Holdet 2022 LA/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Latin A
Lærer(e) Lene Breum Andersen
Hold 2022 LA/e (1e LA, 2e LA, 3e LA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Introduktion til latin - del 1
Titel 2 2. Introduktion til latin - del 2
Titel 3 3. FF1 (LA/GR)
Titel 4 4. Introduktion til latin - del 3
Titel 5 5. CATUL OG KÆRLIGHEDSLYRK
Titel 6 7. MARTIAL OG EPIGRAMMER
Titel 7 6. OPTAKT TIL SRO: FABLER
Titel 8 8. PETRONIUS: SATYRICON OG EPIKURÆISMEN
Titel 9 STUDIETURSFORBEREDELSE: ARKITEKTUR OG PLINIUS
Titel 10 9. SENECA OG STOICISMEN
Titel 11 Romersk portrætkunst/skulptur
Titel 12 10.  Den augustæiske æra I: AUGUSTUS OG LIVIUS
Titel 13 11. Den augustæisk æra II: EPOS OG VERGIL
Titel 14 12. Den Augustæiske æra III: AUGUSTUS OG OVID
Titel 15 13. CICERO: politik og retorik
Titel 16 13. IT-hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Introduktion til latin - del 1

Roms grundlæggelse, kongetid og guder.

I dette første forløb har vi fokus på følgende temaer:
Roms grundlæggelse (grundlæggelsesmyter)
Kongetiden (Roms 7 konger).

På latin læses: 1. Romulus et Remus fra CARPE DIEM (Margit Kiil Jørgensen m.fl., Modtryk 2006..

Sprogligt/grammatisk vil forløbet have fokus på forbindelsen mellem kasus og sætningsled (kasus nominativ og akkusativ og subjekt, verballed, subjektsprædikat og adverbialled) samt person- og talbøjning af verber i præsens og imperfektum indikativ aktiv.

Supplerende materiale:
Susanne William Rasmussen: "Politikens bog om Romerne" s. 8-19 (12 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Introduktion til latin - del 2

Cicero og Res publica

Et forløb med begyndersystem om Marcus Tullius Cicero (kap. 1-9), der udbygger de basale grammatiske emner fra Introduktion til latin A og AP. Sideløbende med læsning af de konstruerede tekster fra Cicero-kompendiet prøves der kræfter med små udvalgte sætninger fra diverse Cicero-breve på originalsproget.

Vi kommer ind på følgende temaer:
Romersk påvirkning af den græske kultur og andre fremmede kulturer (kunst, religion og filosofi)
Fortsat romersk historie. Vi er nu nået til Den romerske republik og vi vil se nærme på den romerske politiske historie i perioden 509-31 f.Kr og de vigtigste politiske embeder (cursus honorum) i det republikanske styre.
Sideløbende med tekstlæsningen holder alle elever et lille oplæg om 1. religion eller filosofi og 2. en periode/begivenhed under republikken.

Sprogligt/grammatisk er der fokus på følgende emner:
Syntaktisk analyse af de almindeligste led: subjekt, verballed, subjektsprædikat, direkte objekt, indirekte objekt og adverbialled.
Verballed med implicit subjekt.
Substantivernes deklinationer læres udenad.
Adjektivernes deklinationer læres udenad (især 1. og 2. deklination).
Kasusbrug.
Verbernes bøjning i person og tal i præsens og imperfektum i aktiv (og passiv).
Verbernes bøjning i perfektum og pluskvamperfektum i aktiv.
Præsens infinitiv aktiv.
Imperativ introduceres.
Præsens participium aktiv.
Akkusativ med infinitiv introduceres (kort)
Konjunktiv i HS og LS (kort)
Påbegynde helsætningsanalyse

Supplerende materiale.
Bender, Johan & Haastrup, Gudrun: Oldtiden Rom - Romerske billeder,
Munksgaard, 1998, side ....37-41, ...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. FF1 (LA/GR)

Opstart på studieretningen (projektarbejde): MYTER


PRODUKTKRAV:
• I skal præsentere jeres myte, som den er fremstillet hos digteren Ovid. Præsentationen skal indeholde et handlingsreferat og et bud på en fortolkning af myten - hvad skal den fortælle?
• I skal inddrage en central passage på højst fem vers fra Ovids tekst - og finde den tilsvarende passage på latin. I skal vise den latinske passage og udpege de ord, I kan genkende.
• I skal præsentere en analyse af en græsk vase med et motiv knyttet til jeres myte.
• I kan evt. - hvis tiden er til det - finde et efterantikt kunstværk, der er inspireret af jeres myte.
• I skal gøre jer umage med formidlingen!


Materialer:
Ovid i oversættelse (metamorfoserne)
Paideia side 30 (hvad er en myte)
Dramadokumentar om Ovid og Augustustiden: Romerriget: Orden i kaos, DrKultur, 2012
Nationalmuseet om vaser



Grupper:
1. Ida, Oskar, Julius (Actaeon og Diana): III, 143-252
2. Maria, Anna, Jakob (Phaëton): II, 1-400
3. Shessa, Zakarias og Mathilde (Semele): III, 253-315
4. Vigga, David, Christine og Lykke (Ceres/Proserpina): V, 341-550 …
  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Introduktion til latin - del 3

Cicero og Res publica

Vi færdiggør begyndersystemet om Marcus Tullius Cicero (kap. 11-13), som vi påbegyndte i 1.g. Se under de forrige forrige forløb.

Grammatiske fokuspunkter:
Perfektum participium passiv.
Futurum
Deponente verber
Akkusativ med infinitiv (rept.)
Konjunktiv i HS og LS (rept.)
Helsætningsanalyse, herunder den rigtige opstilling i de skr. opgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. CATUL OG KÆRLIGHEDSLYRK

CATUL OG KÆRLIGHEDEN

Et forløb om den unge og moderne digter Catul og gruppen af unge græskinspirerede digtere i 60´erne f. kr. (NEOTERIKERNE), der indførte en helt ny form for poesi i Rom.
Denne kreds af digtere var på mange måder i opposition til de konservative idealer i deres samtid, og i deres digte udfordrede de ofte samtidens moral og satte traditionelle normer til debat.  
I digtene ser vi et eksempel på den romerske kulturkreds stærkt domineret af græske tanker og idealer.

Vi vil i dette forløb have fokus på Catuls personlige/private digte, en jeg-lyrik, særligt digtene til og om kvinden Lesbia (Clodia).
Vi vil se på opfattelsen af køn og kærlighed, som den kommer til udtryk i disse digte.
I digtene om Catul og Lesbia følger vi et forholds udvikling: den forsigtige begyndelse, den stormende forelskelse, og den bitre afsked til den totale fornedrelse.
Der er tale om de store følelser, modstridende følelser - det universelle og dermed mulighed for Identifikation. Vi vil studere kærlighedsforholdets magtstrukturer og Catuls kærlighedsideal set i forhold til hans samtid.
Centrale begreber: fides, foedus, amor, begrebsparret: OTIUM: fritid med fokus på det erotiske og tilbagetrukne liv med elskerinden og vennerne  og "carpe diem"- NEGOTIUM: det traditionelle aktive, politiske liv.


Vi vil se på et konkret eksempel på den græske indflydelse gennem Sapfo 31.


PENSUM:

STATARISK LÆST PÅ LATIN (i nævnte rækkefølge):
13, 51, 5, 3, 72, 85, 8, 58 og 86 (sidstnævnte i forbindelse med aflevering (Susanne Høeg: Catul, Modtryk, 2019)

KURSORISK læst: 70, 43 og 34 (to sidstnævnte i forbindelse med en aflevering)

I alt ca. 5 sider

Digte læst i oversættelse: 2, 76 og Sapfo 31 (Axel Juul, Vilhelm Andersen og Otto Gelsted.)


PERSPEKTIVERING:
Sapfo 31
Emil Aarestrup: Angst (fra "Digte", 1838)
Nick og Jay: elsker hende mere (2009)

I alt ca. 4 sider


ØVRIGT MATERIALE OG BAGGRUND:
Susanne William Rasmussen: Politikens bog om Romerne s. 199-207
Indledningen til Susanne Høeg og Søren Hindsholm: Catul s. 3-5
Egen introduktion til Catul og hans digtning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 7. MARTIAL OG EPIGRAMMER

Martial -  en storbydigter. Udvalg af Martials epigrammer.

Epigrammet som genre med henblik på, hvorledes Martial bruger genren til hårdtslående kommentarer til det romerske dagligliv. Holberg læses (på latin) som en efterantik arvtager af genren.

Temaer: genren, digteren, litterær virksomhed, skrivematerialer, den antikke bog, dagligliv i en storby, boligforhold, fremmedgørelse, clientela-systemet, carpe diem, epikuræisme, cena (middagsselskaber) og mennesketyper.

PENSUM:

STATARISK LÆST PÅ LATIN:
I,1, I,16, I,110, II,38, IX,97, I,86, V,47, I,20, III,12, X,8, I,47, XII,20, II,39
(kompendium, eget upubliceret materiale)


LÆST KURSORISK:

VIII,69

I alt ca. 5 sider

LÆST I OVERSÆTTELSE:
XII,57
(Erik Jensen & Sv. Aa. Outzen)



ØVRIGT MATERIALE OG BAGGRUND:
Indledning i "Martial epigrammer" v. Erik Jensen & Sv. Aa. Outzen
Ole Thomasen: Pluk Dagen s.261-262 om Martial og epigrammet.
Lise Hannestad: Middag hos Martial (Sfinx 1.årgang 1977-78 nr.1)

I alt ca. 15 sider

PERSPEKTIVERING:
Diverse ex. på Ludvig Holbergs epigrammer (læst på latin):
I,100, III,102, I,115, I,136, II,12, I,21

Ca. 1 side
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 6. OPTAKT TIL SRO: FABLER

PHAEDRUS FABLER - OPTAKT TIL SRO med engelsk og græsk.

LÆST PÅ LATIN: I,24 (rana rupta et bos)

LÆST I OVERSÆTTELSE: PROLOGUS

BAGGRUND: INDLEDNING i Phaedrus fabler ved Erik Jensen og Sv.Aa. Outzen, Sommer & Sørensen, 1984.

Eleverne har derudover læst selvvalgte fabler i forbindelse med deres SRO + forskelligt baggrundsmateriale og perspektiveringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. PETRONIUS: SATYRICON OG EPIKURÆISMEN


Vi bliver i det 1. årh. e.Kr. - romersk  kejsertid.

I dette forløb læses uddrag af Petronius´ Satyricon  - et eksempel på "den antikke roman". Udgangspunktet er Cena Trimalchionis. Et vist kendskab til den romerske middag/selskabslivet og epikuræismen er allerede etableret i det forrige forløb om Martial og epigrammer.

I dette forløb ser vi på genrebegrebet: en længere fortælling på prosa, den antikke roman (satirisk-realistisk roman/jeg-fortællerroman), fortællerrollen, mulige inspirationskilder med udgangspunkt i uddraget: Cena Trimalchionis.
Forløbet har fokus på den frigivne, nyrige, slave Trimalchio, der har inviteret vores hovedpersoner til en overdådigt middagsselskab.

Følgende TEMAER er blevet behandlet:
- indblik i væsentlige aspekter af EPIKURÆISMEN med særlig vægt på holdninger til LIVET OG DØDEN, som de kommer til udtryk i Petronius´ roman. Trimalchios totalteater som vulgærepikuræisme
- rejsen, erotik og magi
- dødstemaet, det ludiske, det perverterede.
- forholdet mellem SERVUS/DOMINUS, klientela-systemet og den frigivne slave (Trimalchio)
- mytologisk-symbolske referencer i Cena Trimalchionis, særligt de dødsbetonede: Trimalchios domus som underverdenen/den minoiske labyrint
- cena (middagen), "udklædt mad"
- romerske boligforhold/det romerske privathus, atriumhuset, romerske vægmalerier

PENSUM:

LÆST STATARISK PÅ LATIN:
Kap. 27
Kap. 31: Allata est ...Punici mali
Kap. 33: Ut deinde ... denarios
Kap. 34: Statim allatae sunt ... bene!
Kap. 48.4 - 48.5: Sed narra ... inquit Agamemnon (prøve)
Kap. 71
(Læst efter: Petronius Arbiter. Petronius. Michael Heseltine. London. William Heinemann. 1913 (Perseus' tekstudgave).

LÆST KURSORISK:
Kap. 28.6 - 29.4: Sequimur ... dicebant (aflevering)
Kap. 77.7 - 78.8: Interim ... fugimus (aflevering)


I alt ca. 5 sider på latin

LÆST I OVERSÆTTELSE:
Petronius: Festen hos Trimalchio, oversat af H.H. Ørberg, 1986:
Hele bogen.

I alt ca. 25 sider


PERSPEKTIVERING:

Efterantik:
Korte filmklip fra Fellinis Satyricon
Artikel i Information (1/5/2018) af Harald Voetmann: ”Bjørn Nørgaards ’Sarkofag’ er lige så banal som en facebook-opdatering”.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Latinaflevering V 02-02-2024
Latinaflevering VI 28-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 STUDIETURSFORBEREDELSE: ARKITEKTUR OG PLINIUS

Som optakt til STUDIETUREN til MAGNA GRAECIA (rejser med græsk og geovidenskab/papegøjeklassen) har klassen i latin arbejdet projektorienteret med ROMERSK ARKITEKTUR:

ROMERSK ARKITEKTUR
Fra teater til amfiteater: side 131-135 (Fundamentet) + side 110-113 (Woodford) samt • https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/marsmarken/marcellusteateret/marcellusteateret.htm• https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/pompei/teateret/teateret.htm

Det romerske tempel: side 107-109 (Fundamentet) + side 104 midt – 107 midt (Woodford) samt • https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/nimes/maisoncarree.htm

Privathuset: side 143-149 (Fundamentet) + side 97-102 og side 103-104 (Woodford) samt https://klassisk.ribekatedralskole.dk/genrer/romersk_malerkunst.htm


Anvendt materiale fra Marie Kluge og Katja Holm: "Kunsten at se på monumenter: FUNDAMENTET, Systime 2022
Susan Woodford:Introduktion til Græsk og romersk kunst, Systime 1985

I alt ca. 20 sider

PLINIUS:
Plinius: VESUVS UDBRUD, ved Erik Jensen og Sv. Aa. Outzen, Sørensen & Sørensen, 1982.
De to breve er læst kursorisk og i oversættelse.

I alt ca. 2 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 9. SENECA OG STOICISMEN

Filosofi - Moralfilosofi, romersk stoicisme gennem læsning af Senecas breve til Lucilius.

Vi skal i dette forløb arbejde med en anden hovedretning inden for den hellenistiske filosofi: stoicismen. I de forrige forløb har vi berørt epikuræismen.
Fælles for den hellenistiske filosofi er et øget fokus på det enkelte menneske; det er problemstillinger af mere etisk og psykologisk karakter, en mere praktisk orienteret filosofi.
Gennem læsning af Senecas breve til vennen Lucilius vil den stoiske verdensopfattelse være i centrum og temaer som sindsligevægt, pligtfølelse og accept af tilværelsens grundvilkår, natur- og menneskeret stå centralt.
Vi vil også arbejde med brevet som genre, og brevene til Lucilius som psychagogi.
Endelig vil vi perspektivere forløbet til "den nye bølge af stoicisme" i dag.

Følgende fagtermer - nøgleord - forventes I at kunne definere og bruge aktivt i arbejdet med teksterne i dette forløb:

ratio
deus
natura
fatum/fata
fortuna
commune ius animantium
animus
tranquilitas animi: stoisk ro (ataraxia)
sapientia, vir sapiens, proficiens
virtus
affectus


PENSUM:

STATARISK LÆST PÅ LATIN:
Seneca: Epistulae morales ad Lucilium:

BREV 95 (Født til fællesskab), kap. 51-53
BREV 47 (Slaveri), kap.: 1-5, 10-15

KURSORISK LÆST PÅ LATIN:
BREV 47 (Slaveri), kap. : resten af brevet

Uddrag af De Clementia" I, 9,4-12 (eksamensopgave 6. juni 2012)

(Uddrag af brev 95 fra Susanne Høeg & Margit Kiil Jørgensen: Seneca, stoiske tanker, Modtryk 2020. Epistula 47: tekstudg. Perseus)

I alt ca. 4 sider


ØVRIGT MATERIALE OG BAGGRUND:
Paideia, Grundbog i oldtidskundskab ved Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Systime 2012, side 159-163
SENECA - stoiske tanker, ved Susanne Høeg & Margit Kiil Jørgensen, Modtryk, 2020 side 4-6
Breve fra Seneca, oversat af Hans Gregersen & kell C. Madsen, Klassikerforeningens Kildehæfter 2010, side 11-15
Søren Hindsholm: Brevkursus i det rette liv: https://www.hindsholm.dk/soeren/latin/senecasbreve.html
Uddrag af Marianne Alenius: Døden og venskabet (Gads Forlag 1974) - afsnittene om det etiske fremskridt.
Dokumentar om Neros regeringstid og Senecas rolle: Romerriget 3: Forandringens vinde (2002)

PERSPEKTIVERING:
"Stoicismens genkomst afspejler en fornyet interesse for etiske og eksistentielle spørgsmål", Kristeligt Dagblad 13.1. 2018 ved Jacob Houmann Mortensen
Podcast om kynisme, stoicisme og epikuræisme: https://www.weekendavisen.dk/24spoergsmaal/filosofiens-slemme-drenge

I alt ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Romersk portrætkunst/skulptur

Romersk portrætkunst/Skulptur.

Sideløbende med Seneca-læsningen har vi arbejdet med romerske portrætter.
Dødsmasker/Voksmasker, Verisme/Senrepublikken over for Den Augustæiske klassicisme.

Ekskursion med græsk til Glyptoteket.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 10. Den augustæiske æra I: AUGUSTUS OG LIVIUS

Augustæisk æra I: Augustus og Livius – propaganda og historiografi

Forløbet har først og fremmest fokus på kunst og litteratur, der understøtter Augustus´ politiske projekt og moralske oprustning - kunst og litteratur som propaganda.
Vi indleder med læsningen af Augustus´ egen beretning om sine gerninger ”Res gestae” (Monumentum Ancyranum) med henblik på selvfremstillingen og en forståelse af den styreform han skabte: det augustæiske principat. Augustus´ vej til magten og overgangen fra republik til principat står således centralt i dette forløb.
Herefter læses Livius´ ”Ab urbe condita” (historiografi), hvor der er fokus på kongetiden og overgangen fra kongedømme til republik gennem beretningen om LUCRETIA OG BRUTUS m.fl.
Vi arbejder med genren historiografi (karakteristika for den antikke historiografi), herunder Livius´ fortællestil og formålet med hans værk (didaktisk formål, magistra vitae, moral-historie), personerne som exempla, årsagen til Roms oprindelse og vækst og endelig det moralske forfald i senrepublikken (vigtige nøgleord: luxuria, avaritia, voluptas og libido), og vendepunktet ved Augustus´ magtovertagelse og dermed håb om, at de gamle romerdyder kom i højsædet igen (vigtige nøgleord: pudicitia, officium, virtus, parsiminia/paupertas).
I slutningen af 3.g skal vi læse et andet eksempel på augustæisk litteratur, Vergils Aeneide, der ligeledes skal tænkes ind i Augustus´ bestræbelser på at skabe en national fællesskabsfølelse og fælles romersk fortid.


PENSUM:
AUGUSTUS´ TESTAMENTE: Res gestae Divi Augusti (Monumentum Ancyranum)

STATARISK (læst på latin) : kap. 1-5
KURSORISK: kap 29-31 og 34-35 (i forbindelse med aflevering/skriftlighed)
I OVERSÆTTELSE: kap. 10 og 20-24

PERSPEKTIVERING: Uddrag fra John Williams: Augustus, Gyldendal 2017, side 337-340.

HISTORIOGRAFI (LIVIUS):

STATARISK (læst på latin):
Ab urbe condita I,58-59 ((Bent Christensen og Chr. Gorm Tortzen: Florilegium, Et romersk litteraturudvalg, Gyldendal, 2003)

KURSORISK: kap. 57

OVERSÆTTELSE ( (Adam Afzelius): Livius´ forord, kap. 55-56 + relevante sider i forbindelse med elevoplæg om de romerske konger.


I alt ca. 5 sider


ANTIK PERSPEKTIVERING:
I oversættelse: Ovid: Fasti, 24. februar: Lucretias død v. 685-850

I alt ca. 3 sider


ØVRIGT MATERIALE OG BAGGRUND:
Susanne William Rasmussen: Politikens bog om ROMERNE, pp. 58-66
Johan Bender og Gudrun Haastrup: Romerske billeder, pp. 24-28
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: Paideia, pp.84-86

Elevoplæg:
1. Ara Pacis Augustae
2. Augustus´ Maosoleum
3. Præsteskaber
4. Suetons fremstilling af Augustus
5. Marcus Antonius og Kleopatra
6. Gemma Augustea
7. Forum Augustum/Forum Romanum
8. Forbilleder i Livius værk: Lucius Quinctius Cincinnatus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 11. Den augustæisk æra II: EPOS OG VERGIL

EPOS (VERGIL):

I forlængelse af græskundervisningen læses Vergils Aeneide. Aeneiden som romersk nationalepos; den mytiske og aitiologiske fremstilling af Roms grundlæggelse og forholdet til Carthago.
Vi ser på forskelle og ligheder med det græske epos, genrekarakteristika, og fortsat om Augustus-tiden samt litteratur og kunst som politisk propaganda.
Vi har følgende tematiske fokuspunkter:
Den romerske helt og hans VIRTUS OG PIETAS.
Fremstillingen af personernes udvikling og psykologi. Særligt Aeneas som en romersk helt under udvikling (en helt hvis styrke er den moralske, og hvis karakter styrkes og udvikles gennem prøvelser).

Vi har desuden haft et tværfagligt projektarbejde om helte med fokus på metode som optakt til SRP.

PENSUM.

STATARISK LÆST PÅ LATIN:
I,1-33,  II,40-56, IV 74-128 og 160-177

KURSORISK LÆST PÅ LATIN: IV, 1-73

I alt ca. 6 sider

I OVERSÆTTELSE:
1., uddrag af 2. og 4. sang (Otto Steen Due)

I alt ca. 75 sider

EFTERANTIK PERSPEKTIVERING:  
Ludvig Holberg, Epigrammer, 5, 4 (1749)

I alt ca .2 sider


SUPPLERENDE MATERIALE:
Kunst: Laocoon-gruppen
Dido og Æneas, udsnit af romersk mosaik, 4. årh. e.Kr., Low Ham, Storbritanien
Front af en romersk sarkofag med en bryllupsscene, 2. årh. e.Kr.

I alt ca. 10 sider


ØVRIGT MATERIALE OG BAGGRUND:
Ribe Katedralskole om Vergil
Den Store Danske om Karthago
Youtubevideo med resumé af Aeneiden
Paideia: om det romerske epos side 31-37
Athen & Rom i antikken (Carlsen), om det romerske bryllupsritual), s. 152-154

I alt ca.15 sider

www.latinskordbog.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 12. Den Augustæiske æra III: AUGUSTUS OG OVID

OVIDS METAMORFOSER

Dette forløb læses i forlængelse af de to foregående: Den Augustæiske æra I og II. I dette forløb arbejdes der med en digter, der faldt i unåde, da hans kærlighedsdigtning ikke var egnet til at tjene Augustus´ formål.
Vi har fokus på Ovids Metamorfoser, ET EPOS, med udgangs punkt i myten om APOOLLON OG DAFNE. Metamorfoserne – et nyskabende epos i Ovids legende stil. Vi fokuserer på forvandlingen som et gennemgående motiv og myten som aitiologisk. Vi ser overordnet på Metamorfosernes struktur og indhold og værket som skriftligt epos, ligesom Vergils Aeneide.
Vi inddrager ligeledes Ovids virkningshistorie med bl.a inddragelse af div. efterantikke kunstværker.



PENSUM:

STATARISK LÆST PÅ LATIN:
Ovid: Metamorfoses: Apollon og Dafne I, 497- 524 + 540-567 (Ole Wagner: Udvalg af Ovids Metamorfoser, Mørch & Wagner, 1988)

LÆST KURSORISK:
Vv. 525-539

LÆST I OVERSÆTTELSE:
Ovids Forvandlinger (på danske vers af Otto Steen Due 1989):
Apollon og Dafne I, 438-567

OBS: jf. forløb i 1.g om Ovids Metamorforser.

I alt ca. 4 sider

I OVERSÆTTELSE:
Ovids Amores II, 12
Ovids Elskovskunst - Håndbog i hor, oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 2006, uddrag (elevoplæg)

I alt ca. 5 sider

PERSPEKTIVERING:
Kunst (Berninis Apollon og Dafne)


Baggrund:
Om Ovid (Ribe Katedralskole)
Kronik - PERPETUUM CARMEN - OM OVIDS METAMORFOSER, af Inger Nord, Klassikerforeningens meddelelser, 1988
Om guden Apollon og kejser Augustus´forhold til guden (elevoplæg)
Om corona civica (elevoplæg)


I alt ca. 3 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 13. CICERO: politik og retorik

Dette forløb har fokus på senrepublikken med Ciceros embedskarriere og retorik som omdrejningspunkt. Forløbet skal også ses i forlængelse af vores studieretningsdag om Kunsttyverierne på British Museum (foredrag ved Ittai Gradel).

Vi repeterer republikkens magtstruktur (cursus honorum, magistratus, senat, og folkeforsamlingerne) og senrepublikkens historie. Hovedfokus på Sicilien under romersk herredømme/provinsadministration, retsplejen og specifikt på retssagen mod Verres og Ciceros personlige baggrund som homo novus og hans karriere i Rom.
Fagtermer:
qaestio perpetua repetundarum/de repetundis
oratio perpetua
actio prima og actio secunda


Inden for retorikken har vi fokus på retstalen (særligt quaestiones perpetuae/quastio perpetua repetundarum), det retoriske system og retorikkens virkemidler:
• relevant stilistik og retoriske figurer og troper
• begreberne ethopoiía og invektiv



PENSUM
LATIN
Statarisk

Cicero: In Verrem, actio prima kap. 12-13 (Iam vero omnium …);
actio secunda IV. 1-5 og  7 (Haec omnia … suae noluit).

- latinsk originaltekst i alt svarende til 5 sider

I OVERSÆTTELSE:
I oversættelse
af Cicero: De verrinske taler (foruden de statarisk læste uddrag):
1. tale, kap. 1-11 og 14-15
2. tale, 4. bog kap. 1-8 og 5. bog  kap. 183-189

BAGGRUND/PERSPEKTIV:
Gaius Verres - En samler uden skrupler, af Troels Myrum Kristensen, 2003.
Artikel i Weekendavisen (9/7/2010) af Vibe Termansen: Antik selvpromovering – en ny mand i byen

Talernes indledninger i Cicero: De verrinske taler, ved Sven Helles, 2003
Romersk ret og retspleje:(http://klassisk.ribekatedralskole.dk/historie/rompolsystem/retspleje.htm)

- øvrigt materiale i alt svarende til 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 13. IT-hjælpemidler til eksamen

TILLADTE ELEKTRONISKE HJÆLPEMIDLER VED SKRIFTLIG EKSAMEN I LATIN A:

- https://ordnet.dk/ldo/ (latinsk-dansk ordbog)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer