Holdet 2022 DA/j - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sarah Nehammer
Hold 2022 DA/j (1j DA, 2j DA, 3j DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb - argumentation og retorik
Titel 2 Litterær analyse og fortolkning
Titel 3 Fortid og nutid - "Blinkende lygter"
Titel 4 DHO
Titel 5 Journalistik - et innovativt forløb FF2
Titel 6 Institutionsportrættet - Dokumentarfilm
Titel 7 Krænkelsesdiskurs
Titel 8 Skriftlighedsforløb: Debatterende artikel
Titel 9 Mennesket mellem natur og kultur
Titel 10 Autofiktion
Titel 11 Innovationsforløb FF3
Titel 12 Skriftlighedsforløb: Den reflekterende artikel
Titel 13 Kunst der sætter problemer til debat - DMG
Titel 14 Det eksistentielle ungdomsportræt
Titel 15 Syndefald og litterære metoder
Titel 16 Den svære samtale
Titel 17 Repetition
Titel 18 Ordbøger

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb - argumentation og retorik

Hvad skal I lære?

1. Få kendskab til det udvidede tekstbegreb og teksters hensigt.
2. Arbejde med forskellige typer tekster og undersøge hvilken argumentation og retorik de benytter sig af.
3. Få kendskab til retorikkens virkemidler og hensigter samt det retoriske pentagram. Herunder også opnå en bevidsthed om hele kommunikationssituationens betydning for valg af retoriske virkemidler og argumentation.
4. Kendskab til de 3 appelformer og hvordan de anvendes og med hvilket formål. Være i stand til at analysere forskellige teksttypers brug af appelformer.
5. Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og argumenters bestanddele samt brug af forskellige argumentationstyper.
6. Kendskab til lejlighedstalen som genre og talers opbygning.
7. Være i stand til at anvende de retoriske virkemidler og appelformerne i egne tekstproduktioner.

Det skriftlige arbejde:
8. Kendskab til skellet mellem privat og faglig tekstlæsning.
9. Lære at  anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik.
10. Lære at skelne mellem genfortælling og analyse.
11. Lære selv at skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


Hvad skal I kunne efter forløbet?

1. Gennemskue teksters kommunikationssituation og deres overordnede hensigt og bruge det som udgangspunkt for tekstanalysen.
2. Analysere forskellige teksttypers argumentation ved hjælp af faglig viden og begreber.
3. Analysere forskellige teksttypers retoriske virkemidler og appelformer ved hjælp af faglig viden og begreber.
4. Kunne producere en argumentatorisk og retorisk hensigtsmæssig tekst på baggrund af viden om kommunikationssituationen.
5. Kunne skelne mellem privat og faglig tekstlæsning. Kunne anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik.
6. Kunne skelne mellem genfortælling og analyse. Skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


PRIMÆRTEKSTER:
- Kristian Massey Møller: “Roskilde Festival er et studie i tidens fravær af forældreautoritet”, Kristeligt Dagblad, 5. juli 2018. (1,5 sider)
- Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts tale til Dronning Margrethe ved regentens 40-års jubilæum: (fra: http://kongehuset.dk/menu/nyheder/statsministerens-tale-ved-gallataflet) (4 sider)
- Lotte Kirkeby: “Myggestik” (fra samlingen Jubilæum, 2016) (8 sider)
- Birthe Baxter: “Uhyrligt”, Weekendavisen, 27. juli 2013. (1,5 sider)


BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Birgit Darger et al.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningens forlag, 2009, pp. 9-13 + 95-106 (17 sider)
- Jimmy Zander Hagen: Sprog og tale, Systime, 2006, pp. 47-53 (7 sider)
- https://www.youtube.com/watch?v=dhd0_Ke-UQY (om de tre appelformer)


Samlet omfang: 39 sider (+ medieklip)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Litterær analyse og fortolkning

Selvom det kan være fint nok at undersøge, hvad en tekst handler om, så er der andre spørgsmål, der giver bedre svar. Når I kan argumentere for, hvad en tekst handler om, ved at definere, hvordan den skaber betydning, er I blevet bedre læsere.
I har måske hørt, at der ikke er noget rigtigt eller forkert svar, når man analyserer og fortolker: ”Din tolkning er lige så god som min.” Men der findes stærke og svage tolkninger. De stærke er dem, der er funderet i teksten, og hvor I kan lave jeres analyse ved at trække elementer ud af teksten. De svage er dem, hvor I tager afsæt i jer selv, bruger jeres egne associationer, lægger elementer ned i teksten og ender med en tolkning, som ikke giver mening for andre. Forløbet giver jer redskaberne til at kunne skelne og til at foretage stærke tolkninger.
I dette forløb skal I derfor lære om:

•Privat og fælles læsemåde
•Relevante og irrelevante iagttagelser
•Hvordan vi som læsere skaber betydning i en tekst

I arbejder med begreber som:

- Tekst og læser
- Kompositionsmodeller
- Fortæller og fortælleteknik
- Synsvinkel
- Person - og miljø karakteristik
- Tematik
- Fortolkning

Baggrundsmateriale:

Kompendium om litterær analyse

Tekster læst i forløbet:

Albinus og Nehammer: "Skriv dig frem"

Klaus Rifbjerg: "Livet på badeværelset”

Blicher “Hosekræmmeren” (Uddrag)

Askildsen, "Betydningen"

Kaspar Colling Nielsen, "Sankt Hans uden bål, 2019 - læst som værk

"Ondskab", svensk film fra 2003 instrueret af Mikael Håfström efter Jan Guillous selvbiografiske roman Ondskaben.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Fortid og nutid - "Blinkende lygter"

Vi arbejder særligt med filmanalyse og temaet "fortid/nutid - barndom og voksenliv". Vi ser sammen "Blinkende lygter", instrueret af Anders Thomas Jensen, år 2000, (værk) og arbejder med filmanalyse med særlig fokus på komposition, personskildring, tematik, filmiske virkemidler og fortolkning. Som perspektivering har vi læst Tove Ditlevsens digt "Blinkende lygter".

Læst i forløbet:

Mikkelsen og Schou: "Film i dansk", s. 33-39

Anders Thomas Jensen, "Blinkende lygter", år 2000

Tove Ditlevsen: "Blinkende lygter", 1947

Tove Ditlevsen, Barndommens gade,

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Institutionsportrættet - Dokumentarfilm

Medieforløb

Vi har særligt fokus på dokumentargenrens tradition for at lave institutionsportrætter. I forløbet arbejdes også med analyse af levende billeder og dokumentargenrens forskellige former. Særligt har vi haft fokus på den dybdeborende/autoritative dokumentar og den observerende dokumentar. Eleverne er endvidere blevet præsenteret for den deltagende dokumentar.

Når vi undersøger dokumentarfilmens fortællermæssige udtryk har vi arbejdet med fakta- og fiktionskoder og set på det levende billedes virkemidler (Filmiske virkemidler). Undervejs i forløbet har eleverne arbejde med en hel dokumentarfilm, der er læst som værk.  

I forløbet arbejdes med analyse af levende billeder og dokumentargenrens forskellige former. Særligt har vi haft fokus på den dybdeborende/autoritative dokumentar. Eleverne er endvidere blevet præsenteret for den observerende og den deltagende dokumentar.

Baggrundsmateriale:

Granild og Wolfhagen: "DOX", s. 16-23 og s. 33-44

Tekster:

Den autoritative dokumentar:

Værk: "Agent Samsam", 2023 (DR Dokumentar)
https://www.dr.dk/drtv/serie/agent-samsam_402108

DR Dokumentar: “I politiets vold, episode 1, 2018
https://www.dr.dk/drtv/se/i-politiets-vold_-moerk-og-mistaenkt_192717

Advokaternes tag-selv-bord
https://www.youtube.com/watch?v=TGxHAKZagBs&t=48s

Den observerende dokumentar:

Klip fra På skinner (2011):
http://www.dr.dk/tv/se/pa-skinner#!/

Uddrag af dokumentar, Engels, "Dømt til behandling"
https://www.youtube.com/watch?v=g8cRQwWeSZI&t=140s


Uddrag af Bonnie og de 1000 mænd, Mette Korsgaard, 2015
https://www.youtube.com/watch?v=xMDkRQo4W-o&rco=1


Den deltagende dokumentar:

Uddrag af Operation X
https://www.youtube.com/watch?v=ET7Pc0TeTUo&t=40s

Uddrag af "Supersize me:
https://www.youtube.com/watch?v=mlWzDV_0hnU


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Krænkelsesdiskurs

Sprogforløb

I forløbet skal vi beskæftige os med forskellige sproglige analyser som redskaber til at undersøge sammenhængen mellem sprog, værdier og magt.
Vi sætter særligt fokus på krænkelsesdebatten, og vi analyserer forskelligt materiale, der omhandler mange af de konkrete krænkelsessager, der har fået meget medieomtale, herunder "Den danske sang er en ung, blond pige", "Eskimo-isen", "Grønlænder-stiv" samt en række Metoo-inspirerede diskussioner om sprogbrug i forholdet mellem kønnene.
Hovedpointen bliver at se på, hvilken rolle sproget egentlig spiller, når det handler om måden, vi italesætter os selv og andre på i mange af de konkrete krænkelsessager.

Vi arbejder på tre niveauer:

1. Teoretisk fundament:
Sprog er magt: socialkonstruktivisme, sprogets deskriptivitet og normativitet samt teori om sproglige krænkelser som en form for mobning

2. Analytisk tilgang/metoden:
Diskursanalyse og retorik/stilistik

3. Diskussion:
Krænkelseskultur eller tiltrængt forandring?

Når vi er færdige med forløbet, så skulle I gerne:

- Have kendskab til diskursanalysens anvendelsesområder

- Have kendskab til diskursanalysens begreber

- Kunne lave en diskursanalyse af et givent tekstmateriale og præsentere jeres analyse på en velstruktureret måde.

- Kunne lave en analyse af retorik/stilistik og kommunikationsanalyse af et givent tekst-materiale, så det kan supplere diskursanalysen

- Have opnået en forståelse af, hvordan bestemte diskurser (måde at tale om noget på) påvirker vores opfattelse af os selv og andre – med særligt fokus på krænkelsesdebatten og de mange, konkrete eksempler

- Have opnået en forståelse af, hvorfor de enkelte krænkelsessager ofte får lov at fylde meget i den offentlige debat

- Kunne inddrage teorien om socialkonstruktivismens syn på forholdet mellem sproget og virkeligheden, teori om sprogets dobbelthed samt teori om mobning (I få hovedtræk)


I forløbet introduceres til diskursanalyse ud fra bogen "Diskursanalyse i dansk - sprog, magt og identitet" (Systime 2014)

Baggrundstekster:

Bornerup og Møller, "Diskursanalyse i dansk - sprog, magt og identitet", Dansklærerforeningens Forlag, s. 12-28

Fibiger: "Den sproglige virkelighed", 46-47

Tekster læst i forløbet:

"Faktalink Krænkelsesdebatten"

Anne Sophia Hermansen, "Kvinder er ofre, mænd er undertrykkere  - eller skavt" - Jyllands Posten, 2017

Nik og Jay, "Boing", 2002

Holberg, "Om grønlændere" - ppt

Nauja Lynge, "Ordet "grønlænderstiv" prikker til ar i sjælen",  2017 Jyllands-Posten

’Rune Lykkeberg, "Grønlænderstiv’ står i Den Danske Ordbog af den enkle grund, at det bliver brugt på dansk" -  Information, 16. november 2017


Reklamer:

Always#LikeAGirl
https://www.youtube.com/watch?v=XjJQBjWYDTs

Gilette: We believe: The Best Men Can Be, 2019
https://www.youtube.com/watch?v=koPmuEyP3a0

Film:
"Barbie", 2023, instrueret af Greta Gerwig

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Skriftlighedsforløb: Debatterende artikel

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Mennesket mellem natur og kultur

Litterært forløb

Vi skal undersøge, hvordan mennesket altid har været optaget af de to modsætninger: Natur vs kultur/teknologi, og hvordan de er blevet vurderet forskelligt gennem tiden.
Vi har særligt fokus på romantikkens naturdyrkelse, der er særligt karakteriseret ved sin opfattelse af naturen som levende og guddommelig, og hvor mennesket kan (gen)finde en tabt autenticitet. Vi har også kort set på oplysningstidens kultur-dyrkelse, hvor naturen opfattes som en størrelse, der skal tæmmes og beherskes af mennesket, og hvordan vi stadig i dag har den samme diskussion om, hvordan vi skal forholde os til naturen, og hvad der skaber et godt liv for mennesket. Vi fører undervejs en krea-logbog, hvor vi reflekterer over, hvad det gode for mennesket er: natur eller kultur?

I forløbet sætter vi særlig fokus på romantikkens natursyn og hvordan den kommer til udtryk hos H. C. Andersen.
"Nattergalen" er under forløbet læst som værk. Vi perspektiverer til det moderne storbymenneskes forhold til naturen gennem digte, reklamer og små eksperimenter med vores forhold til teknologi og natur i dag. Vi ser også kort på romantismens fokus på naturen som menneskets egen natur med udgangspunkt i gysergenren!


I forløbet har vi læst:

Baggrundsstof:

Lærer-handout om romantikken og oplysningstidens syn på naturen.

Tekster læst i forløbet:

Grundtvig: "Langt højere bjerge så vide på jord"

Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land”   

H. C. Andersens "Nattergalen", 1843 (Læst som værk)

Edgar Allan Poe, "Hjertet, der sladrede", 1843.

Reklamer og små oplysningsfilm:

- https://www.youtube.com/watch?v=CnUe0CeRwSc

- https://www.youtube.com/watch?v=O9UA2ZnI7VU

- https://www.youtube.com/watch?v=7rHI9UGKpd8

https://www.youtube.com/watch?v=aaVtIxVoMk0


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Autofiktion

Autofiktion
I forløbet arbejder vi med den autofiktive genre, der er blevet meget populær inden for de sidste 15 år og som rejser spørgsmålet om forholdet mellem fakta og fiktion ved at genindføre forfatteren som en væsentlig størrelse for forståelsen af teksterne. Vi ser på, hvordan genren ved både at blande fakta og fiktionskoder og benytte sig af paratekster, inviterer til indgåelse af en dobbeltkontrakt mellem læser og tekst.
Vi undersøger særligt teksternes fortællere, konflikter og tematikker, herunder det terapeutiske opgør med barndommens bødler og forsøget på at blive klogere på egen identitet ved at vende tilbage til fortiden.  
Vi har også set på, hvilke problemer det skaber, når man blander virkelighed og fiktion i de autofiktive værker, og vi har diskuteret, om det er ok at udstille andre i fiktive værker ved at trække på virkelighedsreferencer som f.eks. navneidentitet eller om genrebetegnelsen ”roman” fritager forfatteren for ethvert ansvar?

Baggrundstekst:

"Christensen og Jensen Livsværks, s. 11 - 29

Tekster læst i forløbet:

Uddrag af Jørgen Leth "Det uperfekte menneske", 2005

Christina Hesselholdt, "Månestrålesofaen", 1998

Yahya Hassan, "Forurettet", 2013, "Tvangsfjernet" og "Uden for døren" fra digtsamlingen "Yahya Hassan", 2013

Uddrag af Thomas Korsgaard, "Hvis der skulle komme et menneske forbi",  2017, Lindhardt og Ringhof  

Uddrag af film:
Uddrag af afsnit "Klovn" ("Jarlens død")
Uddrag af Anna Odell, "Gensynet", 2013

Uddrag af grafiske romaner:
Spiegelman: "Maus", 1980


Værklæsning:

Roman:
Thomas Korsgaard: "Mente I det", 2023, Lindhardt og Ringhof

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Innovationsforløb FF3

Forløbet er afviklet som et flerfagligt samarbejde med samfundsfag og 1g-klasse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Skriftlighedsforløb: Den reflekterende artikel

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Kunst der sætter problemer til debat - DMG

Litterært forløb

I forløbet skal vi arbejde med det moderne gennembrud
Vi undersøger, hvad der er karakteristisk for den nye litteratur, og hvordan den adskiller sig fra den romantiske litteratur, både i form og indhold. Vi ser også på nogle af årsagerne til det moderne gennembrud. Hvad sker der historisk, filosofisk og kulturhistorisk, og hvordan kan det forklare den nye litterære strømning, realismen, der særligt sætter fokus på problemstillinger som social ulighed, proletariatets vilkår og kvindens stilling i samfundet, herunder sædelighedsdebatten? I forløbet skal vi også repetere tekstanalytiske redskaber samt litteraturhistorisk læsning som metodisk tilgang samt kort også se på det folkelige gennembrud

Særlige begreber/aspekter:
Realisme
Naturalisme
”Det moderne gennembrud”
Industrialisering / Urbanisering
Naturvidenskab og darwinisme
Politiske forhold
Arv/miljø
Kvinderne og sædelighedsfejden
Problemorienteret kunst – Georg Brandes

Baggrundsstof:
Om Det moderne gennembrud fra Litteraturhistorien på langs og på tværs, s. 1-7
Lærerproduceret materiale: "Sædelighedsfejden", s. 1-2


Tekster:
Pontoppidan: "Ane-Mette "
Andersen Nexø: Uddrag af Pelle Erobreren - "Fabrikspigen"
Herman Bang: "Den sidste balkjole"
H.C. Andersen: "Den lille pige med svovlstikkerne" (Romantikken - brugt som perspektivering)
H. C Andersen: Den fattige Kone og den lille Canariefugl. (Romantikken - brugt som perspektivering)

Læst som værk:
Peter-Clement Woetmann, Bag bakkerne, kysten,  Kronstork, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Det eksistentielle ungdomsportræt

Medieforløb

Forløbsoversigt Tv-serier – det eksistentielle ungdomsportræt

En tv-serie er en fortløbende række programmer, som er skabt til tv, og som fortæller en fiktiv historie. Tidligere blev tv-serier betragtet som andenrangs underholdning uden kunstnerisk værdi, men i dag fungerer kvalitets-tv-serien som en moderne roman med et fuldt udfoldet og psykologisk komplekst persongalleri, og et hovedplot, der beskæftiger sig med almenmenneskelige problemstillinger.

I forløbet lægger vi ud med at repetere de filmiske virkemidler, som man skal have styr på, når man arbejder med medieanalyse. Via små nedslag defineres tv-serien som genre, og vi arbejder med opening credits/titelsekvensen i udvalgte amerikanske tv-serier.
Derefter bruger vi resten af forløbet på at analysere ungdomsserier under temaet ”det eksistentielle ungdomsportræt”, hvor vi gennemgår den eksistentialistiske filosofi (Sartre). Vi anlægger et eksistentialistisk blik på den nyklassiske norske ungdomsserie SKAM. Vi foretager en analyse og fortolkning med et eksistentielt spor og undersøger, hvordan individet kan ses primært som frit og defineret igennem valget af sig selv (det eksistentialistiske spor). Vi perspektiverer også kort til Seeberg og Martin A. Hansen.

Baggrundslitteratur:

Handout: Kort intro til eksistentialismen
Eksistentialisme (Sartre): Astrid Holm, "Fire menneskesyn", s. 81 - 84, og s. 87, s. 89-90
Lærerproduceret ppt. om titelsekvenser
Om tv-serien som genre: Lærerproduceret oversigt med uddrag fra "Krydsfelt" og "Litteraturens huse"


Læst i forløbet:

SKAM, hele sæson 1 (værk, norsk)
https://www.dr.dk/drtv/saeson/skam_-i_45882


Perspektivering:
Peter Seeberg, "Hjulet"
Martin A. Hansen, Uddrag af "Løgneren"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Syndefald og litterære metoder

Litterært forløb

Forløbet handler om genfortolkninger af den gamle syndefaldsmyte i senere litteratur, der bruger myten til at give udtryk for udfordringer og oplevelser forbundet med overgangen fra barn til voksen.
I dette forløb bliver I også præsenteret for forskellige litterære metoder. Vi ser på nykritik (herunder modernisme), ideologikritik/værdikritik og biografisme, og vi ser på, hvilke teorier de forskellige metoder er baseret på og de forskellige analysemodeller/begreber, der er knyttet til hver af metoderne.

Fokuspunkter:
- Kunne læse teksterne som genfortolkninger af syndefaldsmyten
- Kunne forklare de forskellige metoder
- Kunne anvende de forskellige metoder til analyse og fortolkning af litterære tekster
- Kunne diskutere styrker og svagheder ved de forskellige metoder


Baggrundslitteratur:

Kompendium med oversigt over forskellige litterære metoder - Fra "Litteraturens Huse", Systime - fokus på biografisk, ideologikritisk og nykritisk metode, s. 1-5


Tekster læst i forløbet:

Uddrag af 1. Mosebog, "Syndefaldet"

Folkevise: "Agnete og havmanden"

Folkeeventyr: "Snehvide"

J. V. Jensen, uddrag af Kongens fald - "Susanna", 1901

Rudolf Binding: "Urolig nat", 1919

Tom Christensen, "Nat i Berlin", 1921

Karen Blixen "Ringen", 1958

Pia Juul: "Være med", 2012

Feministisk læsning af eventyr - Jessica Hallbäck.pdf - "Snebleg", 2020




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Den svære samtale

I forløbet har vi arbejdet med sproget som en måde at handle på. Vi har set på sproghandlinger, både de direkte og de indirekte, på vellykkethedsbetingelser samt hvordan vi navigerer sprogligt inden for sociale fællesskaber ved at overholde de uskrevne regler om høflighed og samarbejde. Vi har også arbejdet med Goffmans Facework-teori som en mulig forklaring på, hvorfor vi i det daglige oftest vælger at overholde de uskrevne regler om høflighed og samarbejde, men også hvordan vi med aggressivt facework bevidst eller ubevidst kan komme til at ydmyge hinanden.
Vi har i forløbet anvendt teori om sproghandlinger, høfligheds- og samarbejdsprincipperne og facework til at analysere både fiktions - og ikke-fiktionstekster.  

Særlige fokuspunkter for forløbet:
Kunne forklare og anvende forløbets begreber

At lave en tekstanalyse af sproghandlingerne i en tekst, både de direkte og de indirekte, og vise, hvordan det kan gøre os klogere på f.eks. tekstens eventuelle konflikt, personerne og tematikken.   

Kunne analysere brug af høfligheds – og samarbejdsprincipperne eller manglen på samme og vise, hvad det betyder for kommunikationen i fiktions -  og ikke-fiktions tekster.

Kunne anvende Goffmans teori om facework til at analysere og forklare, hvad der foregår i kommunikationssituationer, hvor vi bevidst eller ubevidst bruger sproghandlinger, høflighedsprincipper og samarbejdsprincipper til at fremme eller ødelægge kommunikationssituationer. (dvs. ødelægge/beskytte/opbygge eget og andres face ved brug af sproghandlinger, høfligheds – og samarbejdsprincipper)

Vi har også kort arbejdet med begrebet "undertekst" i fiktion og set på, hvordan en upålidelig fortæller kan skabe undertekst i en fiktionstekst.


Baggrundsmateriale:

Begreb om dansk, s. 115-121

Handout og ppt om sprogteorier

Handout om undertekst

Webopslag om den upålidelige fortæller

Læst i forløbet:

Uddrag fra reality-programmerne "Date min værste side", Jesper og Amalie ( Ligger i mappen)

De første 10 min af interviewet med Ghita Nørby og Iben Marie Zeuthen
https://www.youtube.com/watch?v=-XfiTdt16nI&list=PLtt2SPjIa8RxYs_dXnms2nAsvEKYs1m_-

Små uddrag af tv-serier "Klovn" og "Tomgang"  Findes som links i mappen

Uddrag af "Big, little lies" -
https://www.youtube.com/watch?v=BPQZgO3BaRI&t=2s

Uddrag af filmen "Blinkende lygter", Anders Thomas Jensen, år 2000 (Puste æg-scenen)
https://www.youtube.com/watch?v=r9CgCPFPS40

Kortfilm af Høgenni: "Ikki illa meint", 2020
https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/ikki-illa-meint--/

Helle Helle: To kilometer,


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Ordbøger

Synonymet.dk
Ordnet
Ordbogen.com
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer