Holdet 2022 SA/q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Benedicte Barfort, Mads Primholdt Haahr, Marie Gerner-Smidt, Martin Colerick
Hold 2022 SA/q (1q SA, 2q SA, 3q SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Fattigdom og Ulighed
Titel 2 Dansk politik 1
Titel 3 Vælgeradfærd og spin
Titel 4 Sociologi #1
Titel 5 Økonomi #1
Titel 6 Byen
Titel 7 Dansk politik 2
Titel 8 SRO - klima, afgifter og regulering
Titel 9 Økonomi 2
Titel 10 Studietur
Titel 11 EU og parlamentsvalg
Titel 12 International Politik
Titel 13 Det amerikanske præsidentvalg
Titel 14 Unge, køn og identitet
Titel 15 IPØ
Titel 16 Repetition
Titel 17 I-bøger til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Fattigdom og Ulighed


Fattigdom og ulighed

Gefion Gymnasium
juli 2021


Grundbog: Brøndum og Hansen: Luk samfundet op. Columbus 2021. 4. udgave

Håndfæstningen (hvad ‘binder’ G-holds-samfundsfaglærere sig til?):
at have læst og arbejdet med Luk Samfundet Op, s. 93-118 & s. 201-220 (kap. 4, kap. 5 og kap. 9)
at have trænet eleverne i de synlige læringsmål (se nedenfor)
at have undervist i de udvalgte faglige mål og kernestof (se nedenfor)

Nedenstående forløbsplan (som står under læringsmål, faglige mål og kernestof) er et forslag til en modulopbygning, som afspejles i det PP, DBO og AHL har udarbejdet.

(Synlige) læringsmål til grundforløbet
Eleverne skal kunne…
...skelne mellem ulighed og fattigdom.
...forklare forskellige måder at måle og opgøre fattigdom på.
...skelne mellem relativ og absolut fattigdom.
...læse, fortolke og formidle tabelmateriale.
...skelne mellem kvalitativt og kvantitativ materiale.
...forklare liberalismen, socialismen og konservatismens syn på fattigdom.
...forklare de tre velfærdsmodeller.
...koble synspunkter i debatten om ulighed og fattigdom til politiske ideologier.
...konstruere og anvende argumenter med et tydeligt ideologisk afsæt.
...definere og anvende begreberne social arv og social mobilitet.
...forklare forskellige former for livsstile.
...forklare forskellige måder at inddele befolkningen i Danmark.
...anvende Bourdieus teori om kapitaler og habitus til at analysere klasseforskelle.

Faglige mål: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf. c-niveau)
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf. c-niveau)
sociale og kulturelle forskelle (sociologi)
politiske ideologier (politik)
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund (økonomi)
(denne kan også hakkes af med modul 13: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng)

Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dansk politik 1

Forløb om dansk politik. Vi lærer om de politiske partiers ideologier og mærkesager. Om de begreber, som kobler sig til det netop afholdte valg: mandater, midterregering, dronningerunde, forhandlingsleder, bureaukrati og magtfuldkommenhed. Vi lærer om forskellen på værdi- og fordelingspolitik og bliver introduceret til Molins og Downs' modeller. Vi lærer om forskellen på deltager- og konkurrencedemokrati, og vi diskuterer politiske emner som klima, indvandring og økonomi. Derudover specifikt spørgsmålene om atomkraft, boykot af Quatar og civil ulydighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vælgeradfærd og spin

Forløb med fokus på næste skriftlige aflevering, en hypoteseopgave om vælgeradfærd. Derudover så vi sæson 1 afsnit 3 af Borgen, hvor fokus var konceptet "spin". Hvordan den politiske kommunikation er blevet professionaliseret, og hvordan spindoktorer kæmper med medierne om forskellige dagsordener.   

Begreber:
Issue-ownership
Issue-voters
Marginalvælgere
Kernevælgere
Catch-all parti
Klasseparti
Klassiske massemedier
Medialisering
Politisk spin
Politikerlede

Stof:
Luk Samfundet op!: 152-157, 160-166
"Borgen" Sæson 1, episode 3, DR.  
Interview "Valgforskere afliver myten om, at der findes midtervælgere i dansk politik", i Information, 26/06/2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sociologi #1

Sociologiforløb med overskriften "Det senmoderne samfund - perfekthedskultur eller præstationssamfund".

Fokus har været på unges identitesdannelse i det senmoderne samfund. Herunder, hvordan de tendenser, som kendetegner det senmoderne samfund, kan være med til at forklare den nuværende trivselskrise.

Begreber:
Socialisering (primær, sekundær og dobbelt)
Normer (formelle og uformelle)
Identitetens fire niveauer: jeg-, personlig-, social- og kollektiv-identitet.
Hofstedes løgmodel.
National identitet
Jeg-kultur/Vi-kultur.
Integrationsidentitet: ren-, bindestregs- og kreolsk identitet.
Integrationstyper: assimilation, segregation og pluralistisk integration.
Giddens-begreber: aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet.


Stof:
Luk Samfundet Op!: 37-43, 43-48, 48-52, 65-71
De Perfekte Piger afsnit 1, DR.
"Jeg er ikke rigtig dansk eller  rigtig arabisk” af Layal Freije, Politiken.
Debatten sæson 2022 "Forbandede ungdom", DR.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Økonomi #1

Kort forløb med udgangspunkt i kapitel 8 og 9 i Luk Samfundet Op!. Vi har øvet opgavetypen "sammenligningsopgave" og aflæst tabeller over danskernes forbrugsmønstre.

Begreber
Velstand og velfærd
Marslows behovspyramide, mangelbehov og vækstbehov.
Markedsmekanismen, udbud og efterspørgsel.
Prisdannelsen
Markedsligevægt
Det økonomiske kredsløb

Materialer:
Luk Samfundet Op: 196-200, 171-177
Debatfilm om klasseforskelle - Luk Samfundet op: https://vimeo.com/588324832/0c98bdab3a
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Byen

Forløb om livet i byen.. Temaer: den opdelte by/gentrificering, Ulighed og fremmedgørelse
Eleverne skal foretage en kvalitativ undersøgelse af livet i byen og anvende relevant samfundsfaglig teori.

Materiale.
Blik på byen s. 40-43, 62-72 og 52-55 (Simmels, Bourdieu, Lefebvre og Bauman)
Nationer og Nationalisme s 134-142 (Putnam)
Artikler: Når markedet gennemtrænger hjemmet.
Statistik fra Københavns Kommune.
Film: Best in the world (dokumentar, 2022)
Samf 1: sammenligning
Samf 2: Hvad kan der udledes og diskussion


Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
2.2. Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Metode
- kvalitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt behandling af forskellige kvalitativ data


Teori: Bourdieu, Lefebvre, Bauman, Simmels, Putnam

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Dansk politik 2

Forløb om de klassiske ideologier, samt en kobling til aktuel dansk politik. Igennem arbejde med primærtekster arbejdede eleverne med en dybere forståelse af det klassiske ideologier: Konservatisme, liberalisme og socialisme.
I slutningen af forløbet arbejdede klassen med partiadfærd og politiske skillelinjer.

Materiale:
Politikbogen kap. 2.1-2.4 + 2.7 om ideologierne.
Politikbogen kap. 3.3-3.5 om skillelinjer
Politikbogen kap. 4.2 om Molins, Downs og Kaare Strøms model
I-bog: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1

Primærtekster:
Liberalisme: Bentham og Spencer
Konservatisme:
Socialisme:

Artikler:

TV-klip:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf 2 24-09-2023
Samf 3 29-10-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 SRO - klima, afgifter og regulering

Tværfagligt forløb med matematik om afgifter og regulering. Elever
Elevern skal besvare nedenstående problemformulering:
Afgifter og regulering af borgeres adfærd
Redegør for en konkret og aktuel klimarelateret afgiftsændring (enten en forøgelse eller en lettelse) for et gode og hensigten bag at ændre afgiften.
Vis matematisk hvordan en afgiftsændring påvirker pris og mængde i det ovenstående eksempel. Forhold dig til om eksemplet er prisuelastisk eller priselastisk. Undersøg ændringerne i forbrugeroverskud, producentoverskud og statens indtægt ved afgiften, samt afgiftsændringens betydning for mængden.
Diskuter i hvor høj grad afgiftsændringen opnår den ønskede effekt, herunder en vurdering af hvilket eksempel på priselasticitet (høj eller lav), der er mest realistisk for godet. Diskussionen skal også forholde sig til, hvilken gruppe i samfundet der rammes/får gavn af afgiftsændringen.




Materiale:
Excel med data
Økonomibogen kap. 1-4 og Mini-kompendium om udbud og efterspørgsel.
Kopier om samfundsfaglig metode og den videnskabelige basismodel
Der trænes desuden skriftlighed
Besøg på KBH universitet his forsker Lars Gårn Andersen

Online materiale (der må anvendes til terminsprøve):
Økonomibogen, Columbus
Politikbogen, Columbus
Sådan skriver du i samfundsfag, Columbus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Økonomi 2


Økonomi (foreløbigt indhold frem til terminsprøve)

Forløb der fokuserer på grundlæggende økonomi (økonomiske mål, sammenhænge) og arbejdes efterfølgende mere uddybende med de forskellige de politikker (finans, penge og strukturpolitik )

Kernestof:

Politik
– politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
- Velfærdsmodeller og velfærdsstatens udfordringer

Økonomi
- Økonomiske mål, styring, bæredygtighed, økonomisk politik og økonomiske kredsløb + økonomisk teori (Adam Smith, keynes, monetarisme, nyliberale ).
Metode
– kvantitativ metode.



Online materiale (der må anvendes til terminsprøve):
Økonomibogen, Columbus (også udleveret som bog)
Politikbogen, Columbus (også udleveret som bog)
Sådan skriver du i samfundsfag, Columbus
Videoer om beregninger fra drev, samt dokumenter om skriftligt samfundsfag, skal downloades.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Studietur

Forløb som optakt til studietur til Athen.
Arbejder med demokrati, rettigheder, pligter. Lidt om det antikke vs det moderne demokrati. Intro til Den græske gældskrise, Kendskab til det græske politiske system og økonomi, Grækenlands forhold til EU og udfordringer med flygtninge.

Materiale:
verden før 1914 om Athens demokrati i antikken
Politikbogen kap 9.
Faktalink om Grækenland
Kopi fra Ræson om Gældskrisen
Kopi fra undervisningshæfte om Gældskrisen
Diverse links om Grækenland
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 EU og parlamentsvalg

Forløbet tager udgangspunkt i den diskrepans der er mellem de grundtanker EU bygger på, og så den stigende tendens til nationalisme, grænsedragning og “venden sig indad” som ses blandt både europæiske politikere og borgere, f.eks. illustreret ved Brexit, Ungarns adfærd, og voksende højrenationalisme mv. Forløbet peger desuden frem mod parlamentsvalget i juni 2024-

Derfor starter forløbet med en undersøgelse af, hvilke grundtanker EU bygger på (suverænitetsafgivelse, grænseoverskridende problemstillinger, fred ved at binde landene sammen, økonomisk samarbejde), samt en undersøgelse af hvordan disse tanker er udfordret i dag. Her undersøger eleverne blandt andet de europæiske befolkningers holdninger til EU og forskellige aspekter og elementer af det europæiske samarbejde. På baggrund af denne undersøgelse stiller vi spørgsmålet: Hvorfor bliver flere og flere kritiske over for det europæiske projekt? Her undersøger vi betydningen af globaliseringen, det indre marked, gældskrisen i de sydeuropæiske lande, EUs konvergenskrav, flygtningekrisen samt EUROEN. I forlængelse af borgernes øgede EU-skepticisme ser vi på, hvilken betydning skepticismen har for tilslutningen til de partier som sommetider benævnes som Højreorienterede eller populistiske partier. Hvad vil det sige, at de er højreorienterede og populistiske? Hvilken EU politik vil de føre og hvordan? Afslutningsvis diskuterer vi hvorhen EU bevæger sig, samt hvorhen EU bør bevæge sig. Dette gør vi bl.a. med udgangspunkt i forskellige aktørers synspunkter og integrationsteorierne. Undervejs har vi hele tiden Danmark for øje. Hvordan er den danske befolknings opbakning sammenlignet med de andre europæere? Hvilke fordele og ulemper har DK ud af at være med i EU?

Centrale begreber: Suverænitetsafgivelse, formel/reel suverænitet, integration i bredden og i dybden, indre marked, ØMU, EURO, Brexit, gældskrise, globalisering og globaliseringsteorier, populisme, EU-skepticisme, integrationsteorier (intergovernmentalisme, føderalisme, neo-funktionalisme), overstatslig, mellemstatslig, EU institutioner og lovgivningsproces.
Sluttede med et tværfagligt projekt med dansk, hvor eleverne skulle arbejde med at få flere unge til at stemme ved et EP-valg. Inkluderede egen interview undersøgelse.

Grundbog: Det Politiske Europa, Hans Branner, 3. Udgave.  (e-bog online)

Supplerende materiale:
Løbende artikler, klip mv.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 International Politik

Formålet med forløbet er at diskutere den stadig ændrede verdensorden. Hvad kendetegner international politik i 2024 og hvordan og hvorfor har polariteten ændret sig. Der ses særligt på USA´s ændrede rolle og på Kina og Ruslands nye roller i international politik. Der perspektiveres til dansk udenrigspolitik og Danmarks internationale handlemuligheder.

Ibog: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Det amerikanske præsidentvalg

Forløb om det amerikanske præsidentvalg.
Forløbet startede med de amerikanske værdier og så derefter på amerikansk udenrigspolitik. Derefter fokus på præsidentvalget og politologi.

Vigtige begreber og modeller:
International Politik og Udenrigspolitik.

- Uni, multi- og bipolært system
- Hård og blød magt
- De fire P’er i Amerikansk Udenrigspolitik (Power, peace, prosperity, principles) og exceptionalisme
- Eksterne og Interne variable for Udenrigspolitikken (se figur 4.7 og 4.9 i bogen USA’s udfordringer)
- De fire udenrigspolitiske skoler: Neoisolationismen, Realisterne, Liberal internationalisme, Neokonservative
- Forskel på Internationalisme og Isolationisme.
- BRIKS-landenes position

Politik:
- Amerikanske værdier. Exceptionalisme, Frontier myten etc.
- Hofstedes Løgmodel
- Valgmandssystemet – Flertalsvalg i enkeltmandskredse vs. forholdstalsvalg
- Føderalisme
- Tredeling af magten
- Checks and balances: kongressen, højesteret og præsidenten
- Præsidentielt og parlamentarisk system.
- De to partiers holdninger og ideologi
- Vælgertyper (Figur 2.24 i USA’s udfordringer)
- Marginal – og kernevælger.
- Vælgeradfærdsteori: Medianvælgermodellen og Michiganmodellen
- Værdi- og fordelingspolitiske akse
- “liberal, progressive, conservative” i amerikansk kontekst
- Polarisering – Negativ og positiv polarisering.
- Negativ partisanship og campaigning
- Polariseringens logik – se figur 2.33
- Mediernes betydning for polariseringen
- Fastholdelses – og erobringskommunikation

Metode:
- Meningsmålinger
- Registerdata
- Stikprøve og population,
- Statistisk usikkerhed og konfidensintervaller
- Fejlkilder
- Forskel på kvantitativ og kvalitativ data.

I bog: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Unge, køn og identitet

Førløbet fokusere på unge, identitet og køn. Det starter med at se på, hvordan de sociologiske klassikere, Marx, Weber og Durkheim, kan re-aktualiseres ift. de nuværende trivselsudfordringer blandt børn og unge. Herefter ses på problemstillinger vedrørende identitetsdannelse, køn oh ligestilling i det senmoderne samfund. Her arbejdes der med teoretikerne Simone Beauvoir, Judith Butler og Foucault. Der sluttes af med en diskussion af køn og ligestilling politisk og på arbejdsmarkedet.  Herunder lidt om medier og demokrati.

Kernestof:
Sociologi
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode
kvalitativ og kvantitativ metode
Casestudier

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Materiale:
Sociologibogen kap. 3, om Marx, Durkheim og Weber. I-bog online.
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=159
Køn og ligestilling, kap 1. I-bog online.
https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=212
Politikbogen, kap 7.
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=329
Delopgave A, eksamen 2024
Sådan skriver du i samfundsfag: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 IPØ

Formålet med forløbet er at eleverne skal kende til globaliseringen og handel, samt hvilke positive og negative konsekvenser det har for mennesket og verden. Forløbet starter med fordele og ulemper ved frihandel, herunder Trumps handelsbarrierer.
Forløbet bredtes ud til at omfatte globaliseringen mere bredt. Der sås på forskellen mellem frihandel og protektionisme, samt globaliseringens tabere vindere. Til sidst lidt om udviklingsøkonomi og bæredygtighed.


Materiale:
ØkonomiNU kap 6-6.1 og 10-10.1
Kopi om overenskomst
artikler om prekariatet
Økonomibogen kap. 9+10(frihandel og protektionisme)

Økonomibogen  kap 12 om globalisering.
"perspektiver på globaliseringen" fra globalisering.systime.dk

Andreas, Nielsen Peter: "Udviklingsskoler - hvordan skaber vi udvikling" kap 2 (uddrag)


i alt: 75 s.
Faglige mål


– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier

– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen globale forhold

– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring

– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier

– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller

– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Kernestof

Sociologi

– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.

Økonomi

- markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold



International politik

– globalisering og samfundsudvikling.

Metode

-  kvalitativ og kvantitativ metode

– statistiske mål, herunder lineær regression og mål for signifikant forskel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 I-bøger til eksamen

Herunder de I-bøger der er anvendt i undervisningen og som anvendes til eksamen:

Sådan skriver du i samfundsfag: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Økonomibogen: https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Sociologibogen: https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?loopRedirect=1&id=1

Politikbogen: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=358

Metodebogen: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1

Køn og Ligestilling: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188

IP-bogen: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Luk Samfundet Op!: https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/

USA's Udfordringer: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Det Politiske Europa (Branner): https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Den lille hjælper: https://xn--denlillehjlpertilsamfundsfag-2oc.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer