Holdet 2022 HI/j - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristian Iversen
Hold 2022 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden - Danmarks fødsel?
Titel 2 1864-1920 Nationalstatens fødsel
Titel 3 Forløb#3 - Epidemi-historie
Titel 4 Slaveri og kolonialisering
Titel 5 Epidemier. Fra antikkens Athen til Aids i Afrika
Titel 6 Demokratiets død og Holocaust
Titel 7 Kampen om velfærdsstaten
Titel 8 Dk's udenrigspolitik fra besættelse til Ukraine
Titel 9 Kina - Fra Mao til money
Titel 10 Den franske revolution
Titel 11 Lange linjer og opsummering på Antikken

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden - Danmarks fødsel?

Forløb:

I dette forløb har klassen haft fokus på vikingetiden med en erindringshistorisk vinkel.  Eleverne har diskuteret i hvor høj/lille grad man kan tale om at Danmark blev samlet som stat i vikingetiden. Derudover har der været fokus på, hvad der er blevet erindret og glemt omkring vikingetiden i Danmark. Klassen har også haft fokus på begrebet erindringssteder og har især beskæftiget sig med Jellingestenen som erindringssted. Klassen har arbejdet med formidling på museer. De har vist personer på Virgin Islands rundt i vikinge-udstillingen på Nationalmuseet.

Ud af huset:

Nationalmuseets udstilling:

Meet the Vikings

Metode/teori:

Fokus på feltet erindringshistorie
Fokus på forskel mellem arkæologi og historievidenskab.
Fokus på historiografi.


I mit forløb spiller jeg indledningsvist følgende spørgsmål:

Hvad er en nation?
Hvilke behov udfylder nationalfølelsen?
Hvilke teknologiske forudsætninger var der for vikingernes ekspansion?
Hvornår blev danskerne optaget at deres identitet som ’danskere’ og hvornår blev ’vikingetiden’ aktuel?
Hvilken rolle spiller vikingetiden for danskernes selvforståelse som folk?
Blev Danmark en stat i vikingetiden? (historiografisk debat)?
Hvilke elementer i vikingetiden erindres og hvilke glemmes?


Faglige mål: (Fra bekendtgørelsen)

-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
historiefaglige teorier og metoder.

Kilder gennemgået:

DR Nyheder (1.02.2016)  Louise er fuldtidsviking.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 1864-1920 Nationalstatens fødsel

Forløb:

I dette forløb har klassen haft fokus på 1864 i et erindringspolitisk perspektiv. Der har været 3 nedslag  Første Slesvigske krig, Anden Slesvigske krig - 1864, og Genforeningen. Eleverne har  beskæftiget sig faghistorisk og erindringshistorisk med de 3 perioder (størst fokus på 2. Slesvigske krig) . Faghistorisk har klassen beskæftiget sig med hvad der førte til Danmarks nederlag i 1864 samt hvilken betydning 1864 har haft erindringshistorisk  især med fokus på historiebrug ved jubilæer samt museer som erindringsformidler.


Ud af huset:


Metode/teori:

Fokus på feltet erindringshistorie
Fokus på fremstillinger som kilde
Fokus på mindebegivenheder og kropslige erindringer


I mit forløb spiller jeg indledningsvist følgende spørgsmål:


Hvilke forudsætninger var der for 2. slesvigske krig?
Hvorfor blev fredsaftalen i London så ringe ud fra et dansk perspektiv?
Hvorfor og hvordan er nederlaget blevet erindret?
Hvordan har erfaringerne fra 1864 påvirket dansk udenrigspolitik i eftertiden?
Hvorfor endte Slesvig med at blive delt (Genforeningen)

Metode:

Hvordan formidler forskellige museer 1864?
Hvordan formidles 1864 i fiktionen?
Hvilken rolle spiller jubilæer i produktionen af erindringer?

Materialer:

Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel (Ny udgave – Udgives i 2020)

Kilder:

Genforeningsplakater
Taler fra forskellige mindebegivenheder
Filmen: Brødre i Krig (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 - Epidemi-historie

Epidemiforløb – Pest  

To historiske nedslagspunkter: antikken og middelalderen. Fokusset har været på hvordan pesten er blevet forklaret.  

I antikken har vi læst et stykke fra 1 sang i Iliaden og et stykke fra Thukydid. I Iliaden har vi kikket på hvilken rolle guderne har i forklaringen for sygdommen og hvilken rolle pesten spiller (som straf for Agamemnons opførsel). I Thukydid har vi ligeledes kikke på forklaringer på hvorfor pesten kom. Vi har her også kikke overfladisk på Athen som bystat (kolonier, demokrati, Sparta og deres krig).

I middelalderen har vi læst en kildesamling af førstehåndskilder fra især første pestbølge og et uddrag fra Decameron. Her har vil også fokuseret på forklaringer på pesten. I Decameron har vi især undersøgt hvad pesten gjord ved livet i Firenze (normale samfundsnormer ophører, lov og orden mister magten, folk går til ekstreme handlinger for at håndtere situationen).

For at få en fornemmelse af middelalderen har elverene i matrixgrupper undersøgt elementer i samfundet (kirken, samfundslagene, byerne, handle og kontakt med omverdenen – fokus her var danske forhold).  

Vi har kikket på den forskningsdiskussion der er om hvad pesten var for en sygdom. Vi har set DR-kulturs dokumentar ”Det store mysterium”. Her præsenteres hvordan dele af forskningen har ment at det var rotters lopper der spredte sygdommen og dele har ment at det ikke kunne være rotter, men snarer en ny sygdom der smittede fra menneske til menneske. I dokumentaren præsenteres de arbejdsmetoder historikeren har brugt for at lave deres slutninger. Den tager klart holdning mod rotte-forklaringen. Dokumentaren er brugt som udgangspunkt for at snakket om historien som en konstruktion.

Så har de sluttet af med at overveje hvilken indflydelse den ændrede demografi efter pesten havde på samfundet (færre byer, bedre forhold for bønder osv.). Til slut har vi kort snakket om historiebrug med udgangspunkt i satiregruppen MAGT´s sang ”pesten” der udelukkende handler om Corona.

Der er lavet fællesnoter i: https://docs.google.com/document/d/1IQ1w1iINA4Ia5M2w1ZH_Mwm5irTWYEujvdHuwubdFDE/edit#

Litteratur:
• Christian Wilster (red.) (1865) Homers Iliade, sang 1.

• Thukydid. (2010) Krig og politik: de peloponnesiske krig i udvalg. Red. Claus Friisberg. Vestjysk Kulturforlag.

• HistorieLab, Alle kilder i temaet: 3. Pest., Besøgt den 20. maj 2023 på https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/3-pest/

• Boccaccio G. (2019) Dekameron, Hoff og Poulsen. Oversat af Thomas Harder. S. 70-74.

• DRKultur, Det store mysterie (2011) [TV-dokumentar ]. I: Pest over Europa. https://kp.mitcfu.dk/TV0000019066

• MAGT, MAGT - Pesten [video], (2021, 24. august ), YouTube, https://www.youtube.com/watch?v=VlpEvwOGowg

• Frederiksen m.j., Grundbog til historie – fra oldtiden til enevældens samfund, s. 43-50.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Slaveri og kolonialisering

Fra koloni til

Om forløbet
I dette forløb har der været to hovednedslag. Første nedslag er general kolonihistorie, hvor klassen har undersøgt forudsætninger for og  konsekvenser af kolonisering fra Spanien. Fokus har været på koloniseringen af Sydamerika, men der har også været fokus på den senere kolonisering af Afrika.
Der har især været fokus på Danmark’s rolle og Danmarks bearbejdning af fortiden som kolonimagt. Klassen har været på byvandring i København med fokus på den koloniale historie.

Spørgsmål vi stiller os:

Hvad er imperialisme?
Hvordan håndteres en kontroversiel fortid?
Hvorfor koloniserede Danmark Vestindien?
Hvilken kolonifortid har Danmark?
Hvilke syn havde europæerne på indfødte?
Hvad er postkolonial historieskrivning?
Hvilke erindring spiller kolonihistorien og fortiden som diktatur for det danske erindringsfælleskab i dag?

Kernestof:

kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Historiefaget teorier og metoder

Faglige mål:
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Metode: Klassisk kildekritik

Kilder læst:

En dansk embedsmand på Guldkysten. Wulfs s. 78 - 81 i Kulturmøder
Satiretegning i 'Klods Hans' s. 102 i Kulturmøder
J.L. Carstens om de slavegjortes biologi (o. 1740)
Forordning om negerhandelen, 16. marts 1792
Danskerne ved for lidt om kolonitiden. Det synes de i hvert fald selv (Kristligt Dagblad 18. januar 2022


Opstilling af problemstillinger

Film/udflugt: Klassen har været på en byvandring i København, hvor der var fokus på 'Den florissante periode' og de bygninger/monumenter som opstod i tiden , hvor Danmark var kolonimagt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Epidemier. Fra antikkens Athen til Aids i Afrika

Formålet: Dette forløb har fokus på at skabe overblik og er et diakrontforløb med fokus på epidemier fra 'pest' i antikkens Athen til Aids i Afrika i nyere tid. Der var været særlig fokus på antikkens lægemiddelkunst og udvikling og afvikling af de tanker om humoral medicinen der var udbredt fra antikken og frem til 1800 tallet (og koleraen)
Med kronologisk fokus på epidemierne har klassen haft fokus på en epidemi/pandemi fra forskellige perioder, de har undersøgt særlige kendetegn ved sygdommen, samfundets og menneskets reaktion på sygdommen, og hvilke evt. forandringsprocesser sygdommen førte med sig. Klassen har haft fokus på epidemier i vestlig kulturkreds, men kopper i renæssancen har haft fokus på Mellem og Sydamerika, mens Aids epidemien fra 90erne og frem har haft fokus både på USA og på Afrika. Forløbet har fungeret som et kronologiforløb, hvor hver modul har samlet op på kendetræk ved perioden med inddragelse af de temaer vi i de 3 år har været igennem.

Centrale spørgsmål:

Hvilken stratificering var der i antikkens Athen?  
Hvordan gik man fra religiøst syn på sygdom til et videnskabeligt i antikken?
Hvordan har synet på videnskab ændret sig fra antikken til middelalderen. Fra middelalderen til renæssancen og fra Renæssancen til idag?
Hvilket syn på krop, sundhed og sygdom har eksisteret fra antikken til idag?
Hvilken kontinuitet og brud har der været i reaktionen på epidemier gennem tiden?
Hvilke forskellige periodiseringsprincipper eksisterer der?
Hvordan påvirker globalisering udbredelsen af epidemier/pandemier?
Hvilke erindring om epidemierne er blevet brugt i forbindelse med debatten om Covid 19?
Hvilke problematikker er der ved at 'lære af historien' når det handler om epidemier?

Metode/teori:

Klassisk kildekritik
Periodiserings principper
Global historie
Historie som lærermester
Kernestof:

Kernestoffet er:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering



Faglige mål:


̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Materialer:

Derfor historie - Teori og metode i brug (Kristian Iversen)

Kilder vi er gået i dybden med:

FORSIDEN AF DEN KONSERVATIVE KRISTNE AVIS ’MORAL MAJORITY REPORT’ JULI 1983
1112 AND COUNTING
THE NATIONAL AIDS MEMORIAL GROVE, PLACERET I SAN FRANCISCOS GOLDEN GATE PARK
UDDRAG FRA EPIDEMICS AND HISTORY AF GUENTER B. RISSE I 1988
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Demokratiets død og Holocaust

2J har i dette forløb haft fokus på hvilke forudsætninger der var for beslutningen om at gennemføre Holocaust. Klassen har haft fokus på Weimardemokratiet i Tyskland og hvordan antidemokratiske grupperinger med særligt fokus på nazisterne underminerede Weimardemokratiet. Vi har kort undersøgt om der er en sammenhæng mellem folkedrabet på nama og herero folket i det nuværende Namibia og Holocaust.
Der har været fokus på spørgsmålet om, hvornår beslutningen blev taget herunder den historiografiske diskussion om intentionalisme vs. funktionalisme. Endvidere har vi metodisk haft fokus på mikrohistorie og erindringshistorie. Klassen har været på studeitur i Krakow og har derfor besøgt forskellige musser herunder Schildlers Fabrik samt Auzchwitz. De har derudover undersøgt adskillige erindringssteder og monumenter. Klassen har også set 'The Zone of interest' (2023)

Faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:

Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Globalisering
Historiebrug og -formidling
Historiefaglige teorier og metoder

Spørgsmål vi har arbejdet med:

• Hvordan var det tyske demokrati truet fra højre og venstre?
• Hvorfor ophørte demokratiet i 1933?
• Hvem bakkede op, og hvem gjorde modstand mod nazismen?
• Hvilken rolle spillede angrebet på Sovjetunionen for holocaust? • Var holocaust en uundgåelig følge af nazismen?
• Hvad er erindringshistorie, og hvordan erindrer LGBT+-miljøet holocaust? • Hvilke perspektiver åbner et mikrohistorisk syn på holocaust for?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kampen om velfærdsstaten

Formål: Formålet med dette forløb er at undersøge, kontinuitet og brud i velfærdsstatens historie i Danmark - Med særlig fokus på perioden fra 1891 til idag. Klassen har undersøgt, hvad der har drevet forandringer i velfærdsstaten frem. Derudover har klassen arbejdet med den erindringspolitiske kamp om at være ophavsmand til velfærdsstaten. Klassen har været på byvandring i velfærdsstatens historie har arbejdet med dokumentarfilm som levn og beretning. Ydermere har klassen været på besøg på arbejdermuseet.

Spørgsmål vi stiller os:

Hvad driver historien?
Hvorfor blev Danmark en universel velfærdsstat?
Blev grundlaget for velfærdsstaten skabt med Kanslergadeforliget?
Hvilke erindringspolitiske kampe foregår der om, hvem der skabte velfærdsstaten?
Hvilke forudsætninger var der for skabelsen af den universelle velfærdss
tat i Danmark?
Er den universelle velfærdsstat under afvikling eller konsolidering?
Hvordan fungerer dokumentarfilm som levn og som beretning?

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål

nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:

Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2020 udgave)

Kilder gennemgået i dybden:

Helle Thornings grundlovstale 2013
Henrik Hauchs erindringer i ugebladet Landet i 1955-56.
Augusta Erichsens beretning om Kanslergadeforliget – (uddrag fra hendes bog ’Mit liv med Thorvald Stauning’ 1967).  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dk's udenrigspolitik fra besættelse til Ukraine

Formålet: Forløbet centrerer sig om dansk udenrigspolitik med fokus på besættelsestiden. Der har været særligt fokus på, hvordan erindringen om besættelsen er blevet brugt til at legitimere dansk udenrigspolitik i eftertiden og frem til Ukrainekrigen idag.

Centrale spørgsmål:

Hvilken udenrigspolitik førte Danmark op til 2. verdenskrig?
Hvordan blev Scavenius vurderet i sin samtid og i eftertiden?
Hvilken udenrigspolitik førte Danmark op til besættelsen?
Hvordan er film med til at skabe erindringsfællesskaber om besættelsen?
Hvilke ideologiske kampe var der mellem Vesten og Sovjet under Den Kolde Krig?
Hvilken udenrigspolitik blev ført i den kone krig (herunder fodnotepolitikken)
Hvordan bruges erindringen om besættelsen i 1945 for og imod Danmarks internationale engagement?

Metode:

Erindringshistorie
Kildekritik overfor mundtlige kilder
Kildekritik overfor historie, der inspirer til fiktion
SRP – Hvordan argumenterer man historisk i en SRP?


Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Ekskursion:

Besøg på det nye Frihedsmuseum.
Besøg på krigsmuseet


Materialer:

Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2020 udgave)
Danmark under Den Kolde Krig (2007)  Michael Boas Pedersen

Kilder gennemgået i dybden:

Scavenius' tiltrædelsestale 1942
Samarbejde eller modstand (Information d.17.08.23)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kina - Fra Mao til money


Fra Mao til Money

Introduktion:

I dette forløb har 3J haft fokus på Kina’s moderne historie, men med afsæt i traditionel cyklisk kinesisk historieforståelse. Vi har undersøgt, hvordan Mao kom til magten i Kina og hvordan han gennem ’Det Store Spring Fremad’ samt ’Kulturrevolutionen’ bibeholdt magten i Kina. Vi har endvidere set, hvordan det moderne hyper-kapitalistiske Kina forvalter arven fra Mao. Didaktisk har der i dette forløb været fokus på en induktiv og mere elevcentreret tilgang til undervisningen. Rammerne for forløbet er lagt, men eleverne har i høj grad undervist hinanden ud fra forskellige tematikker. Forløbet har selvsagt taget udgangspunkt i en ’kultur uden for Europe og USA’.


Grundspørgsmål:


Hvad er den lille og den store historie?
Hvornår blev Kina som stat samlet?
Hvordan blev Kina påvirket af imperialismen i 1800 tallet?
Hvilken konsekvens havde opiumkrigen for Kina
Hvorfor kom Mao til magten?
Hvordan ønskede Mao at Kina skulle udvikle sig og, hvilke omkostninger havde hans projekt?
Hvilken virkning havde ’det store spring fremad’ for kinesisk økonomi?
Hvorfor iværksatte Mao kulturrevolutionen og hvilken effekt havde revolutionen for individerne?
Hvilke elementer gjorde Deng Xiaoping op om i Maos projekt?
Hvordan ser den enkelte kineser på Mao i dag?
Hvordan bruger Xi Jinpeng Mao erindringpolitisk i nutiden?

Kilder gennemgået:

Folkets Dagblad 5. aug. 1968 (den officielle KKP avis)
Kinesisk propaganda plakat 1968

Venstre Socialisternes programkommission om Maos kulturrevolution og dens nødvendighed for socialismen (1974)

Interview i Beijing med Deng Xiaoping I 1980 til italiensk dagblad. Interview foretaget af Oriana Fallaci.


Faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:

Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Politiske og sociale revolutioner

Kilder og tekster:

Der er taget udgangspunkt i fremstillingen: Kina efter 1840 af Af Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt (2015). Klassen har også lyttet til podcasten: Kongerækken Marts 2023: Riget i midten Kinas historie 3.
De har set dokumentarfilmen "Mao Zedong 2017".
Derudover har klassen læst følgende kilder i dybden:
:
1: Folkets Dagblad 5. aug. 1968 (den officielle KKP avis)
2: Kinesisk propaganda plakat 1968
3: Foto taget under kulturrevolutionen i 1967 af journalist bosiddende i Hong Kong.
4: Venstre Socialisternes programkommission om Maos kulturrevolution og dens nødvendighed for socialismen (1974)
5: Interview i Beijing med Deng Xiaoping I 1980 til italiensk dagblad. Interview foretaget af Oriana Fallaci.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den franske revolution

3J har i dette forløb arbejdet med optakten til den franske revolution (oplysningstiden) og undersøgt hvilke idealistiske og materialistiske forudsætninger der var for revolutionen. Vi har undersøgt, hvorfor revolutionen endte voldeligt (terrorregimet) og undersøgt, hvilke dele af revolutionen, der blev bevaret og hvilke der blev glemt. Derudover har der været et mindre fokus på kønshistorie, hvad det er og hvorfor kvinder i høj grad indtil nyere historiografi er blevet forbigået i historieskrivningen om revolutionen. Det metodiske fokus i forløbet har været klassisk kildekritik. Desuden har klassen været på Nationalmuseet i Berlin og besøgt en udstilling, der handlede om 'oplysningstiden i Tyskland'.

Spørgsmål vi har stillet os:

• Hvilket samfund var Frankrig før revolutionen?
• Var det idéer eller økonomiske forhold, der kan forklare, at revolutionen brød ud?
• Hvilke forandringer ønskede de forskellige sociale lag i Frankrig, og hvem blev skuffet? • Hvilken betydning havde revolutionen for kvinder og slavegjorte?
• Fejlede revolutionen til sidst?
• Hvad er kønshistorie?



Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:

Fremstilling: Derfor historie (2022)

Kilder: Forskellige typer kilder f.eks:
Klagebreve til kongen
Denis Diderot - Slavehandel (1772)
Of national characters (1748)
Maleri fra ca. 1793 (Jean-Baptiste Lesueur)
: Fotografi Bastilledagen i Paris 14.juli 2020
INTRODUKTION TIL KILDE 3.20: DE SORTE JAKOBINERE C.L.R JAMES (1937) 
Haiti slams Macron's 'unfriendly and inappropriate' remarks
11/22/2024November 22, 2024 (artikel fra DW)
Statistikker om Haitis gæld til Frankrig.








Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer