Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Gefion Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Mette Steinhauer Højen
|
|
Hold
|
2022 SA/j (1j SA, 2j SA, 3j SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: grundforløb: fattigdom og ulighed
Kompetencer
Faglige mål: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf.)
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller, diagrammer
Kernestof: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf. c-niveau)
Sociologi/politik/økonomi
- sociale og kulturelle forskelle (sociologi)
- politiske ideologier (politik)
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund (økonomi)
(Synlige) læringsmål til grundforløbet
Eleverne skal kunne…
• skelne mellem ulighed og fattigdom.
• forklare forskellige måder at måle og opgøre fattigdom på.
• skelne mellem relativ og absolut fattigdom.
• læse, fortolke og formidle tabelmateriale.
• skelne mellem kvalitativt og kvantitativ materiale.
• forklare liberalismen, socialismen og konservatismens syn på fattigdom.
• forklare de tre velfærdsmodeller.
• koble synspunkter i debatten om ulighed og fattigdom til politiske ideologier.
• konstruere og anvende argumenter med et tydeligt ideologisk afsæt.
• definere og anvende begreberne social arv og social mobilitet.
• forklare forskellige former for livsstile.
• forklare forskellige måder at inddele befolkningen i Danmark.
• anvende Bourdieus teori om kapitaler og habitus til at analysere klasseforskelle.
Kernestof
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk Samfundet Op! 3. udgave, Columbus 2017 s. 89-118 & s. 201-220 (kap. 4, kap. 5 og kap. 9)
Supplerende stof
Winter, Bent: Danske børn fødes ind i en ”kaste” og bliver der resten af livet. Berlingske 5.3. 2017
Danmark har gode rammer for social mobilitet. EVA 19.1.2015
Fauerholdt-Löfvall, Camilla og Maj Susanne Junker: Her er Danmarks nye fattigdomsgrænse. DR.dk 17.6.2013
Ellemann, Karen: Fattigdomsgrænsen fjerner fokus fra udsattes sociale problemer. Politiken 21.9.2015
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: kriminalitet og straf
Forløbsplan for forløbet ‘Kriminalitet og straf "
Formål: Formålet for dette forløb er at give eleverne indblik i hvordan det står til med kriminaliteten i Danmark. Derfor skal vi undersøge hvem de kriminelle er, og hvorfor man bliver kriminel ved at opnå viden om sociologiske teorier om strukturel ulighed og klassiske kriminalitetsteorier. Derudover undersøger vi hvordan det danske retssystem fungerer og opnår viden om forskellige strafteorier. Vi samler desuden op på partiernes forskellige syn på straf og kriminalitet.
Kernestofområder:
• forskellige politiske systemer, herunder det danske politiske system
• demokratiopfattelser, herunder betydningen af retssystemet
• social differentiering og kulturelle mønstre, politiske holdninger
Faglige mål jf. læreplanen:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- forklare samfundsmæssige problemstillinger ved anvendelse af begreber og enkle teorier
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere fagligt funderede problemstillinger og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- anvende kvantitative og kvalitative metoder
- skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn og forklaringer
- formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller, tabeller og diagrammer og egne beregninger og diagrammer
- formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- Vi har som afslutning på forløbet overværet en retssag ved byretten i København.
Fagligt indhold (problemstillinger):
• Hvad er kriminalitet?
• Hvem bliver kriminel og hvorfor?
• Hvad er kriminalitetens omfang?
• Hvordan straffer man, og hvorfor straffer man?
• Hvad kendetegner de politiske partiers holdninger til kriminalitet og strafformer?
Kernestof (pensum)
"Luk samfundet op" 2.udgave, Columbus, s. 97-99 + s. 38-39, 10 linjer s. 41 + s. 42-44
"Fra Drengestreger til bandekrig" Bjørnstrup m.fl., Columbus, 2017, s. 10-19, 30-37, 62-66, 92-98
"Kriminalitet" af Hans Hansen, Gyldendal, 2000, s. 25-36 og 66-70.
"Kriminalitet og retfærdighed" af Smith, Eva, Columbus, 2012, s. 32 og s. 43-52 (minus afsnit 3.4)
"Magtens tredeling" pdf fra Systimes hjemmeside; https://ret.systime.dk/index.php?id=204
Supplerende materiale:
Statistik om kriminalitetens udvikling og om hvem de kriminelle er fra Danmarks Statistik og Det Kriminalpræventive Råd, 2019.
"Skal vi straffe hårdere" i programserien "Langt fra borgen" fra 4.5.2017. Fundet på mit CFU.dk
Eleverne har selv undersøgt udvalgte partiers holdninger til kriminalitet og straf gennempartiernes hjemmeside.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Unge i det senmoderne samfund
Kompetencer
Faglige mål
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
(Synlige) læringsmål til forløbet
Eleverne skal have viden om …
• Identitetsdannelse og socialisation; normer, sanktioner, primær- sekundær- og dobbeltsocialisation.
• Det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund; herunder David Riesmanns socialkarakterer (traditionsstyret, indrestyret og gruppestyret)
• Anthony Giddens karakteristik af det senmoderne samfund; adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, af traditionalisering, individualisering og ansigtsløse tillidsrelationer.
• Thomas Ziehes karakteristisk af det senmoderne samfund i form af den kulturelle frisættelse og formbarhed. Herunder de tre reaktionsmønstre ontologisering, potensering og subjektivisering.
• Identitetsdannelse og sociale medier – Erving Goffman (face, setting, frontstage, backstage).
• Kulturelle forskelle og identitet; den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet.
• Integrationsformer (assimilation, segregation og pluralistisk integration) og Axel Honneths anerkendelsesbehov.
Kernestof
Brøndum, Peter og Thor Banke Hansen: Luk Samfundet Op! 3. udgave, Columbus 2017 s.30-60 og s.63-88 (kap.2 og kap.3)
Supplerende stof
Aktuelle artikler bla.
Drivsholm, Louise Schou: Det går bedre med integrationen, end mange tror. Her er fem eksempler. Information d.4.11.2019
Masri, Lena: ”Isam B: Rockstjerne og indvandrer- den er jo helt gal”, Berlingske 23.03.2020
Film/TV/www
Filmklip fra Luk Samfundet Op: Daginstitutionernes rolle i samfundet, Internettets betydning for individet, Partifilm – indvandring og integration.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Dansk politik og demokrati
Kernestof: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf. c-niveau)
Politik:
- demokratiformer
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- vælgeradfærd og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark
- Politisk deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- herunder medborger og modborger
Faglige mål: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf.)
• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
• undersøge aktuelle politiske beslutninger,
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
•
Vi har i forløbet arbejdet med forskellige demokratiteorier, teorier om vælgeradfærd og om partiadfærd. Vi har set på ideologier og det politiske partier. Vi har set på deltagelsesmuligheder i demokratiet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5: SRO forløb - latinoer i USA
Fokus vil blandt andet være på
USA og usa’s udfordringer
latinoer i USA
Immigrationspolitik
Teorier om immigration
Teorier om integration
Amerikansk værdiforestilling
Identitetsstrategier
Push og pull faktorer
kulturforståelse og teori om kulturforståelse
Den amerikanske drøm
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6: Medier og politisk meningsdannelse
Medier og politisk meningsdannelse
Forløbet omhandler medier og politisk meningsdannelse og sammenspillet mellem disse, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (medier som vagthund, jagthund, hyrdehund) og mediernes dagsordensættende funktion.
I løbet af forløbet skal eleverne få kendskab til forskellige typer af massemedier og virkningen af massemedier (effektteorier: kanyleteori, to-trinsteori), men også hvordan det politiske system anvender massemedier til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing og priming).
Derudover diskuterer eleverne om medierne er med til at fremme eller hæmme demokratiet i samfundet og vi ser på, hvilken rolle sociale medier som massemedie har af betydning i denne sammenhæng. Eleverne introduceres til Jürgen Habermas og hans ideal om den herredømmefri samtale samt begrebet fake news, det postfaktuelle samfund og konspirationsteorier i forlængelse heraf.
Endelig introduceres eleverne til fotografier og billeders rolle som dagsordensættende.
Kernestof:
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Materiale:
Hedegaard Jensen (2023). Medier og meningsdannelse. Systime. Afsnit 3.3. 7.2, 7.3, 7.4
Mau, Søren (2015). ”Hæv stemmen” Tumulti serien. Forlaget NEMO. S. 45-58
Gregersen, Rune Valentin. MedierNU. Systime. s. 168-172
Jensby, Jakob Glenstrup; Anders Ellegaard Pedersen & Peter Brøndum (2022). Politikbogen. København: Columbus. 2. udgave, kap. 7 (7.1, 7.2, 7.4), 9.3
Hansen, Lene (2019). ”Billeder og den sikkerhedspolitiske dagsorden”. Carlsbergfondet – Årsskrift 2019. s. 46-51
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb 8: EU kort
Vi har i forløbet arbejdet med en kort introduktion til EU.
Vi har kort set på EUs historie. Fra Kul og stålunion, til EF til EU.
Vi har arbejdet med de tre største institutioner i EU: Europaparlamentet, kommissionen, ministerrådet. Lovgivning i EU, lobbyisme, Danmark i EU/EU i Danmark og herunder de danske forbehold.
Vi har set på integrationsteorier i EU: om man ønsker et større eller mindre samarbejde.
Vi har i forbindelse med forløbet været på besøg i folketingets Europaudvalg.
Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
kernestof i forhold til International politik:
- Danmarks suverænintet og handlemuligheder
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Globalisering og samfundsudvikling
- politiske beslutningsprocesser i Danmark og internationalt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb 9: Økonomi og velfærd
Økonomi:
Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Faglige mål:
i forbindelse med forløbet har vi været på besøg i nationalbanken, samt været på nationalmuseet til en udstilling om penge.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb 10: International Politik
Formålet med forløbet er at diskutere den stadig ændrede verdensorden. Hvad kendetegner international politik og hvordan og hvorfor har polariteten ændret sig. Der ses særligt på USA´s ændrede rolle og på Kina og Ruslands nye roller i international politik. Der perspektiveres til dansk udenrigspolitik og Danmarks internationale handlemuligheder.
I dette IP forløb haft der været fokus på, hvorvidt USA’s unipolære magt er truet af andre magter og om verdensordenen er truet efter valget af præsident Trump.
Centrale spm.
Hvad er magt?
Hvad er International Politik?
Er verden styret af orden eller anarki?
Hvilke trusler står vi overfor?
Hvilken magt har Internationale organisationer?
Er USA ved at ophøre med at være unipolær magt?
Udfordrer Kina og Rusland USA's unipolaritet?
Vi har blandt andet set på forskellige teorier om international politik: realisme, idealisme/liberalisme, konstruktivisme, verdensystemsteorien. Vi har set på teorier om magt. Vi har set på teorier om globalisering.
Kernestof:
International politik
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– globalisering og samfundsudvikling.
Materiale:
IP-Bogen kap
International Politik
Supplerende: se diverse artikler og klip angivet på forløbet/enkelt modulerne.
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
Kernestof:
International politik
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– globalisering og samfundsudvikling.
– kulturelle mønstre (civilisationer og religion)
– Lidt om forskellige typer af politiske systemer (BRIK-lande).
Metode
– kvalitativ og kvantitativ metode
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb 11: Amerikansk valg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb 12: Køn og Ligestilling
Forløbet hører under sociologi. Vi beskæftiger os med identitetsdannelse og socialisering, kønsidentitet, og ser på forholdet mellem aktør og struktur.
vi arbejder med teorier om køn, bølger af feminisme. Og er også selv ude og lave en deltagelsesobservation.
Vi ser forskellige dokumentarer. Blandt andet "uden køn", "Drengen uden penis", "hunkøn".
Vi arbejder med relevante fagbøger, artikler og statistikker.
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- ligestilling mellem kønnene
Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
- og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Forløb 13: Dansk Udenrigspolitik
Dansk udenrigspolitik
eleverne skal kunne:
– formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge informationskanaler og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
– skelne mellem forskellige typer argumenter og udsagn, herunder beskrivelse og vurdering
– formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
– formulere viden om faglige sammenhænge med anvendelse af faglige begreber
– formidle og analysere på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling.
Kernestof
International politik:
Ð Danmarks suverænintet og handlemuligheder
Ð Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Ð Globalisering og samfundsudvikling
Ð politiske beslutningsprocesser i Danmark og internationalt
Vi har blandt andet set på mål og midler inden for dansk udenrigspolitik, på magt, på arenaer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
opsamling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Forløb#15
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51547041636",
"T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51547041636",
"H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51547041636"
}