Holdet 2022 DA/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kasper Lezuik Hansen
Hold 2022 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation i grundforløbet
Titel 2 Genre introduktion
Titel 3 Introduktion til prosaanalyse.
Titel 4 Introduktion til lyrikanalyse
Titel 5 DHO-forløb
Titel 6 Minimalisme
Titel 7 Dokumentarfilm
Titel 8 Sagaer og folkeviser
Titel 9 Renæssance, barok og oplysningstid
Titel 10 Diskursanalyse
Titel 11 Romantik
Titel 12 Det moderne gennembrud og kvindeportrætter
Titel 13 Dansk og nordisk modernisme og realisme 1900-1930
Titel 14 Journalistisk skrivning og nyhedsformidling
Titel 15 Eksistentialistisk litteratur
Titel 16 TV-serier
Titel 17 Litteratur fra anden halvdel af det 20. årh.
Titel 18 Ordbøger
Titel 19 Litteratur fra det 21. årh Klima, etnicitet og køn

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation i grundforløbet

Hvad skal I lære?

1. Få kendskab til det udvidede tekstbegreb og teksters hensigt. 
2. Arbejde med forskellige typer tekster og undersøge hvilken argumentation og retorik de benytter sig af. 
3. Få kendskab til retorikkens virkemidler og hensigter samt det retoriske pentagram. Herunder også opnå en bevidsthed om hele kommunikationssituationens betydning for valg af retoriske virkemidler og argumentation. 
4. Kendskab til de 3 appelformer og hvordan de anvendes og med hvilket formål. Være i stand til at analysere forskellige teksttypers brug af appelformer. 
5. Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og argumenters bestanddele samt brug af forskellige argumentationstyper. 
6. Kendskab til lejlighedstalen som genre og talers opbygning.
7. Være i stand til at anvende de retoriske virkemidler og appelformerne i egne tekstproduktioner. 

Det skriftlige arbejde: 
8. Kendskab til skellet mellem privat og faglig tekstlæsning. 
9. Lære at  anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik. 
10. Lære at skelne mellem genfortælling og analyse. 
11. Lære selv at skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


Hvad skal I kunne efter forløbet?

1. Gennemskue teksters kommunikationssituation og deres overordnede hensigt og bruge det som udgangspunkt for tekstanalysen. 
2. Analysere forskellige teksttypers argumentation ved hjælp af faglig viden og begreber.
3. Analysere forskellige teksttypers retoriske virkemidler og appelformer ved hjælp af faglig viden og begreber.
4. Kunne producere en argumentatorisk og retorisk hensigtsmæssig tekst på baggrund af viden om kommunikationssituationen. 
5. Kunne skelne mellem privat og faglig tekstlæsning. Kunne anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik. 
6. Kunne skelne mellem genfortælling og analyse. Skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


PRIMÆRTEKSTER:
- Kristian Massey Møller: “Roskilde Festival er et studie i tidens fravær af forældreautoritet”, Kristeligt Dagblad, 5. juli 2018. 
- Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts tale til Dronning Margrethe ved regentens 40-års jubilæum: (fra: http://kongehuset.dk/menu/nyheder/statsministerens-tale-ved-gallataflet)
- Lotte Kirkeby: “Myggestik” (fra samlingen Jubilæum, 2016) 
- Birthe Baxter: “Uhyrligt”, Weekendavisen, 27. juli 2013. 


BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Birgit Darger et al.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningens forlag, 2009, pp. 9-13 + 95-106 
- Jimmy Zander Hagen: Sprog og tale, Systime, 2006, pp. 47-53 
- https://www.youtube.com/watch?v=dhd0_Ke-UQY (om de tre appelformer)


Samlet omfang: 50 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Genre introduktion

Introduktion genrebegreber.
Eleverne introduceres til grundlæggende genrebegreber, som fakta og fiktion og prosa, lyrik, drama.
Vi arbejde med at lave analyse på baggrund af genreforventninger i forskellige tekster.
Målet for undervisningen er at eleverne skal kunne genkende og identificere forskellige genre, og bruge genreforventninger og genre koder i analyserne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Introduktion til prosaanalyse.

Eleverne introduceres til begreber i litteraturanalyse, som bagefter bruges til at analyse prosatekster, først og fremmest noveller.
Målet med undervisningen er at eleverne skal forstå og anvende fundamentale analytiske begreber, som fortællertyper eksplicit og implicit fortæller, komposition, plotting, fremstillingsformer, motiv, miljø, personkarakteristik, tematik og budskab.
I konkrete analyse skal eleverne kunne bruge begreberne i konkrete teksteksempler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Introduktion til lyrikanalyse

Eleverne har i forløbet arbejdet med lyrikanalysebegreber - billedsprog, grammatik, morfologi, syntaks og metrik.
Vi har arbejdet med Grundbogens kap 5 og 6 om grammatik og semantik og har lave konkrete digtanalyse og selv produceret digte.

Målet er at eleverne skal forstå digte som formidlingsform og som litterær genre og skal kunne anvende relevante begreber og analytiske strategier på konkrete digte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 DHO-forløb

DHO - forløbet har haft fokus på Højskole sangbogen.
Vi har således gennemgået landskabssange fra forskellige perioder som forberedelse. Her har vi brugt bogen Højskolesangbogen i dansk.
Herefter har vi arbejdet med forholdet mellem højskole sange og den historiske kontekst der er skrevet ind i og eleverne har tilsidst skrive en opgave, der har forholdt historisk til en højskolesang efter eget valg.
Målet med undervisningen har været, at eleverne skal kunne orienterer sig i Højskolesangbogen og brugeforskellige strategier til at kunne analysere sangene i bogen
I forløbet er de desuden blevet introduceret for hvordan man skriver en flerfaglig opgave i historie og dansk.
Forløbet er derefter blevet et tværfagligt samarbejde med faget historie og eleverne har arbejde med danskfaglige og historiefaglige tilgange til det at læse højskolesangbogen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Minimalisme

I forløbet er Minimalistisk prosa som genre blevet introduceret.
Vi har gennemgået basal teori om minimalisme og har læst noveller af
Ramond Carver, og Simon Fruelund l
Vi har læst Fruelunds "Borgerligt tusmørke" som værk og vi har sidst i forløbet har eleverne selv skrevet en kortprosatekst om dem selv, som har skulle imitere de kortprosatekster, der står i Borgerligt tusmørke, og vi har sat teksterne sammen som en roman.

Målet med undervisningen har været at eleverne skal forstå hvad minimalistisk litteratur er, og kunne genkende væsentlige genre træk i analyse af minimalistisk litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dokumentarfilm

I forløbet om dokumentarfilm bliver vi introduceret til filmiske virkemidler, genrer af dokumentar  og vi skal selv producere korte film inden for disse genre og ved brug af filmiske virkemidler.
Vi vil se medieværket, Kirsebæreventyret og vi vil have fokus på

1. Kendskab til overordnede karakteristika ved dokumentarfilm

2. Kendskab til filmanalyse (levende billeder), herunder analysens fagbegreber  

3. Kendskab til dokumentarens hovedgenrer: Autoritativ, observerende, deltagende dokumentar, samt undergenrerne: Poetisk, reflekterende og performativ dokumentar


Hvad skal I gerne kunne, når forløbet er slut:

1. Kunne forklare, hvad vi forstår ved en dokumentarfilm og hvordan og hvorfor man adskiller dokumentarfilm fra fiktionsfilm

2. Kunne forklare forskellen på dokumentarens hovedgenrer: Autoritativ, observerende, deltagende dokumentar, samt undergenrerne: Poetisk, reflekterende og performativ dokumentar

3. Kunne forklare og anvende en række analysebegreber til analyse af levende billeder

4. Kunne analysere en dokumentarfilm/uddrag af dokumentarfilm i forhold til filmiske virkemidler (levende billeder), genre og fakta/fiktionskoder


5. At kunne fremlægge en struktureret analyse af en dokumentarfilm med vægt på at vise:

- Hvilken undergenre filmen tilhører og hvordan man kan se det.
- Hvilke virkemidler/brug af genrekoder, filmen anvender for at formidle sit budskab.    
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Sagaer og folkeviser

Vi har i forløbet gennemgået folkelitteratur fra vikingetid og middelalder (den sidste strækker sig som bekendt også til efter renæssancen)
Vi har læst sagaer, folkeviser og har haft fokus på hvilke genrer disse litterære former er, hvilke virkemidler de hvor især benytter sig af, hvilke emner de tematiserer og hvordan de er relevante for en nutidig læser.
Vi har undervejs læst Ravkel Frøjgadas saga som værk, og talt om forholdet mellem magt og ret og om overgangen fra dyrkelse af asatro til kristendom i vikingetidens Island
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Renæssance, barok og oplysningstid

Vi har beskæftiget os med overgangen fra middelalder til renæssance og renæssance til barok i Firenze og vi har således læst uddrag af Den Guddommelige komedie og en novelle af Boccaccio og set på sonetter af Petrarca, Michelangelo og Marino (forfatter fra Barokken)

Herefter har vi undersøgt forskellen på syd og nordeuropæisk barok i den forbindelse læst Kingo og i en kort gennemgang af oplysningstiden har vi læst Holberg og Brorson

Ideen med forløbet har været at give eleverne et litteraturhistorisk overblik, forberede dem på deres studietur til Firenze og læse kanonforfattere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Diskursanalyse

I forløbet har vi haft teoretisk fokus på en poststrukturalistisk forståelse af hvad diskurs og diskuranalyse er. Det har vi gjort med udgangspunkt i diskurser om køn
Vi har herefter lavet et projekt der har undersøgt hvilken diskursiv praksiser, der er om betydningen ”fedme” og hvilken indflydelse diskurser om såkaldt fedme medicin har på denne diskursive praksis.

Elevernes undersøgelse har skulle besvare følgende spørgsmål:
1. Hvad er den diskursive praksis, når det gælder overvægt/fedme?
2. Hvordan artikuleres fedmemedicin, som Wegovy og Ozempic og kan man pege på en diskursiv praksis?
3. Hvilken indflydelse vil/kan diskurser og fedme medicin have på den/de diskursive praksisser om fedme
4. Hvis man er ejer eller har indflydelse på Novo Nordisk, hvilke hensyn bør man så overveje, når man lancerer et lægemiddel, som Wegovy?

Metodisk har eleverne skulle svare på følgende spørgsmål:
Hvordan undersøger vi Wegovys indflydelse på den diskursive praksis om fedme
• Hvilke tekster skal vi finde og hvorfor(metode)?
• Hvilke spørgsmål er interessante at stille dem (metode)?
• Hvordan undersøger vi eventuelle diskrepanser mellem den diskurs som artikuleres og du argumenter, som relevante tekster fremfører?
• Hvilke vanskeligheder kan vi møde, og hvordan takler vi dem?
• Hvad regner vi med at finde ud af – Hvordan kunne vores arbejdshypotese lyde?

Forløbet er blevet afsluttet med en gruppefremlæggelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Romantik

I Forløbet om romantik har vi arbejdet med tekster, der har introduceret forskellige retninger inden for romantik, som er skrevet af relevante kanon - forfattere og som har forholdt sig til forestillinger om natur og måden at portrættere kvinder i perioden.
Eleverne forventes at kunne
Udpeger overordnede træk ved romantiske tekster
Kunne genkende genrerne, Universalromantik, nyplatonisme og romantisme, samt at kunne udpege træk ved romantikkens portrætter af kvinder , som den fremstår i De røde sko af H.C. Andersen, i et uddrag af  Stolthed og fordom af Jane Austen og i ”Den lille Karen af Thomasine Gyllenburg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Det moderne gennembrud og kvindeportrætter


I forløbet har vi gennemgået tekster fra det moderne gennembrud, som introducerer et moderne litteratursyn. Vi har således talt om genrerne naturalisme, realisme og impressionisme. Vi har desuden haft fokus på hvordan forskellige forfattere skildrede kvinder i det moderne gennembrud. Desuden har vi arbejdet med pragmatisk (sproghandlinger og facework) i forbindelse med vores værklæsning af August Strindbergs Frøken Julie.
Eleverne forventes at kunne redegøre for begreber som naturalisme, realisme, og impressionisme, at kunne udpege moderne træk ved tekster af August Strindberg, J.P Jacobsen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Amalie Skram og kunne reflektere over periodens måde at portrættere kvinder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 TV-serier

I Forløbet om TV-serier skal vi undersøge genrer og produktionsforhold for TV-serier. Vi skal desuden arbejde med analyse af TV-serier igennem undersøgelser af deres miljø- og personkarakteristikker, og dens kompositoriske og audiovisuelle virkemidler.
Vi analyserer en fælles tv-series 1. sæsonåbning som eksempel.
Når forløbet er slut skal vi kunne lave en analyse hvor vi:

I skal først:
• Kort introducerer serien
o Dens genrekarakteristika
o Dens grundlæggende historie
• Vælge et fortolkningsfokus
• Formulerer en fortolkningshypotese

Herefter skal  kunne analysere seriens (eller en sæson i seriens) åbningsscene. Bruge jeres ”Model til analyse af TV-serier” og således undersøge:

• Miljø- og personkarakteristik
• Dens kompositoriske virkemidler
• Dens audiovisuelle virkemidler

I skal kunne belægge jeres analyse med relevante klip, hvori man ser jeres påstande eksemplificeret.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Ordbøger

Ordbog over det danske Sprog (historisk ordbog - gammelt sprog): https://ordnet.dk/ods
Den Danske Ordbog (alm. danskordbog): https://ordnet.dk/ddo
https://ordnet.dk/
https://synonymet.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Litteratur fra det 21. årh Klima, etnicitet og køn

Økofeminisme

Indhold
Den økofeministiske litteratur i det 21. århundrede er indholdsmæssigt optaget af et opgør med her-skende patriarkalske strukturer, og forsøger at omgøre forestillingen om mandekønnet som det ”rigti-ge” køn, om kulturen over naturen og den hvide mand over den brune osv.
Karakteristisk for denne retning er at man ser temaer som køn, omverdensforestillinger og etnicitet viklet ind i hinanden og man kan ikke omgøre én retning uden samtidigt at forholde sig til andre.

Vi har mødt litteratur som forsøger at omskrive de herskende forestillinger ved at skabe alternative. Således flettes forskellige diskurser sammen og bliver til nye vinkler på det at være:
Menneske, kvinde, natur, etnicitet, mor, arbejdstager osv.

Vi har læst
Nana Storr Hansen, Rasmus Nikolajsen
Og teori om økofeminisme og om den antropocæne tidsalder

Nanna Stor Hansens Bøgetid har vi læst som værk.


Ghetto og etnicitet

Der har også op igennem ti’erne og tyverne været en mangfoldig af stemmer, som har forsøgt at sætte ord på hvordan livet i Danmark har set ud fra et Ghetto-perspektiv.
Litteraturen er præget af frustration og ofte vrede, men også evne til at finde nye veje til identitet og selvværd i en verden, hvor man ikke har følt at man har fået noget foræret

Form:
Litteraturen har været præget af søgen efter identitet og har taget form både som digte, rap og prosa i forskellige afstøbninger.

Vi har læsforfattere er:
Yahya Hassan, Haidar Ansari
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer