Holdet 2022 HI/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Therese Bache
Hold 2022 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Romerriget
Titel 3 DHO
Titel 4 Mellem erindring og glemsel - vikingetiden
Titel 5 Demokratihistorie
Titel 6 Demokrati på Museum - Chile
Titel 7 Dansk Vestindien
Titel 8 Den kolde krig
Titel 9 Israel - Palæstina
Titel 10 Folkedrabet i Rwanda
Titel 11 Lange linjer
Titel 12 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Introduktion til faget historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Romerriget

Forløbet giver en bred introduktion til følgende forhold ved Romerrigets historie:
- de lange linjer i Roms/Romerrigets historie fra myten om Romulus og Remus (753 fvt) - det vestromerske riges undergang (476 e.v.t)
- republikken som politisk system
- overgangen til kejsertiden med fokus på Cæsars vej til magten, Augustus og Pax Romana
- slægt, morale og slavesamfundet
- arven fra Rom

Kernestof
̶ hovedlinjer i Europas historie i antikken
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiefaglige teorier og metoder.

PENSUM:
Steg, Kristian Jepsen: "På sporet af Romerriget" Lindhardt og Ringhof s. 7-21 + 28 - 57+ 60 - 74 + 80 - 86 + 97 - 113.

Herunder følgende kilder udgivet i "På sporet af Romerriget":
- Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus
- Julius Cæsar: Gallerkrigen
- Julius Cæsar: Borgerkrigen
- Sveton: Vurdering af Cæsar
- Sveton: Drabet på Cæsar
- Primaporta-statuen (Billede)
- Augustus: Mine bedrifter
- Tacitus: Vurdering af Augustus' styre
- Sveton: Caligulas sindssygdom
- Sveton: Om kejser Claudius' grusomhed
- Tacitus: Agricola
- Aristides: Tale til Rom
- Varro: Om landbrugets slaver
- Cato om slaverationer
- Seneca: Om slaveri
- Plinius den Yngre: Mordet på en senator
- Seneca til middagsforestilling
- Martin Zimmermann: Om nutidens moralske syn på gladiatorkampe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO

Forløbet er et tværfagligt forløb mellem Dansk og historie, som afsluttes med DHO-opgave. I forløbet er der fokus på perioden omkring det moderne gennembrud, og i særlig grad:
- sædelighedsfejden/debatten om borgerskabets seksualmorale
- social ulighed i byerne/arbejderklassens levevilkår.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.


PENSUM:
Kilder:
- Elisabeth Grundtvigs foredrag (1887) "Nutidens sædelige lighedskrav" (uddrag)
- Georg Brandes indlæg i Politiken (1887) "Engle" (uddrag)
- Luis Pios (1871): "Om fabrikarbejdere"
- J.C. Holcks (1869): ”Om Godgjørenhed og frivilligt Fattigvæsen i Kjøbenhavn” (uddrag fra bog)
- fem forskellige tabeller over samfundudviklingen i 1800-1900. Fra Kühle, Ebbe: Danmark, Historie, Samfund, Gyldendal, 2000 s. 92-93

Fremstillinger mv:
- Frederiksen, Peter m.fl: Grundbog til Danmarkshistorien (Systime 2012) s. 290-292
- Holst, Nina og Kjeld Sørensen: Dansk og Historie (Columbus 2018) uddrag fra s. 129-146
- Bønnelycke, Cecilie: ” Kampen om seksualiteten går langt forud for både rødstrømper og #MeToo”, videnskab.dk, 2018
- Koefoed, Nina: Fattighjælp og tab af rettigheder 1849-1933 - fra Grundlov til Socialreform, fra: Danmarkshistorien.dk, 2016://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fattighjaelp-og-tab-af-rettigheder-fra-grundlov-til-socialreform-1849-1933
- Dupont Larsen, Brian og Adam Lund Madsen: DHO - en skriveguide (Gyldendal 2018) s. 36-39
- DR-programmet 1800-tallet på Vrangen afsnit 7
Derudover besøg og undervisning på Arbejdermuseets udstilling om arbejderfamiliers hverdag, fritid og arbejdsliv i begyndelsen af det 20. århundrede.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mellem erindring og glemsel - vikingetiden

I forløbet er der fokus på vikingetiden med en erindringshistorisk blik. Klassen har arbejdet projektbaseret med at danne sig et overblik over følgende temaer om Vikingetiden: (Landsby)samfund i Vikingetiden, togterne og vikingeskibene, omverdenens syn på "vikingerne", kongemagt i vikingetiden, religion i vikingetiden. Derefter har klassen arbejdet særligt med to erindringseksplosioner: 1800-tallet og i dag. Herunder er følgende temaer behandlet:
Følgende temaer er blevet behandlet:
- vikingetidens rolle for dansk selvforståelse og identitet
- kommerciel historiebrug og reenactment
- synkron historiografi med fokus på Danmarks Ringborge
- Jellingestenene som erindringssted og de skiftende fortolkninger af stedet

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


PENSUM:

Fremstillinger:
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2. udgave) s. 10-19 + 26-50.
- Sindbæk, Søren/danmarkshistorien.dk: Vikingetiden 790 - 1050 (foredragsfilm):  https://auinstallation47.cs.au.dk/open-online-course/lektioner/lektion-1-vikingetiden-790-1050
- Læst i uddrag/fordelt på grupper i forbindelse med projektarbejde: Nationalmuseet: Vinkler på Vikingetiden. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf
- DR programmet (2023) "Gåden om Thyra"

Kilder:
- DR program (2023): "Togtet - Vikingernes store drømme" (episode1) https://www.dr.dk/drtv/se/togtet_-vikingernes-store-droemme_378819
- Oehlenschläger, Adam (1819) "der er et yndigt land" https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/der-er-et-yndigt-land-af-adam-oehlenschlaeger-1819
- Rasmussen, (2018) "Higher Ground" (Danmarks optræden ved Eurovision Song Contest 2018): https://www.youtube.com/watch?v=XeraDSzu0nw
- Jørgensen, Tom (2021): Nyskabende, imponerende og øjenåbnende udstilling om vikingerne på Nationalmuseet. Jyllands-Posten 27. juni 2021.
- Den danske UNESCO kommission (2023): "Fem danske ringborge optaget på UNESCO's Verdensarvsliste" https://www.unesco.dk/vores-arbejde/det-sker-i-unesco-danmark/unesco/2023/230918-ringborge-paa-verdensarvslisten


Derudover besøg på Nationalmuseet med en museumsanalyse af udstillingen "Togtet"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Demokratihistorie

I forløbet skal vi:
Have et indblik i hvordan styreformer - og særligt demokratiet som styreform - fungerer og forandrer sig. Vi skal derfor arbejde med følgende problemstillinger/spørgsmål:
- hvad er et demokrati?
- hvordan har synet på demokrati ændret sig gennem historien?
- hvordan kan overgang fra en anden styreform til demokrati foregå?
- hvad kan udfordre et demokrati, og hvornår er demokratiet skrøbeligt?

Vi skal arbejde med følgende perioder og områder af historien:
- Hovedlinjer i Danmarks og Europas historie med vægt på overgangene til demokrati
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Vi skal arbejde med fem cases (nedslag i historien):
- demokratiet i det antikke Grækenland
- oplysningstiden og den franske revolution
- den danske demokratiseringsproces med vægt på overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki
-årsagerne til at det tyske demokrati udfordres og afløses af diktatur i 1930'erne
- besættelsestiden i Danmark
- forskelle og ligheder mellem demokratiets udfordringer i dag og 1930'erne.

Pensum:
Kilder:
- Perikles Gravtale (uddrag) fra Frederiksen, Peter mfl: Grundbog til Historie 1 (systime 2000) s. 59-61
- Den gamle Oligark (uddrag) fra Frederiksen, Peter mfl: Grundbog til Historie 1 (systime 2000) s. 61-63
-Xenofon om opdragelse af drenge i Sparta i Bryld, Carl Johan: Verden før 1914 (Systime 2008) s. 17
- Den franske menneskerettighedserklæring(1789) i uddrag. fra Hassing, Anders "da demokratiet blev opfundet og genopfundet" (NATMUS 2011) s. 26
- Borgerrepræsentanternes adresse og Kong Frederik 7. svar d. 20. og 21. marts 1848
- Bemyndigelsesloven - 24. marts 1933 (uddrag) fra Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til historie 2 (systime) s 259-260
- Nürnberglovene - 15. september 1935 (uddrag) fra Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til historie 2 (systime) s. 269.

Fremstillinger mm:
- Hassing, Anders: "Da demokratiet blev opfundet og genopfundet" (NatMus: 2011) s. 7-13 + 16-29.
- Bryld, Carl Johan: Verden før 1914 (Systime 2008) s. 16-18
- Jensen, Poul Steiner mfl: Grundbog til Danmarkshistorien (Systime) s. 133-137
- "1915 - demokrati og valgret - historien om de syv F'er" Film fra danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer
- Artikel fra danmarkshistorien.dk "kvindelig valgret 1849-1915": https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindelig-valgret-1849-1915
- Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til historie 2 (systime) s. 239-242
- Uddrag af DR-program: "Historien om Danmark - Velfærd og kold krig" (tidspunkt i programmet: fra 08.08 - 17.23), som handler om rationering, sabotage, folkestrejke og Danmarks befrielse
- Artikel fra Zetland: Tør du se, hvor mange mennesker der har mistet troen på demokratiet?
(Christian Foldager, Zetland, 19.09.17)
- Artikel fra danmarkshistorien.dk "Begrebshistorie - hvad er det?": https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/begrebshistorie-hvad-er-det

Derudover besøg på Frihedsmuseet og analyse af museets udstilling om besættelsestiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Demokrati på Museum - Chile

Tværfagligt samarbejde med Spansk A hvor eleverne har arbejdet med med at lave en museumsudstilling om Chiles kamp for demokrati i 1980'erne.
Det tværfaglige forløb indgår som et element i forløbet om demokratihistorie.

Faglige mål:
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dansk Vestindien

I forløbet er der fokus på Danmarks fortid som kolonimagt i Dansk Vestindien. Der arbejdes i særlig grad med kolonistyrets konsekvenser for de slavegjorte og med det menneskesyn, som slaveri og udnyttelse understøttede. Begivenhederne omkring slaveriets ophævelse i 1848 undersøges erindringshistorisk, hvor der arbejdes med forandringer i historiesynet og debatten om dansk kolonihistorie.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra dansk kolonitid
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Pensum:

Fremstillinger:
Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestinden - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, 2016 s. 21-31 + 39-47 + 49-67 + 69-72 + 81 - 98.

Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2. udgave), Columbus 2020 Uddrag fra  s. 76 + 78-79 + 84-89

Jørgensen, Helle: Myte: var Danmark det første land der ophævede slaveriet? Udgivet på danmarkshistorien.dk https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/myte-var-danmark-det-foerste-land-der-ophaevede-slaveriet

Brimnes, Niels Den blomstrende hovedstad - kolonier og kolonihandel i København i slutningen af 1700-tallet. Udgivet på danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-blomstrende-hovedstad-kolonier-og-kolonihandel-i-koebenhavn-i-slutningen-af-1700-tallet

Kilder:
Uddrag fra Johan Reimert Haagensen: Beskrivelse over Eilandet, St. Croix, America og Vest-Indien. 1758 https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-22/

Uddrag fra Carl Linnaeus: Systema Naturae. 10. udgave 1758. https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-13/

Et middagsselskab på Fort Christiansborg, akvarel af den franske prins Philippe, Dansk Guinea, 1843 (side 28 i Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestinden - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, 2016).

Tabel over tabstal på Mellempassagen: http://www.his2rie.dk/boeger/dansk-vestindien/skibstabel-arbejdsspoergsmaal-til-kapitel-2/

Johnny Newcome in love in the west indies. Tegneserie af William Holland, 1843 (side 44-45 i Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestinden - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, 2016).

Uddrag fra Roger Hill: Clear de Road. A Virgin Islands History textbook. US Virgin Islands Department of Conservation and Cultural Affairs, Bureau of Libraries, Museums and Archeological Services, 1983, side 89-96. https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-29/

David, C.N.: "Vestindien" udgivet i Fædrelandet august 1848.  (side 92-93 i Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestinden - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, 2016)

Uddrag fra daværende Statsminister (og medlem af Venstre) Lars Løkke Rasmussens Nytårstale, 1. januar 2017 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-lars-loekke-rasmussens-nytaarstale-1-januar-2017

Blogindlæg på arbejderen.dk skrevet af Nikolaj Villumsen (medlem af Enhedslisten, og på daværende tidspunkt medlem af Folketinget) 29. marts 2017. https://arkiv.arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/nikolaj-villumsen/sig-undskyld-og-f%C3%B8lg-op-med-handling

"Viften", spillefilm, Frederikke Aspöck (2023). Tilgængelig på mitCFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Den kolde krig

I forløbet er der arbejdet med den kolde krigs ideologiske grundlag og magtpolitiske dynamikker mellem USA og Sovjet. I forløbet har der været et særligt fokus på etableringen af de to tyske stater, hvordan de udviklede sig forskelligt under de to forskellige politiske systemer, og genforeningen ved Berlinmurens fald. I forløbet er der endvidere arbejdet med paralleller til aktuelle konflikter med særligt fokus på Ruslands krig i Ukraine.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie i det 20. århundrede
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ Globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder.

PENSUM:

Fremstillinger:
Bryld, Carl Johan: Verden efter 1914 s. 149-157 + 169-178
Olsen, Knud Ryg mfl: Grundbog til historie - fra den kolde krig til globalisering s. 74-77 + 129-130
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3 s. 213-214 + 217 - 222
Strand, Mathias: På sporet af den kolde krig s. 104 - 106 + 113 - 118
Farbøl, Rosanna - Danmarkshistorien.dk: Den kolde krig i Danmark (film): https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-kolde-krig-i-danmark

Kilder:
- Churchill, Winston (1946) "Jerntæppet". I Olsen, Knud Ryg mfl: Grundbog til historie - fra den kolde krig til globalisering s. 38
- Kennan, George (1946) "Om Sovjetunionens politik" I Bryld, Carl Johan: Verden efter 1914
- Novikov, Nikolai (1946) "Om USAs politik" I Bryld, Carl Johan: Verden efter 1914
- Marshall, George (1947) Tale på Harvard University d. 5. juni 1947. I Sv.Å. Bay: Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955, s. 62-67
- Molotov, Vjatjeslav (1947) Tale på Pariskonferencen d. 2. juli 1947. I Sv.Å. Bay: Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955, s. 62-67
- Ulbricht, Walther (1958): "Det socialistiske menneske". i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 3 s 217
- Gallup Statistik 1959: "Status på Danskernes holdning til medlemsskabet af NATO". På danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1959-status-paa-danskernes-holdning-til-medlemskabet-af-nato
- Gallup Statistik 1961: International undersøgelse om magtbalance mellem Øst og Vest. På danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1961-international-undersoegelse-om-magtbalance-mellem-oest-og-vest
- Fukuyama, Francis: "1989 - historien er slut". I Bryld & Haue: Kilder til den nye verden. Systime 1997, nr. 80

Derudover den tyske spillefilmen: Flugten fra Østtyskland/Balloon. Michael Herbig 2019.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Israel - Palæstina

I forløbet arbejdes der med den historiske baggrund for Israel-Palæstina konflikten. Forløbet er kronologisk anlagt med start i slutningen af 1800-tallet og frem til vores samtid, hvor der er nedslag i følgende perioder og begivenheder:
- antisemitisme og det zionistiske projekt i slutningen af 1800-tallet
- Osmannerrigets sammenbrud og den britiske mandatperioden
- Holocaust
- Oprettelsen af staten Israel
- Seksdageskrigen
- Den første intifada
- fredsforhandlinger og Osloaftalen
- historiebrug med særligt fokus på spørgsmålet om bosættelser og Likud samt Hamas.

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra 1800-tallet til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser,
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ Globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


PENSUM:
- Mortensen, Henrik Wiwe; Israel - en stat i Mellemøsten. Systime 1. udgave (2014) s. 9-14 + sidste del af side 16 - 27 + 31 - 34 + 40 (nederst) - 43 + 50 (nederst) - 58 + 87 - 98 + 151 - 155 + 159 - 170.
- Artikel fra Danmarks nationalleksikon "Bykampe i Gazastriben 2008-2014": https://lex.dk/Bykampe_i_Gazastriben_2008-2014

Kilder:
Følgende kilder udgivet i "Israel - en stat i Mellemøsten":
- Baselprogrammet (1897)
- Peel-kommissionens forslag vedr. Palæstina (1937)
- Israels Uafhængighedserklæring (14. maj 1948)
- Stabschef Yitzhak Rabin om Seksdageskrigen (28. juni 1967)
- Foto fra den første Intifada (s. 151 i Israel - en stat i Mellemøsten)
- Uddrag fra Israel-info.dk om Bosættelser
- Uddrag fra Boykotisrael.dk om Bosættelser
- Uddrag fra Benjamin Netanyahus tale i FNs generalforsamling i 2015
- Uddrag fra Ismael Haniyehs tale i maj 2024

Derudover DR Horisont 14.11.2023: "Børnene bag Muren"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Folkedrabet i Rwanda

Formålet med forløbet er at forstå, undersøge og analysere begrebet "folkedrab" med fokus på folkedrabet i Rwanda i 1994.

Forløbet opridser historien bag definitionen af  selve begrebet "folkedrab" og undersøger landet Rwandas fortid som en europæisk koloni - samt de tidlige år som selvstændig nation. Årsagerne til folkedrabet analyseres med udgangspunkt i Gregory Stantons "10 stadier". FNs indsats i 1994, med general Roméo Dallaire i spidsen for UNAMIR, analyseres kildekritisk. Afslutningsvist trækker vi op til nutiden og diskuterer, hvordan Rwanda har håndteret tiden efter folkedrabet.

Kernestof:
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ Globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

PENSUM:

Kilder
- Dansk rejsebog fra 1957. Udgivet på his2rie.dk:https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-7/
- Præsident Kayibanda om hutuer og tutsier (1959) Udgivet på his2rie:https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-9/
- Romeo Dallaires Fax til FNs hovedkontor for fredsbevarende missioner i New York 11. januar 1994. tilgængelig på frontline :https://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/evil/warning/cable.html
- Gloriasses vidnesbyrd (tutsi der overlevede folkedrabet) udgivet af FN i 2009. Tilgængelig på his2rie: https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-23/
- DR Deadline 7. april 2019 (Interview med journalist og fotograf Jørn Stjerneklar). Tilgængelig på mitcfu.

Fremstillinger:
Severin, Morten: Folkedrabet i Rwanda (Frydenlund) s. 13-21 + 39-47 (udleveret i scan)

Artikler. fra folkedrab.dk:
- Statskup og hadefulde kampagner
- Habyarimanas styre 1973-1994
- Oprørshæren Rwandas Patriotiske Front
- Borgerkrig 1990-1994
- Krav om magtdeling 1980-1994
- Mediernes rolle i Rwanda
- Staton: Folkedrab som stadier
- Romeo Dallaire - alle valg har en pris
- Projekt ny Nation: "I dag er vi alle Rwandere"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Lange linjer

kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk
sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.

Pensum:
Smitt, Thorkil og Christian Vollmond. "Verdenshistorie 2" s. 207 - 226.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer