Gefion Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Gefion Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 2022 SA/c - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2024/25
Institution
Gefion Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Dennis Borgvardt
Hold
2022 SA/c (
1c SA
,
2c SA
,
3c SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Dansk politik 1 - Folketingsvalget 2022
Titel 2
Unge og identitetsdannelse
Titel 3
Dansk politik 2 - Ideologiforløb
Titel 4
(Alternativ) økonomi
Titel 5
Køn og identitet
Titel 6
Makroøkonomi - skal staten styre økonomien?
Titel 7
IP - en ny verdensorden?
Titel 8
Dansk udenrigspolitik
Titel 9
Det amerikanske valg
Titel 10
Pension - Velfærdsstat, arbejdsmarked og politik
Titel 11
Klima - om individets reaktioner - og afgifter
Titel 12
Dansk politik 3: demokrati
Titel 13
Anvendt materiale i undervisningen
Titel 14
Global handel og international økonomi
Titel 15
Grundforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Dansk politik 1 - Folketingsvalget 2022
Forløbet handlede om Folketingsvalget og den nye SVM-regering.
Indhold
Kernestof:
Cordsens analyse: Her er de fire mest sandsynlige regeringer
SamfNU, side 135-140.pdf
Luk samfundet op; sider: 25-28, 114-120
af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, 4. udg. 2021
Danmark får ny regering: "Det betyder ikke, vi er enige om alt"
Supplerende stof:
Se resultatet: Så mange stemmer og mandater fik partierne
Mette Frederiksen er “optimistisk” og tror på dannelse af en bred regering: Nu starter realitetsforhandlingerne
Hovedpunkterne i regeringsgrundlaget
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Unge og identitetsdannelse
Forløbet var et identitetsdannelsesforløb med fokus på diskussionen om hvorvidt unge mistrives mere end tidligere. Da forløbet startede havde VIVE netop udgivet deres rapport fra 2022, der påviste disse tendenser.
Forløbet havde fokus på socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne.
Vi deltog i et forsøg om at bruge Wikipedia i undervisningen i samarbejde med SMK.
Faglige mål
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:
Professor om unges mistrivsel: Det er alvorligt nu
Socialisering Bourdieu fra Luk samfundet op!.pdf
Luk samfundet op; sider: 29-32, 71-73
af Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, 4. udg. 2021
I modulet læser vi side 86-89 i Luk samfundet op.
Sociologisk set, s. 14 og 18-21
Sociologibogen, s. 219-223
Sociologiske steder, s. 42 og 46-47 og 50-52.pdf
Netværkssamfundet (2.udg), s. 93-96.pdf
Rosa om ressonans .docx
Fri eller fortabt, Columbus, 2019, s. 94-98.pdf
Fri eller fortabt, s. 101-109.pdf
om subkulturer.docx
Supplerende stof:
VIVE Børn og unge i Danmark udvalgte tabeller.docx
1c Kvalitative og kvantitative undersøgelser.docx
”De unge voksnes høje forventninger til livet gør det svært for dem at have det"
Unges_f_llesskaber_Online_version.pdf
1c 02 21 supplerende artikel.docx
Rektor kritiseres for at slukke for elevernes skærme: »Det her er ikke begrænsning af den personlige frihed. Det er klasseledelse«
1c første hjemmeopgave.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Dansk politik 2 - Ideologiforløb
Forløbet hænger sammen med forløbet "Dansk politik 1"
I dette forløb er vi gået i dybden med forskellige ideologier: de tre klassiske - socialisme, konservatisme og liberalisme - samt socialdemokratisme og grøn ideologi.
Herunder har vi blandt andet læst primære tekster John Stuart Mill og Karl Marx. Vi har læst et interview med Per Stiig Møller om konservatismens nutidige udfordringer og lyttet til podcasten ”En mand ser rødt”, om forskellene og lighederne mellem socialisme og socialdemokratisme.
Rettesnoren har været politikbogen og dens opsummering af ideologierne og deres forskelle i tre overordnede kategorier: synet på mennesket, synet på samfundet og synet på staten (se figur 2.10).
Derudover har vi repeteret grundlæggende modeller og teorier indenfor overemnet politik: Molins og Kaare Strøms model, vælgertyper samt vælgeradfærdsteorier.
Eleverne har undervejs arbejdet med to nyere cases: koranloven samt afskaffelsen af store bededag. Her har de diskuteret dem ud fra de forskellige ideologiers værdier og synspunkter: hvad synes en konservativ, en socialist og en liberalist om disse cases?
Derudover har de også skrevet et notat om SVM-regeringens forslag om et ”lønløft” i den offentlige sektor, hvor de har anvendt begreber og viden fra forløbet.
Materiale:
Politikbogen kap. 2.1-2.4 + 2.7 og 2.8 om ideologierne.
Politikbogen kap. 4.2 om Molins, Downs og Kaare Strøms model
Primære tekster
"Kvindernes underkuelse" - af John Stuart Mill
"Det er ikke menneskenes bevidsthed, som bestemmer deres tilværelse, men omvendt deres sociale tilværelse, som bestemmer deres bevidsthed" - af Karl Marx
Artikler og podcasts
"Vi har brug for en puritansk udgave af kapitalismen" - interview med Per Stiig Møller i Dagbladet Information
"Ny økonomisk plan sætter regeringen i svære dilemmaer" - artikel fra
TV2.dk
"Valgforsker afliver myten om, at der findes midtervælgere i dansk politik" - artikel fra Dagbladet Information
"En mand ser rødt: Er Marx vendt tilbage?" - podcast fra Netavisen Pio
Indhold
Kernestof:
Kvindernes underkuelse Stuart Mill.pdf
2.1 Hvad er en politisk ideologi? | POLITIKBOGEN
2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen? | POLITIKBOGEN
Liberalismens syn på mennesket, staten og samfundet | POLITIKBOGEN
Den økonomiske liberalisme og det frie marked | POLITIKBOGEN
2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen? | POLITIKBOGEN
Konservatismens syn på mennesket, samfundet og staten | POLITIKBOGEN
2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen? | POLITIKBOGEN
Socialismen - klassekamp og merværdi | POLITIKBOGEN
Socialismens syn på mennesket, samfundet og staten | POLITIKBOGEN
2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen? | POLITIKBOGEN
2.8 Hvad er grøn ideologi? | POLITIKBOGEN
Læs afsnit 2.3 om konservatisme i politikbogen (Hvis I har tid - ellers gennemgår jeg det også i timen).
Læs resten af socialisme-kapitlet, afsnit 2.4, i politikbogen (hvis I ikke nåede det i timen)
Læsespørgsmål - grøn ideologi.docx
Supplerende stof:
’Vi har brug for en puritansk udgave af kapitalismen’
Opgave om puritansk konservatisme.docx
Begreber socialisme.docx
Socialismen .pptx
Ideologitekster (2).pdf
Ideologisk debat.docx
Grupper ideologisk debat.PNG
Debat_ KRONIK_ Både liberalismen og socialismen ha (e80eb999).pdf
Den bæredygtige stat spørgsmål.docx
Læsespørgsmål - grøn ideologi - besvaret.docx
Modul 7 - partiadfærd.pptx
Forsidehenvisning_ Ny økonomisk plan sætter regeringen i svære dilemmaer - Mediearkiv - Infomedia.pdf
Opgavetyper i samfundsfag. Version 3 forår 2022 (2).pdf
Opgaveark til informationsartikel.docx
Valgforskere afliver myten om, at der findes midtervælgere i dansk politik
Borgenopgave 2.c.docx
Borgenopgave 2.c (1).docx
Notatopgave.pptx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
(Alternativ) økonomi
I dette forløb er eleverne blevet introduceret til grundlæggende begreber indenfor økonomi: markedet, prisdannelsen, behovspyramiden, BNP og de samfundsøkonomiske mål.
Dernæst er de blevet introduceret for de herskende idéer og antagelser, som mainstream-økonomi har bygget på, med særlig fokus på vækstbegrebet. Her har de også lært om forskellen på neoklassisk og keynesianistisk økonomi.
Derudover er de blevet introduceret for alternative tilgange til økonomi, som belyser aspekter, som den traditionelle økonomi har haft tendens til at overse. Det gælder særligt klimaet og den kønslige ulighed. I den forbindelse har de lært om ”feministisk økonomi”, som det bliver beskrevet af Emma Holten, og ”cirkulær økonomi”, som det bliver beskrevet af Kate Raworth og hendes ”Doughnut-model.”
Materialer
ØkonomiNu: afsnit 2.1
Klima og Bæredygtighed: Afsnit 4.1 og 4.3.
Artikler og videoer:
”Hvad er bæredygtighed?” - fra bæredygtighedsbogen
”Emma Holten: det er ret rystende, at økonomer ikke kan udregne effekter af omsorgsarbejde” – artikel fra Dagbladet Information
”Kate Raworth: A healthy economy should be designed to thrive, not grow” – Tedtalk af Kate Raworth.
“Vi er mere værd: Emma Holten om feministisk økonomi” – Emma Holten oplæg for dansk sygeplejeråd.
Indhold
Kernestof:
3c ØkonomiNU De samfundsøkonomiske mål.docx
Hvad er Bæredygtighed_.pdf
Afsnit 4.1-4.1.1, 4.1.2 og 4.3.1 i bogen "Klima og bæredygtighed"
De ‘perfekte politiske fjender’ mødtes til debat i en kostald: Er der en CO2-afgift for landbruget på vej?
Supplerende stof:
økonomi-intro 2.c.pptx
Opgave feministisk økonomi.docx
Emma Holten: Det er ret rystende, at økonomer ikke kan udregne effekter af omsorgsarbejde
Vi er mere værd: Emma Holten om feministisk økonomi
Sygeplejerske (job) | UddannelsesGuiden
Økonomi og bæredygtighed.pptx
Læsespørgsmål vækst #2.docx
Vækstøkonomien.pptx
Doughnut økonomi.pptx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 9
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Køn og identitet
Fokus var på forskellige teoretiske opfattelser af køn og hvad samfundsforandringerne i forbindelse med senmoderniteten har gjort ved opfattelser af køn og for ligestillingen mellem kønnene. I denne forbindelse kunne eleverne skrive SRO-opgave i samarbejde med engelsk eller billedkunst (men kunne også vælge engelsk og billedkunst som kombination).
Faglige mål
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
tabeller om køn og seksualitet.docx
samfundsfag på tværs, s. 16-23.pdf
Samfundsfag på tværs, s. 18 (kun tabel 1.1), s. 22 (faktaboksen) og s 23 (case. "en biseksuel kvinde fortæller" (NB: Det er bogen sidetal - PDF'ens sidetal er det 6, 10 og 11)
Strukturer, aktører eller begge dele
Hansen et al (2017) Køn og ligestilling s 14 til 24.pdf
Hansen et al (2017) Køn og ligestilling, s. 26-30.pdf
Hansen et al (2017) Køn og ligestilling, s. 30-36.pdf
2p køn sociologiNU, s. 117-118 og 120-123 (PDF'ens s 1-2 og 4- 7. spring afsnittet 7.2 over)
Supplerende stof:
Ligestilling: “Vi er ikke i nærheden af at være færdige”
Brainstorm - vinkler på køn
1c Kvalitative og kvantitative undersøgelser.docx
Kvindernes dom: Mænd overvurderer deres egen indsats i hjemmet
tabeller om køn og seksualitet.docx
Jeg vil bede jer om at tale jeres forældre - hvis de stadig bor sammen - om, hvorvidt de oplever, at de deles ligeligt om de huslige pligter. Hvis ikke de gør og ikke har en ny partner, kan I jo tale med jeres forælder om, hvordan det var, da de boed
Drenge med dårlige karakterer er ofre for deres egen slacker-mentalitet
opgave om køn og kønssocialisering.docx
Assignment Giuliana.docx
SRO Site
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 12
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Makroøkonomi - skal staten styre økonomien?
Forløb om økonomisk politik. Økonomiske mål, finans- penge- og valutapolitik samt strukturpolitik.
Vi talte blandt andet om inflation og ulighed.
Vi talte kort om de politiske partiers holdninger til økonomisk politik.
kernestof:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Kernestof:
makroøkonomiske sammenhænge, (bæredygtig udvikling), målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Økonomi ABC, s. 110-113
metode kvalitativ og kvantitativ metode induktion deduktion hypoteser.docx
Økonomibogen (2.udg); sider: 90-95, 100-102, 105-120, 138-154, 157-167
Andersen, Lene Nibuhr, Columbus, 2018
økonomiNU (4.udg), s. 14-19 (Coronakrisen).pdf
økonomiNU (4.udg), s. 14-19.pdf
Økonomibogen; sider: 124-126, 161-164
12.1: Hvad er økonomisk ulighed?
12.2: Er ulighed et problem?
12.3: Et par teoretiske perspektiver
Kapitel 3: Hvad kan der udledes: Opgave med lineær regression, skriv i samfundsfag, ibog.
Kapitel 10: Guide til beregninger
Supplerende stof:
Vismændene: Regeringen må stramme op, Politiken, 10. oktober, 2023
Opgaven til modulet - aflever på lectio.
2c materiale om arbejdsløshed mm.docx
194104_del1.pdf
194104_del2_2.pdf
Terminsprøve info 2c 2024.docx
Arbejdsark til undervisning om ulighed.docx
Alex Vanopslagh: Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark
Ulighed – Elevernes Enhedslisten
dansk økonomi 2009 2015 og 2023 ifølge de økonomiske vismænd.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 17
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
IP - en ny verdensorden?
Forløbet tog udgangspunkt i en diskussion af, om der er en ny verdensorden på vej. Forløbet foregik før Trump blev præsident i USA, men de overordnede strukturelle forandringer – fra et Europa-orienteret USA til et Asien-orienteret USA og et Kina i fremdrift – blev diskuteret ligesom Ukraine-krigens rolle blev diskutere.
Faglige mål:
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Kernestof:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
Kapitel 1: Hvad handler international politik om?
1.2: Hvorfor skal vi studere international politik?
1.3: Hvilke aktører er der i international politik?
1.5: Hvad er magt i international politik?
Kapitel 2: Hvad kendetegner realismen?
2.2: Hvad er realismens tre grundlæggende principper?
2.3: Hvad kendetegner klassisk realisme?
2.4: Hvad kendetegner neorealismen?
2.1: Hvordan anskuer realister verden?
2.5: Hvordan bestemmer polariteten dynamikken i det internationale system?
2.6: Diskussion: Vil Kinas opstigning føre til konflikt med USA?
Kapitel 3: Hvad kendetegner liberalismen?
3.1: Hvordan anskuer liberalister verden?
3.2: Hvad er sammenhængen mellem interdependens og samarbejde?
3.6: Diskussion: Er demokrati en garanti for fred?
3.3: Hvorfor går demokratier ikke i krig med hinanden?
3.4: Hvordan fremmer internationale institutioner samarbejde?
3.5: Hvad er den liberalistiske vej til samarbejde og fred?
Den internationale lov er ‘nær totalt sammenbrud’: Ny rapport langer ud efter Israel og USA
Kapitel 4: Hvad kendetegner konstruktivismen?
4.1: Hvordan anskuer konstruktivister verden?
4.4: Hvad skal der til for, at et emne bliver et sikkerhedspolitisk spørgsmål? Københavnerskolens teori om sikkerhedsliggørelse
IP&Ø, s. 22-30
FN
Den Europæiske Union (EU)
NATO
8.2: Hvorfor mener realister, at den liberale verdensorden er i forfald?
8.3: Hvad er liberalismens syn på fremtidens verdensorden?
Optimistiske liberalister
8.5: Diskussion: Hvad skal der til for at redde den liberale verdensorden?
8.1: Hvad karakteriserer den amerikanske verdensorden?
8.4: Hvilke udfordringer ser konstruktivister for den amerikanske verdensorden?
Supplerende stof:
Udledningsopgave til modulet magt.docx
Hypteseopgave magt.docx
2c 04 12 Støvring om krigen i Ukraine.docx
Pludselig var opslaget slettet: Irans angreb sætter Kina på prøve, berlingske, 15. april., 2024
Putin har totalsmadret vores naive barnetro, Berlingske, 14.03.2022.docx
EU-paneldebat.docx
Unilogin
Analyse: Krigen i Ukraine kommer til at ændre EU for altid
Jacob Kaarsbo: Afgørelsen fra Haag kan ikke forenes med Israels militære mål – og det tegner dårligt for muligheden for fred, berlingske, 26. maj, 2024
Her er ti ting, du skal vide om EU-valget
I Europa-Parlamentet stemmer Socialdemokratiet lige så ofte med Venstre som med SF
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Dansk udenrigspolitik
Forløb om dansk udenrigspolitik. Forløbet drejede sig om regeringens udenrigspolitisk udspil om pragmatisk realisme, som var blevet lanceret i foråret 2023.
Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Kernestof:
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Hvert fjerde barn overdriver sommerferien for at få den til at lyde bedre
Kapitel 10: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre?
10.1: Hvilke internationale udfordringer og trusler står Danmark over for?
Her er de tre pejlemærker, som kan definere Danmarks nye Afrika-strategi
Vi har hørt om pragmatismen, men hvor er idealismen i Løkkes udenrigspolitik?
5.1: Hvad er udenrigspolitik?
5.2: Hvad er de udenrigspolitiske mål?
5.3: Hvilke udenrigspolitiske midler kan staterne bruge?
Trusler mod Danmarks sikkerhed
6.1: Hvad er sikkerhed?
6.2: Hvem er der tale om sikkerhed for?
6.3: Hvilke trusler står staten over for?
10.2: Hvad har – historisk set – kendetegnet dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik?
Danmarks udenrigspolitiske aktivisme
5.5: Hvad kendetegner staters udenrigspolitiske adfærd?
Otte partier om dansk udenrigspolitik: Hvis vi kunne bestemme, så…
10.4: Diskussion: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre i en brydningstid?
Diskuter - SÅDAN SKRIVER DU EN DISKUSSION
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Det amerikanske valg
Forløb om det amerikanske valg.
Forløbet undersøgte og diskuterede den stigende polarisering af amerikanske politik og det amerikanske samfund. Derudover var der fokus på det amerikanske politiske system og vælgeradfærd.
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd - fokus især på vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik?
2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om?
2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne?
2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik?
Negative partisanship and negative campaigning
Fuglede s. 25-26.pdf
Banke og sindberg s. 104-105 (læs først fra "To politiske systemer" på side 104) og s. 111-115 og 120-121
USA efter 9/11 - læs side 14 til 16 (om valgsystemet)
Sikre stater og svingstater – nogle er røde, andre blå, meget få er noget andet
To attentatforsøg midt i en valgkamp skaber ‘enorm utryghed’ hos amerikanerne
Politikbogen (1. udg), s. 124-135
2.7.2: Partiadfærd
2.2: Hvad er kvantitativ empiri?
Alle tog fejl om Donald Trumps sensationelle sejr: Derfor ramte meningsmålingerne - igen - helt forkert
Kapitel 4: Hvad kan der udledes: Opgave med statistisk usikkerhed
3.2: Demokrati, repræsentation og deltagelse
Køn og ligestilling: 3.3: Medier og diskurser
Hvordan fremstilles mandlige og kvindelige politikere i medierne?
Supplerende stof:
Genstart | USA mod undergangen | DR LYD
De to politiske partiers holdninger og værdier
Præsidentkandidaternes holdninger
The polarization in today’s Congress has roots that go back decades
270toWin - 2024 Presidential Election Interactive Map
I nat kommer debatten over dem alle: Harris er på sit livs mission – men Trump har flere store fordele
Dagens Tour-detalje: Vingegaard blev taget på sengen
2024 Presidential Election Polls: Harris vs. Trump - 270toWin
September 2024 Presidential Preference Detailed Tables
3c 09 19 vælgeradfærdsteori.pptx
Genstart | Et geværløb i busken | DR LYD
Da Donald Trump begyndte at tale, hævede den røde og den gule linje sig straks – og det kom bag på eksperten hos Fox News
Harris and Trump: Compare where they stand on key issues
Der er kun seks uger tilbage: Og spørgsmålet er, om man helst vil være Trump eller Harris lige nu
Valgforskere: Intet tyder på, at de amerikanske meningsmålinger er forkerte, men de har begrænsninger
193748_faellesdel_1a.xlsx
193748_del_2_4.pdf
Google Drive: konfidensintervaller
nyheder.tv2.dk
Zeoob: Create Fake Instagram Posts With Zeoob's Post Generator Tool
Just over 1 in 4 members of Congress in 2023 will be women – at this rate, it will take 118 years until there is gender parity
Kamala Harris har været udsat for både racisme og sexisme - Mediearkiv - Infomedia.pdf
Derfor går Kamala Harris’ beige jakkesæt sejrsgang på nettet
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 16
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
Pension - Velfærdsstat, arbejdsmarked og politik
Forløbet tog udgangspunkt i Socialdemokratiets udmelding om pensionsalderen, som kom i august 2024.
Forløbet handlede dels om velfærdsstatsprincipper, dels om arbejdsmarkedsforhold og flexicurity og dels om arbejdsmarkedspolitik.
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Indhold
Kernestof:
1.2 Velfærdsstaten – og dens definitioner | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
1.3 Ideologier – hvem gør hvad? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
1.4 Velfærdsmodeller | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Den liberale velfærdsmodel (den residuale model) | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Den konservative velfærdsmodel (den selektive model) | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Den universelle model (den socialdemokratiske model) | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
1.7 Den danske velfærdsstat | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Hvad karakteriserer den danske velfærdsstat i dag? | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
1.8 Velfærdsstaten – til kamp mod ulighed | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Min søn er syg. I skal arbejde selv. SE DENNE ARBEJDSSEDDEL: 3c arbejdsseddel til modulet 1 november .docx
3.1 Den demografiske udfordring – flere ældre og færre erhvervsaktive | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
3.2 Velfærdsstatens pengekiste: Skattesystemet | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Det progressive skattesystem | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES
Det progressive skattesystem | VELFÆRDSSTATEN UNDER PRES - efficiens eller fordeling
9.3: Velfærdsstatens udfordringer | LUK SAMFUNDET OP!
Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed | LUK SAMFUNDET OP!
Forandringer på det danske arbejdsmarked udfordrer den universelle velfærdsstatsmodel | LUK SAMFUNDET OP!
3.1 Den demografiske udfordring – flere ældre og færre erhvervsaktive
2.2.1: Arbejdsudbuddet = arbejdsstyrken | ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED
2.2.4: Uligevægt på arbejdsmarkedet: Arbejdsløshed | ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED
2.3.2: Det økonomiske råderum | ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED
Kureer: Samfundsfag C, s. 225-231.pdf
3.4: Arbejdsmarkedet som politisk issue - mangel på arbejdskraft? | ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED
3.4.1: Er der mangel på arbejdskraft? Et snapchot anno 2022 | ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED
3.4.2: Hvad kan der gøres? | ARBEJDE OG ARBEJDSMARKED
7.6: Hvordan ser den gode synopsis ud til den mundtlige eksamen i samfundsfag? | METODEBOGEN
Supplerende stof:
Folkepensionsalderen nu og fremover
Hvordan virker pensionssystemet?
Mette Frederiksen vil genforhandle danskernes stigende pensionsalder. "Et frontalt opgør," vurderer analytiker
Pension hvad er pension.docx
Bliv klogere på: Seniorpension, Arne-pension og Arne Plus
For samfundets rigeste er pensionsalderen bare et tal
Drømmer du om tidlig pension? Så meget skal der til, for at have råd
DRTV - Debatten: Hvornår må vi gå hjem? Se den i modulet.
CFU-login
Løkke varsler en ny tid: Der er ikke plads til både at lempe pensionen og styrke Forsvaret
Skat på skoleskemaet: Få bedre kendskab til din forskuds-og årsopgørelse | skat.dk
Her er fire vigtige faktorer, der banede vejen for Trumps valgsucces Tv2, 6.11.2024
Overblik: Her er hovedpunkterne i ny reform
figurer til opgave om arbejdskraftmangel.docx
Løkke: Der er ikke plads til både at lempe pensionen og styrke Forsvaret
Danskerne siger nej til højere pensionsalder
3c synopsisopgave pension.docx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 13
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Klima - om individets reaktioner - og afgifter
Forløbet handlede om klimaadfærd og havde dels et fokus på at forklare, hvorfor folk har svært ved at leve et bæredygtigt liv i forhold til klimaaftryk, dels en mikroøkonomisk del, der handlede om afgifter. Vi undersøgte også partiernes holdninger til klimapolitik.
Eleverne foretog en kvalitativ undersøgelse, hvor de lavede et semistruktureret interview med et familiemedlem.
Faglige mål:
”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
- ”forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser”
undersøge og dokumentere et politikområde (...)
Kernestof:
” samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur”
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”
- (...) markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data”
Indhold
Kernestof:
1.3: Hvad er årsagerne til de menneskeskabte klimaforandringer? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.3.1: Den industrielle revolution | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
1.3.2: Produktionens og forbrugets betydning for klimaforandringerne | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1: Hvordan kan vi forklare individernes klimaadfærd? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.1: Hvordan opfattes klimaforandringerne? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.2: Hvordan er individernes reaktionsmønstre i en tid med klimaforandringer? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.3: Hvorfor ændrer vi (ikke) klimaadfærd? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.4 Rationelle forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.5: Habituelle forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.6: Værdimæssige forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.7: Strukturelle forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.1.8: Interpersonlige forklaringer | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
2.4.1: Lever vi i et risikosamfund? | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Økonomi ABC, s. 20-26
økonomi abc, s. 27-33
Figurer - Økonomi ABC
Økonomi ABC, s. 27-33
Økonomi ABC 33-40
3.3.5: Partiernes klimapolitik | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Mazanti: Ideologier og diskurser (2014), s. 131-145
Mazanti: Ideologier og diskurser, s. 145-151
Supplerende stof:
Ny rapport giver overblik over danskernes udledninger: Se, hvor vi udleder mest
klimaskurk eller klimaduks
https://nyheder.tv2.dk/klima/2024-11-11-fn-organ-udsender-roed-alarm-som-hvis-en-meteor-var-paa-vej-mod-jorden-siger-meteorolog
Adfærd og Vaner, Conctito.dk
Danskerne bekymrer sig om klimaet, men ændrer ikke vaner
Mappe til aflevering af interviews
Medbring et billede af et kunstværk, der tematiserer klima/ bæredygtighed
Klima-interviews
CO2-afgifter er et effektivt klimaværktøj. Men de kan skabe geografisk ulighed
Medbring noter og viden fra økonomiundervisningen med Mads fra 2.g.
Vi læser i timen
Hvorfor har Danmark så høje elpriser for tiden | Mybanker
Skal du betale ekstra for din hakkedreng? Her er svarene fra partierne
3.3.6: Partiernes adfærd i teori og praksis | KLIMA OG BÆREDYGTIGHED
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 18
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Dansk politik 3: demokrati
Indhold
Kernestof:
Kapitel 5: Opstil hypoteser | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Kapitel 1: Hvad er politik, og hvordan fungerer det politiske system? | POLITIKKENS KERNESTOF
1.1: Hvad er politik? | POLITIKKENS KERNESTOF
1.2: Hvad kendetegner det politiske system? | POLITIKKENS KERNESTOF
Kapitel 3: Hvad kan der udledes: Opgave med lineær regression | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
Kapitel 11: Demokrati | POLITIKKENS KERNESTOF
11.1: Demokrati – et begreb med mange betydninger | POLITIKKENS KERNESTOF
Kapitel 13: Det politiske system i Danmark | POLITIKKENS KERNESTOF
13.1: Den parlamentariske styringskæde | POLITIKKENS KERNESTOF
Parlamentarisk kontrol | POLITIKKENS KERNESTOF
Supplerende stof:
3c 01 30 hypoteseopgave til modulet.docx
Vi skal skrive en hypoteseopgave i modulet - læs evt. om opgavetypen i øvrigt indhold
PP til modulet
3c 01 30 tabel 1 regressionsopgave.xlsx
Vi skal lave en udledningsopgave med regressionsligninger. Læs evt. om opgaven i øvrigt indhold.
3c 01 31 arbejdsseddel om parlamentarisme.docx
Gode råd til samfundsfag terminsprøve 2025.docx
Opgavetyper i samfundsfag. Version 3 forår 2022.pdf
Hjælpeark konfidensinterval.xlsx
20. Tilslutning til partierne ved folketingsvalget 2019 og ifølge meningsmåling d. 22. september 2019.xlsx
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 4
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Anvendt materiale i undervisningen
Følgende i-bøger er brugt i undervisningen:
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://xn--velfrdsstatenunderpres-f6b.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://arbejdeogarbejdsmarked.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/
https://samfundsfag-c.systime.dk/
https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Indhold
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Global handel og international økonomi
Forløb, der tog udgangspunkt i Trumps trusler om, og indførelse af, straftold.
Forløbet havde et fokus på teorier om international handel samt et fokus på EU som et frihandelsområde.
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
Kernestof:
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
15.1: Globaliseringen og forskellige syn på den | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.2: Mønstre i verdenshandelen | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.3: Teorier om udenrigshandel | ØKONOMIENS KERNESTOF
2.4: Ligevægt på betalingsbalancen | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.4: Protektionisme i den globale økonomi | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.5: Multinationale selskaber | ØKONOMIENS KERNESTOF
15.6: Er globaliseringen på retur? | ØKONOMIENS KERNESTOF
Globaliseringen er ikke død - endnu!
19.5 Globaliseringens konsekvenser | Samfundsfag C
Globaliseringens fordele | Samfundsfag C
Globaliseringens ulemper | Samfundsfag C
Reaktioner på globaliseringen | Samfundsfag C
20. Den Europæiske Union (EU) | Samfundsfag C
20.1 Baggrunden for EU-samarbejdet | Samfundsfag C
Fra EF til EU | Samfundsfag C
20.3 EU's institutioner (læs om alle institutioner)
Kapitel 16: EU's økonomiske integration
16.1: Faser i den økonomiske integrationsproces
16.2: Den Økonomiske og Monetære Union
eu-ekspert-selve-det-europaeiske-projekts-dna-er-under-voldsom-forandring, altinget, 18 maj 2024
Europas svære fællesskab (2.udg), s. 134-136 (ikke om transaktionanalyse og marxisme) s. 137-141 (side 138-139 er ikke med i kopierne og skal ikke læses)
Interaktive opgaver til Tema 4 | EUropa på vej
medbring hovedtelefoner
EUropa på vej 112-118.pdf
spørgsmål til teksten.docx
genlæs og medbring din synopsis-aflevering
Husk at indtale dit synopsis-oplæg på 5 minutter (max 5 minutter) og aflevere det i din afleveringsmappe
Skabelon til repetition af samfundsfag.docx
Kapitel 5: Opstil hypoteser | SÅDAN SKRIVER DU I SAMFUNDSFAG
3c 01 30 hypoteseopgave til modulet.docx
Supplerende stof:
Professor: Told gør os alle sammen fattigere
Chefstrateg om toldforhøjelser: Det her kommer til at gøre ondt
Trumps toldkrig rammer hele verden
Lav et søjlediagram i Excel
Tv2 artikel om toldkrigen
TRUMP POST PÅ TRUTH SOCIAL
P1 Morgen | Torsdag 10. Apr. 2025 | DR LYD
Globaliseringen er ikke død - endnu!
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15
Grundforløb
Luk Samfundet Op, s. 79 -112 og 196 - 217
Læringsmål til grundforløbet
Eleverne skal kunne…
...skelne mellem ulighed og fattigdom.
...forklare forskellige måder at måle og opgøre fattigdom på.
...skelne mellem relativ og absolut fattigdom.
...læse, fortolke og formidle tabelmateriale.
...skelne mellem kvalitativt og kvantitativ materiale.
...forklare liberalismen, socialismen og konservatismens syn på fattigdom.
...forklare de tre velfærdsmodeller.
...koble synspunkter i debatten om ulighed og fattigdom til politiske ideologier.
...konstruere og anvende argumenter med et tydeligt ideologisk afsæt.
...definere og anvende begreberne social arv og social mobilitet.
...forklare forskellige former for livsstile.
...forklare forskellige måder at inddele befolkningen i Danmark.
...anvende Bourdieus teori om kapitaler og habitus til at analysere klasseforskelle.
Faglige mål: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf. c-niveau)
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf. c-niveau)
sociale og kulturelle forskelle (sociologi)
politiske ideologier (politik)
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund (økonomi)
(denne kan også hakkes af med modul 13: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng)
Indhold
Omfang
Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51547037306", "T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51547037306", "H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51547037306" }