Holdet 2022 DA/y - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rebecca Natasha Albinus
Hold 2022 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kanon og kærlighed
Titel 2 Analyse og skriftlighed
Titel 3 Samtaler
Titel 4 Optakt til DHO
Titel 5 DIskursanalyse
Titel 6 Romantikkens natursyn
Titel 7 Livet på kanten - dokumentar
Titel 8 Det splittede menneske - litterære metoder
Titel 9 Tilladte hjælpemidler til skriftlige prøver
Titel 10 Skriftlighed og faglighed
Titel 11 Problemer under debat - det moderne gennembrud
Titel 12 Det eksistentielle ungdomsportræt
Titel 13 Vågnet af den fælles drøm - modernismer
Titel 14 Den korte fortælling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kanon og kærlighed

Kærlighed er en grundlæggende bestanddel i menneskers liv, og derfor er det også et eviggyldigt tema i litteraturen. Kærligheden kan opleves som en guddommelig sammensmeltning, der gør den elskende helt euforisk, men den kan også blive grum og slå om i hævngerrighed eller selvhad eller endda tage livet af de involverede.
I dette forløb læser vi tekster om kærlighedens mange facetter, og forfatterne er udvalgt, fordi de udgør den litterære kanon – det vil sige de forfattere, som er obligatoriske i danskundervisningen på STX.
Gennem læsning og samtale indkredser vi begrebet kærlighed, sådan som det kommer til udtryk til forskellige tider og i forskellige livsaldre.
Forløbet falder i tre dele med hver sin genre som omdrejningspunkt: lyrik, epik og drama.

Læst i forløbet - primærlitteratur:
Sappho: Fragment nr. 31
Anonym: ”Jomfru i fugleham”
Djämes Braun: ”Fugle”
Adam Oehlenschläger: ”Hymne” af: ”Sankt Hans Aften-spil”, Digte 1803
N.F.S. Grundtvig: ”Det er saa yndigt at følges ad”
Herman Bang: ”Alting slukkes og dør”
St. St. Blicher: ”Over en værdig kone”
Henrik Pontoppidan: ”Sølvbruden”
Klaus Rifbjerg: ”At elske”
”Let it go” (musikvideo – se nedenstående link)
HCA: “Kærestefolkene”
Tom Kristensen: “Et Mannakorn”
Martin A. Hansen: Løgneren (uddrag)
Martin A. Nexø: “Tyvetøs”
Johs V. Jensen: “Cecil”
Peter Seeberg: ”Vingeslag”
De Tre Bukke Bruse
Ludvig Holberg: Den Stundesløse (uddrag)
Karen Blixen: Den afrikanske farm (uddrag)
Læst i forløbet - sekundærlitteratur:
Folkeviser (egenproduceret)
Peter Heller Lützen: Analyse og relevans (kort uddrag)
Oversigt over de 3 hovedgenrer fra Krydsfelt
Om “Drama” i Litteraturportalens Dansk Leksikon
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Analyse og skriftlighed

Selvom det kan være fint nok at undersøge, hvad en tekst handler om, så er der andre spørgsmål, der giver bedre svar. Når I kan argumentere for, hvad en tekst handler om, ved at definere, hvordan den skaber betydning, er I blevet bedre læsere.
I har måske hørt, at der ikke er noget rigtigt eller forkert svar, når man analyserer og fortolker: ”Din tolkning er lige så god som min.” Men der findes stærke og svage tolkninger. De stærke er dem, der er funderet i teksten, og hvor I kan lave jeres analyse ved at trække elementer ud af teksten. De svage er dem, hvor I tager afsæt i jer selv, bruger jeres egne associationer, lægger elementer ned i teksten og ender med en tolkning, som ikke giver mening for andre. Forløbet giver jer redskaberne til at kunne skelne og til at foretage stærke tolkninger.

I dette forløb skal I derfor lære om:
- Privat og fælles læsemåde
- Relevante og irrelevante iagttagelser
- Stærke og svage tolkninger
- Læserforventninger og retrospektiv forståelse (forskellen på 1. og 2. gennemlæsning)
- Hvordan vi som læsere skaber betydning i en tekst

I arbejder med begreber som:
- Tekst og læser
- Fortællertyper: homo- og heterodiegetisk fortæller.
- Den upålidelige fortæller
- Fokalisering
- Komposition og læserforventninger
- Personkarakteristik
- Analyse og fortolkning

Forløbet af bygget op omkring novellen "Sankthans uden bål" af Kaspar Colling Nielsen (litteratur fra de seneste fem år) , og da vi går i dybden med teksten og vender tilbage til den løbende indtil slutningen af 3.g, bruger vi novellen som VÆRK.
Forløbet inkluderer skriftlighed, og derfor afsluttes det med en analyserende artikel om novellen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Samtaler

Vi taler sammen hele tiden, og mange af de samtaler går galt. Det står endnu værre til i den offentlige samtale. Kan man overhovedet stole på nogen mennesker længere? Hvad sker der, når reglerne for god kommunikation bryder sammen, og hvem skulle egentlig holde styr på reglerne? I skønlitteratur kan der ligge et gigantisk drama gemt i tavsheden mellem to personer, der burde have talt sammen. Hvad går der galt, og hvordan kan samtalen komme på rette spor igen? Det undersøger vi i dette forløb ved hjælp af sproglige analysemetoder, og vi arbejder både med autentiske og fiktive samtaler.
Vi vender tilbage til argumentationsanalyse og appelformer, men går videre og bruger dele af John Austins talehandlingsteori, Jürgen Habermas’ universalpragmatik, Herbert Paul Grices høflighedsmaksimer, Erving Goffmans faceteori og Burnes&Harris' transaktionsanalyse.

Læst i forløbet:
Begreb om dansk (2. udg.): Kap. 7: Samtaler
Lærerproduceret materiale (PPT) om sprogteorier (se ovenfor)
Poul og Lene i terapi: Gift ved første blik sæson 3, afsnit 4, 28.28-32.23.
Poul og Lene siger farvel: Gift ved første blik sæson 3, afsnit afsnit 6, 19.22-25.28
Blinkende lygter (spillefilm)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Optakt til DHO

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 DIskursanalyse

Sproget er performativt – det består af handlinger: Vi bruger sproget til at opnå større magt, større mellemmenneskelig forståelse, til at fremstille os selv på en bestemt måde eller til at regulere andres handlinger.
Forløbet i diskursanalyse skal vise, hvordan et emne kan italesættes, så det afspejler bestemte politiske eller sociale dagsordener.
Forløbet er primært sprogligt, men inddrager perspektiver fra både litteratur, sprog og medier og trækker på jeres faglige viden fra tidligere forløb om argumentation, retorik, kommunikation og samtaleanalyse.

Faglige mål:
• At repetere kommunikationsanalyse vha. det retoriske pentagram
• At repetere karakteristik af argumentationsformen, herunder retoriske og stilistiske virkemidler
• At definere og forstå diskursbegrebet
• At forstå og anvende begrebet ”italesættelse”
• At og anvende begreberne denotation og konnotation
• At forstå og anvende begreberne nodalpunkt, ækvivalenskæde og flydende betegnere.
• At forstå og anvende begreberne antagonistiske diskurser og hegemonisk diskurs.
• At bruge viden om kognitiv semantik til at identificere kognitive metaforer, som understøtter en diskurs
• At foretage en diskursanalyse af en tekst (udvidet tekstbegreb) med brug af fagrelevant terminologi
- At vurdere, hvornår det giver mening at bruge diskursanalyse i forbindelse med litterære tekster.
- At analysere en digtsamling med udgangspunkt i bl.a. diskursanalyse.

Forforståelse og erfaringer
o Grundlæggende analysebegreber (1.g-stof)
o Retorik og argumentationsanalyse (1.g-stof)
o Kommunikationsanalyse (1.g.-stof)
o Samtaleanalyse (1.g-stof)

Læst i forløbet:
Dokumentar om drenge og piger fra BBC
Rasmus Elmelund: "De problematiske billeder af Side 9-piger fra fortiden bliver heldigvis ikke destrueret alligevel"
Rasmus Elmelund: ”DF om wokefrit medieforlig: Befolkningen lægger noget andet i ordet ’alsidighed’ end ’mangfoldighed’”
Moderne Tider-redaktionen: "Her er fem positioner, du kan indtage i ligestillingsdebatten – hvor står du?"
Projekt om Onkel Reje-sagen (fem forskellige avisartikler)
"Date min værste side" afsnit 5
Yahya Hassan: "DET SJETTE OPHOLDSSTED" og "BARNDOM"
Peter-Clement Woetmann: Bag bakkerne, kysten (lyrik - læst som VÆRK)
Greta Gerwig: "Barbie"

Sekundærlitteratur:
Peter Harder – diskursanalyse + lærerproduceret materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romantikkens natursyn

Romantikken kaldes også guldalderen i dansk litteratur. I løbet af 1800-tallet sker en række bevidsthedsskred, som lægger grunden til den moderne litteratur. Vi indleder med at bygge bro mellem oplysningstiden og romantikken, og derefter beskæftiger vi os med udvalgte strømninger i romantikken:
- Følsomhedens tid/præromantik
- Universalromantik
- Nyplatonisme
- Romantisme

Undervejs har vi særligt fokus på natursynet og menneskets forhold til naturen.
Vigtige fokuspunkter:
Oplysningstidens dyrkelse af fornuft og civilisation som forudsætning for (og ikke kun modsætning til) romantikkens dyrkelse af følelser og altings guddommelige sammenhæng

Præromantik:
Følsomhed
Det romantiske kunstnergeni
Ingen grænser for individet, som er i markant opposition til samfundet med dets krav og institutioner (i romantikken bliver idealet den vellykkede integration efter ungdommens excesser!)

Universalromantik:
Schellings naturfilosofi og Henrich Steffens videreudvikling  
Organismetanken
Panteisme
Det romantiske kunstnergeni
Erkendelse gennem anelse og drøm
Nyplatonisme:
Den nyplatoniske dualisme og længslen mod sammensmeltning

Romantisme:
Det fortrængte begær og menneskets skyggesider
Kritik af det borgerlige samfund

Læst i forløbet:
Citater af James Bentham, Immanuel Kant, Jean-Jacques Rousseau, Ludvig Holberg (oplysningstiden)
Johannes Ewald: "Høyen" fra Levnet og Meeninger, kort uddrag
Goethe: Den unge Werthers lidelser (længere uddrag)
Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene”
Schack Staffeldt: ”Indvielsen”
H.C. Andersen - "Hyrdinden og skorstensfeieren"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Livet på kanten - dokumentar

I dette forløb arbejder vi med dokumentaren som genre med primært fokus på:
- Den observerende dokumentar (portræt- og gruppeportræt)
- Den deltagende dokumentar
- Den autoritative dokumentar
- Den performative dokumentar

Vi har fokus på, hvilke karakteristika der kendetegner hver af de 4 genrer.
Indenfor filmiske virkemidler vil I opnå kendskab til og arbejde med følgende virkemidler:
- Billedbeskæring  (supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær, ultranær)
- Perspektiv (fugle-, normal-, og frøperspektiv)
- Billedkomposition (Vandrette linjer, lodrette linjer, diagonale linjer)
- Kamerabevægelse (Travelling, Tiltning, Steadycam, Håndholdt kamera)
- Lys (High key og low key belysning)
- Forløbsæstetik ( Kontiuitetsklipning, Montageklipning, Parallelklipning)
- Lyd (diegetisk lyd og ikkediegetisk lyd)

Vi afslutter forløbet med værklæsning af dokumentaren ''Testamentet" af Christian Sønderby Jepsen.

Læst/set i forløbet:
''Testamentet'' (2009) af Christian Sønderby Jepsen (VÆRK)
"På røven i Nakskov", afsnit 1 (00.00-09.30)
"Macho" afsnit 1
"Amagermanden" (00.00-.01.31)
Scandinavian Star (00.00-13.41)
"Bag facaden" (uddrag)
"Mig og min næse" (uddrag)
"2040" (uddrag)

Sekundærlitteratur:
'Dorte Granild og Mette Wolfhagen: 'DOX'' (2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Det splittede menneske - litterære metoder

”Metode betyder (…) veje ind i eller tilgange til en tekst … (Metoderne) bliver til hos læsere, der er påvirket af deres tid, og som vil noget bestemt med deres tekstlæsning. Derfor er metoder altid historiske, men aldrig værdifri. En metode udtrykker indirekte nogle grundforestillinger, værdier eller ideologier — kort sagt en filosofi om teksters væsen og beskaffenhed.” (Johannes Fibiger – Litteraturens veje)
I dette forløb får du kendskab til forskellige litterære analysemetoder. Du lærer metoderne at kende i deres rene form, én efter én, og undervejs læser vi dejlige tekster. Det er ved hjælp af flere – mange – tilgange til en tekst, at den endelig åbner sig. Derfor slutter forløbet med fælles mesterlæsninger af Karen Blixens "Aben", hvor vi forsøger at bruge det bedste fra alle metoderne og se, hvor langt vi kan nå. Det tematiske omdrejningspunkt er ”det splittede menneske”, og vi læser derfor tekster, hvor mennesker gennemlever en situation, der er præget af indre eller ydre splittelse.

Gennemgåede metoder:
Kulturhistorisk læsning (syndefaldet som omdrejningspunkt)
Strukturalisme
Nykritisk
Eksistentialistisk læsning
Psykoanalyse
Værdikritik
Queer Theory

Læst i forløbet:
Bdr. Grimm (indsamlere): ”Snehvide”
Martin A. Hansen: ”Paradisæblerne”
Villy Sørensen: ”Det ukendte træ”
Charlotte Weitze – ”Mørke cyklister”
Karen Blixen: ”Aben” (VÆRK)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Tilladte hjælpemidler til skriftlige prøver

Ordbog over det danske sprog
Den mest komplette ordbog, så brug den som udgangspunkt - ord indoptaget i sproget efter ca. 1950 indgår ikke.
https://ordnet.dk/ods

Retskrivningsordbogen
Man kan ikke slå betydninger op - kun stavemåde. I må også gerne bruge regelsamlingen i bogen
https://dsn.dk/ordboeger/retskrivningsordbogen/

Den danske ordbog
Pas på med den - den er baseret på det talte sprog, og der står ord og udtryk, som ikke er officielle, hvad angår stavemåde og betydning
https://ordnet.dk/ddo
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Skriftlighed og faglighed

I dette korte forløb arbejder vi med sproglig korrekthed, og hvordan man kan vise danskfaglighed i de skriftlige eksamensgenrer.
Vi arbejder med skriveprocessen derhjemme og i en eksamenssituation for at finde ud af, hvordan den enkelte bedst kommer i mål med skriftlige opgaver.

Vi læser Tine Høeg: "Tour de chambre" som VÆRK (litteratur fra de seneste fem år)  med fokus på litterære metoder som repetition af sidste års forløb om det splittede menneske. Vi genbesøger også udvalgte forløb fra 1.g for at styrke det danskfaglige begrebsapparat - ikke mindst i forbindelse med det skriftlige arbejde
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Min årsprøve 16-08-2024
Reflekterende artikel 22-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Problemer under debat - det moderne gennembrud

Formålet med forløbet er en undersøgelse af, hvordan det moderne gennembruds litteratur satte problemer under debat, og hvordan litteraturen har gjort det samme i andre perioder, på andre måder. Måske sætter litteraturen ikke ligefrem altid problemer under debat, men peger på eller tumler med dem i stedet for.

I skal kunne:
- definere det moderne gennembruds kongstanker i forhold til romantikken
- redegøre for den diskussion og fornyelse, som Georg Brandes sætter i gang med sine Forelæsninger om Strømninger i det 19. århundedes litteratur
- redegøre for de nybrud, som fandt sted i slutningen af 1800-tallet, særligt Darwin, Marx og Nietzsches tanker.
- redegøre for naturalisme som DMG’s filosofiske omdrejningspunkt
- redegøre for DMG’s stilistiske tendenser realisme og impressionisme
- have viden om sædelighedsfejden og om kritikken af Georg Brandes' indflydelse på kvindelige forfattere og hans position i kvindekampen på godt og ondt
- analysere tekster fra det moderne gennembrud med inddragelse af litteraturhistorisk viden

Læst i forløbet:
Mathilde Fibiger – Clara Raphael – Tolv Breve (uddrag af 3. brev) (overgangstekst romantik/DMG)
J.P. Jacobsen – ”Mogens” (indledning)
Charles Darwin – af: Menneskets afstamning
Friedrich Nietzsche – af: Antikrist
Henrik Pontoppidan: ”Muldskud”
Victoria Benedictsson – af: ”Ud fra mørket”
Herman Bang – ”Irene Holm” + baggrundstekst om Bangs realisme (som han selv kalder det)
Amalie Skram – ”Karens jul”
Karin Michaëlis: Lillemor (uddrag)
Martin Andersen Nexø: ”Tyvetøs”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Det eksistentielle ungdomsportræt

En tv-serie er en fortløbende række programmer, som er skabt til tv, og som fortæller en fiktiv historie. Tidligere blev tv-serier betragtet som andenrangs underholdning uden kunstnerisk værdi, men i dag fungerer kvalitets-tv-serien som en moderne roman med et fuldt udfoldet og psykologisk komplekst persongalleri, og et hovedplot, der beskæftiger sig med almenmenneskelige problemstillinger. Dette sker samtidig med, at den tekniske og fortællemæssige kompleksitet er i højsædet. Vi er midt i ”(e)n ny æra præget af komplekse fortællestrategier, virtuose stilgreb og vidunderligt fejlbarlige karakterer” (”Fjernsyn for viderekomne”, 2011).

I forløbet lægger vi ud med at repetere fakta- og fiktionskoder samt de tekniske greb, som man skal have styr på, når man bedriver medieanalyse. Via små nedslag i historien fra midtfirserne og frem defineres tv-serien og særligt ungdomsserien som genre, og arbejder med opening credits/titelsekvensen i udvalgte amerikanske tv-serier.
Derefter bruger vi resten af forløbet på at analysere ungdomsserier under temaet ”det eksistentielle ungdomsportræt”. Først ser vi på Bourdieus begreber ”kapital” og ”habitus”, og derefter gennemgår vi den eksistentialistiske filosofi (Kierkegaard, Camus, Sartre). Vi anlægger et sociologisk og et eksistentialistisk blik på Beverly Hills (sæson 1, afsnit 1) og Normal People (sæson 1, afsnit 1) og går til sidst i dybden med en analyse af den nyklassiske ungdomsserie SKAM (2015-17). Vi foretager en analyse og fortolkning med et sociologisk og et eksistentielt spor og undersøger, hvordan individet kan ses primært som værende underlagt kausale mekanismer givet af økonomiske og sociale forhold (det sociologiske spor) og som frit og defineret igennem valget af sig selv (det eksistentialistiske spor).


Læst i forløbet:
Primærlitteratur:
SKAM sæson 1 (værkanalyse, norsk)
Klip fra følgende film og tv-serier:
Borgen, Ulven kommer, Antichrist, Pulp Fiction, Manhattan, Matador, Gøngehøvdingen, Strisser på Samsø, Nikolaj & Julie, Forbrydelsen II, Perfekte steder, The Rain, Beverly Hills 90210, Normal People
Opening Credits/titelsekvenser fra følgende tv-serier:
Dynasty, Twin Peaks, Degrassi Junior High, Beverly Hills 90210, Gossip Girl, Pretty Little Liars, Euphoria

Sekundærlitteratur:
Per B. Katz og Henrik Poulsen: "Fokus - en grundbog i film, tv og video" s. 12-42

Lærerproduceret materiale baseret på følgende bøger:
- Nielsen, Jakob Isak m.fl.: Fjernsyn for viderekomne, Turbine 2011
- Harboe, Jette Meldgaard og Poulsen, Henrik: Zoom – grundbog i medier, Gyldendal 2011
- Poulsen, Henrik: Tv-serier.dk, Systime 2013
- Malling, Søren m.fl. SamfNu, Systime
- Pierre Bourdieu: Af praktiske grunde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Vågnet af den fælles drøm - modernismer

I dette forløb dykker vi først ned i modernismebegrebet. Vi betragter modernismen som en strømning og arbejder med selve definitionen som ”en særlig æstetisk praksis, der er knyttet til den erfaringshorisont, der er givet i og med moderniteten”.
Udgangspunktet er en nykritisk læsning af Emil Aarestrups ”Angst” og ”J.P. Jacobsens ”Genrebillede” som overgangsdigte, der ikke tager moderniteten med i betragtning, men som viser det traditionsbundne poetiske sprog som utilstrækkeligt, hvorfor digteren må kaste sig ud i sproglige eksperimenter for at udsige det uudsigelige. I denne forbindelse har vi fokus på metrik, rytme, rimstruktur og en lang række stilfigurer.
Herefter arbejder vi med at læse modernistisk lyrik med udgangspunkt i Peter Stein Larsens fire dimensioner (dissonans, opposition, særsprog, vision) og trækker tråde tilbage til det moderne gennembrud for – måske – at finde en forklaring på, hvorfor Södergran og Broby-Johansen ser med så forskellige øjne på det nye århundrede.

Læst i forløbet:
Primærlitteratur:
Emil Aarestrup: "Angst" (1838)
J.P. Jacobsen: ”Genrebillede” (overgangsdigt – nærlæst med fokus på formsprog)
Rudolf Broby-Johansen: ”LYSTMORD” og ”ODALISK-SKØNHED” af BLOD (1922)
Johs. V. Jensen – ”Interferens” (1906)
Edith Södergran – “Triumf at være til” (1918)
Edith Södergran – ”Vierge Moderne” (1916)
Michael Strunge – Stinkende lig … (1985)
Klaus Høeck – Ordsnit (1995)
Uddrag af programmet Bazar (1984) med Michael Strunge, Pia Tafdrup, Lola Baidel og Kristen Bjørnkjær

Sekundærlitteratur:
Eget materiale Bl.a. baseret på:
Hugo Friedrich: Strukturen i moderne lyrik
Anker Gemzøe og Peter Stein Larsen (red.): Modernismens historie
Peter Stein Larsen: Modernistiske outsidere og Modernismens fire dimensioner
Louise Mønster: Nedbrydningens opbyggelighed – litterære historier i det 20. århundredes modernistiske nordiske lyrik
Peer E. Sørensen: Modernismens ansigter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Den korte fortælling

Den korte fortælling – kortfilm og noveller med fokus på de sidste ca. 25 år
I dette forløb arbejder vi med alle danskfagets tre perspektiver: litteratur, sprog og medier.

Vi begynder med ganske kort at definere avisernes  forskellige nyhedsgenrer.
Derefter udforsker vi det korte format i fiktion ved at analysere nye(re) kortfilm og noveller. Først introduceres kortfilmsformatets særlige karakteristiska og de tre typiske undertyper. Vi analyserer en kortfilm, idet vi inddrager danskfaglige metoder fra tidligere forløb.
Efter en kort repetition af novelleteori går vi yderligere i dybden med, hvordan man kan bruge sproglige metoder i læsningen af litterære tekster.
Vi repeterer novelleteori (klassisk og moderne novelle) og inddrager nu minimalisme som en litterær stil samt kortprosa som et særligt format, der kan minde om kortfilmens undergenre "slice of life".
Enkelte moduler indeholder en lille kreativ skriveøvelse, der skal øge jeres sproglige bevidsthed.

I dette forløb:
- repeterer vi samtaleforløbet i forbindelse med analyse af kortfilm og noveller
- repeterer vi metodeforløbet (det splittede menneske) og diskursanalyseforløbet i forbindelse med analyse af kortfilm og noveller
-       repeterer vi novelleteori, fortællehierarki og i det hele taget litterær analyse
-       inddrager vi minimalisme som stil og kortprosa som et særligt episk format, der minder om "slice of life"-kortfilmen
- arbejder vi med kreativ skrivning og den personlige stemme.
- arbejder vi med avisernes nyhedsgenrer med udgangspunkt i sagen om Christian Eriksens hjertestop.

Læst i forløbet:

Kortfilm:
The Black Hole (1979)
Life goes on (2019)
Jackrabbit (2018)
Lives (2020)
Ikki illa meint (2018)

Noveller:
Lone Hørslev: ”Saltsprederne” (2017)
Helle Helle: ”Fasaner” (1996)

Nyhedsgenrer:
Artikel, reportage, klumme, debatindlæg og leder om Christian Eriksens hjertestop

Baggrundslitteratur:
Dorte Granild: SHORTS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer