Holdet 2022 SA/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lisbet Risager
Hold 2022 SA/p (1p SA, 2p SA, 3p SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdsstaten I, Grundforløb
Titel 2 Valg til Folketing og EP I.
Titel 3 Køn, socialisation og identitetsdannelse I.
Titel 4 Demokrati, menneskerettigheder og sikkerhed I.
Titel 5 Velfærdsstaten II. At gøre en forskel
Titel 6 Økonomiske, miljø- og klimamæssige udfordringer
Titel 7 Arbejdsmarked og økonomisk politik
Titel 8 Valg til Folketing og EP II
Titel 9 Køn, socialisation og identitetsdannelse II.
Titel 10 International politik
Titel 11 Valg i andre lande - USA og Tyskland I.
Titel 12 Demokrati, menneskerettigheder og sikkerhed II.
Titel 13 IP og globalisering
Titel 14 Valg i andre lande: USA og Tyskland II.
Titel 15 SOME - sociologisk forløb med medier
Titel 16 Repetition og eksamen
Titel 17 EKSAMEN HJÆLPEMIDLER 2025

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdsstaten I, Grundforløb


Grundbog: Brøndum og Hansen: Luk samfundet op. Columbus 2021. 4. udgave:
79 -112 og 196 - 220 (kap. 4, dele af kap. 5 og kap. 9).


Eleverne har i grundforløbet lært:
...skelne mellem ulighed og fattigdom.
...forklare forskellige måder at måle og opgøre fattigdom på.
...skelne mellem relativ og absolut fattigdom.
...læse, fortolke og formidle tabelmateriale.
...skelne mellem kvalitativt og kvantitativ materiale.
...forklare liberalismen, socialismen og konservatismens syn på fattigdom.
...forklare de tre velfærdsmodeller.
...koble synspunkter i debatten om ulighed og fattigdom til politiske ideologier.
...konstruere og anvende argumenter med et tydeligt ideologisk afsæt.
...definere og anvende begreberne social arv og social mobilitet.
...forklare forskellige former for livsstile.
...forklare forskellige måder at inddele befolkningen i Danmark.
...anvende Bourdieus teori om kapitaler og habitus til at analysere klasseforskelle.

Faglige mål: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf. c-niveau)
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

I alt ca. 59 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Valg til Folketing og EP I.

Vi arbejder med Folketingsvalg. Eleverne lærer om vælger- og partiadfærd, ideologier og skal mere specifikt arbejde med de særlige karakteristika ved Folketingsvalg. Eleverne skal har holdt oplæg om forskellige politiske partier: Hvordan de klarede sig til Folketingsvalget, hvad der karakteriserer deres vælgere (politiske skillelinjer) og hvordan partiet brander sig over for potentielle vælgere mm.  
Faglige mål:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark (og andre lande) og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- analysere og formidle - skrifltigt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på sociale medier

I alt ca. 50 sider, heraf ca. 30 siders lærebogsstof fra Luk samfundet op og ca. 20 siders selvvalgt materiale/empirisk materiale mm.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Køn, socialisation og identitetsdannelse I.

Faglige mål:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre



Eleverne har fået en basis viden om socialisation og identitetsdannelse primært på baggrund af første del af "Luk samfundet op" og enkelte supplerende tekster og filmklip. Eleverne har arbejdet med begrebsindlæring og blandt andet lavet plancher om, forskellige perspektiver ved det traditionelle, moderne eller og senmoderne samfund (herunder særligt Giddens).

Ca. 30 siders lærebogsmateriale, samt ca. 10 siders supplerende tekster og filmklip
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Demokrati, menneskerettigheder og sikkerhed I.

Materiale fra Domstolsstyrelsen: "Kend din ret". Vi har besøgt Byretten i København og overværet retssager om vold. Eleverne har også fået en basal indføring i, hvad man kan gøre for at forebygge kriminalitet

Eleverne skal have en forståelse af magtens tredeling og hvad det vil sige, at leve i et demokrati - med basal viden om demokrati: Direkte - og indirekte demokrati, samt deltagelses- og konkurrencedemokrati.

Eleverne har også besøgt Folketinget og fået en rundvisning der hen mod sommerferien

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende løsninger herpå

Kernestof:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets disicpliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- politiske beslutningsprocesser i Danmark...herunder de politiske systemer i Danmark

Ca. 20 siders lærebogsstof fra "Luk samfundet op"
Hjemmesiden: "Kend din ret", ca. 20 sider
Diverse artikler mm. ca. 10 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Velfærdsstaten II. At gøre en forskel

Materialet, der er anvendt i dette forløb er udviklet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP) gennem deres brobygningsforløb "Faglig Bro". Fokus er på, at få eleverne til at få en forståelse for professionernes betydning for velfærdsstaten, velfærdsstatens udfordringer - og hvordan de eventuelt selv kan gøre en forskel gennem et engagement i et evt fremtidigt arbejde som velfærdsarbejder indenfor professionerne. Der har været særligt fokus på arbejdet som socialrådgiver og pædagog. Vi har i forlængelse af forløbet været på besøg på KP.


Klassen har arbejdet med økonomiske og sociologiske problematikker ifb. med den universelle velfærdsstat, arbejdet lidt med velfærdsstatens nyere historie og endelig har eleverne arbejdet med Gösta Esping Andersens velfærdsstatsmodeller(den selektive, den residuale og den universelle) og set på ideologierne bag velfærdstatsmodellerne.

Eleverne har set på forskellige politiske partiers holdninger til velfærdsstaten, forskellige lighedsbegreber og naturligvis arbejdet med, hvordan velfærdsstaten i dag er under pres og her med særligt fokus på de pressede velfærdsarbejdere og særligt udsatte borgere i Danmark (særligt fokus på hjemløse).

Afslutningsvist har eleverne arbejdet i grupper med at fremstille synopser, der er blevet fremlagt. Synopserne har set på de udfordringer, som velfærdsstaten står overfor med udgangspunkt i professionernes rolle, og hvilken forskel de kan gøre




Spm.


Hvad er en velfærdsstat?
Hvorfor opstod velfærdsstaten?
Hvilke typer velfærdsstater findes der
Hvilke problemer er der forbundet med den universelle velfærdsstat og findes der evt. løsninger på disse problemer?
Hvordan finansieres velfærdsstaten?
Hvorfor er det så svært at reformere velfærdsstaten?


Kernestof:
Økonomi
– velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
– det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, styring, bæredygtig udvikling, herunder EU
– globaliseringens betydning for Danmark.

Sociologi
– identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark
– massemedier og politisk meningsdannelse
– social differentiering og kulturelle mønstre.
Politik
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme

Faglig mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og EGNE løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt...og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillingerne og konkludere.
- analysere og formidle - skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter , placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog


Antal lærebogssider: 41sider
Artikler mm. ca. 15 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
1. opgave 14-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Økonomiske, miljø- og klimamæssige udfordringer

Eleverne deltog i klimahandledagen, hvor de blandt andet selvstændigt skulle indsamle viden om forskellige kvarterer på Østerbro (klimakvarteret)

Eleverne har i dette forløb arbejdet med det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål. økonomisk vækst og har haft særligt fokus på udbud-efterspørgsel, herunder priselasticitet, indkomstelasticitet og krydspriselasticitet, markedsfejl, eksternaliteter og forskellige typer af goder.

Eleverne har arbejdet med grøn økonomi og hvilken forskel det gør, hvis man fx lægger en afgift på en forurenende vare for at minimere forbruget af den. Eleverne er introduceret til Doughnut-økonomien og den miljømæssige Kuznet-kurve, der påstår, at når en økonomi vækster vil klima- og miljøforureningen på et tidspunkt vende (altså at der er et toppunkt). Eleverne har skrevet SRO i samfundsfag og matematik om netop grøn økonomi med følgende overordnede problemformulering: "Hvordan kan vi gennem regulering af markedet mindske den klima- og miljømæssige forurening og kan vi undgå en øget forurening i fremtiden?" Eleverne har i matematik arbejdet med udbud-efterspørgselskurverne og har endvidere fundet toppunktet på den miljømæssige Kuznet-kurven


Faglige mål og kernestof:
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- analysere og formidle - skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶  på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Lærebogsmateriale ca. 82 sider
Artikler, SRO-materiale mm. ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Arbejdsmarked og økonomisk politik

Eleverne har i forlængelse af deres tidligere mere mikroøkonomisk inspirerede forløb med meget fokus på udbud-efterspørgselskurverne arbejdet videre med økonomi - men nu i højere grad nationaløkonomi i mere traditionel forstand

Der har været fokus på arbejdsmarkedet, uligevægt på arbejdsmarkedet, arbejdsløshed (og former for arbejdsløshed). Keynesianisme og monetarisme som to forskellige teorier om den økonomiske udvikling og hvordan man fx skal løse problemer med lav vækst eller høj arbejdsløshed. I forlængelse af keynesianismen er der set på multiplikatoren og hvilken betydning den har.


FAGLIGE MÅL OG KERNESTOF:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶  på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere


Ca. 25 sider lærebogsstof
ca. 10 sider avisartikler mm
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejd selv Keynes 23-01-2024
5. opgave 25-01-2024
TERMINSPRØVE 02-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Valg til Folketing og EP II

Viden om EU som forberedelse til EU-rollespil arrangeret af DEO. Eleverne skal have en basal viden om EU's rolle: Hvordan bliver lovgivning til i EU og hvilken rolle spiller de forskellige institutioner i EU. Rollespillet har forhåbentlig givet eleverne en forståelse for, hvordan politik bliver til i praksis. Eleverne arbejder endvidere med cases fra Folketingets hjemmeside om, hvordan man fx håndterer en ikke inkluderende holdning i fx Polen til LGBTQ+ personer. Hvad kan EU gøre ved det?

Endelig har der været fokus på det forestående valg til EU-parlamentet i dette forløb og eleverne er blevet klædt særligt på til at vide noget om de forskellige partier i parlamentet, men da  valget ligger midt i eksamensperioden), fik vi ikke det politiske spil op til valget med i forløbet.

Eleverne var på 2.g-studietur til Bruxelles, hvor vi besøgte den danske repræsentation i EU, EU-parlamentet, hvor vi fik et oplæg ved Bergurs assistent samt endelig var vi på besøg i kommissionen, hvor vi fik et standard oplæg.

Der var desværre ikke nogen politikere i Bruxelles i vores faste studietursuge (desværre Strasbourg-uge...) og vi kunne desværre heller ikke komme på besøg i NATO (der var sandsynligvis travlt med Ukraine mmm).

FAGLIGE MÅL:
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark og i den global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-  magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Ca. 30 sider i alt. Især anvendt Folketingets EU-oplysning om de forskellige institutioner i EU og om cases til forståelse af EU's politik mm.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Køn, socialisation og identitetsdannelse II.

Vi har arbejdet med køn - primært i et sociologisk perspektiv. Der har været forskellige perspektiver på køn - og undervejs har der været en skriftlig opgave om køn og klima: Hvordan mænds og kvinders klimaaftryk er forskelligt: I den forbindelse har eleverne lavet en lille undersøgelse i klassen, hvor du har udregnet hhv. "Footprint" for drenge og piger i klassen.


Faglige mål:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Teori og begreber:
Bredt- og smalt politikbegreb, køn og uddannelse (med eksempler fra Gefions uddannelsesstatistik),  Axel Honneths teori om anerkendelse.Teorier af Simone de Beauvoir og Carole Patemans, samt teori af Judith Butlers teori om performativt køn, feminismebølger, magtformer. Endelig har eleverne til sidst set på køn og vold med fokus på maskulinitet og de låste forventninger til hhv mænd og kvinder ("The mask we live in")

Primært materiale anvendt:

Grundbøger:
Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen og Tine Studstrup (2020): "Køn og ligestilling", ibog, afsnit 1.1, 1.3, 1.5, 1.7 (kun siden "Simone de Beauvoir, teorier om patriarkatet og diskursteorier") og 3.1

Lærebogsmateriale: ca. 67 sider
Artikler mm. ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 International politik

Vi har arbejdet med international politik i en kompleks verden i efteråret 2024. Fokus har været på, hvorvidt vi bevæger os i en mere eller mindre multipolær verden. Eleverne har arbejde med realisme, neorealisme, liberalisme (og set på Freedom Houses' overblik over antallet af demokratiske lande i verden), konstruktivismen - med anvendelse af artikel af Jeffrey Sachs til at se på synet på Rusland (se artikler nedenfor).
Eleverne har arbejdet med geopolitik og set på geografiske - , økonomiske - og militære magtressourcer og stillet spørgsmålet om, hvorvidt verden vil udvikle sig i en mere uni- bi eller multipolær verdensorden.
Eleverne har arbejdet med Huntington (Clash of civilizations) og Francis Fukuyama (End of history) og endelig har vi arbejdet med Dansk udenrigspolitik: Set på mål og midler og arbejdet med Danmarks deltagelse i forskellige krige (aktivistisk udenrigspolitik - og kritikken heraf). Eleverne har været på besøg på Kastellets informationscenter, hvor de fik en lille rundvisning.

Centrale spm.

Hvad er magt?
Hvad er International Politik?
Er verden styret af orden eller anarki?
Er USA ved at ophøre med at være unipolær magt?
Udfordrer Kina og Rusland USA's unipolaritet?


Udvalgte artikler:
"Hvis du ikke sidder ved bordet er du på menuen" Kronik, Politiken 15. juli 2024
"Ruslands invasion af Ukraine, en realistisk forklaring", Kasper Støvring 16. marts 2022
"Vestens dæmonisering af Rusland bygger på en falsk fortælling om verdensordenen", 29. august 2022,  skrevet af Jeffrey Sachs
"Den aktivistiske udenrigspolitik skal væk", Kontrast den 17. juni 2024
"Loyalitetens pris", Weekendavisen 15. februar 2019, Hans Mortensen




Kernestof og faglige mål:


- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser




Lærebogssider ca. 67 sider
Artikler mm. ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Valg i andre lande - USA og Tyskland I.

Et forløb om valget af Donald TRUMP i USA op til valget primo november 2024.

Eleverne har arbejdet med politik i bred forstand. Vi ahr set på fordelings- og værdipolitk, valgmetoderne - flertalsvalg i enkeltmandskredse, politisk polarisering i USA og hvad det skyldes (?).

Vælgertyper: Kernevælger, swingvoters, issuevoters mfl. Negative partisanship og negative campaigning. Sikre stater og svingstater - statistisk usikkerhed (arbejde med forskellige meningsmålinger og undersøge sandsynligheden for, at de holder). Partiadfærd og vælgeradfærd. Medie bias i USA.
Føderation, præsidentielt - og parlamentarisk system. Hvilken magt har præsident, kongressen og højesteret?  

Grundbogen anvendt til forløbet er bogen: "USA's udfordringer" skrevet af Peter Brøndum og Anne Grethe Rasmussen

DR TV, Horison: "Jackson stak sin far for at redde USA"
TV2, 29. august 2024: "Kampen om svingstaterne"

Kernestof og faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

Lærebogsmateriale: 51 sider
Avisartikler, hjemmesider mm:  ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Demokrati, menneskerettigheder og sikkerhed II.

Eleverne har i dette forløb arbejdet med sikkerhed og trusler, sikkerhedspolitik og sikkerhedsliggørelse. I forhold til sikkerhedsliggørelse har eleverne set en kort udsendelse med Ole Wæver, der taler om sikkerhedsliggørelse i forhold til coronakrisen (man var klar til at tage ekstraordinære midler i brug).
Eleverne har arbejdet med svage stater og set på "Fragile states index".
Menneskerettigheder og de to ben i den engelske skole med hhv. pluralisme og solidarisme


Artikler:
"Hvad har fire år med Trump betydet for kampen mod tortur?", Dignity 3. november 2020.
"Lande retsforfølger Afghanistan for landets behandling af kvinder: Min vurdering er, at de er ligeglade" DR 27. september 2024.

Endelig har eleverne har med afsæt i dette forløb og det tidligere forløb om international politik haft et flerfagligt forløb i fagene samfundsfag og historie med følgende overordnede tema:
"Med afsæt i forløbene ”International politik” i samfundsfag og ”Kold krig / Vietnamkrigen” i historie, skal I udarbejde og præsentere en synopsis med relevant problemformulering med underspørgsmål"

Elevernehar arbejdet i grupper og skulle inddrage nogle af følgende emner i deres synopsis:

FN, NATO og andre internationale institutioner
Sikkerhedspolitik og herunder evt Københavnerskolen
Teorier i international politik (realisme, liberalisme, konstruktivismen)
Menneskerettigheder



Samfundsfagligt inspirationsmateriale til synopsen var:
Jens Worning, “Tabte Ukraine krigen 5. november 2024?”, Raeson.dk, 9. november 2024
Christian Hoffmann, “Diktatorernes nye klub”,  Indblik.dk, 5. november 2024
Andreas Lindquist, “Førende krigsforsker kommer med opsigtsvækkende forudsigelse: Danske styrker kan stå i Ukraine inden længe”, Berlingske.dk, 12. november 2024


KERNESTOF OG FAGLIGE MÅL:

- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelse samt systematisk behandling af forskellige typer data
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formuelre præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle  skriftligt og mundtligt - empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Lærebogsstof: ca. 30 sider
Artikler mm. ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 IP og globalisering

Vi har startet forløbet med at gå mere sociologisk til begrebet globalisering og i den forbindelse arbejdet med bogen: "Nationer og nationalisme" og det meste af kapitel 5. Her ses der på, hvad globalisering? Er det et gode eller et onde? De forskellige former for globalisering: Økonomisk - politisk og kulturel globalisering. Globaliseringsskeptikere kontra globalister. Er vi på vej mod højere grad af ensliggørelse? (ensliggørelsestesen kontra forskellighedstesen), samt teori om Anthony Giddens og John Tomlinson og Baumans teorier om vagabonden og turisten.

Eleverne har efterfølgende arbejdet mere "økonomisk" med globalisering og set på forskellige teorier om international handel: Blandt andet Adam Smith, David Ricardo og Paul Krugman. Eleverne har set på WTO og dens betydning.

Så har vi vendt rundt og set på protektionisme og argumenterne for protektionisme. Handelshindringer som told, statsstøtte, kvoter mm.

Eleverne har set på den globale handels karaktertræk og set på vertikale- og horisontale produktionsnetværk og outsourcing, vindere og tabere i den globale transferpricing, fattigdomscyklus samt hvordan der kan skabes udvikling i lavindkomstlande.

Artikler:
"Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan", DR 3. januar 2025
"Her er julegaverne du ikke bør købe på TEMU" Samvirke 28. november 2024
"Hver femte privatansat er i et udenlandsk ejet firma" Danmarks Statistik 26. september 2024.

Dokumentarer:
"Blod i mobilen" udsendelse fra 2010 om "mining" af sjældne metaller i DR Congo - udsendelsen er desværre stadig meget aktuel.
Business Class TV2 News, "Trumps trusler om told" 13. januar 2025
"Trumps handelskrig med Kina", DR2 2019.


Faglige mål og kernestof:

- globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhæng, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- komparativ metode og casestudier

Lærebogsmateriale 45 sider
Artikler/hjemmesider/dokumentar mm. ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Valg i andre lande: USA og Tyskland II.

Et lille kort forløb om det tyske valg den 23. februar 2025. Eleverne har fået en basal forståelse for det tyske valgsystem og en lille smule viden om, hvad de forskellige partier i Tyskland står for.

Fokus har været på populisme, venstre- og højrefløjspopulisme, populister i opposition - og ved magten, pseudo- og sadopopulisme og endelig teori af Jan Werner Müller om, hvad populisme er ifølge ham.

I forhold til populisme har særligt fokus været på Alternative für Deutschland (AfD) og deres mere populistiske politik

Artikler mm:
"Samtaledemokrati kan begrænse polarisering" 17/9 2019, Mia Ulvgraven, Aarhus BSS
"German election results explained in graphics" DW 27. februar 2025.

Udsendelser:
DR Vejen til Berlin: "Er det tyske mirakel forbi" 7. februar 2025 og "AfD ind i varmen" 31. januar 2025.

Faglige mål og kernestof:

- Politiske meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Lærebogsmateriale + noter ca. 17 sider
Artikler og hjemmesider mm ca. 8 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 SOME - sociologisk forløb med medier

Elevernes sidste forløb inden repetition er et forløb om medier - både de klassiske og nye medier og forløbet afsluttes med elevernes selvstændige arbejde med forskellige sociologiske og ideologiske teoretikere, som de skal lave undervisning 30 minutters undervisning om i grupper.

Eleverne har som benspænd fået den udfordring, at de SKAL inddrage en lille smule om medier OG at de skal inddrage noget om struktur og aktør i deres fremlæggelser/undervisning. Endelig er de også blevet bedt om at inddrage noget originaltekst fra deres teoretiker

Eleverne arbejder med følgende teoretikere:

Karl Marx, Michel Foucault, Pierre Bourdieu, Jürgen Habermas, Erving Goffman, Anthony Giddens, Edmund Burke, John Stuart Mill, Hartmut Rosa

Faglige mål og kernestof:

- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- velfærdsprincipper og ofrholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Fælles lærebogsmateriale om medier: ca. 21 sider
Fælles udsendelser, materiale mm. ca. 10 sider
Sider læst i forbindelse med oplæg: Ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 EKSAMEN HJÆLPEMIDLER 2025

Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen i samfundsfag 2025

Skrivebøger/oversigtsbøger
”Sådan skriver du i samfundsfag”
https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Den lille hjælper til samfundsfag
https://xn--denlillehjlpertilsamfundsfag-2oc.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Samfundsstatistik
https://samfundsstatistik.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Luk samfundet op (grundbog C-niveau)
https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Politik og valg i USA og Tyskland
Politikbogen:
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Vælgeradfærd og statistik:
https://xn--vlgeradfrdogstatistik-f3bh.ibog.forlagetcolumbus.dk/
USA’s udfordringer
https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Nationer og nationalisme
https://nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Link til samtaledemokrati/deliberalt demokrati:
https://bss.au.dk/aarhus-bss-nyheder/samfund-1/2019/samtale-demokrati-kan-begraense-polarisering
Tysk valg forklaret med grafer:
https://www.dw.com/en/german-election-results-explained-in-graphics/a-71724186

Velfærdsstaten
Ulighedens mange ansigter
https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Forløb om køn
Køn og ligestilling
https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Globalisering, international politik mm.

International Politiks Kernestof:
https://internationalpolitikskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Nationer og nationalisme:
https://nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Global politik:
https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Økonomibogen
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Økonomi og bæredygtighed

Økonomibogen
https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Økonomiens kernestof
https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Klima og bæredygtighed
https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/

SOME - sociologisk forløb med medier
Demokratiets udfordringer
https://demokratietsudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144
Politikkens kernestof
https://demokratietsudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144


GRUPPER

Gruppe 1: Ellen, Laura, Gustav Stenius

Gruppe 2: Frederikke, Frida, Balder

Gruppe 3: Celina, Sille, Karl Emil

Gruppe 4: Emma, Victoria, Alfred

Gruppe 5: Alma, Oskar, Sally

Gruppe 6: Jakob, Hannibal, Kalle

Gruppe 7: Mads, Gustav Elkjær, Nils
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer