Holdet 2024 ol/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Rebecca Natasha Albinus
Hold 2024 ol/a (3a ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Skæbne og valg - den græske tragedie
Titel 2 Heltebilleder - den antikke helt
Titel 3 Mennesket i kosmos - det romerske epos
Titel 4 Filosofi - det gode menneske og det gode samfund
Titel 5 Arkitektur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Skæbne og valg - den græske tragedie

Som indledning til oldtidskundskab og den græske tragedie lærer vi om den historiske samtid – demokratiet i Athen, og ser på, hvorvidt tragedien kan læses som en indirekte kommentar til denne styreform. Forløbet har dermed til formål at præsentere jer for den græske tragedie og vise, hvordan man benytter de gamle græske myter til at sætte forskellige samtids-problematikker til debat.
I undervisningen læser vi Sofokles’ Antigone med særlig vægt på nomos/fysis- og oikos/polis-problematikken – forstået som sammenstødet mellem de guddommelige og de menneskelige love, mellem slægt og bystat, mellem gammelt og nyt og mellem mand og kvinde. Vi har også særligt fokus på tragediens personer, deres karaktertræk, motiver, argumentation og handlinger.

Læste antikke tekster:
Herodot: Indledningen til "Historie"
Thukydid: Indledningen til "Den peloponnesiske krig"
Sofokles: Antigone (oversat af Otto Sten Due) alle episodier, dvs. siderne 15-18, 21-39, 42-48, 50-55, 58-63, 66-74

Baggrundstekster:
Paideia s. 59-61, 101-108, 115-116,
Dokumentar om det græske drama: https://www.youtube.com/watch?v=FAkLTWQUbG8

Særlige begreber/aspekter i forløbet:
Athen i klassisk tid
Dramaopførelser i Athen
Myten om den thebanske sagnkreds og hovedpersoner i det thebanske kongehus
Mand/kvinde
Nomos/fysis
Polis/oikos
Ate - hybris - nemesis – sofrosyne
Aristoteles’ dramateori: fobos, eleos, katharsis
Stichomyti, hamartia
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Heltebilleder - den antikke helt

Forløbet indledes med gude-arbejde!
Derefter læser vi fyldige uddrag af Homer: Odysseen med særlig vægt på fortællingens heltefremstilling/-ideal - og sammenstødet mellem kultur/natur.
Vi læser 5. sang vers 1-227 og 9. sang vers 1-38, 105-566 med fokus på fremstillingen af Odysseus som helt, samt hvilken betydning rejsen og mødet med det fremmede har for Odysseus. Særligt ser vi på Odysseus som helt og på hans to modstandere, Kalypso og Polyfemos, der begge fremstilles som indbegrebet af natur som modsætning til den kultur, der findes i menneskesamfund, herunder Ithaka.

I forløbet ser vi også på eposgenren og genrens særlige karakteristika, Odysseens komposition og opdragende funktion. I dette øjemed læser vi 1. sang vers 1-95 og 22. sang vers 1-111, 381-479.

Som moderne perspektiv læser vi et uddrag fra Margaret Atwood: "Penelopiaden" under overskriften ”Mytens subversive potentiale”. Her kigger vi særligt på, hvordan en ændret synsvinkel kan levendegøre antikke skikkelser og aktualisere antikke problemstillinger.

Samlet overblik over læste vers i Odysseen:
5. sang vers 1-227
9. sang vers 1-38, 105-566
1. sang vers 1-95
22. sang vers 1-111 og 381-479
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mennesket i kosmos - det romerske epos

Det romerske epos er stærkt inspireret af det græske, både form- og indholdsmæssigt.
Vi taler igen om epostræk og udvider paletten med mere viden om versemålet, det daktyliske heksameter.

Vi læser uddrag af Vergil: Æneiden som et eksempel på det romerske epos, hvor vi særligt undersøger det heltebillede, der tegnes af Æneas med fokus på Æneas’ genfortælling af mødet med kyklopen Polyfemos.

Slutteligt læser vi myten om ”Apollo og Dafne” fra Ovids Forvandlinger og taler om Ovids "moderne" mytesyn og hans nyfortolkning af eposgenren.

Dette kobles til det romerske samfunds helt overordnede linjer og Kejser Augustus' rolle og projekt.

Særlige begreber i dette forløb:
Ate
Hybris
Nemesis
Sofrosyne
Patronymikon
Homerisk lignelse
Fortællerkommentar
Mytens deskriptive niveau (forklarer, hvorfor noget er, som det er)
Mytens normative niveau (forklarer, hvordan mennesker bør opføre sig)
De romerske dyder (virtus, pietas)

Læst i forløbet:
Vergil: Æneiden 1. sang vers 1-34 (oversat af Otto Sten Due)
Vergil: Æneiden 3. sang vers 568-686 (oversat af Otto Sten Due)
Ovid: Metamorfoser 8. sang vers 183-235 - Myten om Daedalus og Icarus (oversat af Otto Sten Due)
Ovid: Metamorfoser 1. sang vers 452-567 - Myten om Apollo og Daphne (oversat af Otto Sten Due)

Baggrundslitteratur:
Paideia s. 31-33
Paideia s. 36-37
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Filosofi - det gode menneske og det gode samfund

Som filosofisk emne undersøger vi "det gode menneske og det gode samfund", sådan som disse kommer til syne igennem sprækkerne i Platons forfatterskab - i denne sammenhæng konkret i Sokrates' forsvarstale og i et uddrag af "Symposion".
Vi læser et lille uddrag af ”Symposion” med særlig henblik på at undersøge Sokrates og hans filosofiske projekt: At omdefinere opfattelsen af det gode menneske (Arete), så det bliver et spørgsmål om selverkendelse og indre værdier/en god sjæl frem for den traditionelle opfattelse af det gode liv forstået som ydre værdier som magt, rigdom og ære/ry.
Vi ser også på Sokrates’ særlige fremgangsmåde, den sokratiske samtale, herunder den sokratiske ”elenchos”, som er betegnelsen for Sokrates’ ”gendrivelses-kunst”.
Til slut ser vi på, hvad det kostede Sokrates ikke at vige fra sin overbevisning i det athenske demokrati, der ikke kunne rumme hans provokende facon og den radikale kritik, der lå i Sokrates' evindelige udfordringer og spørgsmål.
Som perspektivtekst læser vi §1 af de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelse for at undersøge, hvilke dannelsesaspekter vi har taget med os fra antikken.
Begreber, der er arbejdet med under læsningen af ”Symposion”:
Logos/Mythos
Den gamle areté - Odysseus
Den nye areté - Sokrates
Arete-begrebet
- Elenchos
- Sokratisk ironi
- Doxa
- Aporia
- Episteme
Det gode menneske
Demokratibegrebet

Læst i forløbet:
Sokrates' Forsvarstale - Meletosdialogen (fra "... Men sig os nu alligevel, Meletos ..." til "... pådraget mig mange menneskers dybe had")
Platon: Symposion (indledning og oversættelse af Rasmus Sevelsted og Gorm Chr. Tortzen), Gyldendal,
Til elever: hele pdf-filen
Til censor: 30 (212e) til 38 (223d)

Baggrundslitteratur:
Platon i udvalg v. Gorm Chr. Tortzen, 2015 s. 7-18
Paideia s. 149
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Arkitektur

Der er lagt særlig vægt på det græske tempel (dorisk, jonisk og korinthisk orden) og udviklingen til det romerske tempel, særligt det pseudoperipterale og tholostemplet med porticus.

Perspektivering til efterantikke monumenter afsluttes med et projektarbejde, hvor 6 grupper laver fremlæggelser om bygninger i København.
Gennemgåede monumenter:
GRÆSK:
Hephaistos-templet - på Akropolis i Athen (dorisk)
Erechtheion på Akropolis i Athen (jonisk)
Zeus-templet i Olympia (dorisk)
Zeus-templet i Athen (korinthisk)

ROMERSK:
Portunustemplet (Fortuna Virilis) i Rom
Kejser Augustus’ mausolæum

PERSPEKTIVERENDE:
Klassicisme og Historicisme
Statens Museum for Kunst
Herkulespavillonen i Kongens Have
Harsdorffs Hus på Kongens Nytorv
Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv
Erichsens Palæ på Kongens Nytorv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer