Holdet 2022 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kasper Pagh Ditlevsen
Hold 2022 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer
Titel 2 2: Antikkens Rom
Titel 3 3: Fortidens imperier
Titel 4 4: Dansk Vestindien 1672-1917
Titel 5 5: Statens Danmarkshistorie
Titel 6 6 Vejen til demokrati
Titel 7 7: Holocaust
Titel 8 8: Kinas moderne historie
Titel 9 9: Israel-Palæstina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer

Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer

I dette forløb behandles overgangen til landbrug, udviklingen af stater, skabelsen af øget økonomisk ulighed og fremvæksten af patriarkalske strukturer. Derudover beskriver forløbet nogle kendetegn ved jæger-samlersamfund (kortfattet) og ved hierarkiske landbrugssamfund (mere omfattende). Ligeledes fokus på nutidens syn på jæger-samlere og tidlige landbrug.

Forløbets centrale problemstillinger: Hvordan gik det til, at menneskeheden tog afsked med jæger-samlertilværelsen for at leve i landbrugssamfund? Og hvorfor førte dette skifte på den ene side til mere komplekse civilisationer præget af fx lærdom, nedskrevne love og avancerede bygningsværker, men på den anden side også til samfund der viste sig mindre sunde, mere hierarkiske, mere ulige og mere mandsdominerede?

1: Fra Big Bang til fremtiden
Velkommen til historie.
Tidslinje fra Big Bang til fremtiden.
Litteratur: Yuval Noah Harari, Sapiens, Lindhardt og Ringhof, 2017 s. 6-8.

2: De tidligste samfund
Litteratur: Anders Troelsen, Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, upubliceret materiale, 2022. s. 1-4.
Vores opfattelse af de tidligste samfund.
Historiefaget formidler gennem fortællinger.
Tegnefilm: Verdenshistorie 1. del. En plads på jorden (30 minutter).
P. Munch: Lærebog i verdenshistorie. København 1910. Uddrag. Hvordan skildrer denne kilde overgangen fra jæger-samlere til landbrugere?

3: Jæger-samler til landbrug
Litteratur: Anders Troelsen, Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, upubliceret materiale, 2022. s 5-11.
Begrebet landbrugsrevolution.
Overgangen var jæger-samler til landbrug.

4: Videnskab og tidlige samfund
Litteratur: Anders Troelsen, Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, upubliceret materiale, 2022. s 12-13.
Tidslinje over fortidens syn på de tidligste samfund (1870 til i dag).
”Fra fortid til historie, Vollmund og Hassing, Columbus, 2013,” Side 14-16.
Historiesyn – progressivt, regressivt, kritisk historiesyn.

5: Guns, Germs, and Steel
Guns, Germs, & Steel Part One: Out of Eden, Jared Diamond.
Geografiske forklaringer på verdenshistoriens udvikling.


6: Livet i fortidens landbrug
Litteratur: Anders Troelsen, Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, upubliceret materiale, 2022. s 14-20
Formidling af historie.
Fattigdom, ulighed, statsdannelser, slægter, lokalsamfund, religion.

7: Bønder og myndigheder
Kildesæt om bønder og myndigheder i traditionelle landbrugssamfund.
Kildekritik og kildekritiske begreber.

8: Ulighed og hierarki
Litteratur: Anders Troelsen, Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, upubliceret materiale, 2022. s 21-27
Diskussion: Hvor voksede staten frem? Hvorfor skabte landbrug økonomisk ulighed?
Funktionalistiske forklaringer vs. Konflikteori.
Evolutionspsykologi vs. Biosocial teori.

Faglige mål:
• Historiefaget præges af fortællinger, som ændrer sig over tid.
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og ver- dens historie
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gen- nem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Historiebrug og -formidling.

Normalsider: 35.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2: Antikkens Rom

Antikkens Rom

Forløb med fokus på overgangen fra republik til kejserrige.

1: Fortidens imperier
Litteratur: Anders Troelsen, Fortidens imperier - Fremgang og forfald i Romerriget, de muslimske kalifater og det kinesiske kejserrige, upubliceret materiale, 2022. s. 1-4.
”På sporet af Romerriget”, Steg, L&R, 2015, s 7-11.
Hvad er et imperium?
Roms historie i Antikken (overblik). Roms grundlæggelse, republik, kejserrige, Roms fald.
Life of Brian. “What have the Romans ever done for us?” Vor tids syn på Rom.

2: Fra bystat til kejserrige
Litteratur: Anders Troelsen, Fortidens imperier - Fremgang og forfald i Romerriget, de muslimske kalifater og det kinesiske kejserrige, upubliceret materiale, 2022. s. 5-7.
Hvordan udviklede Rom sig fra en bystat til et imperium?
Hvordan udviklede Rom sig fra en republik til et kejserdømme?
Dokumentar: “Dydens republik”, Guy Evans, Richard Miles, 2013.

3: Republikkens fald
”På sporet af Romerriget”, Steg, L&R, 2015, s 29-33.
Det romerske klientsystem.
Republikkens politiske system.
Kilde: Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus.
Den romerske republik i krise.

4: Cæsar
”På sporet af Romerriget”, Steg, L&R, 2015, s 39-43.
Diskussion om enkeltpersoners indflydelse på historien med fokus på G.J. Cæsar
Cæsars vej til magten.
Kilder om Cæsar – troværdighedsanalyse. Fra ”På sporet af Romerriget”, Steg, L&R, 2015, s 44-47.

5: Augustus og Pax Romana
Litteratur: Anders Troelsen, Fortidens imperier - Fremgang og forfald i Romerriget, de muslimske kalifater og det kinesiske kejserrige, upubliceret materiale, 2022. s. 8-11.
Hvordan opretholdes et imperium?
Pax Romana: Guldalder, økonomisk opblomstring, politiske forhold.
Kildearbejde: Res Gestae Divi Augusti

6: Kildearbejde: Det romerske imperium
Kildesæt om det romerske imperium.
Arbejde med at opstille problemstillinger.

7: Roms fald
Litteratur: Anders Troelsen, Fortidens imperier - Fremgang og forfald i Romerriget, de muslimske kalifater og det kinesiske kejserrige, upubliceret materiale, 2022. s. 12-16.
Tidslinje: Roms fald.
Folkevandringer og angreb udefra.

Faglige mål:
• Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
• Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion – herunder også tilbageslag.
• Statsdannelser samt styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder

Antal sider: 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3: Fortidens imperier

I forløbet har vi arbejdet med de tidlige imperier i Mellemøsten pg Kina (Kalifaterne og Kinas tidlige dynastier).

Fokus har været på hvilke faktorer der skal til for at skabe og vedligeholde et imperium, og hvorfor Imperier falder. Positive vs. negative effekter.

Der har været fokus på struktur vs. aktør forklaringer, socioøkonomiske forklaringer og fragmentering.

Komparativ Historie (forskelle + ligheder) mellem imperier.

Økonomi, teknologi og kulturelle faktorer - positive + negative konsekvenser.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4: Dansk Vestindien 1672-1917

1: Kolonisering, sukker og slaver
”Dansk Vestindien – fra dansk koloni…” Side 21-27
Artikel: ”Museum fjerner ordene neger og hottentot fra kunstværker”

2: Trekantshandel og overfart
"Dansk Vestindien – fra dansk koloni…" Side 27-31 & 32-34
Kilde: Olaudah Equianos erindringer (1789)
Kilde: Lasteplan for et slaveskib /tværsnit) - https://historielab.dk/wp-content/uploads/2017/12/tvarsnit_slaveskib_slaver.jpg
Kilde: Uddrag af Ludewig Ferdinand Rømer

3: Det europæiske syn på afrikanerne
”Dansk Vestindien – fra dansk koloni…” Side 39-47
Kolonihistorie i kunsten
Ny analysemetode: Historisk billedanalyse
Elev miniprojekter om "Europæernes syn på afrikanere og slaver set gennem kunsten".

4: Livet på øerne som slavegjort og fri
”Dansk Vestindien – fra dansk koloni…” Side 49-53 og 60-63

5: Kildearbejde: Slavegjorte (kildesæt)

6: Tiltag til afvikling af slaveriet
”Dansk Vestindien – fra dansk koloni…” Side 81-88
Særlig fokus på billederne i kapitlet

7: Slaveriets endeligt
”Dansk Vestindien – fra dansk koloni…” Side 89-97

8: Salget af øerne i 1917
”Dansk Vestindien – fra dansk koloni…” Side 111-116
Kilde: ”Hvid mands byrde” - Kipling

9: Danmarks sorte samvittighed
Dokumentar: https://www.youtube.com/watch?v=BszW9QvEloc&ab_channel=Danmarkssortesamvittighed

Ekskursion:
Alle elever har dog været på kolonihistorisk "skattejagt" i indre KBH, hvor de har set bygninger bygget på "sukkerpenge" og moderne statuer, der skal minde os om vores kolonihistorie og forhold sig til dilemmaer omkring disse bygninger og statuer.


Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie og har hovedvægt på perioden 1500-1900.

Litteratur
Coley m.fl.: ”Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium”, Frydenlund, 2016.

Musik:
Ukendt: "Clear de road" (trad. kreolsk sang)

Film:
Rigsarkivet: Dansk Vestindien historien kort fortalt af seniorforsker Erik Købel, 2017
DK4: "Damarks sorte samvittighed del 3 - undskyld eller...", 2017 - https://www.youtube.com/watch?v=BszW9QvEloc&ab_channel=Danmarkssortesamvittighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5: Statens Danmarkshistorie

Statsdannelse 400-1900


Forløb om dansk og europæisk statsdannelse fra 400 til 1900.

1: Statsdannelse i Danmark
Side 2-4 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Stærke og svage stater:  https://fragilestatesindex.org/

2: Europæisk middelalder 400-1000
Side 5-9 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Europa efter Roms fald. Danmarks udvikling efter 700-tallet. Vikingetid. Svage stater. Førmoderne landbrug.

3: Begyndende dansk rigsdannelse 500-1000
Side 10-12 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Middelalder, feudalisme, styrkelse af kongemagten, vold, magtrivalisering.
Kildearbejde: Den store Jellingsten.

4: Danmark i middelalderen
Side 13-17 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Middelalder, feudalisme, styrkelse af kongemagten, vold, magtrivalisering.
Podcast: Kongerækken: Afsnit 16 om Erik Plovpenning (13 minutter). https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724494/Erik-Plovpenning

5: Historien om Danmark
Historie om Danmark - Tidlig middelalder, afsnit 4
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-tidlig-middelalder_145567
Formidling af Danmarks historie på TV.

6: Ryd Klosters Årbog
Kilde: Ryd Klosters Årbog.
Det funktionelle kildebegreb. Problemstillinger.

7: Statsudvikling 1400-1700
Side 18-25 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Hvad var vigtigst i forhold til statsdannelse i Danmark? Byvækst styrker kongemagten. Pavemagtens svækkelse og fremvæksten af statskirker. Forandringer i militærvæsenet

8: Thomas Hobbes, Leviathan 1651
Vi har læst uddrag af Hobbes Leviathan.

9: National identitet
Side 26-30 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Hvorfor blev stater til nationalstater? Nation, nationalisme, nationalromantik mv.

10: Nationalstatens udvikling
Side 31-34 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.

11: Europæisk imperium?
Side 35-42 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Om fraværet af stabile europæiske imperier efter Romerriget

Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.

• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6 Vejen til demokrati

Forløbsplan: Vejen til demokrati

Målet er at belyse, hvorfor en række lande på begge sider af Atlanterhavet gennemgik en demokratisering i 1800-tallet og de første årtier af 1900-tallet, samt hvorfor det gik langsomt og hvorfor det ikke lykkedes alle steder.

1: Vejen til demokrati
Side 2-5 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

2: Frihedsmuseet og innovationsforløb om museologi
Hvordan formidles kampen for frihed under Anden Verdenskrig på Frihedsmuseet?
Hvordan kan kamp for demokrati formidles til gymnasieelever?
Samarbejde med fremmedsprog.

3: Demokratiets idéhistorie
Side 6-12 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

4: Atlantiske revolutioner
Side 13-20 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

5: Kildesæt om den franske og amerikanske revolution
Uddrag af John Locke: Two Treatises of Government 1689, Den Amerikanske Uafhængighedserklæring 1776 og Paris’ valgbrev 1789

6: Europa 1800-1850
Side 21-24 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

7: Det demokratiske gennembrud
Side 25-29 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

8: Danmarks vej til demokrati
Side 30-36 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

9: Skuffelser og tilbageslag
Side 37-42 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:  
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Politiske og sociale revolutioner, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.

Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7: Holocaust

Holocaust 1918-1945

1: Hvad er Folkedrab?
Lektier: Hvad er Folkedrab + Folkedrabets otte stadier

2: Trusler mod det tyske demokrati efter Første Verdenskrig
Side 176-185 i Iversen (2022), Derfor historie.
Hvorfor var det tyske demokrati truet efter Første Verdenskrig?  

3: Hitler – Fra kupmager til kansler
Side 186-196 i Iversen, Derfor Historie, Columbus 2022
I dag skal vi undersøge, hvordan Hitler formåede at undergrave det tyske demokrati og få magten.

4: Farvel til demokratiet
Side 196-207 i Iversen, Derfor Historie, Columbus 2022
Vi fortsætter med destruktionen af demokratiet i Weimarrepublikken. Jeg er på kursus i Odense så I skal se min introduktionsvideo og herefter individuelt arbejde med spørgsmålene. Læs jeres svar ind i elevfeedback og dette giver 'tilstedevær'.

5: Den totalitære stat
Side 208-219 i Iversen, Derfor Historie, Columbus 2022
Idag ser hvordan et demokrati bliver til en totalitær stat. Vi ser også et lille udefra af en fantastisk dokumentarfilm, der hedder 'Et tysk liv.

6: Verdenskrig og Holocaust
Side 220-230 i Iversen, Derfor Historie, Columbus 2022
I dag ser vi på, hvorfor 2. verdenskrig brød ud og glæder mig til at diskutere med jer om, man har lært noget af udbruddet? Vi skal også undersøge hvad Holocaust har med verdenskrigen at gøre. Læs frem til 'vidste tyskerne noget'

7: Modstandere - gerninspersoner
Side 230-235 i Iversen, Derfor Historie, Columbus 2022
I dag ser vi på hvem der var gerningspersoner og hvem der var modstandere af Hitlerregimer. Vi ser uddrag af to fantastiske film om begge grupper. Læs fra 'Vidste tyskerne noget' - og til slut af kapitel 5.

8: Eksamenstræning
Kildesæt til Holocaust

9: Opsamling og tidslinje

Kernestof
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Antal sider: 85.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8: Kinas moderne historie

1: Riget i midten
I skal sammenligne udviklingen i Kinas og Europas historie før 1900.
Konfucianisme.
Qing-dynastiet.
Kinesiske ydmygelser i 1800-tallet
Opiumskrige  

2: Den republikanske periode
Qing-dynastiets fald (1911)
Guomintang (GMD) og Sun Yat-sen
Forsøg på modernisering af Kina
Borgerkrigen mellem GMD og det kommunistiske parti (KKP)
Mao Zedongs fremkomst og kommunismens sejr i 1949

3: Det nye Kina
Den kommunistiske magtovertagelse
Folkerepublikkens grundlæggelse
Det Store Spring Fremad og hungersnøden
Liberalistisk kritik af Mao’s reformer.

4: Kulturrevolutionen
Kulturrevolutionen og dens konsekvenser
Personkult og politiske udrensninger

5: Reformer og demokratibevægelse
Kampen om magten efter Maos død
Økonomiske reformer og markedsåbning
Fire moderniseringer
Massakren på Den Himmelske Freds Plads (1989)

6: Kina i dag
Økonomisk vækst og global indflydelse
Teknologisk udvikling og censur
Menneskerettigheder og overvågning

7: Ji Xinping
Xi Jinping og nutidens politiske linje
Læs side 1-5 i artiklen "Xi Jinping’s Political Agenda and Leadership: What do we know from his decade in power" Minxin Pei CLM Issue 73 September 2022.pdf

8: Eksamenstræning
Eksamenssæt (prøveeksamen)
Bilag 1: De 23 forbud (1966). Fra Vores Verdenshistorie, Peter Frederiksen, 2021, Columbus. Sidetal 0,50.  Fra https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p357
Bilag 3: Rødgardist under Kulturrevolutionen (1966). Sidetal 1,0. Af Rødgardisten Dai Xiaoai, 1966. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=357
Bilag 4: Deng Xiaoping på vægplakat (1980'erne). Sidetal 0,50 Fra https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=357
Bilag 5: Kinas BNP i amerikanske dollars i 2010 priser. Sidetal 0,25 Fra https://www.bbc.com/news/world-asia-china-46602785
Bilag 6: Udviklingen i biler og cykler i Beijing, Kina. Sidetal 0,25. Fra https://www.bbc.com/news/world-asia-china-46602785
Bilag 7: Socialismen mål, tale af Deng Xiaoping, 1982. Sidetal 0,25. Fra https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=316
Bilag 8: Kinas socialistiske modernisering, 1997. Sidetal 0,75. Fra https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=358

Litteratur:
Historieportalen.systime.dk  (Forløb: Kinas moderne historie).

Kernestof
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
Faglige mål
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Antal sider: 90
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9: Israel-Palæstina

Forløb 10: Israel-Palæstina  

I forløbet arbejdes der med den historiske baggrund for Israel-Palæstina konflikten. Forløbet er kronologisk anlagt med start i slutningen af 1800-tallet og frem til vores samtid, hvor der er nedslag i følgende perioder og begivenheder:
- antisemitisme og det zionistiske projekt i slutningen af 1800-tallet
- Osmannerrigets sammenbrud og den britiske mandatperioden
- Oprettelsen af staten Israel
- Seksdageskrigen
- Den første intifada
- fredsforhandlinger og Osloaftalen
- Perspektiv til debatten i Danmark i dag om krigen mellem Israel og Hamas, samt antisemitisme og jødiske og palæstinensiske minoriteter i Danmark i dag.

1: Israel-Palæstina
Side 9-14 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

2: Britisk dobbeltspil
Side 17-22 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

3: Mandatperioden
Side 31-34 + 4-43 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

4: Israels oprettelse
Side 50-58 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

5 : Eksamenstræning
Kildesæt til Israel-Palæstina

6: Seksdagskrigen
Side 87-98 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

7: Intifadaten
Side 87-98 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

8: Fredsproces i Mellemøsten
Side 159-170 i Side 175-190 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

9: Den anden intifada og Hamas
Uddrag fra Kapitel 9 i ”Den korte historie om Israel og Palæsatina”

10: Bosættelser
Vi så dokuemntaren "Bosætterne på Vestbredden"

11: Netanyahu-æraen
Uddrag fra Kapitel 10 i ”Den korte historie om Israel og Palæsatina”

12: Erindringshistorie
Vi har læst en kort tekst om erindringshistorie og arbejde med hvordan Israel-Palæstinas historie bruges erindringspolitisk.

Faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Arbejde med historiefaglige problemstillinger

Kernestof:
Historiebrug og -formidling

Politiske og sociale revolutioner

Politiske ideologier herunder ideologiernes kamp

Globalisering

Antal sider: 90.

Antal sider for alle forløb: 640

Hjemmesider
His2rie.dk

Ordnet.dk

Faktalink.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer