Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2025/26
|
|
Institution
|
Gefion Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Martin Wildenschild
|
|
Hold
|
2022 SA/r (1r SA, 2r SA, 3r SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til Sociologi
Forløb. introduktion til Sociologi
I dette forløb introduceres der til sociologi som fag og de moderne sociologer præsenteres.
Forløbet tager udgangspunkt i samtidsdiagnostiske betragtninger af vores tid, som udfordrer og skaber muligheder for individer og fællesskaber.
Herefter fokuseres der på grænsen som et sociologisk sted.
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Globaliseringen
Anvendt litteratur:
Sociologibogen: Søren Juul, Jørgen Elm Larsen og Jytte Kristensen. Forlaget Columbus 2020. kap 4
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
Sociologiske steder: Rune Valentin Hansen. Systime 2022
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Introduktion til politik
Forløb politik/Politologi og valg.
Dette forløb vil omhandle moderne politiske partiers adfærd og det politiske system.
Endvidere vil vælgernes præferencer sammenstiles med den ideologiske udvikling herunder diskussioner om værdipolitik, ideologiens død?
De faglige mål: anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
Kernestoffet: Politik
– politiske skillelinjer og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier( Kort)
Litteratur:
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum. ”Politikbogen” S. -75-141. Columbus 2018 men fra https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=355 i I-bogen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Vælgeradfærd og partiadfærd
Forløb politik/Politologi og valg.
Dette forløb vil omhandle moderne politiske partiers adfærd og det politiske system.
Endvidere vil vælgernes præferencer sammenstiles med den ideologiske udvikling herunder diskussioner om værdipolitik, ideologiens død?
De faglige mål: anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.
Kernestoffet: Politik
– politiske skillelinjer og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier( Kort)
Litteratur:
Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum. ”Politikbogen” S. -75-141. Columbus 2018 men fra https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=355 i I-bogen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Medier og politisk kommunikation
Forløbsplan til Medier og politisk kommunikation. 2023
Faglige Mål:
- Anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
- Undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
- Skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
Kernestof:
- Massemedier og politisk meningsdannelse
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Litteratur:
MedierNu. Massemedier og meningsdannelse. Systime. 2011
Kap 2. Teorier om meningsdannelse. Kap 9 om mediesociologi
Politikbogen. Kap 7. Medier og politisk kommunikation. Columbus. 2020. Ibog
Kort uddrag fra: Overvågningskapitalismens tidsalder. Shoshana Zuboof. Informationsforlag 2019
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Amerikanske udfordringer
Forløbsplan til amerikanske udfordringer. 2023
Dette forløb vil virke som en introduktion til det amerikanske samfund og til det amerikanske valg. Der introduceres til amerikanernes historie, selvforståelser og grundlæggende sociale, økonomiske og racemæssige udfordringer. Det amerikanske demokratis udformning og udfordringer belyses med fokus på den amerikanske drøm. Hertil kommer et afsluttende fokus på økonomisk politik set i lyset af det amerikanske samfund. Fokus på penge og finanspolitik. Keynesianske ideer vs. nyliberale ideer.
Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- - Makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
Litteratur:
Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer, Columbus, 2. Udg. 2016. kap 2 og 3
Hertil kommer diverse artikler og dokumentarer.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Dansk udenrigspolitik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Europas udfordringer 2024
Forløbsplan til Europas udfordringer 2024
Med udgangspunkt i EU’s nuværende udfordringer og intro til staternes integration i det europæiske politisk system, arbejder der med kort med økonomi, og især spørgsmålet om fælles udenrigs og forsvarspolitik i relations til valget sommeren 2024
Faglige mål
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Litteratur
Hans Branner, Det politiske Europa. (3.) Columbus. 2017
https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=300 kap1,2, 3 og 4
Jesper Hjarsbæk, Politikkens kernestof. Columbus. 2021
https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131 Kap 15
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
International Politik
Undervisningsforløb til 3. G samfundsfag. 2024
International politik. Teori og cases.
I dette forløb skal vi arbejde med det teoretiske fundament i internationale politiske forhold, hvor spørgsmål om magt, aktører, sikkerhedsdillemaer, sikkerhedsliggørelsesprocesse skal hjælpe os med konkrete cases. Vi vil rette blikket mod de nye udviklinger på den globale scene, hvor spørgsmålet om USA og Kina er uomgængeligt. Men vi vil også forsøge at behandle spørgsmålet om Mellemøsten FX (Israel/Palæstina) Syrien, Rusland (Ukraine) og her inddrage Danmarks og EU´s handlemuligheder i international politik.
Faglige mål:
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Kernestof:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter
- komparativ metode og casestudier
Litteratur:
Jakob Sinding Skött og Jesper Hjarbæk Rasmussen. IP-bogen. Columbus. 2020. https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/ Kap. 1-6 samt 10-11
Hans Branner. Global politik. Kap 1. Columbus 2023
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Nationalisme, globalisering og Populisme
Forløb til Nationalisme, Globalisering og Populismen. 2024
I dette forløb arbejder vi med nationalstaternes udvikling i en global verden, hvor populisme, økonomisk ulighed og diskussioner om demokratisk underskud, udfordrer det europæiske samarbejde.
Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- ̶demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- ̶formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
- materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- Metode
- ̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Litteratur
Kristian Iversen. Nationer og nationalisme. Columbus. 2024 1- 6 samt kap 8
Hans Branner: Global politik. Kap 11 2024.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Sociologiske tendenser og køn
Forløb. introduktion til Sociologi
I dette forløb introduceres der til sociologi som fag og de moderne sociologer præsenteres.
Forløbet tager udgangspunkt i samtidsdiagnostiske betragtninger af vores tid, som udfordrer og skaber muligheder for individer og fællesskaber.
Herefter fokuseres på ligestilling i Danmark set med tre forskellige tilgange. Politologi, økonomi og sociologi. Hermed introducer vi fagets overordnede metodiske tilgange. Vi afslutter med feminismens 4. bølge og diskuterer mulige løsninger på ligestillingsproblematikken i dag
Faglige mål:
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Ligestilling mellem kønnene
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-
Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Globaliseringen
Anvendt litteratur:
Sociologibogen: Søren Juul, Jørgen Elm Larsen og Jytte Kristensen. Forlaget Columbus 2020. kap 4
https://sociologibogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=173
Litteratur: ”Køn og ligestilling” 2. Udgave. Forlaget Columbus 2022
Anna Storr-Hansen, Kia Ditlevsen, Tine Studstrup
Kap 1 og 2
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
International politisk økonomi
Forløb International Økonomi. Dansk konkurrenceevne i en uforudsigelig global verden. 2025
Det forløb tager udgangspunkt i Danmarks evne til at konkurrere i en global verden, hvor globaliseringens muligheder og udfordringer konstant diskuteres i forhold til den førte handelspolitik. Desuden fokuseres på den udviklende verdens udfordringer i lyset af hyperglobaliseringen. Global ulighed og fattigdom samt udviklingsteoretiske perspektiver inddrages i blikket på Danmarks rolle i international handel. I den forbindelse vil vi inddrage Danmarks nye handleplan i forhold til det afrikanske kontinent.
Vigtige spørgsmål bliver: Hvorfor handler lande sammen? Hvilke elementer er vigtige for at forstå et lands konkurrenceevne? Hvilke forandringer kan der konstateres mellem de globale økonomiske aktører samt hvad er følgerne af disse? Hvordan går det så Danmark i en global verden? Hvorfor er de udviklende lande stadig præget af vedvarende økonomiske udfordringer?
Økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
Makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Globalisering og samfundsudvikling.
Forløbet arbejder med følgende kompetencer:
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
Forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed.
Litteratur. Jacob Graves Sørensen: ” International politiks kernestof” kap 6 og 7.
Litteratur. Jacob Graves Sørensen: ” Økonomiens kernestof” kap 6 og 14
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Demokratiets udfordringer
Forløbsplan til Demokratiets udfordringer. 2025
I dette forløb vil vi kigge udfordringer ved Danmarks demokrati og globale tendenser, der udfordrer demokratiet. Med fokus på EU, FN, globaliseringen, medierne, interesseorganisationerne, magteliten og den politiske embedsmand. Desuden vil vi arbejde med forskellige politiske styreformer og hvordan at nye styreformer opstår. Dette sker med udgangspunkt i den såkaldte transitionsteori, der netop belyser overgangen fra én styreform til en anden. Vi diskuterer desuden udfordringerne for demokratiet med et globalt blik. Fra det liberale demokrati til de mere autokratiske former
Litteratur: JAKOB GLENSTRUP JENSBY. ”Politikbogen” kap 11 og 12
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Ulighed, Fattigdom og integration
Forløbsplan til ulighed, fattigdom og integration
I dette forløb arbejder vi med de processer og strukturelle forhold, som samspilsramte mennesker lever under i Danmark. Udgangspunktet er ulighed og fattigdom i Danmark. Herefter arbejder vi med integrationsteorier til brug vores empiriske undersøgelser af integrationsprocesser i Danmark. Elever afslutter underviser skiftevis i grupper, hvor de selv kan vælge, hvor de tematisk lægger deres fokus. Fokus er på økonomiske. Politologiske og sociologiske perspektiver.
Faglige Mål:
- Sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- Forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
- Undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
Kernestof:
Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.
Globalisering og samfundsudvikling.
Litteratur:
Peter Brøndum og Jakob Glenstrup Jensby: Ulighedens mange ansigter. Forlaget Columbus. Vi læser dele af Kap 2, 3,4, 5 og 6.
Morten Hansen Thorndal: Ærkedansker perkerdansker, Forlaget Columbus 2022. Kap 1-5.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Samtidsdiagnoser og opsamling
Forløbsplan til: Tendenser i det 21. århundrede. Sociologiske samtidsdiagnoser og økonomisk teoriudvikling.
I dette forløb arbejder vi med tendenser i det 21. århundrede, som vi analyserer gennem forskellige sociologiske og økonomiske perspektiver. Aktør og Struktur diskussionen være den overordnede ramme.
Faglige mål:
- Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier ̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Litteratur:
Søren Juul. Jørgen Elm Larsen og Jytte Kristensen
Sociologibogen Columbus. 2, Udgave. Kap 4 samt Uddrag af 6 og 7.
Mogens Hansen ” Økonomiske teorier. Fra klassikere til klimakrise” Columbus 2019. Kap 12-15
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51547045710",
"T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51547045710",
"H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51547045710"
}