Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kasper Pagh Ditlevsen
Hold 2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1: Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer
Titel 2 2: Antikkens Rom
Titel 3 3: Fortidens imperier
Titel 4 4 Dansk Vestindien
Titel 5 5: Statsdannelse i Danmark
Titel 6 6 Vejen til demokrati
Titel 7 7: Truslen fra vest
Titel 8 8: Holocaust
Titel 9 9: Israel-Palæstina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1: Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer

Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer

I dette forløb behandles overgangen til landbrug, udviklingen af stater, skabelsen af øget økonomisk ulighed og fremvæksten af patriarkalske strukturer. Derudover beskriver forløbet nogle kendetegn ved jæger-samlersamfund (kortfattet) og ved hierarkiske landbrugssamfund (mere omfattende). Ligeledes fokus på nutidens syn på jæger-samlere og tidlige landbrug.

Forløbets centrale problemstillinger: Hvordan gik det til, at menneskeheden tog afsked med jæger-samlertilværelsen for at leve i landbrugssamfund? Og hvorfor førte dette skifte på den ene side til mere komplekse civilisationer præget af fx lærdom, nedskrevne love og avancerede bygningsværker, men på den anden side også til samfund der viste sig mindre sunde, mere hierarkiske, mere ulige og mere mandsdominerede?

1: Fra Big Bang til fremtiden
Velkommen til historie.
Tidslinje fra Big Bang til fremtiden.
Litteratur: Yuval Noah Harari, Sapiens, Lindhardt og Ringhof, 2017 s. 6-8.

2: De tidligste samfund
Litteratur: Anders Troelsen, Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, upubliceret materiale, 2022. s. 1-4.
Vores opfattelse af de tidligste samfund.
Historiefaget formidler gennem fortællinger.
Tegnefilm: Verdenshistorie 1. del. En plads på jorden (30 minutter).
P. Munch: Lærebog i verdenshistorie. København 1910. Uddrag. Hvordan skildrer denne kilde overgangen fra jæger-samlere til landbrugere?

3: Jæger-samler til landbrug
Litteratur: Anders Troelsen, Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, upubliceret materiale, 2022. s 5-11.
Begrebet landbrugsrevolution.
Overgangen var jæger-samler til landbrug.

4: Videnskab og tidlige samfund
Litteratur: Anders Troelsen, Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, upubliceret materiale, 2022. s 12-13.
Tidslinje over fortidens syn på de tidligste samfund (1870 til i dag).
”Fra fortid til historie, Vollmund og Hassing, Columbus, 2013,” Side 14-16.
Historiesyn – progressivt, regressivt, kritisk historiesyn.

5: Guns, Germs, and Steel
Guns, Germs, & Steel Part One: Out of Eden, Jared Diamond.
Geografiske forklaringer på verdenshistoriens udvikling.


6: Livet i fortidens landbrug
Litteratur: Anders Troelsen, Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, upubliceret materiale, 2022. s 14-20
Formidling af historie.
Fattigdom, ulighed, statsdannelser, slægter, lokalsamfund, religion.

7: Bønder og myndigheder
Kildesæt om bønder og myndigheder i traditionelle landbrugssamfund.
Kildekritik og kildekritiske begreber.

8: Ulighed og hierarki
Litteratur: Anders Troelsen, Fra jæger-samlere til landbrugscivilisationer, upubliceret materiale, 2022. s 21-27
Diskussion: Hvor voksede staten frem? Hvorfor skabte landbrug økonomisk ulighed?
Funktionalistiske forklaringer vs. Konflikteori.
Evolutionspsykologi vs. Biosocial teori.

Faglige mål:
• Historiefaget præges af fortællinger, som ændrer sig over tid.
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og ver- dens historie
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gen- nem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Historiebrug og -formidling.

Normalsider: 35.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2: Antikkens Rom

Antikkens Rom

Forløb med fokus på overgangen fra republik til kejserrige.

1: Fortidens imperier
Litteratur: Anders Troelsen, Fortidens imperier - Fremgang og forfald i Romerriget, de muslimske kalifater og det kinesiske kejserrige, upubliceret materiale, 2022. s. 1-4.
”På sporet af Romerriget”, Steg, L&R, 2015, s 7-11.
Hvad er et imperium?
Roms historie i Antikken (overblik). Roms grundlæggelse, republik, kejserrige, Roms fald.
Life of Brian. “What have the Romans ever done for us?” Vor tids syn på Rom.

2: Fra bystat til kejserrige
Litteratur: Anders Troelsen, Fortidens imperier - Fremgang og forfald i Romerriget, de muslimske kalifater og det kinesiske kejserrige, upubliceret materiale, 2022. s. 5-7.
Hvordan udviklede Rom sig fra en bystat til et imperium?
Hvordan udviklede Rom sig fra en republik til et kejserdømme?
Dokumentar: “Dydens republik”, Guy Evans, Richard Miles, 2013.

3: Republikkens fald
”På sporet af Romerriget”, Steg, L&R, 2015, s 29-33.
Det romerske klientsystem.
Republikkens politiske system.
Kilde: Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus.
Den romerske republik i krise.

4: Cæsar
”På sporet af Romerriget”, Steg, L&R, 2015, s 39-43.
Diskussion om enkeltpersoners indflydelse på historien med fokus på G.J. Cæsar
Cæsars vej til magten.
Kilder om Cæsar – troværdighedsanalyse. Fra ”På sporet af Romerriget”, Steg, L&R, 2015, s 44-47.

5: Augustus og Pax Romana
Litteratur: Anders Troelsen, Fortidens imperier - Fremgang og forfald i Romerriget, de muslimske kalifater og det kinesiske kejserrige, upubliceret materiale, 2022. s. 8-11.
Hvordan opretholdes et imperium?
Pax Romana: Guldalder, økonomisk opblomstring, politiske forhold.
Kildearbejde: Res Gestae Divi Augusti

6: Kildearbejde: Det romerske imperium
Kildesæt om det romerske imperium.
Arbejde med at opstille problemstillinger.

7: Roms fald
Litteratur: Anders Troelsen, Fortidens imperier - Fremgang og forfald i Romerriget, de muslimske kalifater og det kinesiske kejserrige, upubliceret materiale, 2022. s. 12-16.
Tidslinje: Roms fald.
Folkevandringer og angreb udefra.

Faglige mål:
• Dokumentere viden om forskellige samfundsformer
• Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion – herunder også tilbageslag.
• Statsdannelser samt styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder

Antal sider: 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3: Fortidens imperier

I forløbet har vi arbejdet med de tidlige imperier i Mellemøsten pg Kina (Kalifaterne og Kinas tidlige dynastier).

Fokus har været på hvilke faktorer der skal til for at skabe og vedligeholde et imperium, og hvorfor Imperier falder. Positive vs. negative effekter.

Der har været fokus på struktur vs. aktør forklaringer, socioøkonomiske forklaringer og fragmentering.

Komparativ Historie (forskelle + ligheder) mellem imperier.

Økonomi, teknologi og kulturelle faktorer - positive + negative konsekvenser.

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:

- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag - - forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4 Dansk Vestindien

Forløbsplan: Dansk Vestindien

Forløbsplan Dansk Vestindien 1600-1917

Forløbet bygger på bogen ”Dansk Vestindien –fra dansk koloni til amerikansk territorium”, Coley mfl., 2016, Frydenlund.
Faglige mål:
1.       Billedanalyse.
2.       Samspillet mellem mennesker, natur og samfund.
3.       Kildekritik.
4.       Samfundsøkonomiske forhold (merkantilismen og liberalisme).
OBS: Arbejdsspørgsmål til kapitlerne: http://www.his2rie.dk/boeger/dansk-vestindien/arbejdsspoergsmaal/

1
Kolonisering, sukker og slaver
Side 21-27 i “Dansk Vestindien”
Artikel om fjerne af orden neger fra Statens Museum for Kunst?

Arbejde med dagens tekst.

Perioderne.

Fagligt mål:
-          Intro til Billedanalyse
-          Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum (merkantilismen og synet på slaver, merkantilismen og beslutningen om at oprette kolonier)
2
Trekantshandel og livet i Danmark
Side 27-31 og side 35-38 i “Dansk Vestindien”
1: Trekantshandel.

2: Kildearbejde.

3: Livet i Danmark: Billedanalyse.

Fagligt mål:
Metode og billedanalyse.
3
Det europæiske syn på afrikanerne
Side 39-47 i “Dansk Vestindien”



Fagligt mål:
Billedanalyse.
4
Livet på øerne som slavegjort og fri
Side 49-53 Side 60-67 i “Dansk Vestindien”



Fagligt mål:
Kildearbejde, kildekritik.
5
Kildearbejde slavegjorte
Lektier: Læs kildesæt.



Faglige mål:
Kildekritik, større kildearbejde, problemstillinger.
Analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne

6
Kildearbejde fortsat:
Arbejd ca. 30 min. med jeres kildearbejde. Efter 60 min. skal jeres præsentation være færdig.


7
Tiltag til afvikling af slaveriet
Side 81-88 i “Dansk Vestindien”
1: Arbejdsspørgsmål – walk and talk/dobbeltcirkel.
2: Gruppearbejde om abolitionismens billeder
Slavekomitéen af 1839
Redegør kortfattet for slavekomitéens mål og omfang.
Sammenlign slavekomitéen med abolitionismen i England og USA.
Definér begrebet ’borgerlig offentlighed’ og diskutér mulige årsager til, at slavekomitéen aldrig for alvor fik fodfæste i den spirende borgerlige offentlighed i Danmark i midten af 1800-tallet.
Gruppearbejde: Abolitionismens billeder
Inddel jer i par eller små grupper og svar på spørgsmålene:
Hvor mange af billederne har I set tidligere? I hvilke sammenhænge?
Hvilket formål tjente billederne, da de blev fremstillet?
Giv en karakteristik af det generelle syn på sorte og hvide mennesker i slutningen af 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet.
Diskutér derefter, hvorfor motiverne udelukkende viser sorte mennesker i underdanige positioner.
Læs kildetekst 41: The Brookes – visualising the transatlantic slave trade (2007) og diskutér, hvad billederne kan bruges til i dag?
Vurdér om billederne kan siges at være racistiske? Argumentér for dit svar.
Hvis ja, betyder det så, at abolitionismen ikke var ’en god sag’?


8
Slaveriets endeligt
Side 89-97 i “Dansk Vestindien”
Arbejde med struktur og aktør (Handout fra Historielærerens øvelsesbog)


9
Salget af øerne i 1917
Side 111-116 i “Dansk Vestindien”
Gennemgang af teksten.

Afslutning og opsamling.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5: Statsdannelse i Danmark

Statsdannelse 400-1900


Forløb om dansk og europæisk statsdannelse fra 400 til 1900.

1: Statsdannelse i Danmark
Side 2-4 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Stærke og svage stater:  https://fragilestatesindex.org/

2: Europæisk middelalder 400-1000
Side 5-9 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Europa efter Roms fald. Danmarks udvikling efter 700-tallet. Vikingetid. Svage stater. Førmoderne landbrug.

3: Begyndende dansk rigsdannelse 500-1000
Side 10-12 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Middelalder, feudalisme, styrkelse af kongemagten, vold, magtrivalisering.
Kildearbejde: Den store Jellingsten.

4: Danmark i middelalderen
Side 13-17 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Middelalder, feudalisme, styrkelse af kongemagten, vold, magtrivalisering.
Podcast: Kongerækken: Afsnit 16 om Erik Plovpenning (13 minutter). https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724494/Erik-Plovpenning

5: Historien om Danmark
Historie om Danmark - Tidlig middelalder, afsnit 4
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-tidlig-middelalder_145567
Formidling af Danmarks historie på TV.

6: Ryd Klosters Årbog
Kilde: Ryd Klosters Årbog.
Det funktionelle kildebegreb. Problemstillinger.

7: Statsudvikling 1400-1700
Side 18-25 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Hvad var vigtigst i forhold til statsdannelse i Danmark? Byvækst styrker kongemagten. Pavemagtens svækkelse og fremvæksten af statskirker. Forandringer i militærvæsenet

8: Thomas Hobbes, Leviathan 1651
Vi har læst uddrag af Hobbes Leviathan.

9: National identitet
Side 26-30 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Hvorfor blev stater til nationalstater? Nation, nationalisme, nationalromantik mv.

10: Nationalstatens udvikling
Side 31-34 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.

11: Europæisk imperium?
Side 35-42 Troelsen, Konger og krige, stater og folk, upubliceret materiale, 2023.
Om fraværet af stabile europæiske imperier efter Romerriget

Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.

• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag

• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks

• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6 Vejen til demokrati

Forløbsplan: Vejen til demokrati

Målet er at belyse, hvorfor en række lande på begge sider af Atlanterhavet gennemgik en demokratisering i 1800-tallet og de første årtier af 1900-tallet, samt hvorfor det gik langsomt og hvorfor det ikke lykkedes alle steder.

1: Vejen til demokrati
Side 2-5 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

2: Frihedsmuseet og innovationsforløb om museologi
Hvordan formidles kampen for frihed under Anden Verdenskrig på Frihedsmuseet?
Hvordan kan kamp for demokrati formidles til gymnasieelever?
Samarbejde med fremmedsprog.

3: Demokratiets idéhistorie
Side 6-12 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

4: Atlantiske revolutioner
Side 13-20 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

5: Kildesæt om den franske og amerikanske revolution
Uddrag af John Locke: Two Treatises of Government 1689, Den Amerikanske Uafhængighedserklæring 1776 og Paris’ valgbrev 1789

6: Europa 1800-1850
Side 21-24 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

7: Det demokratiske gennembrud
Side 25-29 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

8: Danmarks vej til demokrati
Side 30-36 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

9: Skuffelser og tilbageslag
Side 37-42 i Troelsen, Vejen til demokrati 1750-1930, upubliceret materiale, 2023.

Faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:  
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Politiske og sociale revolutioner, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.

Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7: Truslen fra vest

Forløb 7: Truslen fra Vest

Forløbsfokus:
- Moderne ikke vestlige imperier.
- Modernitet og industrilaisering.
- Komparativ historie, case sammenligning.

Temaet her handler om, hvordan indbyggerne i tre ikke-europæiske samfund – Japan, Kina og Osmannerriget – søgte at håndtere de udfordringer, som moderniteten bød på.

Hvordan blev Japan, Kina og Osmannerriget i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet udfordret af Europa og Nordamerikas hastige modernisering. Og hvordan reagerede de ikke vestlige imperier i mødet med den europæisk-amerikanske modernitet vidt forskellige konsekvenser for de tre samfund, og hvordan var deres syn på dem selv og vesten set gennem kilder fra tiden.

Eleverne har haft fokus på hvad modernitet er og hvilke processer der kendetegner modernisering. Derudover har eleverne arbejdet med hvilke faktorer der kan påvirker modernisering positivt og negativt.

1: Japan, Kina og Osmannerriget som cases
Side 2-7 i Troelsen, Truslen fra Vest, upubliceret materiale, 2022

2: Om Japan
Side 8-14 i Troelsen, Truslen fra Vest, upubliceret materiale, 2022

3: Mere om Japan
Kildearbejde

4: Om Kina 1840-1920
Side 15-22 i Troelsen, Truslen fra Vest, upubliceret materiale, 2022

5: Kildesæt om Kina

6: Om Osmannerriget
Side 23-29 i Troelsen, Truslen fra Vest, upubliceret materiale, 2022


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- globalisering
- historiefaglige teorier og metoder.

Antal sider: 40
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8: Holocaust

Holocaust 1918-1945

1: Hvad er Folkedrab?
Lektier: Hvad er Folkedrab + Folkedrabets ti stadier

2: Trusler mod det tyske demokrati efter Første Verdenskrig
Side 176-185 i Iversen (2022), Derfor historie.
Hvorfor var det tyske demokrati truet efter Første Verdenskrig?  

3: Hitler – Fra kupmager til kansler
Side 186-196 i Iversen, Derfor Historie, Columbus 2022
I dag skal vi undersøge, hvordan Hitler formåede at undergrave det tyske demokrati og få magten.

4: Farvel til demokratiet
Side 196-207 i Iversen, Derfor Historie, Columbus 2022
Vi fortsætter med destruktionen af demokratiet i Weimarrepublikken.

5: Den totalitære stat
Side 208-219 i Iversen, Derfor Historie, Columbus 2022
Idag ser hvordan et demokrati bliver til en totalitær stat.

6: Verdenskrig og Holocaust
Side 220-230 i Iversen, Derfor Historie, Columbus 2022
I dag ser vi på, hvorfor 2. verdenskrig brød ud og glæder mig til at diskutere med jer om, man har lært noget af udbruddet? Vi skal også undersøge hvad Holocaust har med verdenskrigen at gøre. Læs frem til 'vidste tyskerne noget'

7: Modstandere - gerninspersoner
Side 230-235 i Iversen, Derfor Historie, Columbus 2022
I dag ser vi på hvem der var gerningspersoner og hvem der var modstandere af Hitlerregimer. Vi læser teori om gerningspersoner.

8: Eksamenstræning
Kildesæt til Holocaust

9: Opsamling og tidslinje
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9: Israel-Palæstina

Forløb 10: Israel-Palæstina  
I forløbet arbejdes der med den historiske baggrund for Israel-Palæstina konflikten. Forløbet er kronologisk anlagt med start i slutningen af 1800-tallet og frem til vores samtid, hvor der er nedslag i følgende perioder og begivenheder:
- antisemitisme og det zionistiske projekt i slutningen af 1800-tallet
- Osmannerrigets sammenbrud og den britiske mandatperioden
- Oprettelsen af staten Israel
- Seksdageskrigen
- Den første intifada
- fredsforhandlinger og Osloaftalen
- Perspektiv til debatten i Danmark i dag om krigen mellem Israel og Hamas, samt antisemitisme og jødiske og palæstinensiske minoriteter i Danmark i dag.

1: Israel-Palæstina
Side 9-14 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

2: Britisk dobbeltspil
Side 17-22 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

3: Mandatperioden
Side 31-34 + 4-43 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

4: Israels oprettelse
Side 50-58 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

5 : Eksamenstræning
Kildesæt til Israel-Palæstina

6: Seksdagskrigen
Side 87-98 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

7: Intifadaten
Side 87-98 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

8: Fredsproces i Mellemøsten
Side 159-170 i Side 175-190 i Mortensen, Israel – en stat i Mellemøsten, 2011 (1. udg.), Systime.

9: Den anden intifada og Hamas
Uddrag fra Kapitel 9 i ”Den korte historie om Israel og Palæsatina”

10: Netanyahu-æraen
Uddrag fra Kapitel 10 i ”Den korte historie om Israel og Palæsatina”

11: Erindringshistorie
Vi har læst en kort tekst om erindringshistorie og arbejde med hvordan Israel-Palæstinas historie bruges erindringspolitisk.

Faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Arbejde med historiefaglige problemstillinger

Kernestof:
Historiebrug og -formidling

Politiske og sociale revolutioner

Politiske ideologier herunder ideologiernes kamp

Globalisering

Antal sider: 90.

Antal sider for alle forløb: 640

Hjemmesider
His2rie.dk

Ordnet.dk

Faktalink.dk

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer