|
Titel
5
|
Demokrati og retorik – i praksis og til debat
Demokrati og retorik – i praksis og til debat
I dette forløb vil vi undersøge sammenhængen mellem en central antik genre – retorikken – og en styreform – det athenske demokrati i klassisk tid. Som kernetekster vil vi dels tage én af Lysias’ taler til de athenske domstole, en forsvarstale i en drabssag, der også illustrerer centrale aspekter af athenske kønsforhold og familiestrukturer, dels et uddrag fra historikeren Herodot, hvor demokrati og alternative styreformer bogstaveligt talt sættes til debat.
Vi vil undersøge antik retorik på dens egne præmisser – dens centrale begreber og den metodik, der efterhånden sammenfattes til „det retoriske system”. Vi vil desuden undersøge, hvad der kendetegner netop Lysias som retoriker og hvordan han er blevet læst af eftertiden, og vil drøfte, hvordan han udnytter stilistiske og retoriske virkemidler i sin ethopoiía.
Efter at have arbejdet med Lysias vil vi læse et kort uddrag fra historikeren Herodot, nemlig fortælllingen om den såkaldte „persiske forfatningsdebat”, og vil se, hvordan denne debat, der henlægges til Perserriget i det foregående århundrede, i virkeligheden taler lige ind i athenske og bredere græske diskussioner af forskellige styreformer i forfatterens egen samtid. Dette vil også bygge bro til et efterfølgende forløb, hvor vi vil arbejde med forfatteren Xenofon som samtidshistoriker.
Undervejs i forløbet vil vi stifte bekendtskab med væsentlige sider af det athenske demokrati, med fokus på forskelle mellem det antikke direkte demokrati og det moderne repræsentative. Vi vil drøfte, hvorvidt moderne demokrati lever op til antikke kriterier for demokratiet, og om moderne styreformer ville kunne demokratiseres yderligere med inspiration fra antikken.
Med hensyn til den daglige undervisning vil vi i dette også forløb også gå fra at benytte begynderhæftet ἐπί som grammatik og introduceres til ΒΑΣΙΣ, som vi vil benytte som grundbog fremover.
Relevante faglige mål fra læreplanen (citat i uddrag)
Eleverne skal kunne:
― oplæse og oversætte ubearbejdede græske originaltekster med brug af fagets hjælpemidler
― analysere og fortolke græske tekster og monumenter i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekst og perspektivere dem i forhold til såvel antik som senere kultur
― identificere, forklare og forholde sig til væsentlige værdier, begreber og tanker i antikken
― vurdere oversættelser ud fra sammenligning med den græske originaltekst
― anvende viden om græsk morfologi, syntaks og semantik til at beskrive og analysere græsk, især attisk
― gøre rede for og reflektere over forskelle mellem græsk og elevernes andre sprog, herunder dansk
― overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i senere kultur
― udnytte deres viden om det græske sprog til at genkende og forklare fremmedord, låneord, oversættelseslån og videnskabelige fagbegreber i øvrigt.
Relevante kernestofbestemmelser fra læreplanen (citat i uddrag)
Kernestoffet er:
― græske originaltekster fra oldtiden. Hovedvægten lægges på klassisk tid. Homer og Platon skal være repræsenteret
― oversatte tekster fra den græske og romerske oldtid. Hovedvægten lægges på klassisk tid
― græsk ordforråd, morfologi, syntaks, sproghistorie, semantik og stilistik
― centrale græske begreber inden for filosofi, politik, retorik og historie
― væsentlige sider af græsk litteratur, historie og kulturhistorie og deres betydning i senere kultur.
PENSUM
GRÆSK TEKST
Statarisk:
Lysias, 1. tale, afsnit 9-13, 23-26 (udg. K. Hude OCT , som gengivet i A. K. Jensen, Græsk – Her og Nu, 2022).
Herodot, 3, 80, stk. 2-3 og 5-6 (udg. N. G. Wilson, OCT 2015)
Kursorisk
Lysias, 1. tale, afsnit 16-17 (læst efter samme udgave).
Herodot, 3, 80-82 (læst efter samme udgave).
Omfang af græske tekster: 5 s.
ØVRIGT MATERIALE
Antik tekst i oversættelse
Lysias, 1. tale („Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes”), oversat af M. H. Hansen (1980).
Lysias, 24. tale, afsnit 1-7 („Om ikke at give invaliden statsunderstøttelse”), oversat af M. H. Hansen (1980).
Herodot, Historier, 3, 80-87, oversat af Th. Hastrup & L. Hjortsø (1979).
Aristoteles, Retorikken, 1, 2, 1-8, oversat af Th. Hastrup (1983).
Dionysios fra Halikarnassos, „En vurdering af Lysias’ stil”, 1-20, De gamle talere, oversat af Chr. G. Tortzen (2004).
Perspektivtekst
F. Savater, uddrag af Den politiske brødrister (1994).
Baggrundsstof
B. Andreasen & J. R. Poulsen, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab (2012), s. 61-71.
M. H. Hansen, „Kommentar til talen om drabet på Eratosthenes”, Lysias’ taler (1980), s. 95-101.
M. H. Hansen, Demokratiets historie fra oldtid til nutid (2012), s. 23-28 og 35.
A. K. Jensen, Græsk – Her og Nu (2022), s. 165-168.
Chr. G. Tortzen, ΒΑΣΙΣ. Græsk grammatik for begyndere, 3. udg. (2017).
Omfang øvrigt materiale: 50 s.
|