Holdet 2022 id/ah1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Anne Bruun Olesen, Laurits Munk Højberg
Hold 2022 id/ah1 (1ah id/1, 2a id, 3a id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Badminton og almen fysiologi
Titel 2 Rytmisk bevægelse og opvarmning
Titel 3 Bolden rundt
Titel 4 Flagfootball
Titel 5 Salsa og vals
Titel 6 Pickleball
Titel 7 Crossfit
Titel 8 Træningsprojekt - fodbold
Titel 9 Moderne dans
Titel 10 Motorisk Indlæring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Badminton og almen fysiologi

Formål:
Målet med badmintonforløbet er at introducere eleverne for spillet og udvikle deres tekniske færdigheder samt taktiske forståelse for spillet.

Eleverne skal lære:
Praktisk
De tekniske færdigheder:
• Greb
• Grundlæggende slagteknik
• Serv: kort baghåndsserv og lang forhåndsserv
• Clear
• Netdrop
• Benarbejde
De taktiske færdigheder:
• Placering på banen
• Regler

Gennem samarbejde skal eleverne;
• Udvikle deres tekniske og taktiske færdigheder samt kunne fejlrette hinanden

Teoretisk
Introduktion til almen fysiologi, herunder:
- Kredsløb, hjerte, lunger, blod
- Energiprocesser: aerob/anaerob
- Muskler, opbygning og iltoptag

Litteratur:
- Yubio: s. 837-842, 844, 845, 850-851, 854-855,
- Yubio: s. 45-50 (Åndedræt, kredsløb og blod) + s. 63-64 (Dannelse af ATP i kroppen / energigivende stofskifteprocesser).
- Youtubeklip med tekniske øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Rytmisk bevægelse og opvarmning

Undervisningsbeskrivelse
Forløbet tager udgangspunkt i praksis, men kobles løbende til teori om opvarmning herunder basal fysiologi og musik-/koreografiforståelse samt Labans bevægelseslære. I forløbet præsenteres eleverne for et eksemplariske opvarmningsprogram til musik. Dette diskuteres på baggrund af elevernes kropslige oplevelser og i relation til teorien om opbygning og progression.

Med udgangspunkt i eksemplet samt den præsenterede teori om opvarmning, skal eleverne i de efterfølgende moduler gruppevis udarbejde og øve deres eget rytmiske opvarmningsprogram, som afslutningsvis formidles til resten af holdet.

I anden del af forløbet arbejdes der med kropsbevidsthed, rytme og koreografi. Teoretisk arbejdes der med dele af Labans bevægelseslære. Som afslutning på forløbet skal eleverne udarbejde og fremvise koreografier i grupper.

Formål
At eleverne opnår praktisk erfaring med at udarbejde, formidle og vurdere et rytmisk opvarmningsprogram ud fra en række idrætsfaglige krav. Formålet vil derudover være at øge elevernes teoretiske indsigt i opvarmningsprogrammers betydning for skadeforebyggelse, præstation og motivation.
Den praktiske erfaring og teoretiske indsigt skal eleverne kunne anvende i idrætstimerne såvel som i tiden efter gymnasiet. Forløbets opbygning og en tydelige kobling mellem praksis og teori skal desuden styrke elevernes forståelse af fagligheden og arbejdsmetoder i faget idræt i gymnasiet.

Faglige mål
I dette forløb, og til en evt. eksamen i idræt på c niveau, vurderes eleven på baggrund af, i hvor høj grad de faglige mål bliver opfyldt. De faglige mål og de tekniske elementer som eleven i rimelig grad forventes at kunne beherske, er i dette forløb:
- Udarbejde et rytmisk opvarmningsprogram, som indeholder:
a) Pulsgivende øvelser (løb/hop)
b) Bevægelighedsøvelser (vrid/sving)
c) Muskeltræning (mave/ryg/arme)
d) Udstrækning
- Formidle et rytmisk opvarmningsprogram
- Fremvise bevægelser hvor kvaliteten-i-bevægelsen passer til opvarmningsprogrammer.
- Udarbejde og fremvise en kort koreografi

Teori
Teoretisk forventes det, at eleven i rimelig grad kan koble forløbets almenteoretiske begreber
til den pågældende praksis og desuden har kendskab til:
• Valg af øvelser til rytmiske opvarmningsprogrmmer
• Redegøre for forskellen på førende, svingende og markerede bevægelser
• Hvad sker der i kroppen under opvarmning
• Kendskab til Labans bevægelsesteori

Litteratur:
Yubio; sider: 1241-1258, 1260, 1262-1264
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Bolden rundt

Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Flagfootball

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknik og taktik i flag football. Der arbejdes med forskellige tekniske færdigheder såsom kaste/gribe samt hvordan man gør sig spilbar. Derudover arbejdes der også med det taktiske element i flag football og ikke mindst holdsamarbejdet. I store dele af forløbet er man inddelt i faste hold for at kunne udarbejde en god playbook. Der lægges vægt på meget tid til selve spillet, da det er den bedste måde at lære de mange regler på. Forløbet afsluttes med en videodrejebog, hvor man testes i sine tekniske færdigheder samt
evner i det færdige spil.
Forløbet er koblet til idrætspsykologisk teori om at opbygge det gode hold, hvorfor der også arbejdes i faste hold gennem forløbet.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kaste en amerikansk fodbold, så den roterer rigtigt i luften
- Gribe en amerikansk fodbold stående/i bevægelse - både lave og høje bolde
- Udføre forskellige løberuter med retningsskift (cuts) og med god acceleration
- Udføre en teknisk korrekt takling, back-pedal & blitz
- Have en vis forståelse for reglerne i spillet samt de mest brugte udtryk
- Have en taktisk og teknisk forståelse af forskelige defence-principper
- Have en taktisk og teknisk forståelse af forskellige offence-principper
- Have spilforståelse og løbe i henhold til de aftaler, som ens playbook indeholder
- Have viden om hvordan et idrætshold opnår toppræstation
- Have viden om hvilke roller, der findes på et hold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Salsa og vals

Formål: At kunne følge rytmen i salsa og vals  og forstå teknikken i begge stilarter så grundtrinene kan danses alene og med en partner. Det er en ekstra styrke, hvis eleverne også er blevet i stand til at udtrykke noget glæde eller vise noget engagement når de danser.

Der tages altså afsæt helt fra bunden i forhold til takt og tælling, grundtrin, dansefatninger osv. Salsa kan danses som både pardans eller som fællesdans (rueda de casino). Rueda de casino er en dans som danses af flere par i en rundkreds, dansen sammensættes af forskellige variationer/figurer, med partnerskift undervejs. Samme opstilling er ligeledes oplagt med vals.

Eleverne skal ved forløbets slutning kunne:
-begynde på det korrekte taktslag i musikken.
-bevæge sig i takt til musikken.
-tekniske færdigheder mht. placering og bevægelse af fødder, ben og hofte i begge dansestilarter.
-tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger.
-føre en partner/blive ført af en partner.
-sætte mindst 2 variationer sammen til en sekvens i salsa og vals.
-beherske en kort rutine/koreografi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Pickleball

Faglige mål for forløbet: Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.

Tekniske delmål: I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob. Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.

Taktiske delmål: I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.


Fokuspunkter Teknik:
Forskellige slag:
• Serv – skal være underhånd. Udføres som regel i forhånd
• Grundslag/returnering – både forhånd og baghånd
• Drop – baghånd og forhånd. Fra baglinje og ind i modstanders kitchen
• Dink – baghånd og forhånd. Når man spiller bolden fra eget kitchen og ind i modstandernes kitchen, hedder det et ”dink”. Man må gerne træ-de ind i the kitchen og spille bolden, når den har ramt gulvet. Oftest unødvendigt at træde ind
• Flugtning/volley – forhånd og baghånd
• Lob – spilles over modstanderen mod dennes baglinje
• Smash – god idé at sigte mod modstanders fødder.
Benstilling: Ved grundslag og dink er det mest almindelige ligesom i tennis, at man har åben benstilling, når man slår forhånd og lukket benstilling i baghånd, dvs. højre ben krydser ind over venstre for en højrehåndsspiller. Åben benstilling i baghånd er dog heller ikke ualmindeligt – særligt hvis bol-den spilles tæt på kroppen. Ved flugtninger er der normalt åben benstilling, da man ikke kan nå at krydse ind foran.

Vægtoverførsel: Ved både serv, grundslag og smash laver man vægtoverførsel fra bagerste til forreste ben – ganske som man kender det fra badminton og tennis. Det er vigtigt at føre slaget igennem, så bevægelsen ikke stoppes lige efter, at bolden er ramt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Crossfit

Mål for forløbet:

Kendskab til funktionel træning og organisationen og konceptet bag CrossFit. De skal have kendskab til fire grundlæggende bevægemønstre: Det knædominante bevægemønster, det hoftedominante bevægemønster, træk og pres. De skal kunne genkende bevægemønstrene i de funktionelle øvelser og udføre bevægemønstrene teknisk korrekt. Eleverne skal have kendskab til enkelte intervalprincipper. Eleverne skal i grupper selv planlægge og instruere i en workout (WOD). Fokus er på at lave gode funktionelle programmer med et minimum af udstyr.

Teori:
Teoretisk kobles faget til funktionel anatomi, hvor musklernes opbygning og funktion gennemgås, sammen med navnene på de store muskler, der er aktive i øvelserne.

Øvelser der gennemgås:
Squat
Dødløft
Armstrækkere
Floorpress
Bend-over rows (barbell eller kettlebell)
V-ups og atomic situps
Leg raises
Thrusters
Kettlebell swings
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Træningsprojekt - fodbold

Formål:
Der arbejdes med træning målrettet de fysiske krav i fodboldspillet, samt med at udvikle tekniske færdigheder i fodbold. Formålet med Træningsprojektet er at arbejde med forskellige træningsformer, der rammer forskellige fysiske egenskaber I dette forløb, har fokus været på: Aerob kapacitet/stofskiftekondition, Aerob effekt/kredsløbskondition, Anaerob kapacitet og Anaerob effekt. Elevernes fysiske performance testes før og efter forløbet i en Yoyo IR1-test.

Arbejdsformer:
Eleverne udarbejder et individuelt træningsprogram, som de skal følge og fører logbog over deres aktiviteter. I løbet af undervisning har eleverne i grupper af 4-5 elever stået for relevante fodboldøvelser i 20 minutter. I de samme grupper har eleverne udarbejdet et 12 minutters oplæg om deres træningsprojekter med inddragelse af relevant teori

Pensum:
Introduktionen i logbøgerne
Introduktions powerpoint
Yubio kapitler:
• 2.1-2.2.1 om Åndedrætssystemet
• 2.2.2-2.2.4 om Blodkredsløbet
• 2.4 om kost og energi
• 3.1-3.5 om træningslære.
• 7.2.1 om Yo-yo testen
• 11.1-11.2 om Fodbold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Moderne dans

I forløbet er det målet, at I får erfaringer med at arbejde med bevægelse til musik i en gruppe. Konkret skal I optræne færdigheder inden for genrerne; moderne dans og Kontakt Improvisation bevægelse, som I kobler til teorien om Labans bevægelseslære; BESS-konceptet. Løbende i vil I undervisningen blive introduceret for mindre gruppeopgaver, hvor I skal arbejde med tekniske elementer fra dansegenrerne og anvende BESS-konceptet på jeres egne kreative bevægelser og dansesekvenser.

Undervisningen er tilrettelagt således, at I både arbejder individuelt, parvis, som samlet hold, men allermest i grupper af 3-4 personer. Fokus ligger på at opnå bevægelseskvalitet og skabe materiale til jeres fælles afsluttende performance, der kan anvendes som del af jeres drejebog til eksamen. BESS konceptet anvendes som fælles sprog i at beskrivelse og vurdere bevægelser. I undervisningen anvendes også videooptagelser, der udgør en vigtig del af jeres gruppes feedback til jer selv, ligesom I udover feedback fra jeres underviser også får feedback fra andre grupper.

Faglige mål, som du bliver bedømt på
• Din evne til at anvende rytme, udtryk, energi og forskellige bevægelseskvaliteter til forskelligartet musik
• Din evne til at bruge rummet, arbejde i niveauer, arbejde med tempo, arbejde med relationer og, hvordan du formår at veksle mellem forskellige bevægelseskvaliteter.
• Din evne til at arbejde med energi, vægt og flow i frie og koreograferede bevægelser
• Din evne til at arbejde med bevægelse skabt via. kreativ dans og improvisation alene, parvis og grupper.
• Din evne til at arbejde med kontakt improvisationsteknikkerne: Point of contact, Counterbalance, Contrabalance, Shaping, Lifting, Flying, Bodyimpulse, Air impulse
• Din evne til i praksis og teori at anvende LABANS BESS-koncept i til at skabe, evaluere og vurdere bevægelser; herunder også en sammenhængende dansekoreografi.
• Din kreative proces; herunder at tage aktivt del i gruppearbejde frem mod det færdige produkt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer