Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Astrid Uldall-Hansen
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Tyendet
Titel 2 DHO
Titel 3 2.1 Epidemihistorie -fra antikken til middelald.
Titel 4 3. Europa og de andre
Titel 5 4. Demokrati og begrebshistorie
Titel 6 2.2 Epidemihistorie II
Titel 7 5. Romerriget
Titel 8 6. DDR
Titel 9 7. Folkedrab - Rwanda
Titel 10 Teori og metode i tilbageblik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Tyendet

Tyendets historie har hidtil været et forholdsvis underbelyst emne. Men mange kender nok til tyendet fra skønlitteraturen, film og serier, hvor det tjenende folk har udgjort biroller som tjenestepigen Laura fra Matador, Alfred og Line Fra Emil fra Lønneberg eller som Lasse-far fra Pelle Erobreren. Tyendet er defineret ved at være ansat til at indgå som en del af husstanden - enten som landarbejder på landet eller som tjenestepiger hos borgerskabet fx i byen. Man boede, arbejde og levede hos sin arbejdsgiver. I løbet af forløbet om Tyendet har vi kigget på de samfundsstrukturer, der helt tilbage fra middelalderen har muliggjort, at nogle mennesker kunne bestemme fuldt over andre menneskers liv og arbejde og slutter oppe i starten af 1900-tallet, hvor enkeltindivider som Carl Westergaard og Marie Christenen går ind i arbejdet for at ændre tyendets forhold.

Vi har bla arbejdet med følgende begreber og begivenheder:
Fæstevæsnet, Stændersamfundet, Industrialisering, Tyendeloven, Medarbejderloven,

Forløbet Tyendet er elevernes første emne i historiefaget i gymnasiet. Der har derfor været fokus på basal kildearbejde og introduktion til begreber fra kildekritikken:
Tendens, det funktionelle kildebegreb, afsender, modtager, ophavssituation mm.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof:
- Danmark i 1700-1900-tallet
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


PENSUM:
Fremstillinger
Halberg, Rikke Lie og Bertha Rex Coley: Tyendet - det tjenende folks danmarkshistorie, Frydenlund, 2020, siderne:
10-14,15-22 , 32-43 , 66 -75, 85-91, 110-113,116, 128-135,163-166.


Kilder:

Mette Margrethe Rasmusdatters supplik til kongen, 2. september 1790 (PDF)

Kildetekst 3: Det hellige Ægteskabs Ordensregler (1557)
https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyendet-det-tjenende-folks-danmarkshistorie/tekst-3/

Kildetekst 4: Sandhed til Gudfrygtighed (1737)
https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyendet-det-tjenende-folks-danmarkshistorie/tekst-4/

Kildetekst 10: Fødsler i dølgsmål og barnemord: https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyendet-det-tjenende-folks-danmarkshistorie/tekst-10/

Fanny Tuxen ”gode råd til den unge tjenestepige” (s. 112)

Jeppe Aakjær: "Et Spørgsmaal" (1890): https://docs.google.com/document/d/1o7s0b44tabHIscm7nwaR9nKIYqsQ1tYLHsXWUTj0_TE/edit?usp=sharing

Husmødre og Tjenestepiger (1900): https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyendet-det-tjenende-folks-danmarkshistorie/tekst-26/


Supplerende materiale:

Bertha Rex Coley: Intro til tyendet: https://screencast-o-matic.com/watch/crXjouVl7Bh

Spørgsmål og svar til brætspillet om "Stændersamfund" https://docs.google.com/document/d/1yArcKPh6yaFaQVC44fNCc6RElg8nDQbF8YHhb8wh4wU/edit?usp=sharing

Bertha Rex Coley: Vold ved Lov screencast: https://screencast-o-matic.com/watch/crhQjpVfQ0U (Modul 03)

Missing Word opgave (om Vold ved Lov screencasten)  https://docs.google.com/document/d/1YzWWAiRM8MlZYM6smu04dJzX9e3m9eEhHDHQddAI7ts/edit?usp=sharing (Modul 03)

Første halvdel af den svenske tv-serie Udvandrerne (1971) Ligger på Filmstriben.

Kvinde, kend din historie, episode 10 om Marie Christensen: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/s1-episode-10-marie-christensen-fagforeningskvinde/id1550953044?i=1000513037873 (Modul 07)

“Historien om Danmark” (dr.dk) episode 9: Det svære demokrati , 00-17:40: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573

Arbejdermuseet, History to go: Tyendet: https://www.youtube.com/watch?v=C2K5ZejvXjk

Ordbogen.com

EKSTRA (frivilligt):
"Dengang vi var bønder" (dr.dk, 2018), Episode 1: Fæstebønder, 1700-tallet:
https://www.dr.dk/drtv/episode/dengang-vi-var-boender_251829

"Dengang vi var bønder" (dr.dk, 2018), episode 2 af "Dengang vi var bønder" (dr.dk, 2018)
https://www.dr.dk/drtv/se/dengang-vi-var-boender_253008

Omfang i alt: 70 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO

DHO
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 2.1 Epidemihistorie -fra antikken til middelald.

Forløb: Epidemihistorie I -fra antikken til middelalderen

To historiske nedslagspunkter: antikken og middelalderen. Fokusset har været på hvordan pesten er blevet forklaret.  

I antikken har vi læst et stykke fra 1 sang i Iliaden og et stykke fra Thukydid. I Iliaden har vi kikket på hvilken rolle guderne har i forklaringen for sygdommen og hvilken rolle pesten spiller (som straf for Agamemnons opførsel). I Thukydid har vi ligeledes kikke på forklaringer på hvorfor pesten kom. Vi har her også kikke overfladisk på Athen som bystat (kolonier, demokrati, Sparta og deres krig).

I middelalderen har vi læst en kildesamling af førstehåndskilder fra især første pestbølge og et uddrag fra Decameron. Her har vil også fokuseret på forklaringer på pesten. I Decameron har vi især undersøgt hvad pesten gjord ved livet i Firenze (normale samfundsnormer ophører, lov og orden mister magten, folk går til ekstreme handlinger for at håndtere situationen).

For at få en fornemmelse af middelalderen har elverene i matrixgrupper undersøgt elementer i samfundet (kirken, samfundslagene, byerne, handle og kontakt med omverdenen – fokus her var danske forhold).  

Vi har kikket på den forskningsdiskussion der er om hvad pesten var for en sygdom. Vi har set DR-kulturs dokumentar ”Det store mysterium”. Her præsenteres hvordan dele af forskningen har ment at det var rotters lopper der spredte sygdommen og dele har ment at det ikke kunne være rotter, men snarer en ny sygdom der smittede fra menneske til menneske. I dokumentaren præsenteres de arbejdsmetoder historikeren har brugt for at lave deres slutninger. Den tager klart holdning mod rotte-forklaringen. Dokumentaren er brugt som udgangspunkt for at snakket om historien som en konstruktion.

Så har de sluttet af med at overveje hvilken indflydelse den ændrede demografi efter pesten havde på samfundet (færre byer, bedre forhold for bønder osv.). Til slut har vi kort snakket om historiebrug med udgangspunkt i satiregruppen MAGT´s sang ”pesten” der udelukkende handler om Corona.

Der er lavet fællesnoter i: 1.y - fællesnoter - historie - Google Docs

Litteratur:
• Christian Wilster (red.) (1865) Homers Iliade, sang 1.

• Thukydid. (2010) Krig og politik: de peloponnesiske krig i udvalg. Red. Claus Friisberg. Vestjysk Kulturforlag.

• HistorieLab, Alle kilder i temaet: 3. Pest., Besøgt den 20. maj 2023 på https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/3-pest/

• Boccaccio G. (2019) Dekameron, Hoff og Poulsen. Oversat af Thomas Harder. S. 70-74.

• DRKultur, Det store mysterie (2011) [TV-dokumentar ]. I: Pest over Europa. https://kp.mitcfu.dk/TV0000019066

• MAGT, MAGT - Pesten [video], (2021, 24. august ), YouTube, https://www.youtube.com/watch?v=VlpEvwOGowg

• Frederiksen m.j., Grundbog til historie – fra oldtiden til enevældens samfund, s. 43-50.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 3. Europa og de andre

Et forløb om Europa de seneste 500 år - og om Europas forhold til alle andre i verden

Forløbet beskæftiger sig med Europas selvopfattelse de seneste 500 år - og med Europas forhold til alle andre i verden. Der er lagt vægt på eurocentrisme som et styrende begreb, idet forløbet i meget høj grad er lagt an på at undersøge ikke blot hvordan Europa blev den dominerende magt i 500 år gennem økonomisk og teknisk overlegenhed, men også hvorfor europæerne opfattede denne overlegenhed som selvindlysende (herunder gennemgang af forskellige ideologier, forestillingen om hvis overlegenhed og den hvide races selvopfattelse, som den kommer til udtryk gennem fx  Kiplings 'White man's burden' og kristen religion).

Spørgsmål, som forløbet har arbejdet med:
Hvorfor var det Europa der ’opdagede’ de andre – og ikke omvendt?

Hvilken rolle spillede Østen i Europæisk økonomi?

Litteratur: Europa & de andre, Grubb & Holten & Kyng & Mentz & Rostgaard
Side: 12-24, 43-47, 53-64, 75-87, 97-115, 145-149, 153-156, 158-163
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 4. Demokrati og begrebshistorie

Med en begrebshistoriske ramme har forløbet som fokus at undersøge hvordan begrebet 'demokrati' har skiftet indhold og betydning over tid, men også hvordan holdningen til begrebet har ændret sig gennem tiden. Med centrale nedslag i antikkens athenske demokrati (herunder gennemgang af begrebet ostrakisering og af samtidens demokratidebat) samt i i oplysningstidsrevolutionerne i Frankrig og Amerika, vises hvordan man i denne periode greb tilbage til antikken som legitimering af nye, drastiske tiltag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 2.2 Epidemihistorie II

Epidemihistorie II Fra pest i Antikken til Aids i Afrika

Dette forløb fortsætter hvor Epidemiforløbet i 1.g slap og trækker trådene op til nyere epidemier og verdensdækkende pandemier.

Særligt efter Corona-pandemien, der hærgede fra 2020, er der kommet nyt fokus på sygdoms- og epidemi-historie. Og spørgsmål om, hvad man kan lære af tidligere epidemier og pandemier er blevet aktuelle igen.
I dette forløb har vi undersøgt sygdomshistorie diakront ved at se på epidemier fra pesten i antikkens Athen og frem til nyere tid med Den spanske syge, Aids og Corona.

Vi har har arbejdet med epidemierne kronologisk og har for hvert nedslag set på epidemierne/pandemierne i sammenhæng med den tid, den brød ud i indraget begreber og begivenheder fra de emner, der er gennemgået i historieundervisningen igennem gymnasiet.

Teoretiske begreber:
Økohistorie - globalhistorie- periodiseringsprincipper -

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende


Faglige mål:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ globalisering
̶ politiske og sociale revolutioner

Fremstillinger:
- Iversen, Kristian: "Epidemiernes Historie" s 34-108 i Derfor historie -teori og metode i brug, Columbus, 2022.

Dokumentar:
- De magiske vacciner, 2004 - ligger på CFU

Kilder:
- Tilhørende kilder fra bogens hjemmeside. https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/derfor-historie/kap-1-1/1-den-athenske-pest-430-426-fvt/styr-paa-lektien


Besøg på Medicinsk Museion

Omfang i alt: 85 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 5. Romerriget

I dette forløb vil arbejde med Romerriget og undersøge, hvorfor det stadig har så stor betydning for os.

Forløbet giver en bred introduktion til følgende forhold ved Romerrigets historie:
- de lange linjer i Roms/Romerrigets historie fra myten om Romulus og Remus (753 fvt) - det vestromerske riges undergang (476 e.v.t)
- republikken som politisk system
- overgangen til kejsertiden med fokus på Cæsars vej til magten, Augustus og Pax Romana
- slægt, morale og slavesamfundet og gladiatorkampe
- arven fra Rom og romerriget som populærkulturelt fænomen i dag.

Vi har undersøgt Tik-tok fænomenet "hvor ofte tænker du på romerriget", hvor kvinder stiller deres (mandlige) kæreste dette spørgemål. Vi har set Gladiator I og Gladiator II.

PENSUM:
Steg, Kristian Jepsen: "På sporet af Romerriget" Lindhardt og Ringhof s. 7-43 + 48 - 66 + 70 - 74 + 81 - 86 + 97 - 113.
Herunder følgende kilder udgivet i "På sporet af Romerriget":
- Polyb: Årsagerne til den anden puniske krig
- Livius: Årsagerne til den anden puniske krig
- Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus
- Primaporta-statuen (Billede)
- Augustus: Mine bedrifter
- Tacitus: Vurdering af Augustus' styre
- Vergil: Æneiden
- Horats: Nunc est Bibendum
- Sveton: Caligulas sindssygdom
- Sveton: Om kejser Claudius' grusomhed
- Varro: Om landbrugets slaver
- Cato om slaverationer
- Seneca: Om slaveri
- Plinius den Yngre: Mordet på en senator
- Martin Zimmermann: Om nutidens moralske syn på gladiatorkampe

Sekundær:
- Kongerækken Antikkens Rom Romulus og Remus. https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/  
- Gladiator I
- Gladiator II
- "Skaat, hvor ofte tænker du på Romerriget?"  https://www.tiktok.com/@rebeccacharlottedahl/video/7279683695160642849

Omfang i alt: 85 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 6. DDR

I dette forløb skal vi arbejde med Tysklands historie under Den Kolde Krig (1945-1990). Vi skal arbejdet med tiden fra afslutningen på 2. Verdenskrig, Tysklands deling i de fire besættelseszoner og efterfølgende oprettelse af DDR (Østtyskland) og BRD (Vesttyskland) frem til Murens fald i november 1989 og genforeningen i oktober 1990. Fokus vil være på DDR og dets rolle i forhold til BRD, Vesten og til Sovjet. Vi har undersøgt forholdene for DDR-borgere, mulighederne for at ytre sig og konsekvenserne for dem, der var kritiske over for styrret. Flugtmuligheder, frikøb af DDR-borgere og udvisning.

Der bliver arbejdet med følgende begreber og
begivenheder:
Tysklands deling, besættelseszoner, de 5. D'er, Marshallhjælp, planøkonomi, markedsøkonomi, NATO, Warszawapagten, Berlinerblokaden, 17. juni opstanden, Murens opførelse, flygtninge til Vesttyskland, frikøb af DDR-borgere, glasnost, perestroika, Murens fald, Tysklands Genforeningen, Sovjetunionens fald samt eftervirkninger på Tyskland i dag.

Metodiske og teoretiske begreber:
Diskursanalyse, komparativ analyse, det funktionelle kildebegreb, aktør-struktør, historiebrug i Øst og Vesttyskland.

PENSUM:

Fremstillinger

- Andersen, Lars mfl: "De østeuropæiske socialistiske systemers fald" s. 28-32 i Fra Verdenskrig til velfærd, Fokus 1. udgave 3. oplag 2008.
Link: https://drive.google.com/open?id=15d9dtMvhVSyN5maDE0eB68SrnDBRffd5&usp=drive_copy

- Frederiksen, Peter: "Europa under den Kolde Krig, Det delte Europe", s.202-231 i Vores verdens historie, Columbus, 2020.

- Olsen, Knud Ryg: "Fra fred til kold krig 1945-1953", s. 15-28 i Grundbog til historie, Systime, 1. udgave, 3. oplag, 2013.


Kilder
Ud over kilderne i Vores Verdenshistorie er følgende kilder bearbejdet i undervisningen:
- "Kritik og selvkritik på partiskolen, 10. november 1949", læst på His2rie.dk: https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-3/

- plakat fra 1993, der viser kort over hvor, der 17. juni 1953 var protester mod DDR og hvor de sovjetiske tropper rykkede ind. https://www.hdg.de/lemo/bestand/objekt/plakat-volksaufstand-17juni1953.html

- The Scorpions: "Wind of change", 1989. https://www.youtube.com/watch?v=n4RjJKxsamQ

- uddrag af pressekonference, hvor SED politikeren Günter Schabowski bekendtgør de nye rejseregler, DDR, 9. november 1989. Gengivet i klip fra DWnews med engelsk voice over:
"The Berlin Wall: A stroke of fate that changed history | Focus on Europe"
https://www.youtube.com/watch?v=DTBnOoBEJP0 (besøgt maj 2024)
samme klip med originalsprog: https://www.youtube.com/watch?v=kZiAxgYY75Y


Samt kilderne fra prøveeksamensættet:
- Tabel 1: Tabel over flygtninge fra øst til vest 1949-1961 fra Inger Bertelsen og Karl Jacobsen: Berlinproblemet 1958-1972. Gyldendal, 1974. s. 27. (0,2 side)
- En vesttysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger/
- En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren fra
https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/tyskland-fra-roedhaette-til-rammstein/kapitler/kapitel-5/tekst-11-berlin-muren-i-vesttyske-og-oesttyske-skoleboeger - uddrag
- Udvalgt grafik fra artiklen ”Muren trækker stadig sine spor gennem Tyskland” Berlingske d. 1. november. 2014. https://www.b.dk/politiko/perspektiv/muren-traekker-stadig-sine-spor-gennem-tyskland.
- Teorier om den kolde krigs årsager, Fra Berentzen og Friborg Hansen; Den kolde krigs oprindelse, GMT, 1980.

SEKUNDÆRE TEKSTER, PODCAST MM:
- Podcast: Bonde, Hans: "5. Den kolde krig og idrætten" fra podcastserien "Sport og Politik, KU, 2024. https://sport-og-modpolitik.simplecast.com/episodes/5-den-kolde-krig

- Podcast: Bakspejl, Berlinmurens fald 1 af 2, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/graensevagten-der-vaeltede-berlinmuren-1-2-11162111037

Omfang i alt: 65 sider





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 9 7. Folkedrab - Rwanda

I 1994 mistede 800.000 mennesker livet på blot tre måneder, da hutu-ekstremister myrdede løs på deres landsmænd tutsierne i det lille afrikanske land Rwanda. Hvordan kunne det komme så vidt?

Folkedrabet i Rwanda analyserer den politiske og sociale udvikling fra landets tidlige historie over kolonitiden til det selvstændige Rwanda. Bogen giver en række forklaringer på, hvorfor og hvordan et af historiens mest effektive folkedrab kunne finde sted. Forfatteren ser på de internationale såvel son de nationale konsekvenser af folkemordet og ikke mindst på, hvordan man i Rwanda har forsøgt at forsone en befolkning, hvor naboer fra den ene dag til den anden blev dødelige fjender.

Formålet med dette forløb er at undersøge begrebet "folkedrab" med fokus på Folkedrabet i Rwanda. Vi skal se på Rwandas historie som europæisk koloni samt de tidlige år som selvstændig nation. Årsagerne til folkedrabet analyseres gennem Gregory Stantons "10 stadier" og vi skal lave en kildekritisk analyse af FNs indsats i 1994, ledet af general Roméo Dallaire under UNAMIR for at vurdere omverdenens rolle i folkedrabet. Vi ser filmklip og hører podcast om folkedrabet og analyserer, hvordan Stantons "10 stadier" passer til folkedrabet. Til sidst ser vi på Rwandas håndtering af perioden efter folkedrabet og diskuterer landets udvikling frem til i dag.

1. Hvad er folkedrab + kilder til folkedrabet i Rwanda
2. Rwanda før folkedrabet
3. Fra selvstændighed til folkedrab
4. Rwanda under folkedrabet
5. Omverdenens rolle i folkedrabet
6. Rwanda efter folkedrabet

Pensum:
Fremstilling: Morten Severin, Folkedrabet i Rwanda, Frydenlund. Kapitel 1-8 er læst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Teori og metode i tilbageblik

Dette sidste forløb vil fungere som en repetition af pensum med et teoretisk fokus.
Med udgangspunkt i de gennemgåede fremstillinger og kilder, vil vi arbejde med forskellige historiske forklaringsmodeller og historiesyn. Fx historiens drivkraft, struktur/aktør forklaringer, bagvedliggende og udløsende faktorer, samt hvilke historiesyn historikere gør brug af (idealistisk/materialistisk/marxistisk).

Faglige mål og kernestof:
Forløbet vil i særlig grad fokusere på at oparbejde elevernes kompetencer indenfor  følgende faglige mål (jf. læreplanen i historie, stk. 2.1).

- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Forløbet vil dække følgende kernestofområder (jf. læreplanen i historie, stk. 2.2).

- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
politiske og sociale revolutioner
- Historiefaglige teorier og metoder.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer