Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Gefion Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Tina Svane Boisen
|
|
Hold
|
2022 HI/h (1h HI, 2h HI, 3h HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Romerriget
Romerriget. Den kolossale rige, der i sin største udstrækning favnede hele Middelhavet, bliver i dette forløb belyst diakront, således eleverne lærer rigets kronologi at kende, samt synkront, hvor vi laver nedslag ved overgangen fra republik til kejserdømme. Et gennemgående fokus er hvordan arven fra Romerriget kommer til udtryk i nutiden, blandt andet politisk forstået.
Fremstilling og kilder (med i grundbogen):
På sporet af Romerriget, K. Steg, L&R, 2015, s.7-17,s. 19-21, s.29-57, 61-67, s.71-76, s.78-93, s.97-113.
Retfærdig krig, Livius I, 32
Film:
"Gladiator", Ridley Scott (2000) (supplerende stof)
"Cæsar - historiens største helte", DRKultur, 2010 (CFU) (Pensum)
Faglige mål
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
På sporet af Romerriget, Kristian Jepsen Steg; sider: 29-33, 39-43, 49-53, 61-64, 71-74, 81-86, 97-101, 111-113
-
Kom til tiden(!!) - det er en lang film:-)
-
Om Commodus: Commodus | Biography, Facts, Sister, & Death
-
(Politiken historie nr.11, slut) ikke lektier!
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Epidemierne historie
Formålet: Dette forløb har fokus på at skabe overblik og er et diakrontforløb med fokus på epidemier fra 'pest' i antikkens Athen til Aids i Afrika i nyere tid. Der var været særlig fokus på antikkens lægemiddelkunst og udvikling og afvikling af de tanker om humoral medicinen der var udbredt fra antikken og frem til 1800 tallet (og koleraen)
Med kronologisk fokus på epidemierne har klassen haft fokus på en epidemi/pandemi fra forskellige perioder, de har undersøgt særlige kendetegn ved sygdommen, samfundets og menneskets reaktion på sygdommen, og hvilke evt. forandringsprocesser sygdommen førte med sig. Klassen har haft fokus på epidemier i vestlig kulturkreds, men kopper i renæssancen har haft fokus på Mellem og Sydamerika, mens Aids epidemien fra 90erne og frem har haft fokus både på USA og på Afrika. Forløbet afsluttes med at eleverne selv som førstehåndsvidner skriver et kapitel om Corona-pandemien til fremtidens historiebog.
Vi besøger Musieon-museet som led i forløbet.
Centrale spørgsmål:
Hvilken stratificering var der i antikkens Athen?
Hvordan gik man fra religiøst syn på sygdom til et videnskabeligt i antikken?
Hvordan har synet på videnskab ændret sig fra antikken til middelalderen. Fra middelalderen til renæssancen og fra Renæssancen til idag?
Hvilket syn på krop, sundhed og sygdom har eksisteret fra antikken til idag?
Hvilken kontinuitet og brud har der været i reaktionen på epidemier gennem tiden?
Hvilke forskellige periodiseringsprincipper eksisterer der?
Hvordan påvirker globalisering udbredelsen af epidemier/pandemier?
Hvilke erindring om epidemierne er blevet brugt i forbindelse med debatten om Covid 19?
Hvilke problematikker er der ved at 'lære af historien' når det handler om epidemier?
Metode/teori:
Klassisk kildekritik
Periodiserings principper
Global historie
Historie som lærermester
Kernestof:
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Materialer:
Kilder/Primære tekster -
(kilderne findes i drev-mappe og her: https://derforhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132)
Thukydid, om pestepidemien i Athen, (ca. 400 f.v.t.)
Homer, Illiaden, (uddrag), (ca.700 f.v.t.)
Salme 91 er fra Salmernes bog i Det Gamle testamente
Uddrag af Boccaccios Dekameron (nedskrevet i 1349-52)
Kilde til kopper:
HISTORY OF THE INDIANS OF NEW SPAIN AF TORIBIO MOTOLINIA (1541)
KOBBERSTIK AF THEODORE DE BRY FRA REJSEBOGEN ’REJSER I ØST OG VESTINDIEN’. (1594)
DIEGO RIVERAS MURMALERI ’DEN SPANSKE EROBRING AF AZTEKERNE’ (1935)
Kilder til kolera:
HANS BRØCHNERS BREV (1853)
KAPELLAN VED TRINITATIS KIRKE, FREDERIK HAMMERICH (1882)
UDDRAG FRA CHARLES CHRISTIAN KJÆRS (1838-1897) DAGBOG
Kilder til Den spanske syge:
ARTIKEL I AVISEN NEW YORK POST D.27. JANUAR 1920
ERKLÆRING FRA DET AMERIKANSKE KRIGSMINISTERIUM 27.07.18
PRIVAT BREV FRA AMERIKANSK COLLEGESTUDERENDE (D. 10. 12.1918)
AIDS-kilde:
TAC plakat 2004
Fremstillinger/Sekundære tekster
Derfor historie, Teori og metode i brug, Kristian Iversen, Columbus 2023
Kapitel 2: Epidemiernes historie, s.36-95
Film
Danmarkhistorien på vrangen. Sygdomme gennem tiderne. DR 2020 (supplerende stof)
Medicinens historie, De magiske vacciner, DR2 2001 (supplerende stof)
AIDS pionererne, DR2 2014 (supplerende stof)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. DHO: 1800-tallet slutter
I vores DHO forløb undersøger vigtige tematikker i det danske samfund, der i gangsatte en udvikling frem mod det samfund vi har i dag. Vi ser nærmer på arbejderbevægelsen, der opstod i kølvandet på industrialiseringen og urbaniseringen - og blev det socialdemokratiske grundlag i det danske samfund. Desuden undersøger vi Sædelighedsfejden, der primært udspillede sig i borgerskabet, men som havde stor betydning for kvindebevægelsens opstart og indflydelse i samfundet.
I løbet af besøget er vi på Arbejdermuseet.
Dette forløb samles med Industrialiseringsforløbet til eksamen.
Materialer
Kilder (Primære tekster) - kilderne findes i drev-mappe
Tabeller over samfundsudviklingen 1800-1900 i Danmark
Grundtvig-klippet: Nutidens sædelige Lighedskrav.
Indledning til en Forhandling i Dansk Kvindesamfund, Elisabeth Grundtvig, 16de Marts 1887.
Georg Brandes: ”Arne Garborg”, i: Neergaard, N: Tilskueren (2. årgang, januar-udgaven),
P.G. Phillipsens Forlag, 1885
J.C. Holck: Værdigt og uværdigt trængende fattige i København, 1869
Fremstillinger (Sekundære tekster) - findes i drevmappe
Grundbog til Danmarkshistorien, Peter Frederiksen m.fl. Systime, s.292
Familieliv i Danmark, Anne Løkke m.fl., Systime 80, 83-85
Kuhle, Udviklingen i byerne, s.106-126
Videnskab.dk, Kampen om seksualiteten går langt forud for både rødstrømper og #MeToo, 1.november 2018 https://videnskab.dk/kultur-samfund/kampen-om-seksualiteten-gaar-langt-forud-for-baade-roedstroemper-og-metoo/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Vikingetiden_erindringshistorie
Vikingetiden. En periode i dansk historie, stort set alle danskere er bekendt med - men hvad gør netop denne periode særskilt i dansk historie? Vi tager afsæt i erindringshistoriens teorier om kollektiv erindring og erindringsfællesskaber. Herefter undersøger vi periodiseringsprincippet, for så at dykke ned i tidens samfund: handlen, togterne, samtidens gudeverden og overgangen til kristendommen samt skabelsen af en dansk stat.
Vi besøger særudstillingen "Togtet" på Nationalmuseet.
Kilder/Primære tekster:
Rigs vandring
Ibn Fadlan
Danelagen
Fremstillinger/Sekundære tekster:
Historieportalens kapitel om vikingetiden:
https://historieportalen.systime.dk/?id=130 (se drev)
Historien om Danmark_Vikingetiden_afsnit 3_DR (supplerende stof)
Danmarkshistorien - mellem erindring og glemsel, s.10-19, (s.45-54 (se slides om Erindringssteder i drev-mappe) Kristian Iversen, Columbus
Uddrag af "Vikings", HBO
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Folkedrabet i Rwanda
Vi bearbejder folkedrabet i Rwanda. Forløbet opstartes med spillefilmen "Hotel Rwanda", herefter præsenteres FNs folkedrabskonvention. Eleverne undersøger andre folkedrab i det 20.århundrede som forståelsesramme, hvis det er muligt.
I forløbet indgår bearbejdelse af imperialisme, ved vores undersøgelse af årsagerne til folkedrabet. Vi ser på selve forløbet og efterspillet i både Rwanda og omverdenen.
I forbindelse med efterspillet undersøger vi Rwandas "historiebrug".
Fremstillingen:
Folkedrabet i Rwanda, Morten Severin, Frydenlund 2021 s.13-21, (22-37 -metode: skimlæs),s.39-55, s.57-63, s.65-76, s.87-114, s.124-128.
Kilder:
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/
1: Lemkins definition af folkedrab
2: FNs folkedrdabskonvention
3: Leksikonartikel om Afrika, Salomonsens, 1893
7: Dansk rejsebog om etniske grupper i Rwanda (1957)
13: Paul Rusesabagina erindrer, hvorfor hans ven blev smidt ud af skolen i 1973 (2007)
44: Uddrag af tegneserie/undervisningsmateriale
Podcast:
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-10
Film:
Hotel Rwanda, Terry George, 2004 (supplerende stof)
Min nabo, min morder, fransk/amerikansk dokumentar 2009 (DR2) (supplerende stof)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Demokrati - fokus Frankrig
Demokrati en en essentiel Gefion-kompetence, og i dette forløb starter vi helt tilbage, hvor det hele startede: I Antikkens Athen for 2500 år siden. Så tager vi et kvantespring op til oplysningstidens Frankrig, hvor vi sætter os kort ind i rationalismens tankesæt og undersøger Den franske revolution og det efterfølgende terrorregime.DETTE ER FORLØBETS PRIMÆRE FOKUS Herefter ser vi på de følgende franske folkelige opstande på gaden i 1800-tallet, Paris 1968 og slutteligt "De gule vestes" aktioner. DETTE ER PERSPEKTIV.
NB: Forløbet munder ud i et fællesfagligt projekt med klassens andetsprog: Fransk - hvor klassen udarbejder deres eget museum som led i et fælles 2.g-projekt, hvor alle 2g´er laver et museum og der konkurreres om årgangens bedste museum. Projektets overordnede tema er "Demokrati på museum".
Kilder (Primære tekster)
Perikles gravtale
Den gamle oligark
Poster of the revolution: https://www.theparisreview.org/blog/2018/05/01/may-68-posters-of-the-revolution/
Fremstillinger (Sekundære tekster)
Anders Hassing: Da demokratiet blev opfundet - og genopfundet - tekstfil
Kristian Iversen, Derfor historie, teori og metode i brug, Columbus 2022, s.110-128, (s.128-134, 137-144 (se pptx)), s.144-159.
Karl Johan Bryld: Nye revolutioner - 1830 og 1848: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=426
Pariserkommunen: https://denstoredanske.lex.dk/Pariserkommunen_1871
The Paris Commune: A little-known revolution: https://www.youtube.com/watch?v=jWrnGZ_975I&ab_channel=FRANCE24English
https://lex.dk/Majrevolten
Ungdomsoprøret i ’68: Løb kammerat, den gamle verden er efter dig https://www.information.dk/mofo/ungdomsoproeret-68-loeb-kammerat-gamle-verden
Forfatter om De Gule Veste: De ikke-privilegeredes kamp mod eliten
https://fagbladet3f.dk/de-ikke-privilegeredes-kamp-mod-eliten/
De gule veste
https://faktalink.dk/emner/de-gule-veste
Dokumentar
Rædselsperioden, DR1 1989 (supplerende stof)
1968 - et dramatisk år, (supplerende stof)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7. Industrialiseringen - ultrakort
NB: Dette forløb sammenlæses med "1800-forløbet til eksamen)
Vi undersøger industrialiseringen uttrakort med afsæt i England og særligt fokus på de sociale og politiske forhold i Danmark. I denne sammenhæng ser vi på de politiske konsekvenser af industrialiseringen med fremkomsten af socialisme som ideologi.Der vil være et case-studie omkring fabrikken "Crome og Goldsmith" i Horsens i 1870´erne.
Slutteligt perspektiverer vi til USA med fokus på bygningen af den transatlantiske jernbane.
Kernestof:
Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme, Inge Adriansen m.fl., Gyldendal 2009: side 141-156.
Kilder:
Fabrikkerne kommer til Horsens, Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme, Inge Adriansen m.fl., Gyldendal 2009: side 161-167
Links:
Socialisme: https://faktalink.dk/socialisme
Film:
Den industrielle revolution - en ny verden skabes: Materielle verden, Dan Cruickshank, 2010 (supplerende stof)
Syv moderne vidundere: Skinner over prærien, 2004 (supplerende stof)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8. Den kolde krig
Fra afslutningen af anden verdenskrig og frem til Berlin-murens fald i 1989 var den vestlige hemisfære delt i en østblok og en vestblok. I dette forløb undersøger vi først nogle af årsagerne til denne opdeling, hvor vi studerer Trumann doktrinen, Churchills Jerntæppe-tale, Marshall-planen, NATOs oprettelse og østblokkens modsvar herpå: Warszawa-pagten.
Vi laver nedslag på Berlin-murens opførelse og Cuba-krisen. Cuba-krisen behandler vi gennem filmen "Thirteen Days", hvor vi forholder os til filmisk formidling af historien.
Forløbet indledes med en repetition af erindringshistorie - i denne sammenhæng undersøger eleverne deres egen families erindring om Den kolde krig.
Vi afslutter med et metodefokus, hvor vi undersøger historiesyn.
I februar måned var der fælles faglig studietur til Berlin sammen med samfundsfag, hvor vi som optakt til denne tur undersøgte Berlins afgørende rolle i Den kolde krig.(Ser særskildt uv.beskrivelse)
Kernestof (Sekundære tekster):
Verden efter 1914 i et dansk perspektiv, Carl-Johan Bryld, s.149-161, s. 165-178. Samt udvalgte sider om oplæg.
Danmarkshistorien - mellem erindring og glemsel, s.10-19, Kristian Iversen, Columbus (repetition fra forløbet om Vikingetiden)
Marshallplanen: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/marshall-planen-european-recovery-program/
Kilder (Primære tekster):
Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946
Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946
Præsident Trumans budskab til Kongressen d.12.marts 1947.
Grundlæggelsen af Komiform d.22.-23.sept. 1947
Den nord-atlantiske Pagt af 4.april 1949
Russisk memorandum, 1949
Two Sun in the Sunset, Pink Floyd, 1983
Jutlandia, Kim Larsen, 1986
Francis Fukuyama, End of history, 1989
Uffe Ellemann, om den kolde krigs afslutning, 2008
Film:
Thirteen Days, Roger Donaldson, 2000 (supplerende stof)
Oprør 1989, Farvel kammerater, tysk dokumentar 2011. (supplerende stof)
2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
9. Velfærdsstaten Danmark
Velfærdsstaten er fundamentet i Danmark i dag. Men hvad er baggrunden for dette? Vi kigger tilbage på tilblivelsen af det økonomiske/politiske systems historie fra det sene 1800-tal, hvor den samfundets sociale slagside tydeliggøres som følge af industrialiseringens urbanisering, over Kanslergadeforliget, det høje tempo i 1960´erne - så tager et synkron spadestik i 1980´erne, hvor vi vil undersøge København i denne periode - og slutteligt sætter vi Velfærdsstaten ind i en global kontekst i det nye årtusinde.
Et særskilt fokus er endvidere ungdomsoprørets protestsange, hvor eleverne øver skriftlighed ved en mindre afleveringsopgave i grupper.
Forløbet afsluttes med et besøg på Københavns Museum, hvor vi undersøger hvordan velfærdsstatens udviklingen også satte sit præg på hovedstaden.
Kernestof(sekundære tekster): Kapitel 6 om velfærdsstaten i Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, Kristian Iversen, Columbus 2020 (s.196-220)
Links
https://faktalink.dk/folkeskolens-historiekanon-23-kanslergadeforliget
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jordskredsvalget-i-1973
https://faktalink.dk/ungdomsoproret-1968
Kilder(primære tekster):
En ufaglærd kvindes erindringer, 1932
Uddrag af forsorgsloven 1933 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-lov-om-offentlig-forsorg-vedroerende-saerhjaelp-kommunehjaelp-og-fattighjaelp-20-maj-1933/
Lydoptagelse af K.K. Steincke tale 1934 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934/
Vi tjener mere, Billedet-bladet, 12. december 1958
Blowing In The Wind (Live On TV, March 1963)
Bob Dylan - Like A Rolling Stone (Live at Newport 1965)
Trille - Øjet (1970)
Fremskridspartiets første partiprogram 1973
Kim Larsen - Det Er En Kold Tid
https://www.youtube.com/watch?v=aautGCVfhiE
Poul Schlüters nytårstale
Løkke og Moderaternes lægger op til fremtidigt opgør med folkepensionen
https://www.youtube.com/watch?v=MNswmPaK6DM&t=699s
https://nyheder.tv2.dk/2022-10-27-loekke-og-moderaterne-laegger-op-til-et-fremtidigt-opgoer-med-folkepensionen
(Kilder fra elevoplæg, ikke pensum)
Definitionen af en yuppie.pdf
Der var no limits_Mads Ulrich.pdf
Plat eller klasse.pdf
Tidslinje over BZ-bevægelsens historie: Her er de vigtigste vendepunkter
Weide var meget åben.pdf
Parat til at slås.pdf
Ryesgade 58.pdf
Weidekamp møder BZ.pdf
Dokumentar
Historien om Danmark, Det svære demokrati, (9), DR 2017 (kun frem til 2.verdenskrig) (supplerende stof)
Bonanza | Gamle Danmark | Gamle Danmark 1945-1975, 10. Storm på systemet 1968-75. (01:30-12:00, 17:00-29:00/34:00) (supplerende stof)
Livsstil: yuppier og bz - bz fra ca 19:00 Vi ser Mig og 80´erne DRTV, Bonanza - Mig og 80;erne: Hjemmet (supplerende stof)
Digtere, Divaer og Dogmebrødre, 7:8. Dansk kultur i 100 år, Bonanza (1980-1990). (Se starten) (supplerende stof)
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
10. Berlin
Som optakt og efterspil til vores 3.g-tur til Berlin i slutningen af februar 2025, studerer vi opførelsen af Berlin-muren i 1961 og livet bag den med fokus på det hemmelig politi Stasi. Eleverne laver afslutningsvis en selvstændig skriveøvelse med afsæt i både materiale og research under turen.
Dette forløb samlæses med forløbet om Den kolde krig til eksamen.
Fremstillinger
Den kolde krigs verden, Kap.4: Brændpunkt Berlin https://denkoldekrigsverden.systime.dk/?id=132
Karsen Nikolajsen og Thomas Ohnesorge
Kilder:
VDGB:
Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961 fra Inger Bertelsen og Karl Jacobsen: Berlinproblemet 1958-1972. Gyldendal, 1974. s. 27.
En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger/
En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger - uddrag
Udvalgt grafik fra artiklen ”Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland” Berlingske d. 1. november. 2014. https://www.b.dk/politiko/perspektiv/muren-traekker-stadig-sine-spor-gennem-tyskland.
Teorier om den kolde krigs årsager, Fra Berentzen og Friborg Hansen; Den kolde krigs oprindelse, GMT, 1980, s. 7. - uddrag.
Kilder_Ny krise i Berlin_Berlinmuren opføres:
15. Den 30. november 1960 førte DDR's partisekretær Walter Ulbricht og generalsekretæren for Sovjetunionens Kommunistiske Parti N.S. Khrustsjov en samtale i Moskva om Berlin.
16.Den 18. januar 1961 skrev Ulbricht til Khrustsjov om Vestberlin.
17.Den 30. januar 1961 svarede Khrustsjov på Ulbrichts brev
18.Fra Khrustsjovs erindringer: Om Berlinmuren 1974
Film:
Stasi - Østtysklands hemmelige politi, 2012, dokumentar, (supplerende stof)
Flugten fra Østtyskland, HerbX Film 2018 (supplerende stof)
I Berlin besøger vi
Stasi-museet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
11. Israel-Palæstina-konflikten
Krigen i mellem Israel og Palæstina synes ingen ende at tage... Vi vil i dette forløb forsøge at undersøge den historiske baggrund for denne tilbagevendende konflikt. Afsættet vil være den zionistiske bevægelse og staten Israels grundlæggelse og herefter arbejder vi med de efterfølgende mange konflikter og krige i regionen samt forsøg på fredsforhandlinger., særligt fokus på Oslo-aftalerne.
Baggrunden for den forfærdelige og vedvarende konflikt kan perspektiveres til vores andre 3.g-forløb om Den kolde krig og Velfærdsstaten Danmark - dette vil vi forholde os til.
Metodisk vil vi anvende historiesyn, erindringshistorie samt kildekritik.
Primære (se drev)
Theodor Hertzl: Den jødiske stat (uddrag), 1896
Israels uafhængighedserklæring, 14. maj 1948
Den Arabiske Ligas erklæring, 15. maj 1948
Den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955
Stabschef Yitzhak Rabin om Seksdageskrigen, 28. juni 1967
FN-resolution 242, 22. november 1967
Seksdageskrigen - Israels dyrkøbte sejr, 7.juni 2007 https://www.berlingske.dk/kultur/seksdageskrigen-israels-dyrekoebte-sejr
Dokumentarfilm
"Dagbog fra Oslo 1992", DR2, 2018 (supplerende stof)
"Verdens brændpunkter - Israel-Palæstina", DR 2013 (supplerende stof)
Fremstillinger
"Israel - en stat i Mellemøsten", Henrik Wiwe Mortensen, Systime 2011-2017, 2.udgave (tjek sider), kap.1 (s.11-18),2 (21-24, 25midt-29),3(se pptx-præsentation på modulet),4(s.45-53),5(s.59-63), 7(s.81-88), 8-9(se pptx-præsentation på modulet)11(137-141), 12(147-156), 13(s.161-163)
Bakspejl: Uafhængigheden/Katastrofen 1948 (podcast) https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/bakspejl-uafhaengigheden-katastrofen-1948-1-2-11162311014
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
12. Kronologi og repetition
Afslutningsvis får vi indpasset alle vores forløb ved at hænge dem op på en forståelse af hvordan samtidens klædedragt formidler periodens historie.
Vi skaber efterfølgende et kronologisk overblik og bruger nogle moduler på i grupper at repeterer de behandlede forløb de sidste tre år med problemstillinger som omdrejningspunkt.
Vi afslutter med en prøveeksamen.
NB: Til eksamensforberedelsen må eleverne tilgå www.ordnet.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51546301727",
"T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51546301727",
"H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51546301727"
}