: 'Den tyske slutning' (Ibsens alternative slutning på Et Dukkehjem) (2 sider)
Henrik Ibsen: Uddrag af åbent brev i Nationaltidende (17. feb. 1880) (1 side)

BAGGRUNDSLITTERATUR:
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs, s. 127-137 + s. 142
Podcast fra Radiodrama.dk: Herman Bang og de stille eksistenser: https://soundcloud.com/user-882688455/herman-bang-og-de-stille-eksistenser
Rather Homemade: Det moderne gennembrud - hvad skete der lige der: https://www.youtube.com/watch?v=BqHK5gUqzus

Derudover har eleverne fået en rundvisning på Den Hirschsprungske Samling i udstillingen: Kvindernes moderne gennembrud. Dansk kunst fra 1880-1920.

Antal sider: 272

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Kernestoffet er:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– kanonforfattere: Henrik Pontoppidan og Herman Bang
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman, digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret. Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst.

Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion, oplæg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Akademisk skrivning

I dette korte forløb repeterer vi de skrivegenrer, I skal benytte i jeres SRP. Det drejer sig om redegørelse, analyse og fortolkning, diskussion, vurdering og perspektivering + resumé.
Vi taler endvidere om det akademiske sprog og formalia. Derudover læser I i grupper jeres SRO'er, hvor I skal undersøge struktur og skrivehandlinger.

BAGGRUNDSMATERIALE:
Læst om skrivehandlinger i Nehammer & Albinus: Skriv dig frem: redegørelse (pp. 89-90), analyse (pp. 94-95), fortolkning (pp. 98-99), diskussion (p. 107).

Upubliceret lærerproduceret powerpoints

I alt ca. 14 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 3.g.

Arbejdsformer:
Pararbejde, individuelt arbejde, klassediskussion og læreroplæg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Realisme og modernisme inkl værklæsning

Forløbet har fokus på litteratur fra det 20. århundrede og belyser væsentlige ismer i den forbindelse. Der er gennem forløbet fokus på at diskutere begreberne realisme og modernisme.

Væsentlige ismer:
- realisme
- modernisme
- futurisme
- ekspressionisme
- eksistentialisme
- nihilisme
- absurdisme

Som del af arbejdet med teksterne vises forskellige visuelle udtryk, der kan understøtte forståelsen af ismerne.


LÆSTE TEKSTER:
Edgar Degas: "L'Attente" (1879) (maleri) (1 side)
Pablo Picasso: "Les Demoiselle d'Avignon" (1907) (maleri) (1 side)
Henrik Pontoppidan: Uddrag af "Ilum Galgebakke" (1887) (KANONFORFATTER) (1 side)
Hans Kirk: Uddrag af "De nye Tider" (1939) (1 side)
Bodil Bech: "I halvsøvne" (1934) (1 side)
Klaus Høeck: "Se ind i digtet" (1997) (1 side)
Johs. V. Jensen: Oktobernat (1898) (KANONFORFATTER) (4 sider)
Johs. V. Jensen: Interferens (1906) (2 sider) (KANONFORFATTER)
James Joyce: Eveline (1914) (3 sider) (VERDENSLITTERATUR)
James Joyce: Uddrag af "Ulysses" (1922) (1 side) (VERDENSLITTERATUR)
Filippo Marinetti: Futurismens manifest (1909) (3 sider)
Umberto Boccioni: Larmen fra gaden trænger ind i huset (1911) (maleri) (1 side)
Giacomo Balla: En hunds dynamik i snor (1912) (maleri) (1 side)
Per Krogh: Granaten (1916) (maleri) (1 side)
Bønnelycke: Gaden (1917) (2 sider) (futurisme)
Edvard Munch: Skriget (1893) (maleri) (1 side)
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920) (æstetisk ekspressionisme) KANONFORFATTER (2 sider)
Pär Lagekvist: Ängest er mit arvelod (SVENSK) (1 side)
R. Broby-Johansen: BLOD (1922) (25 sider) (ekspressionisme) (VÆRK 6) DIGTSAMLING)
Yahya Hassan: TVANGSFJERNET (2013) (1 side)
Franz Kafka: Foran Loven (1935) (1 side) (VERDENSLITTERATUR)
Tom Kristensen: Angst (1930) (1 side)
Tove Ditlevsen: Angst (1939) (1 side)
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953) (eksistentialisme) (KANONFORFATTER) (10 sider)
Seeberg: Hullet (1962) (eksistentialisme) (10 sider)


Supplerende litteratur:
Auring, Steffen og Erik Svendsen: Realismer - modernismer, Systime, 2010, s. 7-25 (18 sider)

Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2012-13, s. 272-273 + s. 287-291 (7 sider)

Gerd Lütken og Johannes Fibiger: Udsat - en bog om eksistentialisme (2002), s. 15-19 (5 sider)

Behrent, Poul og Mads Bunch: Selvfortalt, kap. 1, afsnittene "Autofiktion", "Autofiktionens udbredelse" og "Tre former for autofiktion" (6 sider)


Kjær-Hansen, Barbara m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs om minimalisme, s. 200-206 (6 sider)

Om den moderne novelle fra "Er det løgn, hvad jeg siger" af Kamilla Löfstrøm m.fl (2002), s. 231-234 (3 sider)

Podcast: Dansk litteratur 2000-2019 fortalt gennem de vigtigste begivenheder, afsnittet 2013 om Yahya Hassan


I alt svarende til ca. 470 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestoffet er:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– kanonforfattere: Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen og Peter Seeberg
– svensk tekst på originalsprog
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman, digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret. Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst.

Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Grønland - Kalaallit Nunaat

I dette korte forløb skal vi repetere kortfilm (og introduceres til enkelte nye begreber og teori herom), dokumentarfilm samt analyse af taler.

Vi kredser om Grønland og læser uddrag af Niviaq Korneliussens Blomsterdalen + ser dokumentaren Sumé, der handler om grønlændernes egen selvforståelse og kolonimagten Danmark.
Vi skal desuden se forestillingen "Det vandrende menneske" på Nordatlantens brygge. Før forestillingen skal vi høre et foredrag, hvor instruktør Lotte Faarup fortæller om kunstneriske, etiske og politiske overvejelser i forbindelse med skabelsen af ”Det vandrende menneske”. Vi kommer bl.a. rundt om temaerne: privilegieblindhed, cirkulære dramaturgier, forvaltning af andres historier, ansvaret for at bryde undertrykkelse samt det at skabe et teatermanuskript på en kollektiv basis.
I forbindelse med arbejdet med Ivalu introduceres eleverne til postkolonialisme.

Dario Faus Papa er vist som et eksempel på kortfilmsformatet "Slice of life" og Martin de Turahs "Color Me" som et eksempel på den eksperimenterende kortfilm.

TEKSTER:
Anders Walther: Ivalu (2023)
Niviaq Korneliussen: Uddrag af Blomsterdalen (2021)
Niviaq Korneliussens tale ved uddelingen af Nordisk Råds Litteraturpris (2021)
Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets afslutningsdebat (29. maj 2024)
Inuk Silis Høegh: SUMé - lyden af en revolution (2014)
Lotte Faarup: Det vandrende menneske (2025) opført af Det Olske Orkester

SUPPLERENDE TEKSTER:
Dario Fau: Papa, YouTube, 2023
Martin de Thurah: Color Me, Ekkofilm.dk, 2020

Supplerende litteratur:
Thor Gustafsson, Rasmus Urup Kjeldsen og Anders Hedegaard Kristiansen: Litteratur med udsyn, bind 2, afsnittene om Grønland og postkolonialisme (eleverne har blot set et powerpoint lavet ud fra denne bog)

Om kortfilm og Ivalu fra bogen SHORTS af Dorte Granild og Mette Wolfhagen, s. 11-22 (eleverne har kun set et powerpoint som beskriver de omtalte sider)

Nye begreber til kortfilm:
- Plot-point-modellen eller tre-akter-modellen
- Unity/enhed, karakterfremstilling og særlige slutninger (om kortfim), herunder kort om Raskins 7 parametre
- Den klassiske fortællende kortfilm, Slice-of-life-kortfilmen og den eksperimenterende kortfilm og hybrider heraf.


Ole Shultz: Håndbog til dansk om retorik og kommunikation

Peter Madsen og Erik Svendsen: Medier - om filmiske virkemidler

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund


Kernestoffet er:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– kommunikationsanalyse


Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8,3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 21 TILLADTE HJÆLPEMIDLER TIL EKSAMEN

TILLADTE HJÆLPEMIDLER VED SKRIFTLIG EKSAMEN I DANSK

- https://ordnet.dk/ddo
- https://ordnet.dk/ods
- https://synonymet.dk/

Alt materiale fra drev skal downloades, da I ikke må gå på drev.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer