Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Gefion Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
Marie Gerner-Smidt
|
Hold
|
2022 SA/h (1h SA, 2h SA, 3h SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
grundforløb ulighed og fattigdom
Kompetencer
Faglige mål: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf.)
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller, diagrammer
Kernestof: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf. c-niveau)
Sociologi/politik/økonomi
- sociale og kulturelle forskelle (sociologi)
- politiske ideologier (politik)
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund (økonomi)
(Synlige) læringsmål til grundforløbet
Eleverne skal kunne…
• skelne mellem ulighed og fattigdom.
• forklare forskellige måder at måle og opgøre fattigdom på.
• skelne mellem relativ og absolut fattigdom.
• læse, fortolke og formidle tabelmateriale.
• skelne mellem kvalitativt og kvantitativ materiale.
• forklare liberalismen, socialismen og konservatismens syn på fattigdom.
• forklare de tre velfærdsmodeller.
• koble synspunkter i debatten om ulighed og fattigdom til politiske ideologier.
• konstruere og anvende argumenter med et tydeligt ideologisk afsæt.
• definere og anvende begreberne social arv og social mobilitet.
• forklare forskellige former for livsstile.
• forklare forskellige måder at inddele befolkningen i Danmark.
• anvende Bourdieus teori om kapitaler og habitus til at analysere klasseforskelle.
Kernestof
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk Samfundet Op! 3. udgave, Columbus 2017 s. 89-118 & s. 201-220 (kap. 4, kap. 5 og kap. 9)
Supplerende stof
Winter, Bent: Danske børn fødes ind i en ”kaste” og bliver der resten af livet. Berlingske 5.3. 2017
Danmark har gode rammer for social mobilitet. EVA 19.1.2015
Fauerholdt-Löfvall, Camilla og Maj Susanne Junker: Her er Danmarks nye fattigdomsgrænse. DR.dk 17.6.2013
Ellemann, Karen: Fattigdomsgrænsen fjerner fokus fra udsattes sociale problemer. Politiken 21.9.2015
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
USA-midtvejsvalg
Aktuelt opstartsforløb + studieretningsopstart
Fokus på:
Midtvejsvalget, USA som nation - værdier, kulturelle ligheder og forskelle samt anerkendelse og racisme.
Der arbejdes projektorienteret, træning af fag- og primærtekster.
Samarbejde med engelsk til studieretningsopstart.
fagtekster:
USA's udfordringer 1.1,.12
Luk samfundet op! kapitel 2.5, side 48-52
Primærtekster:
Uddrag af den amerikanske uafhægighedserklaring
The hate u give
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Sociologi 1: Identitet i det senmorderne
Fokus er identitetsdannelse i det senmoderne.
Der arbejdes med familieformer, frisættelse, anerkendelse, acceleration.
Eleverne arbejder både med kvalitativ og kvantitativ data og præsenteres for metoder.
Faglitteratur:
SociologiskSet side 21-30, 35-47
Sociologiske steder 42 og 46-47
Netværkssamfundet "jeg er på, altså er jeg", side 93-96
Sekundærlitteratur: Snup en identitetskrise, tilføj en skefuld usikkerhed
på fremtiden, bland med et stærkt fællesskab - wupti, et
bandemedlem af Helene Kristine Holst, Berlingske 2017
grafer fra dansk statistik
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Politik 1: demokrati og politik
I forløbet arbejdes med grundlæggende begreber om demokrati og politik, herunder konkurrence og deltagelsesdemokrati.
Der arbejdes med deltagelsesformer og medborgerskab.
I dialogcirkler arbejdes der med deltagelse.
Eleverne laver miniprojekt med undersøgelse gennem kvalitative interviews om deltagelsesformer. I den forbindelse udarbejdes interviewguide.
Forberedelse til deltagelse på Folkemødet på Bornholm.
faglitteratur: Politikbogen, kapitel 9
Eleverne arbejder med lineær regression som genrer
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Bysociologi
Forløb om livet i byen.. Temaer: den opdelte by/gentrificering, Ulighed og fremmedgørelse
Eleverne skal foretage en kvalitativ undersøgelse af livet i byen og anvende relevant samfundsfaglig teori.
Materiale.
Blik på byen s. 40-43, 62-72 og 52-55 (Simmels, Bourdieu, Lefebvre og Bauman)
Nationer og Nationalisme s 134-142 (Putnam)
Artikler: Når markedet gennemtrænger hjemmet.
Statistik fra Københavns Kommune.
Samf 1: sammenligning
Samf 2: Hvad kan der udledes og diskussion
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
2.2. Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Metode
- kvalitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt behandling af forskellige kvalitativ data
Teori: Bourdieu, Lefebvre, Bauman, Simmels, Putnam
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Politik 2: ideologi og politik
Forløb om de klassiske ideologier, samt en kobling til aktuel dansk politik. Igennem arbejde med primærtekster arbejdede eleverne med en dybere forståelse af det klassiske ideologier: Konservatisme, liberalisme og socialisme, socialdemokratisme
I slutningen af forløbet arbejdede klassen med partiadfærd og politiske skillelinjer.
Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Materiale:
Politikbogen kap. 2.1-2.4 + 2.7 om ideologierne.
Politikbogen kap. 3.3-3.5 om skillelinjer
Politikbogen kap. 4.2 om Molins, Downs og Kaare Strøms model
I-bog: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1
Primærtekster(fra bogen Ideologier og diskurser):
Liberalisme: Bentham og Spencer, Mills
Konservatisme: Burke
Socialisme: Eduard Bernstein - Demokratisk socialisme
Artikler:
Konservatives partiprogram (uddrag)
Værdipolitikken i blå blok er død af Christian Egander Skov: https://www.altinget.dk/artikel/i-dag-samler-vaerdipolitikken-ikke-det-borgerlige-danmark-den-splitter
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Sociologi 2: SRO - køn og ligestilling
Forløb om køn og ligestilling
I forløbet undersøges, hvordan køn forstås og defineres i det senmoderne samfund.
Der arbejdes med teori om køn og sociologiske teorier om det senmoderne.
Herunder Bourdieu, Honneth og Giddens.
Forskellige magtformer.
Der arbejdes også med politisk perspektiv - herunder Eastons model. Lovgivningsprocesser i forbindelse med samtykkeloven.
I forløbet arbejdes med statistik, artikler og cases.
Forløbet er forberedelse til SRO om køn og abortlovgivning i USA.
Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Faglitteratur:
Køn og ligestililng kapitel 1, kapitel 3
Sex, køn og grænser kapitel 1 og 2
Samfundstænkere Axel honneth
Politikbogen kapitel 1.5
Vejen til samtykke : "Der har været enormt mange myter og enormt meget vrede" af Lærke Camron, INformation
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Økonomi
Forløb der fokuserer på grundlæggende økonomi (økonomiske mål, sammenhænge, det økonomiske kredsløb, konjunktur) og arbejdes efterfølgende mere uddybende med de forskellige de politikker (finans, penge og strukturpolitik )
Der arbejdes med bæredygtig økonomi i forhold til klima og omfordeling. Herunder dognut-modellen
Kernestof:
Politik
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
- Velfærdsmodeller og velfærdsstatens udfordringer
Fagtekster: Økonomibogen
Økonomi
- Økonomiske mål, styring, bæredygtighed, økonomisk politik og økonomiske kredsløb + økonomisk teori (Adam Smith, keynes, monetarisme, nyliberale ).
Metode
– kvantitativ metode.
Sekundærlitteratur:
Økonimbogen kapitel 2, 5,6 og 7
primær:
Nu vil uligheden stige igen. Det bør vi juble over: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE16580265/nu-vil-uligheden-stige-igen-det-boer-vi-juble-over/
Forskere advarer: Seks ud af ni planetære grænser er nu overskredet ; https://www.information.dk/udland/2023/09/forskere-advarer-seks-ni-planetaere-graenser-overskredet
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Elevseddel til intromodul (Økonomiforløb).docx
-
Kære 2hGodt nytår!Vi starter op på nyt forløb om økonomi og bæredygtighed. Som lektie til dagens modul skal i læse 5.1 + 5.2 i økonomibogen Link: 5.1 Hvordan hænger økonomien sammen i det økonomiske kredsløb? | Økonomibogen (forlagetcolumbus.dk)Vi gl
-
økonomi-intro 2.pptx
-
Kære 2hSom lektie hjemme skal i læse i Økonomibogen kapitel 6 (dog IKKE afsnit 6.6 og 6.7) Kapitel 6: Økonomiske mål - hvad er en sund økonomi? | Økonomibogen (forlagetcolumbus.dk) Det er en lang lektie, men vi arbejder med det i timen. Fokus når i l
-
Modulplan 2 - Økonomisk mål.docx
-
Artikel 1: Nu vil uligheden stige igen. Det bør vi juble over (jyllands-posten.dk)
-
Økonomiske mål del 2 - 2H .pptx
-
Kære 2hI dag skal i som lektie hjemme læse afsnit 6.6 og 6.7 i Økonomibogen: 6.6 Hvad er omfordeling, og hvilke konsekvenser har omfordeling fra højere til lavere indkomster? | Økonomibogen (forlagetcolumbus.dk)
-
https://esta.cbp.dhs.gov/esta
-
Er der grænser for væksten.pptx
-
Modul 4 Er der grænser for vækst elevseddel .docx
-
Som lektie hjemme skal i læse denne artikel om planetærer grænser. Forskere advarer: Seks ud af ni planetære grænser er nu overskredet | Information Når i læser skal vi være særligt opmærksomme på: 1) Hvad menes med planetærer grænser? 2) Hvilke 9 gr
-
Som lektie til dagens modul skal i KUN læse den artikel/høre den podcast, som er koblet til den rolle i repræsenterer i dagens debat. Vær opmærksom på de argumenter jeres aktører kommer med i artiklen/podcasten i forhold til vækst, grønvækst og nulvæ
-
Rollespilsdebat - Er der grænser for vækst.docx
-
Debat_ Imin verden er nulvækst en utroligt skræmme (e6e844f0).pdf Mandagmorgen - Vi skal arbejde mindre og bedre.pdf
-
Powerpoint Hvordan hænger økonomien sammen .pptx
-
Hvordan påvirkes det økonomiske kredsløb - modeller.docx
-
Kære 2hDagens lektie er vigtige at læser, da der er nogen grundlæggende begreber. Læse kapitel 5 i økonomibogen (den fysiske som kan hentes i bogkælderen) eller online her: Kapitel 5: Økonomisk aktivitet - hvordan hænger økonomien sammen? | Økonomibo
-
Individuel refleksionsskrivning .docx
-
Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen) (1:8) (youtube.com)
-
Roller i artieklarbejde.docx
-
Finanspolitik - 2h.pptx
-
Som lektie til dagens modul skal i læse s. 134-142 i økonomibogen. Det handler om finanspolitik. Hvis i vil læse i ibogen er det følgende link: 7.1 Hvad er samlet udbud og samlet efterspørgsel udtryk for i makroøkonomien? | Økonomibogen (forlagetcolu
-
Som lektie hjemme skal i læse 143- 147 i økonomibogen. Vil du læse i Ibogen er det følgende to links: 7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den? | Økonomibogen (forlagetcolumbus.dk) + Høje eller lave renter? | Økonomibogen (forlagetcolumbus.dk)
-
31. Løsningsvideo(1).mp4
-
Kære 2h,
-
Medbring økonomibogen, hvis I læser i den fysisk
-
Arbejdsseddel markedet, udbud og efterspørgsel.docx
-
https://www.youtube.com/watch?v=dMjCqLUlQ7I
-
Powerpoint - Markedsfejl og eksternaliteter .pptx
-
Keynes Arbejdsspørgsmål.docx
-
Kære 2h. I dag skal vi blive klogere på Keynes. Som lektie skal i læse denne lille tekstboks i økonomibogen om Keynes: https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=185#c461. I den fysiske bog kan tekstboksen findes på s. 137.
-
Pengenes herrer - introtekst.docx
-
Begreber til økonomi - 2h.docx
-
2hs noter til økonomi begreberne.docx
-
https://docs.google.com/document/d/1eysPeMVmM83uYljhFEgBb5ZbHQGrqRQAKpkl9DgbHns/edit
-
Byrumsanalyse i New York grupper, bydele og spørgsmål.docx
-
https://docs.google.com/document/d/19HYgCRGvwsI-QNjQYUdcsjw4HGD52E8F-wj3zezPZUs/edit
-
https://www.urbandisplacement.org/maps/new-york-gentrification-and-displacement/
-
Oplægsemner - til forberedelse.docx
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Studietur
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
International politik
Formålet med forløbet er at diskutere den stadig ændrede verdensorden. Hvad kendetegner international politik i 2024 og hvordan og hvorfor har polariteten ændret sig. Der ses særligt på USA´s ændrede rolle og på Kina og Ruslands nye roller i international politik. Der perspektiveres til dansk udenrigspolitik og Danmarks internationale handlemuligheder.
IP-teorier: realisme, neorealisme, liberalisme, konstruktivisme, sikkerhedsliggørelse.
Kernestof:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Litteratur:
Ibog: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/ kapitel1,2,3,4,5,6,7,og 10
Afrikas århundrede - udenrigsstrategi
Deadline - tidligere diplomat (19.07.2023)
Kasper Støvrings Ruslands invasion af Ukraine fra 16. marts. 2022
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Det amerikanske valg
Forløb om det amerikanske præsidentvalg.
Forløbet startede med de amerikanske værdier og så derefter på amerikansk udenrigspolitik. Derefter fokus på præsidentvalget og politologi.
Vigtige begreber og modeller:
International Politik og Udenrigspolitik.
- Uni, multi- og bipolært system
- Hård og blød magt
- De fire P’er i Amerikansk Udenrigspolitik (Power, peace, prosperity, principles) og exceptionalisme
- Eksterne og Interne variable for Udenrigspolitikken (se figur 4.7 og 4.9 i bogen USA’s udfordringer)
- De fire udenrigspolitiske skoler: Neoisolationismen, Realisterne, Liberal internationalisme, Neokonservative
- Forskel på Internationalisme og Isolationisme.
Politik:
- Amerikanske værdier. Exceptionalisme, Frontier myten etc.
- Hofstedes Løgmodel
- Valgmandssystemet – Flertalsvalg i enkeltmandskredse vs. forholdstalsvalg
- Føderalisme
- Tredeling af magten
- Checks and balances: kongressen, højesteret og præsidenten
- Præsidentielt og parlamentarisk system.
- De to partiers holdninger og ideologi
- Vælgertyper (Figur 2.24 i USA’s udfordringer)
- Marginal – og kernevælger.
- Vælgeradfærdsteori: Medianvælgermodellen og Michiganmodellen
- Værdi- og fordelingspolitiske akse
- “liberal, progressive, conservative” i amerikansk kontekst
- Polarisering – Negativ og positiv polarisering.
- Negativ partisanship og campaigning
- Polariseringens logik – se figur 2.33
- Mediernes betydning for polariseringen
- Fastholdelses – og erobringskommunikation
Metode:
- Meningsmålinger
- Registerdata
- Stikprøve og population,
- Statistisk usikkerhed og konfidensintervaller
- Fejlkilder
- Forskel på kvantitativ og kvalitativ data.
I bog: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/
USA - historie, samfund og religion side 90-121, Banke og Sindberg
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Sociogi 3: sociologi og medier
Førløbet fokusere på unge, identitet og medier. Det starter med at se på, hvordan de sociologiske klassikere, Marx, Weber og Durkheim, kan re-aktualiseres ift. de nuværende trivselsudfordringer blandt børn og unge.
I forlængelse af det undersøges mediernes rolle i samfundet i dag og i forhold til de førnævnte samfundsmæssige tendenser, herunder medialisering, diskurs og fake news.
Kernestof:
Sociologi
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
Metode
kvalitativ og kvantitativ metode
Casestudier
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Materiale:
Sociologibogen kap. 3, om Marx, Durkheim og Weber. I-bog online.
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159
Politikbogen, kap 7.
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=329
Delopgave A, eksamen 2024
Sådan skriver du i samfundsfag: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Excell i samfundsfag
https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Det tyske valg + flerfagligt i Berlin
Kort forløb om det tyske valg
Politiske systemer
vælgeradfærd
Politiske strømninger i Europa
Berlin som politisk by i Tyskland og Europa
Flerfagligt forløb i Berlin med historie
Historien i Berlin og i tysk politik i dag
Faglige mål:
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof
politik:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
international politik:
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Metode:
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
International økonomi og globalisering
International økonomi og globalisering
Formålet med forløbet er at eleverne skal kende til globaliseringen og handel, samt hvilke positive og negative konsekvenser det har for mennesket og verden. Forløbet starter med fordele og ulemper ved frihandel, herunder Trumps handelsbarrierer.
Forløbet bredtes ud til at omfatte globaliseringen mere bredt. Der sås på forskellen mellem frihandel og protektionisme, samt globaliseringens tabere vindere. Til sidst lidt om udviklingsøkonomi og bæredygtighed.
Materiale:
ØkonomiNU kap 6-6.1 og 10-10.1
Kopi om overenskomst
artikler om prekariatet
Økonomibogen kap. 9+10(frihandel og protektionisme)
Økonomibogen kap 12 om globalisering.
"perspektiver på globaliseringen" fra globalisering.systime.dk
Andreas, Nielsen Peter: "Udviklingsskoler - hvordan skaber vi udvikling" kap 2 (uddrag)
i alt: 75 s.
Faglige mål
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen globale forhold
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
Kernestof
Sociologi
– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.
Økonomi
- markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
International politik
– globalisering og samfundsudvikling.
Metode
- kvantitativ metode
– statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
repetition
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51547040585",
"T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51547040585",
"H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51547040585"
}