Holdet 2022 DA/r - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Louise Raaschou Petersen
Hold 2022 DA/r (1r DA, 2r DA, 3r DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb Dansk
Titel 2 1. Dokumentarfilm (værk)
Titel 3 2. Helle Helle og Minimalismen (værk)
Titel 4 DHO: 1864 og Nationalromantikken
Titel 5 Helle Helle novellefilmsproduktion
Titel 6 3. Det moderne gennembrud (værk)
Titel 7 4. Nyheder og medier igennem tiden
Titel 8 5. Lyrikgenren og Deniz Kiy, 'Blå øje' (værk)
Titel 9 6. Diskursanalyse
Titel 10 7. Holberg og Oplysningstiden (værk)
Titel 11 8. Autofiktion (værk)
Titel 12 9. Modernisme og Realisme
Titel 13 10. Romantikken genbesøgt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb Dansk

Efter en kort introduktion til dansk i gymnasiet arbejder vi med
- Retorik og argumentation
- Skriftlig opgave med analyse, argumentation, tekstdokumentation og citatteknik.

Hvad skal I lære?

1. Få kendskab til det udvidede tekstbegreb og teksters hensigt.
2. Arbejde med forskellige typer tekster og undersøge hvilken argumentation og retorik de benytter sig af.
3. Få kendskab til retorikkens virkemidler og hensigter samt det retoriske pentagram. Herunder også opnå en bevidsthed om hele kommunikationssituationens betydning for valg af retoriske virkemidler og argumentation.
4. Kendskab til de 3 appelformer og hvordan de anvendes og med hvilket formål. Være i stand til at analysere forskellige teksttypers brug af appelformer.
5. Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og argumenters bestanddele samt brug af forskellige argumentationstyper.
6. Kendskab til lejlighedstalen som genre og talers opbygning.
7. Være i stand til at anvende de retoriske virkemidler og appelformerne i egne tekstproduktioner.

Det skriftlige arbejde:
8. Kendskab til skellet mellem privat og faglig tekstlæsning.
9. Lære at  anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik.
10. Lære at skelne mellem genfortælling og analyse.
11. Lære selv at skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


Hvad skal I kunne efter forløbet?

1. Gennemskue teksters kommunikationssituation og deres overordnede hensigt og bruge det som udgangspunkt for tekstanalysen.
2. Analysere forskellige teksttypers argumentation ved hjælp af faglig viden og begreber.
3. Analysere forskellige teksttypers retoriske virkemidler og appelformer ved hjælp af faglig viden og begreber.
4. Kunne producere en argumentatorisk og retorisk hensigtsmæssig tekst på baggrund af viden om kommunikationssituationen.
5. Kunne skelne mellem privat og faglig tekstlæsning. Kunne anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik.
6. Kunne skelne mellem genfortælling og analyse. Skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


PRIMÆRTEKSTER:
- Crop top-artikel
- Mette Frederiksen-tale
- Lotte Kirkeby: “Myggestik” (fra samlingen Jubilæum, 2016) (8 sider)
- Birthe Baxter: “Uhyrligt”, Weekendavisen, 27. juli 2013. (1,5 sider)

BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Birgit Darger et al.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningens forlag, 2009, pp. 9-13 + 95-106 (17 sider)
- Jimmy Zander Hagen: Sprog og tale, Systime, 2006, pp. 47-53 (7 sider)
- https://www.youtube.com/watch?v=dhd0_Ke-UQY (om de tre appelformer)

Samlet omfang: 39 sider (+ medieklip)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1. Dokumentarfilm (værk)

Forløbet introducerer eleverne for dokumentargenren samt undergenrer og træner dokumentarfilmsanalyse inkl. filmiske virkemidler. Udover analyser af selvvalgte dokumentarer der repræsenterer de seks forskellige undergenrer (Bill Nichols), har forløbet fokus på dokumentaren Q's Barbershop af Emil Langballe (2019) som værk. Eleverne skal også selv producere korte dokumentarfilm med udgangspunkt i de seks undergenrer.

Kernetekster:
Dokumentaren Q's Barbershop, Emil Langballe, 2019 (60 min.)

Sekundær litteratur:
Uddrag fra DOX, Dorte Granild, 2016 (s. 1-71)


Danskfagligt fokus:
Det mediemæssige perspektiv: Et værk i form af et større afrundet medieprodukt
Dokumentarfilmsanalyse
Fiktions- og faktakoder
Kommunikationsanalyse

Arbejdsformer:
Individuelt arbejde
gruppearbejde
projektarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2. Helle Helle og Minimalismen (værk)

Forløbet tager udgangspunkt i Helle Helles novellesamling Rester fra 1996 (værklæsning) og en indføring i novellegenrens karakteristika samt minimalismen som skrivestil. Eleverne skal træne litterær næranalyse og gradvist introduceres til alle litteraturanalysens delaspekter. Forløbet inkluderer en række mundtlige elevoplæg, en skriftlig analyseopgave og afsluttes med en remedieringsopgave, hvor eleverne i grupper skal remediere en novelle til en novellefilm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO: 1864 og Nationalromantikken

Modul Kort beskrivelse af indhold Lektier/materialer
Uge 10+11
(KWE + LPE)
Introduktion til DHO i historie og danskmoduler
Danmark i 1800-tallet, Nationalisme og 1864 Introduktionstekst til perioden som lektie i både historie og dansk:
Kap. 6 i Holst og Manzani, ”Nederlag, Nationalfølelse og kulturel blomstring: 1800-1864” (s. 105-121)



Mandag d. 15/3  (LPE) Intro til DHO emnet fra en danskfaglig vinkel.
Intro til danskfagets metodiske tilgange i DHO’en. Kap. 6 i Holst og Manzani, ”Nederlag, Nationalfølelse og kulturel blomstring: 1800-1864” (s. 105-121)
Eleverne får adgang til DHO-mappen.
Intro til Romantikken, 1864 og nationalromantik PPT

Mandag d. 15/3 (KWE) Intro til DHO emnet fra en historiefaglig vinkel.
Overblik over perioden 1800-1864 med fokus på fremstilling og årsagssammenhænge Kap. 6 i Holst og Manzani, ”Nederlag, Nationalfølelse og kulturel blomstring: 1800-1864” (s. 105-121)
DR: “Historien om Danmark”, afsnit 8 første 32 min. https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Arbejdsark kap. 6

Tirsdag d. 16/3
(LPE) Danskfaglig analyse og fortolkning i en historisk sammenhæng – intro til billedanalyse Nationalromantiske malerier fra perioden introduceres på PPT:
Intro til Romantikken, 1864 og nationalromantik PPT
Artikel om, hvordan nederlaget i 1864 blev et tabu i dansk maleri læses sammen i modulet:  https://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/nederlaget-i-1864-blev-et-tabu-i-dansk-maleri/
Maleriet Wilhelms Jacob Rosenstand; Ottende Brigades Angreb ved Dybbøl (1894) næranalyseres i fællesskab
Opgaveark til billedanalyse
Perspektivering: Thomas Kluges maleri ”1864” (2014)
Artikel: Fra militære nederlag til kunstneriske sejre, Politiken, Okt. 2014
Billedanalyse

Onsdag d. 17/3
(LPE) Danskfaglig analyse og fortolkning i en historisk sammenhæng – intro til filmisk analyse Ole Bornedals filmiske skildring af krigen i 1864 i serien 1864 (2014) (afsnit 1 lektie til modulet). Udvalgt(e) afsnit/scener analyseres i fællesskab.
Opgaveark til filmanalyse
Trailer til 1864
Ole Bornedal om skildringen af 1864 i sin serie.
Filmisk analyse
Kosmorama artikel om modtagelsen af Ole Bornedals TV serie 1864
Inddrag ‘DR Skole’ om 1864

Torsdag d. 18/3
(KWE) Overblik optakt og forløb af krigen 1864
Fokus på national identitet, nationalisme og politik vs. realisme Første 11 sider af Iversen et al.: “Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel” (2017) - kapitel 3 “Krigen i 1864…”
Krigen i 1864 - et nederlag vendt til sejr

Fredag d. 19/3
(aflyst pga. udeundervisning, men inkorporeres i uge 14)
(LPE) Danskfaglig analyse og fortolkning i en historisk sammenhæng – intro til retorisk taleanalyse En tale fra 1864 introduceres og analyseres i fællesskab: “Konseilspræsident D.G. Monrads meddelelse om hærens tilbagetrækning fra Dannevirke” (1864)
En tale fra Genforeningen introduceres og analyseres i fællesskab: ”Statsminister Niels Neergaard (V) tale ved genforeningshøjtideligheden på Dybbøl Banke” (1920)
Opgaveark til taleanalyse
Retorisk analyse

Tirsdag d. 6.4
1. modul
(KWE + LPE)
Fælles intro til DHO og udens program
·    Metode og videnskabsteori. Hvad er forskellen på dansk og historie som fag? (KWE)
·    Gennemgang af DHO’ens opbygning og formalia (LPE)
Præsentation af de tre opgaveformuleringer og valget af individuel eller gruppe-opgave.

Introduktionstekst til dansk-og historie-samarbejdet i DHO: Kap. 1 i Holst og Manzani, ”To fag ser på Danmarks historie” (s. 14-26 ) (lektie)
Introduktion, Videnskabsteori og metode
Opgavepentagonen
DHO’ens opbygning og formalia
Gefion skrivehåndbogen
Gefions elevvejledning
Opgaveformuleringer

Tirsdag d. 6.4
2. modul
(LPE) Intro til det redegørende, analyserende og diskuterende niveau i opgaven (taksonomi)
(Bliver gradvist udfoldet i de følgende dages moduler) Opgavens indhold:
Indledning (LPE)
Redegørelse (KWE)
Analyse (LPE)
PPT om analyse og fortolkning
Diskussion og/eller vurdering (KWE)
PPT om Diskussion/Vurdering
Konklusion
Eksempler på historiske redegørelser
Eksempel på litteraturliste

Tirsdag d. 6.4
3. modul
(LPE) Danskfaglig analyse og fortolkning i en historisk sammenhæng – intro til retorisk taleanalyse Forstå krigen i 1864 på fem minutter
En tale fra 1864 introduceres og analyseres i fællesskab: “Konseilspræsident D.G. Monrads meddelelse om hærens tilbagetrækning fra Dannevirke” (1864)
En tale fra Genforeningen introduceres og analyseres i fællesskab: ”Statsminister Niels Neergaard (V) tale ved genforeningshøjtideligheden på Dybbøl Banke” (1920)
Opgaveark til taleanalyse
Retorisk analyse

Tirsdag d. 6.4
4. modul
(KWE)

Funktionel kildekritik i praksis

Nederlaget, Londonkonferencen  og freden Nederlag, Londonkonference og freden
Handout kildekritik
Arbejdsark - funktionel kildekritik
D. G. Monrads redegørelse 1891
Preussens tilgang til Londonkonferencen
Lord Russell om krigen 1864
Wienertraktaten okt. 1864

Onsdag d. 7.4
1. modul (LPE)
Danskfaglig analyse og fortolkning i en historisk sammenhæng – intro til retorisk taleanalyse
Taleanalyse fortsat:
En tale fra 1864 introduceres og analyseres i fællesskab: “Konseilspræsident D.G. Monrads meddelelse om hærens tilbagetrækning fra Dannevirke” (1864)
En tale fra Genforeningen introduceres og analyseres i fællesskab: ”Statsminister Niels Neergaard (V) tale ved genforeningshøjtideligheden på Dybbøl Banke” (1920)
Opgaveark til taleanalyse
Retorisk analyse

Onsdag d. 7.4
2. modul
(KWE)
Under tysk styre og genforeningen Lektie: Side 109-112 i KIV
Iversen et al. "Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel", 2020
Under tysk styre og genforeningen - skal måske redigeres en lille smule ned
Onsdag d. 7.4
3. modul
(KWE) Erindringshistorie og brugen af 1864 Lektie 113-125 i KIV
Iversen et al.: "Danmarkshistorie - Mellem erindring og glemsel", 2020

“Sårfeberen fra Dybbøl” og dansk småstatsmentalitet
Dybbøl i erindringskulturen
Modulplan

Onsdag d. 7.4
4. modul
Arbejd selv Læs en DHO besvarelse
Besvar følgende spørgsmål skriftligt efter læsning:
1. Beskriv, hvordan opgaven er opbygget?
2. Hvordan er der etableret en rød tråd igennem opgavens dele?
3. Beskriv, hvordan kildehenvisninger og citater anvendes i opgaven. Hvorfor er kildehenvisninger vigtige i en større skriftlig opgave som denne.
4. Forklar, hvordan konklusionen besvarer problemformuleringen.
5. Hvad vurderer du er styrker og svagheder i denne opgave.
(Din skriftlige besvarelse uploades individuelt i Dansk og Historie afleveringsmapperne)



Torsdag d. 8.4
1. modul
Arbejd selv Vælg hvilken af de tre opgaveformuleringer du vil skrive om.
Sæt jeres navne og opgaveformulering ind i dette google docs.

Torsdag d. 8.4
2. modul
(LPE)

Gode råd til skriveprocessen
Endeligt valg af opgaveformulering?
Analyse (LPE)
PPT om analyse og fortolkning

Torsdag d. 8.4
3. modul
(KWE) Informationssøgning og  Plagiering
Litteratursøgning og litteraturliste
Litteratursøgning
Gefions Skrivebog
Fusk og snyd med kilder PPT
Er det snyd? Tip en 15’er

Torsdag d. 8.4
4. modul
Arbejd selv
aflevering af foreløbig litteraturliste Litteratursøgning
Fredag d. 9.4
1. modul
(KWE) Fokus: Redegørelsesafsnittet og hvordan man anvender kilder til at underbygge
Lektie: Redegørelse
Eksempler på historiske redegørelser
Hvad er det din opgaveformulering beder dig om at redegøre for?
Hvilke hovedtræk er vigtige at have med - hvilke er ikke?
Hvilke kilder kan du anvende i forhold til dette?
Fredag d. 9.4
2. modul
(LPE)
Arbejde med disposition for opgaven
Aflevering af foreløbig disposition
Den gode disposition
Danskfaglig metode: Ideologikritisk metode
Indledning

Fredag d. 9.4
3. modul
(KWE) Intro til og arbejde med Diskussion/Vurdering PPT om Diskussion/Vurdering
Fokuseret tilgang til egen opgaveformulering
kildehenvisninger
Fredag d. 9.4
4. modul
(LPE) Intro til og arbejde med indledning
-          Aflevering af foreløbig skitse til indledning inkl. metodeovervejelser Indledning
DHO processen i fokus

Mandag d. 19.4 – onsdag d. 21.4 Skrivedage
Onsdag d. 21.4.
kl. 18.00 Aflevering af DHO

Juni
Mundtlig årsprøve 20 min. pr. elev
Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige prøve.
Karakteren vil fremgå af jeres 1.g.-karakterblad
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 3. Det moderne gennembrud (værk)

Forløbet giver en bred indføring i det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode og introducerer eleverne for periodens historiske og samfundsmæssige begivenheder gennem læsningen af periodens litteratur. Forløbet tager udgangspunkt i Brandes forelæsninger på Kbh’s universitet og undersøger, hvordan periodens litteratur forsøger at sætte samfundets problemer under debat, med særligt fokus på køn, klasse og kirke, herunder sædelighedsfejden. Elevernes introduceres til dramagenren og i særdeleshed naturalistisk drama som grundlag for læsningen og analysen af Et Dukkehjem.
Elever vil undervejs gennemføre en række mundtlige fremlæggelser i grupper.

Danskfagligt fokus:
Det litterære stofområde.
Litteraturhistorisk periodestudie: Det moderne gennembrud, tekster fra 1800-tallet, genremæssigt varieret udvalg af skønlitterære tekster med litteraturanalytisk tilgang. Dramatik.

Kernetekster:
Uddrag fra Georg Brandes ’Indledning til forelæsningsrækken’, Københavns Universitet, 1871
Henrik Pontoppidan, Nådsensbrød, 1885
Lykke-Per (2018, film baseret på Henrik Pontoppidans roman af samme navn.
Herman Bang, Impressionisme, En lille Replik (uddrag) 1890
Herman Bang, Foran Alteret, 1880
'Kønsroller og seksualitet', Da kvindesagen dukkede op, Dansk Kvindesamfund, 1987
George Brandes, 'Engle', debatindlæg i Politiken, 1887
Johanne Meyer, 'Hvad er kvindesagen?', Hvad vil vi?, 1888
Amalie Skram, 'Det røde gardin', 1899
Amalie Skram, uddrag fra Constance Ring, 1885
Et Dukkehjem, Henrik Ibsen, 1879


Sekundær litteratur:
DR Dokumentaren 1800-tallet på vrangen, afsnit 6, 2007
Litteraturhistorien på langs og på tværs, Berthelsen og Kjær-Hansen, 2012, (s. 127-152)
Drama, Litteraturhistorien på langs og på tværs, Berthelsen og Kjær-Hansen, 2012, (s. 270-284)
Foredrag om Darwinismen påvirkning af tidsånden i Det moderne gennembrud.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 4. Nyheder og medier igennem tiden

Forløbet giver eleverne et bredt indblik i nyhedsformidlingens historiske baggrund og nutidige tendenser, samt viden om de journalistiske genrer, medietyper, nyhedskriterier, opbygning og layout af nyhedsartikler og pressefotos. Eleverne indføres i nyheds-og medieteori gennem læsning af udvalgte afsnit fra Ryd Forsiden,  samt ved at gennemføre analyser og undersøgelser af konkrete nyhedsmedier, pressefotos og artikler som de også selv skal producere. Særligt fokus på klimajournalistik og sexisme i mediebranchen. Eleverne vil metodisk træne kommunikationsanalyse, sagprosaanalyse, stilistisk analyse samt billedanalyse.

Danskfagligt fokus: Det mediemæssige stofområde: Kommunikationsanalyse, sagprosaanalyse, stilistisk analyse, billedanalyse.

Kernetekster:

Diverse avisartikler af forskellige nyhedsgenrer fra forskellige nyhedsmedier
Diverse pressefotos
Folkevisen 'Torbens Datter' som eksempel på Middelalderens nyhedsformidling
Dronning Margrethes nytårstale, 2023
TV2 dokumentaren MeToo, sexisme bag skærmen, 2021



Sekundær litteratur:
Ryd Forsiden, Olsson og Poulsen, 2004 (s. 38-70, 70-99, 161-185)
Uddrag af Overlevelseskampen, Lars Kabel, 2009
Rapport: ’Borgernes kilder til viden og nyheder’, Kulturministeriet 2016
Dokumentaren Ekstrabladet uden for citat, Mikala Krogh, 2014
Reportage, mediehåndbogen: https://aiu.dk/mediehandbogen/medier/genrer/reportage/
Foredrag m. journalist Iben Maria Zeuthen om hendes klimajournalistiske initiativ, Ryd fladen for klimaet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Det mediemæssige stofområde: Kommunikationsanalyse, sagprosaanalyse, stilistisk analyse, billedanalyse.
  • Skrive
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 8 5. Lyrikgenren og Deniz Kiy, 'Blå øje' (værk)

Dette forløb har fokus på lyrikgenren gennem introducerende læsning af en række digte fra forskellige litterære perioder samt værklæsning-og analyse af Deniz Kiys digtsamling Blå Øje fra 2021. Træning af digtanalyse samt stilistisk analyse m. fokus på semantiske skemaer og billedsprog.

Danskfagligt fokus:
Det litterære stofområde: Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de sidste fem år.
Lyrikgenren og digtanalyse.
Det sproglige stofområde: stilistisk analyse

Kernetekster:
Blå Øje, Deniz Kiy, Gyldendal, 2021 (værk)

Sekundær litteratur:
’Det smukke rum’, Vita Andersen, 1977
’Blinkende lygter’, Tove Ditlevsen, 1947
’Helligt, helligt’, Michael Strunge,1983
’Ved Göta Älv’, Julie Sten-Knudsen, 2011
’Den vej enhver kan gå’, Pia Tafdrup, 2010
’Lyriske former’ i Den gode tekstanalyse, Jan Sørensen, 2014 (s. 68-73)
’Rytme’ i Den gode tekstanalyse, Jan Sørensen, 2014 (s- 73-77)
Forfatterportræt af Deniz Kiy, Litteraturportalen.gyldendal.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 6. Diskursanalyse

Forløbet introducerer eleverne for diskursanalyse som teori og metode og anvender den på tekster af forskellig genre, med hovedvægt på nutidige sagprosatekster omhandlende køn.
Forløbet vil træne elevernes diskursanalytiske evner på et bredt udvalg af aktuelle sagprosatekster og inkludere mundlige oplæg.

Kernetekster:
Ditte Campion, Blik for køn, 2019 s. 10-22
Jørgensen og Græsborg, Diskursanalyse i dansk, 2014, s.8-18

Sekundær litteratur:
Selvvalgte artikler til analyse af kønsdiskurser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: Debatterende artikel om kønsdebatten 22-09-2024
Opgave 2: Diskursanalyse i grupper 06-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 7. Holberg og Oplysningstiden (værk)

Forløbet tager afsæt i en grundig indføring i Oplysningstiden som litteraturhistorisk periode, et forfatterstudie af kanonforfatter Ludvig Holberg samt introduktion til komediegenrens karakteristika og endelig værklæsning af komedien Erasmus Montanus med anvendelse af forskellige dramaanalytiske metoder samt stilistisk analyse af Holbergs skrivestil.

Danskfagligt fokus:
Det litterære stofområde: Tekster fra 1700-og 1800-tallet, herunder oplysningstiden
Dramagenren og dramaanalyse.
Kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer: oplysningstiden
Det sprogmæssige stofområde: stilistisk analyse af Holbergs skrivestil

Kernetekster:
Erasmus Montanus, Ludvig Holberg, 1723


Sekundær litteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs, Berthelsen og Kjær-Hansen, 2012 (s. 79-98)
Dramagenren fra Litteraturhistorien på langs og på tværs, Berthelsen og Kjær-Hansen, 2012 (s. 270-284)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 8. Autofiktion (værk)

Introduktion til autofiktionsgenren, dens genretræk og etiske dilemmaer gennem læsning af genreteori-tekst (uddrag fra Livsværk af Christensen og Jensen, 2008) samt den autofiktive roman Man skulle nok have været der af Thomas Korsgaard (2021) Forløbet har også indbefattet skrivning af debatterende artikel om autofiktionsgenren.

Kernetekster:
Korsgaard, Thomas, man skulle nok have været der, Lindhardt og Ringhof, 2021 (Roman)
Uddrag fra Korsgaard, Thomas, Hvis der skulle komme et menneske forbi, 2017 (Roman)

Sekundær litteratur:
Christensen og Jensen, Livsværk, det selvbiografiske i ny dansk litteratur, Dansklærerforeningens forlag, 2008 (s. 11-29)
Diverse artikler om Thomas Korsgaard og hans autofiktive værker
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 9. Modernisme og Realisme

Forløbet vil introducere eleverne til Modernismen og dens mange 'ismer' fra realismen (det folkelige gennembrud), symbolismen, ekspressionismen, heretica-modernismen til 1960'er-modernismen i dansk litteraturhistorie, med fokus på modernistiske stiltræk og litteraturens afspejling af periodens historiske begivenheder og filosofiske strømninger. Forløbet vil desuden afdække en række af de modernistiske forfattere på kanonlisten (se oversigt nedenfor). Metodisk har forløbet fokus på digtanalyse og novelleanalyse.
Det folkelige gennembrud (realisme): Martin Andersen Nexø
Symbolisme: Viggo Stuckenberg, Sophus Claussen
Futurisme: Johs. v. Jensen, Emil Bønnelycke, Otto Gelsted
Ekspressionisme: Tom Kristensen, Edith Södergran.
Efter-krigs-modernisme (Heretica): Karen Blixen, Martin A. Hansen
1960'er modernisme: Absurdisme og Konfrontationsmodernisme: Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg

Danskfagligt fokus:
Det litterære stofområde: Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme.
litteraturanalyse-og fortolkning af digte, romanuddrag og noveller med litteratur., kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer.

Kernetekster:
Realisme, Det folkelige gennembrud:
Forord og uddrag af ’den tredje bog’, ’Den store kamp’ i Pelle Erobreren, Martin Andersen Nexø, 1909

Symbolisme:
’Nu brister i alle kløfter’, Viggo Stuckenberg, 1884
’Parken og Staden’, Sophus Clausen, 1904

Futurisme:
'Maskinerne', Johs. V. Jensen, 1901
'Århundredet', Emil Bønnelycke, 1918
'Reklameskibet', Otto Gelsted, 1923

Ekspressionisme:
’Det blomstrende slagsmål’, Tom Kristensen, 1920
’Vierge Moderne’, Edith Södergran, 1916 (svensk)

Kulturradikalisme
'Man binder os på mund og hånd', Poul Henningsen, 1940

Efterkrigsmodernisme (Heretica):
’Paradisæblerne’ af Martin A. Hansen, 1953
’Ringen’, Karen Blixen, 1958

1960-er modernisme (Konfrontationsmodernisme og Absurdisme):
’Patienten’, Peter Seeberg, 1962
’Livet på badeværelset’, Klaus Rifbjerg, 1960

Sekundær litteratur:
Litteraturhistorien på langs og på tværs, Berthelsen og Kjær-Hansen, 2012 (s. 153-190)
Digtere og Dogmebrødre, historisk dokumentar om modernismens tidsalder, afsnit 1 og 2, DR, 2001
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 10. Romantikken genbesøgt

Forløbet giver en indføring i Romantikken som litteraturhistorisk periode og introducerer eleverne for Romantikkens under-strømninger; Nyplatonisme, Universalromantik, Kristen romantik (religiøs digtning), Biedermeier, Poetisk realisme og Romantisme (med undtagelse af Nationalromantik, der blev dækket i DHO-forløbet i 1.g). Tekstmaterialet inkluderer et udvalg af genrer; digte, noveller, sangtekster, malerier og eventyr, og træner kendskabet til genretræk og analysen af dem.


Danskfagligt fokus:
Det litterære stofområde.
Litteraturhistorisk periodestudie: Romantikken, tekster fra 1800-tallet, genremæssigt varieret udvalg af skønlitterære tekster med litteratur-samt billedanalytisk tilgang.

Danskfagligt fokus:
Det litterære stofområde.
Litteraturhistorisk periodestudie: Romantikken, tekster fra 1800-tallet, genremæssigt varieret udvalg af skønlitterære tekster med litteratur-samt billedanalytisk tilgang.

Kernetekster:
’Indvielsen’, Schack Staffeldt, 1804
’Guldhornene’, Adam Oehlenschläger, 1803
'Klokken', H.C. Andersen, 1845
’Danmarks trøst’, N.F.S. Grundtvig, 1820
’Den lille Karen’, Thomasine Gyllembourg, 1830
'Hosekræmmeren', Steen Steensen Blicher, 1829 (uddrag)
Skyggen’, H.C.A., 1847

Sekundær litteratur:
Litteraturhistorien på Langs og på tværs, Berthelsen og Kjær-Hansen, 2021 s. 91-106
1800-tallet på vrangen, episode 1, sæson 1, dr.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer