Holdet 2022 DA/ze - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2021/22 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Stine Lund Jepsen
Hold 2022 DA/ze (1ze DA, 2ze DA, 3ze DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Retorik, argumentation & skriftlighed
Titel 2 Forældre og børn, inkl. skriftlighedsforløb
Titel 3 Sprogligt fokus
Titel 4 DHO-forløb
Titel 5 Forældre og børn, fortsat
Titel 6 Romantik I
Titel 7 Romantik II og romantisme
Titel 8 Lyrik, inkl. værklæsning
Titel 9 Sorg og tab
Titel 10 SRO - formidlingsopgave
Titel 11 Debatterende artikel
Titel 12 Nyheder og multimodalitet
Titel 13 Dokumentar
Titel 14 Kønsstereotyper, diskurs og litterære metoder
Titel 15 Reflekterende artikel
Titel 16 Det moderne gennembrud, inkl. værklæsning
Titel 17 Akademisk skrivning
Titel 18 Realisme og modernisme
Titel 19 Grønland - Kalaallit Nunaat
Titel 20 Tilladte hjælpemidler til skr. eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Retorik, argumentation & skriftlighed

Efter en kort introduktion til dansk i gymnasiet arbejder vi med
- Retorik og argumentation
- Skriftlig opgave med analyse, argumentation, tekstdokumentation og citatteknik.

Hvad skal I lære?

1. Få kendskab til det udvidede tekstbegreb og teksters hensigt.
2. Arbejde med forskellige typer tekster og undersøge hvilken argumentation og retorik de benytter sig af.
3. Få kendskab til retorikkens virkemidler og hensigter samt det retoriske pentagram. Herunder også opnå en bevidsthed om hele kommunikationssituationens betydning for valg af retoriske virkemidler og argumentation.
4. Kendskab til de 3 appelformer og hvordan de anvendes og med hvilket formål. Være i stand til at analysere forskellige teksttypers brug af appelformer.
5. Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og argumenters bestanddele samt brug af forskellige argumentationstyper.
6. Kendskab til lejlighedstalen som genre og talers opbygning.
7. Være i stand til at anvende de retoriske virkemidler og appelformerne i egne tekstproduktioner.

Det skriftlige arbejde:
8. Kendskab til skellet mellem privat og faglig tekstlæsning.
9. Lære at  anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik.
10. Lære at skelne mellem genfortælling og analyse.
11. Lære selv at skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


Hvad skal I kunne efter forløbet?

1. Gennemskue teksters kommunikationssituation og deres overordnede hensigt og bruge det som udgangspunkt for tekstanalysen.
2. Analysere forskellige teksttypers argumentation ved hjælp af faglig viden og begreber.
3. Analysere forskellige teksttypers retoriske virkemidler og appelformer ved hjælp af faglig viden og begreber.
4. Kunne producere en argumentatorisk og retorisk hensigtsmæssig tekst på baggrund af viden om kommunikationssituationen.
5. Kunne skelne mellem privat og faglig tekstlæsning. Kunne anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik.
6. Kunne skelne mellem genfortælling og analyse. Skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


PRIMÆRTEKSTER:
- Ida Marie Hansen: ”Crop Top-forbud er komplet absurd”, folkeskolen.dk, 18.8.2021 (https://www.folkeskolen.dk/1876570/crop-top-forbud-er-komplet-absurd)
- Statsminister Mette Frederiksens tale til Danmark ved corona-nedlukning 12.3.2020
- Lotte Kirkeby: “Myggestik” (fra samlingen Jubilæum, 2016) (8 sider)
- Birthe Baxter: “Uhyrligt”, Weekendavisen, 27. juli 2013. (1,5 sider)

BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Birgit Darger et al.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningens forlag, 2009, pp. 9-13 + 95-106 (17 sider)
- Jimmy Zander Hagen: Sprog og tale, Systime, 2006, pp. 47-53 (7 sider)
- https://www.youtube.com/watch?v=dhd0_Ke-UQY (om de tre appelformer)

Samlet omfang: 39 sider (+ medieklip)

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestoffet er:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster,
argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse.
Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– litteraturanalyse og -fortolkning

Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, dialogcirkel, læreroplæg, skriftlige øvelser, klassediskussion
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forældre og børn, inkl. skriftlighedsforløb

I dette forløb har vi fokus på tekster, der handler om forhold mellem forældre og børn. Vi kommer omkring en række forskellige genrer og taler desuden om stærke og svage tolkninger. De stærke er dem, der er funderet i teksten, og hvor I kan lave jeres analyse ved at trække elementer ud af teksten. De svage er dem, hvor I tager afsæt i jer selv, bruger jeres egne associationer, lægger elementer ned i teksten og ender med en tolkning, som ikke giver mening for andre. Forløbet giver jer redskaberne til at kunne skelne og til at foretage stærke tolkninger.
I forløbet er indarbejdet et skriftlighedsforløb, hvor I lærer at skrive en analyserende artikel. I vil blive bekendt med skrivehandlinger som indledning, resumé, analyse og fortolkning og perspektivering. I vil desuden blive introduceret til snubletråd A-E fra "Skriv dig frem – også til eksamen" af Sarah Nehammer og Rebecca Natasha Albinus. Den analyserende artikel omhandler Lotte Kirkebys novelle ”Myggestik”.

I dette forløb skal I lære om:
- Privat og fælles læsemåde
- Relevante og irrelevante iagttagelser
- Stærke og svage tolkninger
- Hvordan vi som læsere skaber betydning i en tekst
- Fortolkningshypotese
- Analyse af levende billeder

I arbejder med begreber som:
- Komposition
- Fortæller
- Synsvinkel
- Personer
- Miljø
- Symboler
- Tema
- Motiv
- Filmiske virkemidler: lys, lyd, perspektiv, udsnit
- Berettermodellen
- Plot-point-modellen


Tekster:
Christina Hesselholdt: Månestrålesofaen (1999)
Naja Marie Aidt: 4 digte fra Poesibog: Bryllup, frihed, udsigt fra legehuset og I haven (2008)
Kim Fupz Aakeson: Dødsbo (2003)
Lotte Kirkeby: Myggestik (2016) - 1. værklæsning
Anders Thomas Jensen: Blinkende lygter (2000)
Tove Ditlevsen: Blinkende lygter (1947)
Pia Juul: Alle kan ro (2008)
Martin Andersen Nexø: uddrag af Pelle Erobreren (1906)
Bille August: uddrag af Pelle Erobreren (1987)
Pär Lagerkvist: Far och jag (1924)
Mads Matthiesen: Dennis (2007)
Glenn Bech: Mig & Min Mutti - uddrag af Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022)

Supplerende litteratur:
Om Raskins 7 parametre: https://www.vognstoft.dk/danskopg/Analyseskemaer/filmanalyse/DR%20Undervisning,%20Kortfilm%202003.htm

Ole Schultz: Håndbog til dansk om motiv og tema

Pptx om kompositioner ud fra Håndbog til dansk


Grundbog til skriftlighedsforløb:
Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer: Skriv dig frem - også til eksamen (2019)

Klassen har desuden været til et fællesarrangement med Glenn Bech.

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
–  dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed


Kernestoffet er:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– kanonforfatter: Martin Andersen Nexø
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– svensk tekst på originalsprog
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman, digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret. Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst.
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– litteraturanalyse og -fortolkning
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1.g.

Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion, skriftlige øvelser, kreative arbejdsformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Sprogligt fokus

Et kort forløb, hvor vi fokuserer på seks typiske sproglige fejltyper: nutids-r, punktum, sammensatte substantiver, apostrof eller ej i genitiv, store eller små bogstaver, Ord, der forveksles med hinanden: Ligge/lægge, nogen/nogle, af/ad.

Klassen er delt ind i 6 grupper, der hver får et sprogligt område, som de skal blive "eksperter" inden for. For at blive gode til deres sproglige område har grupperne læst og lavet øvelser på sproget.dk. Deres viden skal de formidle til resten af klassen ved at lave en undervisningsvideo. Videoerne skal være multimodale, idet der både skal være illustrationer og tekst i videoerne.

Vi har brugt www.sproget.dk til at læse om de forskellige sproglige fokuspunkter.

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

Kernestof:
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1.g.

Arbejdsmetoder:
Projektarbejde i grupper, mundtlig fremlæggelse, grammatiske øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 DHO-forløb

I optakten til DHO og i selve DHO'en, beskæftiger vi os med perioden omkring 1. og 2. slesvigske krig og erindringen herom + hvordan erindringen har ændret sig gennem tiden.

Vi interesserer os for, hvad der erindres, hvad der glemmes og hvorfor.

I dansk har vi i optakten til DHO arbejdet med forskellige tekster, der skildrer krigen: Vi har analyseret malerier, der skildrer Slaget ved Dybbøl (https://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/nederlaget-i-1864-blev-et-tabu-i-dansk-maleri/), analyseret et klip fra Ole Bornedals serie ”1864”, afsnit 7 "Brødre i krig" (2014), analyseret et uddrag af Herman Bangs "Tine" (1889) og analyseret tidligere statsminister Niels Neergaards genforeningstale på Dybbøl (1920) + D.G. Monrads meddelelse om hærens tilbagetrækning fra Dannevirke (1864) + Orla Lehmanns tale 'Danmark til Ejderen' fra 28. maj 1842  

Vi arbejder med de danskfaglige metoder retorisk analyse, litterær analyse, filmanalyse og billedanalyse. Vi undersøger udviklingslinjer i dansk historie og sammenhænge mellem dansk kunst (litteratur, film, billedkunst) og historie.

I optakten og i DHO'en har vi særligt fokus på:
– tekstlæsning i en historisk sammenhæng
– faglig formidling
– danskfagets identitet og metode.

Vores overordnede problemformuleringer er:
DHO-opgaveformuleringer 1ze 2022

1) Hvordan blev slaget ved Dybbøl i 1864 skildret i samtiden?  
2) Hvorfor blev den danske hær trukket tilbage ved Dannevirke i 1864, og hvordan blev beslutningen kommunikeret ud til Folketinget dengang, og sidenhen skildret i eftertiden?
3) Hvordan har erindringen om den anden slesvigske krig i 1864 ændret sig gennem tiden? (TV-serie og maleri i fokus)
4) Hvordan har erindringen om den anden slesvigske krig i 1864 ændret sig gennem tiden? (taler i fokus)
5) Hvorfor agerede den danske regering, som den gjorde ved Dybbøl i 1864, og hvordan skildres begivenheden i malerkunsten?
6) Hvorfor agerede den danske nationalliberale regering, som den gjorde ved Dybbøl i 1864, og hvilken rolle har den 2. Slesvigske krig spillet for den danske nationale selvforståelse?


I forløbet har vi arbejdet med kravene til forskellige skrivehandlinger: indledning, redegørelse, analyse, diskussion/vurdering, konklusion. Med taksonomi, med fagenes metoder og Gefion-model for basal videnskabsteori (trin 1 og 2). Vi lærer om krav til formalia i akademiske opgaver og træner det at strukturere sin opgave og sin tid.


FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med
formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil
med andre fag.

Kernestoffet er:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus
på skriftlighed i 1.g
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler

Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, skriftlige øvelser, klassediskussion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forældre og børn, fortsat

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Romantik I

I forlængelse af vores DHO-forløb har vi arbejdet videre med nationalromantikken og hvorfor den opstod. I forbindelse med forløbet besøger SMK for at se på guldaldermalerier.

LÆSTE TEKSTER:
Blicher: Hiem-Vee (1847) (KANONFORFATTER)
Grundtvig: Langt højere bjerge (1820) (KANONFORFATTER)

BAGGRUNDSTEKST:
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs, s. 39-41 om nationalromantik

Sider i alt: 7

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund


Kernestoffet er:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– kanonforfattere: Steen Steensen Blicher, N.F.S. Grundtvig, Adam Oehlenschläger
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Arbejdsformer:
Pararbejde, læreroplæg, klassediskussion, multimodalt produkt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Romantik II og romantisme

Vi fortsætter, hvor vi slap med DHO'en før sommerferien, dvs., at vi ud over en kort repetition af nationalromantik også skal se på universalromantik, biedermeier, nyplatonisme og romantisme. Vi fokuserer bl.a. på, om det romantiske/romantistiske udtryk fremstiller en helheds- eller splittelsesopfattelse og hvorfor. Derudover bliver begrebet 'æsteticering' introduceret, og vi ser på modsætningen mellem natur og kunst/kultur.
Som del af gennemgangen af nyplatonisme producerer eleverne visuelle fortolkninger af Staffeldts "Indvielsen" (ét billede pr. strofe).
Det samlede forløb om romantik og romantisme (1. og 2.g) er læst som det obligatoriske periodeforløb.
Undervejs er indlagt moduler med omlagt skriftlighed, hvor der arbejdes med en analyserende artikel omhandlende enten H.C. Andersens "Nattergalen", Staffeldts "Indvielsen" eller Oehlenschlägers "Morgen-Vandring".
Under forløbet har vi desuden gennemgået, hvad der er karakteristisk for genren eventyr.
Derudover har eleverne lavet deres egen mini-gyser over Nattevandrerinden.

Tekster:
Staffeldt: Indvielsen (1804)
Oehlenschläger: Morgen-Vandring (1805)
H.C. Andersen: Nattergalen (1843)
H.C. Andersen: Moderen med barnet (1829)
Christian Winther: Flugten til Amerika (1835)
Aarestrup: Angst (1838)
Ingemann: Nattevandrerinden (1813)
Poe: Den sorte kat (1843)

I alt 95 sider.

Baggrundstekster:
Om H.C. Andersen på forfatterweb.dk
Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth Carlsen: Med tiden, s. 144-147 - om eventyrgenren.
DR: 1800-tallet på vrangen, afsnit 1
Litteraturhistorien på langs og på tværs om nyplatonisme, universalromantik, romantisme og biedermeier

LITTERÆRE STRØMNINGER/FAGBEGREBER:
Nationalromantik
Universalromantik
Nyplatonisme
Biedermeier
Romantisme
Skrækromantik/gys
Organismetanken
Panteisme
Dualisme
Besjæling
Metafor
Personificering
Sammenligning
Apostrofe
Æsteticering
Digteren/kunstneren som geni
Fortæller
Lyrisk jeg


Fagbegreber i forbindelse med eventyrgenren:
Folkeeventyr/kunsteventyr
Mundtlig overleveret tradition
Folkeeventyr har ingen afsender
Sproget er formfuldendt i kunsteventyret
Der er et skrabet sprog i folkeeventyr
Kunsteventyret får gennembrud i Romantikken
Helten skal ofte igennem nogle prøvelser
Eksplicit fortællerstemme
Formelsprog, som fx ”Der var engang”
Ofte en morale
Kontraktmodellen: Hjemme-ude-hjemme-struktur
Magi og overnaturlige væsner
Udspiller sig i en ikke-konkret verden
Talmagi, fx 3-tal: 3 brødre, 3 prøvelser
Forvægtsregel: Den hierarkisk højest placerede person nævnes først
Bagvægtsregel: I opremsning af fx 3 brødre, er det ofte den sidste, der er hovedperson
Hjælpere
Modstandere
Tingseventyr – der pustes liv i ting
Klassiske karakterer med faste roller, fx den onde stedmor
Aktantmodellen
Ofte klare modsætninger: god/ond, rig/fattig
Foregår ofte på ikke-konkrete steder


FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Kernestoffet er:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– kanonforfattere: Steen Steensen Blicher, N.F.S. Grundtvig, Adam Oehlenschläger
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Arbejdsformer:
Pararbejde, læreroplæg, klassediskussion, brætspil og andre kreative arbejdsformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Lyrik, inkl. værklæsning

Forløbet skal introducere til lyriklæsning. Vi arbejder derfor med en række digte, der bruger genren på forskellig vis. I forløbet bliver der introduceret til metrisk analyse, rimanalyse, troper og figurer og semantiske skemaer. Forløbet begynder med et læseeksperiment, hvor eleverne skal læse det samme digt tre gange og hver gang notere ned, hvad de forstår, og formulere det, de ikke forstår som spørgsmål. Pointen er, at eleverne skal blive opmærksomme på fordelene ved at læse tekster igen og igen, mens man aktivt skriver forståelse og uklarheder frem. Som afslutning på forløbet læses en digtsamling som værk.

Læste tekster:
Svensk folkemelodi: Vem kan segla förutan vind (1 side)
B.S. Ingemann: I Sne staar Urt og Busk i Skjul, 1831 (1 side)
St. St. Blicher: Sælsorten, 1838 (1 side) (KANONFORFATTER)
J.P. Jacobsen: Genrebillede, 1875 (1 side)
J.P. Jacobsen: Marine, 1875 (1 side)
Johs. V. Jensen: Solsorten, 1923 (1 side) (KANONFORFATTER)
Tove Ditlevsen: Saa tag mit Hjerte, 1942 (1 side)
Klaus Rifbjerg: solsort, 1962 (1 side) (KANONFORFATTER)
Per Højholt: Den tydelige solsort, 1977 (1 side)
Michael Strunge: Livets hastighed, 1978 (1 side)
Inger Christensen: uddrag af "alfabet", 1981 (7 sider)
Simon Grotrian: "Sukkerstykke" og "Frimærke" fra "Fire", 1990 (2 sider)
Thomas Boberg: Solsorten, 2007 (1 side)
Naja Maria Aidt: "det var ikke sjovt at være en hund" fra "Poesibog", 2008 (1 side)
Henrik Nordbrandt: "Vuggevise" (2015) udgivet i Politiken 15. sept. 2015 (1 side)
Peter-Clement Woetmann: Bag bakkerne, kysten (2018) (2. VÆRKLÆSNING (DIGTSAMLING) + SENESTE FEM ÅR)

DR: "Helt lyrisk", nr. 1 (https://www.dr.dk/drtv/se/helt-lyrisk_-poul-krebs-og-bro_147967) - om Michael Strunges "Livets hastighed". (30 minutters varighed)

Baggrundstekst:
Skyum-Nielsen, Erik: "Tale om poetisk kvalitet", Gyldendals Lyrikportal (de fem kriterier for et godt digt) (1 side)
Andreasen, Brian: "Rim og rytme - en introduktion" (upubliceret materiale) (4 sider)
Schultz Larsen: Ole: "Håndbog til dansk", Systime, 2015-17 - uddrag om "Sproglige billeder" (5 sider) + "Semantiske felter" (2 sider)
"Sproglige figurer" - sammenklip af dele af Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime, samt Rikke Taber og Mette Ewald: "Lyrik - når sproget spiller", Systime. (2 sider)


Estimeret antal sider: 120

FAGBEGREBER:
Rim og rytme:
Versefødder: trokæ, jambe, daktyl og anapæst
Stavelsesrim: parrim, krydsrim og klamrerim
Bogstavrim: assonans og allitteration
Trykstærk, tryksvag
Skandere
Bisyllabisk
Trisyllabisk
Stigende og faldende rytme

Semantiske skemaer/felter:
Situationsbestemte ord
Begrebsmæssige ord,
Konnotationsbestemte ord

Sproglige figurer:
Gentagelsesfigurer:
Epizeuxis
Anafor
Epifor
Conduplicatio
Triade
Polyptoton
Tautologi
Asyndeton: (asyndese)
Polysyndeton: (polysyndese)

Modsætningsfigurer:
Antitese
Oxymoron
Kiasme

Dramatiske figurer
Exclamatio
Onomatopoietikon
Apostrofe
Retorisk spørgsmål

Sproglige billeder:
Metafor
Personifikation
Besjæling
Sammenligning
Metonymi
Symbol
Allegori

Fibonacci-talrækken

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
–  dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestoffet er:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– kanonforfattere: Steen Steensen Blicher, Johannes V. Jensen og Klaus Rifbjerg
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– svensk tekst på originalsprog
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman, digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret. Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst.

Arbejdsformer:
Pararbejde, læreroplæg, klassediskussion, brætspil og andre kreative arbejdsformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Sorg og tab

Forløbet har fokus på temaet sorg og tab i litteraturen og i en tale.
Vi har i den forbindelse talt om sorglitteratur/tekster som bearbejdning af et traume (traumelitteratur).
Vi har desuden repeteret retorisk analyse og kommunikationsanalyse.

LÆSTE TEKSTER:
Naja Marie Aidt: uddrag af "Når døden har taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog" (2013)
Jens Stoltenberg: Tale efter Utøya-hændelsen (2011) (NORSK TEKST)
Andreas Odbjerg: I morgen er der også en dag (2022)
Morten Nielsen: Jeg ser nu i Nat fra "Efterladte digte" (1944)
Henrik Nordbrandt: Katamaranen fra "Ormene ved himlens port" (1995)
Marie Bregendahl: En Dødsnat (1912)
Tine Høeg: Tour de Chambre (2020) - 3. VÆRKLÆSNING
Folkevise: Torbens datter (ukendt datering)
Folkevise: Hr. Bøsmer i Elverhjem (ukendt datering)
Boccaccio: Basilikumskrukken (1353)

BAGGRUNDSLITTERATUR
Peter Jensen et al.: De seneste fem års litteratur (om sorglitteratur) (https://5aarslitt.systime.dk/?id=336) (3 sider)

Litteraturhistorien på langs og på tværs om middelalderen og folkeviser (5 sider)

Sider i alt: 370 sider

FAGBEGREBER:
Sorglitteratur
Traumelitteratur
Maksimering, lykke-imperativer
Metafiktiv stillingtagen
Afsekularisering

Rim og rytme:
Versefødder: trokæ, jambe, daktyl og anapæst
Stavelsesrim: parrim, krydsrim og klamrerim
Bogstavrim: assonans og allitteration
Trykstærk, tryksvag
Skandere
Bisyllabisk
Trisyllabisk
Stigende og faldende rytme

Semantiske skemaer/felter:
Situationsbestemte ord
Begrebsmæssige ord,
Konnotationsbestemte ord

Sproglige figurer:
Gentagelsesfigurer:
Epizeuxis
Anafor
Epifor
Conduplicatio
Triade
Polyptoton
Tautologi
Asyndeton: (asyndese)
Polysyndeton: (polysyndese)

Modsætningsfigurer:
Antitese
Oxymoron
Kiasme

Dramatiske figurer
Exclamatio
Onomatopoietikon
Apostrofe
Retorisk spørgsmål

Sproglige billeder:
Metafor
Personifikation
Besjæling
Sammenligning
Metonymi
Symbol
Allegori

Personkarakteristik
Miljøbeskrivelse
Fortæller/synsvinkel
Komposition
Tema

Perspektiv: Frø, fugl, normal
Udsnit: Supertotal, total, halvtotal, halvnær, nær ultranær
Forgrund, Mellemgrund, baggrund
High-key-belysning, low-key-belysning
Synkron og asynkron lyd, voice over, baggrundslyd, underlægningsmusik
Tilting
Panorama
POV/håndholdt
Metonym
Symbol

Kommunikationssituationen/det retoriske pentagram:
Afsender
Modtager/modtagere
Omstændigheder
Genre: Den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen
Sprog
Emne
Hensigten/formål

Talens opbygning:
Indledning
Hoveddel
Afslutning

Appelformer

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
–  dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestoffet er:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– kanon: folkevise
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– norsk tekst på originalsprog
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman, digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret. Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst.

Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion, skriftlige øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 SRO - formidlingsopgave

Det er kun z'erne, der har haft dette forløb.

Forløbet er foretaget i samarbejde med geovidenskab i forbindelse med SRO-skrivning.
Vi har talt om den populærvidenskabelige artikel som genre. Vi har derudover været omkring nyhedskriterier, relevanskriterier, vinkling, ydre komposition (layout: rubrik, underrubrik, byline, brødtekst, mellemrubrik, faktaboks, billedtekst, illustrationer) og indre komposition (fx nyhedstrekanten, Hey-You-See-So, den tredje fortællemåde).
Vi har talt om metasprog, journalistisk sprog (aktive verbalformer, handlingsverber, konkretisering, sammenligning, metafor, forenkling, idiomer, sproglige figurer, punktumsprog), appelformer og det retoriske pentagram.
Vi har desuden tal tom målgruppen for Illustreret Videnskab.

BAGGRUNDSMATERIALE:
Schultz, Ole: Håndbog til dansk om komposition i aviser + journalistisk sprog

Om den populærvidenskabelige artikel:
Mads Rangvild og Mimi Sørensens bog “Perspektiver i dansk” fra Dansklærerforeningens forlag, s. 2-11
Gorm Palmgren: "Nu skal vi vaccineres mod angst", Illustreret Videnskab, nr. 18, 2020, s. 38-45

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestoffet er:
Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra grundforløbet.

– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, skriftlige øvelser, klassediskussion
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Debatterende artikel

På en blokdag med 2h og 2j introduceres eleverne til den anden af de tre skriftlige genrer i dansk: Den debatterende artikel.

Vi arbejder med skrivegenrene diskussion og argumentation om emnet "pressefotos".

Eleverne præsenteres for genren, hvor fokus er på diskussions- og argumentationsdelen. Kort om indledning og afslutning.
Første del af diskussionen: Find hovedpunkter i hovedteksten
Anden del af diskussionen: Find hovedpunkter i den anden tekst.
Kort om pro og contra
Eleverne læser et eksempel på en diskussion og en argumentationsdel.
I grupper på tværs af klasserne opstiller eleverne argumenter og repeterer stof fra grundforløbet.


TEKSTER:
Bjørn Parmann: Skammens imperium, Politiken, 24. maj 2008
Henrik Saxgren: uddrag af Tid – om fotojournalistik (1990).

SUPPLERENDE TEKST:
Jakob Sheikh: Derfor bør vi vise billederne af Aylan, Journalisten (2015)


BAGGRUNDSLITTERATUR
Rebecca Albinus & Sarah Nehammer: Skriv dig frem, Dansklærerforeningen, 2017, PP. 89-90 + 107-110 (6 sider)
Ole Schulz: Håndbog til dansk, s. 161-167 (om argumenttyper og argumentationskneb)

- i alt svarende til ca. 18 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestoffet er:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

Arbejdsformer: Læreroplæg, Gruppearbejde, individuelt arbejde, skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Nyheder og multimodalitet

Forløbet skal give eleverne en introduktion til begrebet nyhedsformidling samt sætte fokus på nyheder via de sociale medier. I den forbindelse ser vi den Netflix-producerede dokumentar "The Social Dilemma" samt en række små DR-film om fake news. Efter forløbet skriver eleverne en debatterende artikel, hvor de vælger mellem to opgaver - én om konstruktive nyheder og én om fake news.
Forløbet skal desuden introducere til multimodale tekster og begreberne redundans og affordans i bl.a. webfeaturen som genre.
Derudover har klassen arbejdet med nyhedskriterier, reklamer og kampagnefilm.
Forløbet afsluttes med, at eleverne i grupper skal producere et multimodalt produkt ud fra et innovationsprojekt på deres studietur til Napoli.


LÆSTE TEKSTER:
- Ane Cortzen: TVTVTV Breaking news (DR-udsendelse)
- Upubliceret materiale om nyhedskriterierne
- "The Social Dilemma" (https://www.youtube.com/watch?v=yGi2YKZZNFg) (dokumentar fra Netflix)
- "Bliv klogere på fake news" (https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/bliv-klogere-paa-fake-news) (fem små film produceret af DR)
- DR Webfeature: Annegerd Lerche Kristiansen: Emma Damgaard er afhængig af Snapchat (2018)
- Berlin Zoo's logo
- Amnestys Internationals logo
- Uddrag af Peter Pedal, der kører på cykel
- Vejrudsigt fra TV2
- Kampagnebillede for Sikker Trafik: Kør bil, når du kører bil (2016)
- Kampagnebillede for www.brydtavsheden.dk
- Spies: Do it for Mom (Do it for Denmark 2): https://www.youtube.com/watch?v=B00grl3K01g
- Kampagnefilm fra Amnesty: https://www.allmightypictures.com/portfolio/amnesty-international-humanity-brand-film
- Kampagnefilm fra DBU/Herrelandsholdet i fodbold: https://www.facebook.com/herrelandsholdet/videos/887256081894101

BAGGRUNDSMATERIALE:
Lærerproduceret pptx ud fra Løvland, Anne: uddrag af "Multimodalitet og multimodale tekster". Tidsskriftet viden om læsning (nr. 7, marts 2010)
Oversættelse og tilpasning til brug i gymnasiet: Mads Damgaard Fangel (5 sider)
Om featuren og featurehjulet fra avisen.dk
Om reklamefilm fra Håndbog til dansk og fra Kønsmuseets hjemmeside.
Om kampagnefilm fra "Kommunikation/IT A" af Birthe Fog Bern m.fl., Systime

I alt svarende til ca. 80 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til
digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestoffet er:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, skriftlige øvelser, klassediskussion, projektarbejde om multimodalt produkt, mundtlig fremlæggelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Dokumentar

Dette forløb har fokus på at afdække forskellige typer af dokumentarfilm samt diskutere autenticitetsbegrebet. I forløbet er vi i biografen og se dokumentarfilmen "Livet og andre problemer" af Max Kestner, der fungerer som værklæsning.
Vi har også diskuteret dokumentargenren og det etiske aspekt.

Dokumentarens grundtyper:
Om observerende dokumentar:
Klip fra På skinner (2011): http://www.dr.dk/tv/se/pa-skinner#!/ (6 min.)
Uddrag af dokumentar: Lars Engels: Uddrag af "Historier fra en politistation: Pigen med minkpelsen", DR,  2001 (13 min.)

Om den autoritative dokumentar:
Uddrag af Advokaternes tag-selv-bord, DR (2015)
Uddrag af Hvid mands dagbog, DR (2018)
Mordet på Jannick, DR3 (2014)

Om den deltagende dokumentar
Uddrag af Operation X, afsnittet "På vandvognen", TV2 (2008)
Uddrag af Nine Rocks (2015)

Værk:
Max Kestner: Livet og andre problemer (2024)

Supplerende litteratur:
Rasmus Elmelund: Hvis nogen har blod på hænderne, er det Sexologisk Klinik, Information 25. september 2015

Filmiske virkemidler:
Om billedudsnit, beskæring, perspektiver, billedkomposition, kamerabevægelser, lyd og lys, klipning, forløbsstruktur og fortælleform.
Bøger: Medier af Peter Madsen og Erik Svendsen, Gyldendal 2005, s. 38-48
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog

Om autenticitetsmarkører
Powerpoint baseret på ”DOX” af Dorte Granild og Mette Wolfhagen (2016)

I alt svarende til ca. 320 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestoffet er:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.
– Inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman, digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret. Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst.

Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Kønsstereotyper, diskurs og litterære metoder

I dette forløb skal vi arbejde med kønsstreotyper som tema. Forløbet skal dels introducere til socialkonstruktivisme og teorien om kønskonstruktion, dels introducere til litterære metoder i det hele taget - med særligt fokus på nykritik, strukturalisme, psykoanalytisk læsning og feministisk litteraturkritik. Dette fokus skal lede frem mod det metodiske arbejde i SRP. Derudover introducerer forløbet også til diskursanalyse som en sproglig tilgang til tekstlæsning.

LÆSTE TEKSTER:
Klip med Judith Butler: https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc
Klip med forklaring af Judith Butlers teori: https://www.youtube.com/watch?v=ItPc2kPaxb0
Always - #LikeAGirl: https://www.youtube.com/watch?v=XjJQBjWYDTs
DR: Uddrag af Den store bagedyst (2015) (#GunnarGate)
Peter Nicolai Gudme Christensen: Den bløde mand (debatindlæg) fra Euroman (12.03.2015) (3 sider)
Anne Sophia Hermansen: Kvinder er ofre - mænd er skvat (debatindlæg) fra Berlingske Blog (15.07.2017) (2 sider)
Herlige Svends Instagramprofil (uddrag)
Sebastian Lynggaard (Herlige Svend): Jeg har set mit køns smerte, Zetland, 9. januar 2024
Sanne Søndergaards Instagramprofil (uddrag)
Uddrag af Instagramprofilen "Kvinde kend din stat"
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020 (2 sider)
Greta Gerwig: Barbie (2023)
Maren Uthaug: uddrag af 11% (2022) (5 sider)
Holberg: uddrag af Niels Klims underjordiske rejse: Cocklecu (1741) (4 sider)
Liv Strömquist: uddrag af Lille spejl på væggen der (2023)
Den lille rødhætte (3 sider)
Karen Blixen: Ringen (1958) (10 sider)
Herman Bang: Franz Pander (1885) (6 sider)


BAGGRUNDSLITTERATUR:
Ditte Campion: Blik for køn, Dansklærerforeningen, 2016, s. 10-25 + s. 98-100 (19 sider)

"Hvad er en reklame?" fra Kvindemuseet i Århus' hjemmeside. (1 side)

Om litterære metoder i "Litteraturens huse"

P1 Selvsving om Den lille rødhætte

Om retorik fra "Håndbog til dansk" af Ole Schultz, s. 150-155 (6 sider)

Tore Leifer: PORTRÆT #20: HERMAN OG HANS SLAGS – QUEER PORTRÆTTER PÅ FREDERIKSBORG (podcast): https://dnm.dk/podcast-tore-leifer/queer/

Barbara Kjær m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs om Oplysningstiden, s. 79-82

Micsha Sloth Carlsen og Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden om Holbergs Niels Klim, s. 116

I alt svarende til ca. 250 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestoffet er:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– kanonforfattere: Ludvig Holberg, Karen Blixen og Herman Bang
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster,
argumenterende tekster og taler.
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Arbejdsmetoder:
Gruppe- og par-arbejde, biograftur, klassediskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Reflekterende artikel

I forløbet introduceres den sidste af de tre danskfaglige skrivegenrer: Den reflekterende artikel.

Vi arbejder primært med at genkende og selv skrive konkret og abstrakt + med den personlige stemme.

TEKST:
Klaus Rifbjerg: Glæden ved vin (1991) ( 5 sider)
Jais Nielsen: Afgang! (1918)

BAGGRUNDSLITTERATUR
-Rebecca Albinus & Sarah Nehammer, Skriv dig frem, Dansklærerforeningen, 2017, pp. 105-107 (ca. 3 sider)
- Maja Bødtcher-Hansen & Susan Mose, Skriftlig eksamen i dansk - stx & hf, Gyldendal, 2019, pp. 45-54 (ca. 10 sider)

- i alt svarende til ca. 18 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier

Kernestoffet er:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– kanonforfatter: Klaus Rifbjerg

Arbejdsformer: Læreroplæg, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Det moderne gennembrud, inkl. værklæsning

Formålet med forløbet har været at introducere til den litterære periode det moderne gennembrud og læse tekster fra de forskellige litterære strømninger herunder (kritisk realisme, impressionisme og naturalisme).
Introduktion til socialhistorisk læsning.

TEKSTER:
Pontoppidan: Muldskud (1891) (KANONFORFATTER)
Amalie Skram: Uddrag af Forrådt og Lucie
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887) (KANONFORFATTER)
Henrik Ibsen: Et Dukkehjem (1879) (5. VÆRKLÆSNING)
Henrik Ibsen: 'Den tyske slutning' (Ibsens alternative slutning på Et Dukkehjem) (2 sider)
Henrik Ibsen: Uddrag af åbent brev i Nationaltidende (17. feb. 1880) (1 side)

BAGGRUNDSLITTERATUR:
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs, s. 127-137 + s. 142
Podcast fra Radiodrama.dk: Herman Bang og de stille eksistenser: https://soundcloud.com/user-882688455/herman-bang-og-de-stille-eksistenser
Rather Homemade: Det moderne gennembrud - hvad skete der lige der: https://www.youtube.com/watch?v=BqHK5gUqzus

Antal sider: 272

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Kernestoffet er:
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– kanonforfattere: Henrik Pontoppidan og Herman Bang
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman, digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret. Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst.

Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion, oplæg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Akademisk skrivning

I dette korte forløb repeterer vi de skrivegenrer, I skal benytte i jeres SRP. Det drejer sig om redegørelse, analyse og fortolkning, diskussion, vurdering og perspektivering + resumé.
Vi taler endvidere om det akademiske sprog og formalia. Derudover læser I i grupper to SRP'er, hvor I skal undersøge struktur og skrivehandlinger.
Fokus på akademisk skrivning.


BAGGRUNDSMATERIALE:
Læst om skrivehandlinger i Nehammer & Albinus: Skriv dig frem: redegørelse (pp. 89-90), analyse (pp. 94-95), fortolkning (pp. 98-99), diskussion (p. 107).

Upubliceret lærerproduceret powerpoints

I alt ca. 14 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 3.g.

Arbejdsformer:
Pararbejde, individuelt arbejde, klassediskussion og læreroplæg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Realisme og modernisme

Forløbet skal give et overblik over nogle af de væsentlige strømninger i det 20. århundredes litteratur. Der er gennem hele forløbet fokus på at diskutere begreberne realisme og modernisme.

Væsentlige ismer i den forbindelse:
- realisme
- modernisme
- futurisme
- ekspressionisme
- eksistentialisme
- nihilisme
- absurdisme


TEKSTER:
Edgar Degas: "L'Attente" (1879) (maleri) (1 side)
Pablo Picasso: "Les Demoiselle d'Avignon" (1907) (maleri) (1 side)
Henrik Pontoppidan: Uddrag af "Ilum Galgebakke" (1887) (1 side)
Hans Kirk: Uddrag af "De nye Tider" (1939) (1 side)
Klaus Høeck: "Se ind i digtet" (1997) (1 side)
James Joyce: Eveline (1914) (4 sider)
James Joyce: Uddrag af Ulysses (1920) (2 sider)
Johs. V. Jensen: Oktobernat (1898) (4 sider)
Johs. V. Jensen: Interferens (1906) (2 sider)
Filippo Marinetti: Futurismens manifest (1909) (3 sider)
Gerardo Dottori: Il Duce (1933) (maleri) (1 side)
Umberto Boccioni: Larmen fra gaden trænger ind i huset (1911) (maleri) (1 side)
Giacomo Balla: En hunds dynamik i snor (1912) (maleri) (1 side)
Bønnelycke: Gaden (1917) (2 sider) (futurisme)
Edvard Munch: Skriget (1893) (maleri) (1 side)
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920) (2 sider) (æstetisk ekspressionisme)
R. Broby-Johansen: BLOD - 6. værklæsning (1922) (20 sider) (tysk ekspressionisme)
Pär Lagerkvist: Ångest, ångest är min arvedel (1916) (1 side)
Kafka: Foran loven (1935) (eksistentialisme) (2 sider)
Tom Kristensen: Angst (1930) (1 side)
Tove Ditlevsen: Angst (1939) (1 side)
Martin A. Hansen: Paradisæblerne (1953) (eksistentialisme) (6 sider)
Peter Seeberg: Hullet (1962) (eksistentialisme) (8 sider)

Supplerende litteratur:
Auring, Steffen og Erik Svendsen: Realismer - modernismer, Systime, 2010, s. 7-25 (18 sider)

Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime, 2012-13, s. 272-273 + s. 287-291 (7 sider)

Gerd Lütken og Johannes Fibiger: Udsat - en bog om eksistentialisme (2002), s. 15-19 (5 sider)

Martinov, Niels: Kunstrevolutionen i mellemkrigstiden (1990), s. 63-71 (8 sider)

Kjær, Barbara m.fl.): Litteraturhistorien på langs og på tværs om Heretica og Heretica-modernisme (3 sider)

I alt svarende til ca. 105 sider

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestoffet er:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– kanonforfattere: Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Tom Kristensen, Martin A. Hansen og Peter Seeberg
– svensk tekst på originalsprog
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman, digtsamling og dokumentarfilm skal være repræsenteret. Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst.

Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Grønland - Kalaallit Nunaat

I dette korte forløb skal vi repetere kortfilm (og introduceres til lidt nye begreber og teori herom) og analyse af taler og dokumentar.
Vi kredser om Grønland og læser uddrag af Niviaq Korneliussens Blomsterdalen + ser dokumentaren SUME - lyden af en revolution, der handler om grønlændernes egen selvforståelse og kolonimagten Danmark. På den måde får vi også repeteret analyse af dokumentarer.
Vi skal desuden se forestillingen "Det vandrende menneske" på Nordatlantens Brygge. Før forestillingen skal vi høre et foredrag, hvor instruktør Lotte Faarup fortæller om kunstneriske, etiske og politiske overvejelser i forbindelse med skabelsen af ”Det vandrende menneske”. Vi kommer bl.a. rundt om temaerne: privilegieblindhed, cirkulære dramaturgier, forvaltning af andres historier, ansvaret for at bryde undertrykkelse samt det at skabe et teatermanuskript på en kollektiv basis.
I forbindelse med arbejdet med Ivalu introduceres eleverne til postkolonialisme.

Dario Faus Papa er vist som et eksempel på kortfilmsformatet "Slice of life" og Martin de Turahs "Color Me" som et eksempel på den eksperimenterende kortfilm.

TEKSTER:
Anders Walther: Ivalu (2023)
Niviaq Korneliussen: Uddrag af Blomsterdalen (2021)
Niviaq Korneliussens tale ved uddelingen af Nordisk Råds Litteraturpris (2021)
Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets afslutningsdebat (29. maj 2024)
Inuk Silis Høegh: SUME - lyden af en revolution (2014)
Lotte Faarup: Det vandrende menneske (2025)

SUPPLERENDE TEKSTER:
Dario Fau: Papa, YouTube, 2023
Martin de Thurah: Color Me, Ekkofilm.dk, 2020

Supplerende litteratur:
Thor Gustafsson, Rasmus Urup Kjeldsen og Anders Hedegaard Kristiansen: Litteratur med udsyn, bind 2, afsnittene om Grønland og postkolonialisme (eleverne har blot set et powerpoint lavet ud fra denne bog)

Om kortfilm og Ivalu fra bogen SHORTS af Dorte Granild og Mette Wolfhagen, s. 11-22 (eleverne har kun set et powerpoint som beskriver de omtalte sider)

Ole Shultz: Håndbog til dansk om retorik og kommunikation

Peter Madsen og Erik Svendsen: Medier - om filmiske virkemidler


I alt svarende til ca. 200 sider

Nye begreber til kortfilm:
- Plot-point-modellen eller tre-akter-modellen
- Unity/enhed, karakterfremstilling og særlige slutninger (om kortfilm), herunder kort om Raskins 7 parametre
- Den klassiske fortællende kortfilm, Slice-of-life-kortfilmen og den eksperimenterende kortfilm og hybrider heraf.


FAGLIGE MÅL I FOKUS:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund


Kernestoffet er:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– kommunikationsanalyse


Arbejdsformer:
Pararbejde, gruppearbejde, læreroplæg, klassediskussion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer