Holdet 2022 GV/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Geovidenskab A
Lærer(e) Andreas Lemark, Marie Habekost Nielsen
Hold 2022 GV/z (1z GV, 2z GV, 3z GV)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vejret i Danmark
Titel 2 Danmarks Energiproduktion
Titel 3 Vandet i åen
Titel 4 Satellitter og remotesensing
Titel 5 Istid, landskab, materiale, proces og tid
Titel 6 Bjergarter, vulkaner og jordskælv
Titel 7 De danske kyster
Titel 8 Kerner, radioaktivet og datering
Titel 9 Ellære og elektriske kredsløb
Titel 10 Vand i byer, på land og i grundvand
Titel 11 Kraft, gravitation og gnidning
Titel 12 Klimasystemer og havstrømme
Titel 13 Det tidlige Univers og Solsystemets historie
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vejret i Danmark

Introduktion til kraftbegrebet, tryk og opdrift. Krafter som vektorer.

Visualisering og beregninger på corioliskraften og den geostrofe vind.
Udledning af Arkimedes lov.
Beskrivelse af atmosfærisk tryk og beregninger på vejrballoner.

Det globale vindsystem, luftfugtighed og dugpunktskurven, adiabatisk afkøling, nedbørsdannelse (Konvektion-, front- og stigningsnedbør), luftmassevejr, vejret i Danmark. Klima-plantebælter

I dette forløb bygger vi videre på NV:
Bølgelængder og det elektromagnetiske spektrum, Strålingsintensitet og strålingsvinkler, strålingsbalancen, drivhuseffekt og albedo, Planck-kurver og Wiens forskydningslov.
Kyst og fastlandsklima og varmefylde

Empiriske arbejde
Måling opvarmning og afkøling af sand og vand (NV)
Bestemmelse af kyst og fastlandsklima udfra hydrotermfigurer (NV)
Måling af strålingsbalancen lokalt (NV)
Albedoforsøg med sort og hvid dåse (NV)

Måling af specifik varmekapacitet på en sten
Simuleringer og småforsøg med tryk, densitet og opdrift i væsker og gasser.
Beregninger  på vejrballoner
Måling af fugtighed.
Empiriske øvelser - Vejrkort 500hPakort, Luftmassevejranalyse, klimaplantebælteopgave og Nedbørsmønstre i Danmark (hydrotermfigurer) og adiabatisk afkøling (exceløvelse)

Mappen med materiale til dette forløb hedder Det danske vejr
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve tryk og opdrift 16-03-2023
Vejropgave 03-05-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmarks Energiproduktion

I forløbet arbejder vi med
Energi (E), effekt (P), varmefylde (c), brændværdi (L), nyttevirkning (η) og energikvalitet.

Mekanisk energi: Potentiel og kinetisk: Vindenergi og vandenergi i Danmark og ved Rådvad Mølle.

Vind, vindprofiler, ruhed, vindroser, opstillingskrav til vindmøller
Oplagring i brintbrændselsceller

Kemisk energi: Brint og fossile brændstoffer
* Hvorfor udvinde Olie, Oliedannelse herunder sedimentærebjergarter, oliebjergarter, fælder, Seismiske profiler, Olieudvinding og produktion
Olieforbrug, miljø og klimakonsekvenser, samfundsudvikling - reserve/ressource. Kulstofskredsløb og kort om CCS

Empirisk arbejde
Varmefyldeforsøg?
Q-gis øvelser i forbindelse med placering af vindmøller og solceller i Danmark i forhold til vindhastighedskort.
Skolegisøvelse med præcisplacering i Gribskov, Assens og Varde
Feltmåling af vindhastigheder i byen
Besøg på DTU Vind

Undersøgelser af energiforbrug/produktion/reserver for forskellige energityper på baggrund af BP-ppt

Observation af sedimenter og sedimentære bjergarter med relevans for oliebjergarter (håndstykker og på byvandring)
Modelforsøg olie dannelse (sand, olie, kapsel, vand)
Måling og bestemmelse af kridts porøsitet og skifers densitet og deraf afledt porøsitet.
Observation af permeabilitet/infiltration i kridt og skifer, sand og ler
Arbejde med seismisk profil i forhold til olieudvinding i det sydlige England

Mappen med materiale på drev hedder Danmarks energiproduktion
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vandet i åen

I forløbet har vi arbejdet med og talt om følgende begreber og processer

Åens topografiske opland
Vandbalancen i oplandet, N=F+Ao +Au + dR
Vandføringen i åen, målt
Åens form - Naturlig og påvirket af mennesket
Vandkraft - Potentiel energi
Infiltration i jordtyper.

Empirisk arbejde:
* Afgræsning af opland via højdekurve analyse (analogkort)
* Opmåling af opland og beregning af vandføring via afstrømningskort og opmålingsopland i Gudenåen og Mølleåen (undersøgelse udført i Q-gis).
* Fælles analyse af sammenhæng mellem vandbalancen og vandføringen (på tavlen)
*Undersøgelse af virtuelleboringer i geoatlas live.
*Forsøg nedsvining af vand i to jordtyper.

* Måling af vandføring og beregning af vandkraft i Mølleåen ved Brede
* Sattelitbillede analyse i Q-gis af ændringerne ved GERD, Nilen før og efter åbeningen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Satellitter og remotesensing

Bohrs atommodel
Det elektromagnetiske spektrum
Stråling - emission, transmission, absorption og refleksion
Spektralsignatur, falske farvebilleder, NDVI-indeks med flere
Banebevægelser.

Empiriske arbejde
Arbejde med Sentinel 2 data i EIO browseren.
Optisk gitter

Forløbet hedder på drev stråling og remote sensing
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Istid, landskab, materiale, proces og tid

Felttur til Odsherred.
* Hvilke landskaber har isen efterladt, hvordan kan vi genkende dem i felten, på kort og på højdeprofiler
* Hvilke jordtyper/egenskaber er knyttet til landskaberne
* Hvordan ved vi hvor isen kom fra
* Hvordan bevæger isen sig egentlig og hvad indeholder isen - Iskerner med Isotoper og andet godt fra atmosfæren. Hvilke oplysninger kan vi få?
* Klimaændringer på forskellig tidsskalaer, herunder effekter af Jordens bevægelse, milankovitch

SRO

Forløbsmaterialerne kan findes på drev under mapperne
istid og glaciale landskaber
Isostasi eksempler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Bjergarter, vulkaner og jordskælv

I dette forløb har I arbejdet med:
Mineraler, magmatiske og metamorfe bjergarter. Sedimentærer bjergarter har vi arbejde vi med f.eks. olieforløbet - og så på travertin i Paestum.

Pladegrænser, vulkantyper, magmaopsmeltning og viskositet, herunder Stokes lov. Vulkanudbrud, VEI, udbrudsprodukter, bradyseisme og Furmaroler (Studieturen)

Seismiske bølger, refraktion og reflekstionsseismik, jordskælv, triangulering (lokalisering af jordskælvs epicentre)

Pladehastigheder - palæomagnetisme og GPS målinger.

Dannelse af hydrotermale malme og placere.

Empirisk arbejde:
Identifikation af mineraler
Klassifikation af magmatiske og metamorfe bjergarter
Besøgt Vesuv og Söderåsen
Klassifikation af magmatiske og metamorfebjergarter
Pladegrænseanalyse med indhentning af jordskælvsdata fra USGS
Beregninger på refraktion og reflektionsseismik og lokalisering af jordskælv.
Måling af viskositet - Stokes lov
Pladehastighedsbestemmelse ved Palæomagnetisme
Pladegrænse og hastighedsbestemmelse med GPS-data
Præsentationer  i Napoli om: Vesuv, Campri flegri, Tuff, pimpsten, pyroklastiske strømme, bradyseisme, fumaroler og Travertin.
Præsentation om metalmalme i en smartphone.

Mapperne med materiale på drev hedder:
Geologi. Mappen har en del undermapper
Samt studietursmateriale
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 De danske kyster

I dette forløb har vi arbejdet med at klassificerer og analysere forskellige kyster og bølgenes påvirkning af kysterne

- I har arbejdet med klimaatlasset (GIS), Globalvindatlas og google earth, for at finde det friestræk og dominerende vind energi retning samt. Dette har har i gjort for at kunne vurdere om i var på en høj eller lavenergikyst
I har opmålt strandplaner og kystprofiler,
- I har set på brændingsdybder udfra bølgehøjde og på langsgående transport udfra fænomener som bølgeindfaldsvinkel, luvside akkumulation og læside erosion
- mekanik, hastighed acceleration og kræfter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kerner, radioaktivet og datering




Relativ datering og begreber knyttet hertil

- opgaver på papir idt relativ datering'
- Observationer Møns klint og Stevns klint
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mekanik 23-05-2024
Rapport radioaktivitet 06-09-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Vand i byer, på land og i grundvand

I dette forløb har I arbejdet med
Vandets kredsløb, grundvandsdannelse og forurening med salt og Nitrat
Grundvandsstrømninger herunder isopotentialelinje, Darcyhastighed, porevandshastighed  og stoftransport
Retention af sorberende stoffer
LAR anlæg og vandet i byer.


I har lavet øvelser med Darcy kolloner og regnet på forureningstransport
I har lavet Wenner måling og hammerseismik
Vi har besøgt HOFORs besøgscenter
I har set på empiriske data for forurening i Danmark
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Resistivitetsforsøg 07-11-2024
Journal Darcy 28-11-2024
Eksamenssæt 2 06-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer