|
Titel
14
|
Klima og natur på dagsordenen
Danskfaget kan bidrage med et andet fokus på natur og klima end det naturvidenskabelige gennem spørgsmål som:
Hvordan fremstilles natur og klima i medier, litteratur og sprog?
Hvordan påvirker retorikken/diskurserne om natur og klima modtageren?
Hvordan adskiller vores syn på naturen sig fra tidligere?
Forløbet består af tre dele:
1. Klimadebat og aktivisme
2. Kunsten ind i klimadebatten (hvordan påvirker kunsten os?)
3. Fascinationen af naturen - historisk set.
Eleverne fik i forløbet en introduktion til den reflekterende artikel i dansk og skrev en reflekterende artikel om kunstens rolle i klimadebatten.
1. del: Klimadebat og aktivisme
I første del af forløbet så vi på diskursernes magt. Vi satte fokus på både klimaaktivismen og forskellige politiske partiers klimadiskurser og talte om, hvordan ordene kan påvirke modtageren, om der f.eks. skabes håb eller frygt.
Som indledning til denne del af forløbet var eleverne til et foredrag af Iben Maria Zeuthen med titlen "Ryd fladen for klimaet".
Inden foredraget havde vi læst artiklen: "Efter varmerekorder vil tusindvis af danskere have medierne til at rydde fladen for klimaet":
https://www.verdensmaal.org/nyheder/efter-varmerekorder-vil-tusindvis-af-danskere-have-medierne-til-at-rydde-fladen-for-klimaet
Faglige fokuspunkter:
Diskursanalyse: nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemonisk diskurs, antagonisme, flydende betegner
Ordenes magt: Denotation, konnotation
Semantiske felter
Talegenrer: Den politiske tale, den informative tale, lejlighedstalen
Retorik og argumentation (repetition fra sidste år)
Mediernes rolle
Baggrundslitteratur:
Håndbog til dansk: s. 104-105 (Denotation og konnotation), s. 106-108 (semantiske felter) s. 150-151 (de tre talegenrer), s. 151-160 + s. 164 + s. 166 (retorik og argumentation), s. 168-176 (diskursanalyse)
Bornerup Græsborg, Anne & Møller, Mette: Diskursanalyse i dansk, Systime 2014, s. 16-18 (kampen mellem diskurser og diskurs og samfund), s. 42-45 (diskursanalyse og billeder og levende billeder)
PP-præsentation til 1. modul (på drev)
PP-præsentation til diskursanalyse (på drev)
Læste tekster:
Debat: "Sådan vinder vi over indendørssamfundet"af Rasmus Willig, Politiken 19. juni 2022
Til klimaaktivismen arbejdede eleverne med følgende tekster/film:
* MC Dommedag og klimahystaden: Dan Jørgensen var utro, Den grønne studenterbevægelsen
https://www.youtube.com/watch?v=NYlTcNXYj54
* Anders Morgenthaler (m.fl) Debat: "Vi har otte år til at vende klima-og biodiversitetskrisen, ellers bliver konsekvenserne uoverstigelige for vores børn", Politiken 10. april 2022
* Greta Thunberg: Tale ved Folkets klimamarch, København, 25. maj 2019
2. del: Kunsten ind i klimadebatten
I denne del af forløbet havde vi fokus på kunstens rolle i klimadebatten, og hvad der overordnet set kendetegner den nyere klimalitteratur: 1. Nyt forhold mellem menneske og natur 2. Mennesket mellem magt og afmagt 3. Det globale krydser det lokale 4. Forsøg på at finde et nyt sprog.
I arbejdet med klimalitteraturen, så vi på forskellige måder at skrive om emnet på: Fra den dystopiske økopoesi hos Theis Ørntoft til dyrkelsen af og samhørigheden med naturen i "Alt dette kunne du få" af Josefine Klougart og "Rosarium" af Charlotte Weize.
Eleverne har i forløbet selv være ude i naturen for at skrive deres egne klima- og naturdigte.
Faglige begreber:
Økofiktion
Dystopi
Antropocæn
Læste tekster:
Udvalgte digte af Theis Ørntoft: Digte 2014 (2014):
"I nat i år", "Det er forvirrende tider", "Jeg drømte, at vi ikke længere fastholdt hinanden", "Jeg analyserer samfundene med min kritiske bevidsthed", "min katastrofebevidsthed", "Engang var diktatoren et menneske af kød og blod"
Uddrag af: Charlotte Weitze: Den afskyelige (2016)
Uddrag af: Charlotte Weitze: Rosarium (2021) (NYERE LITTERATUR)
Uddrag af: Josephine Klougart: Alt dette kunne du få (2021) (NYERE LITTERATUR)
Uddrag af artiklen Uddrag: ”Jeg afviser den pastorale fortælling” Interview med Jens Kramshøj Flinker om klimalitteratur, Politiken, 11. juni 2022)
Anmeldelse af Theis Ørntofts "Digte 2014": "Hvepse i røven, kviksølv i munden", af Tue Andersen Nexø, Information 7. marts 2014
3. del: Fascinationen af naturen - historisk set
Fokus på natursynet i to historiske perioder: middelalderen og romantikken
Begreber til romantikken:
Universalromantik, organismetanken, panteisme, monisme, nyplatonisme, dualisme, det kunstneriske geni, intuition og fantasi, nationalromantik
Tekster:
Tryllevisen: Harpens kraft (FOLKEVISE)
Adam Oehlenschläger: Morgenhimmel (1802) (universalromantik) (KANONFORFATTER)
Schack Von Staffeldt: Indvielsen (1802) (nyplatonisme)
H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850) (KANONFORFATTER)
N.F.S. Grundtvig: Langt højere bjerge/Danmarks trøst (1820) (KANONFORFATTER)
Diverse malerier:
Caspar David Friedrich: Vandreren over tågehavet (1818)
Caspar David Friedrich: Vinterlandskab med kirke (o. 1811)
Casper David Friedrich: Kreuz und Kathedrale im Gebirge (o 1811)
C. D. Friedrich: Mann und Frau den Mond betrachtend (1830-1835)
Andet materiale:
Dokument om særlige træk ved folkeviser (på drev)
Litteraturhistorie om romantikken (uddrag fra Litteraturens Veje og Litteraturens Genveje) På drev.
PP-præsentation: Naturen i romantikken
|