Holdet 2024 bi/l - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Marie Habekost Nielsen
Hold 2024 bi/l (3l bi, 3l biex)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jagten på sygdomsgener
Titel 2 Kost, fordøjelse og diabetes
Titel 3 De gode og de onde - mikrobiologi
Titel 4 Kønshormoner forplanting og prævention
Titel 5 Søen et økosystem

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jagten på sygdomsgener

Efter dette forløb skal i kunne svare på følgende spørgsmål
* Hvad er gener og hvad er de opbygget af?
* Hvad er en arvelig genetisk sygdom?
* Hvordan nedarves sygdomme som Huntingtons Chorea og cystisk fibrose og hvordan kommer disse sygdomme til udtryk?
* Hvordan kan man bruge gelelektroforese til at finde ud af om man har en genetisk monogen sygdom før den kommer til udtryk?
* Hvad er evolution og hvorfor er genetisk variation vigtig?

Derfor skal i have styr på begreber og processerne nedenfor
* Opbygning og betydning af DNA og RNA, herunder baser, nukleotider, ribose og deoxyribose
* Proteinsyntesen herunder, transkription til mRNA og translation til proteiner
* Mutationer og deres betydning
* I cellen er fokus på cellekernen og ribosomerne
* Gener, alleler, dominant, recessiv, fænotype og genotype
* Arvegange autosomale og kønsbundne
* COdominans og blodtyper
* PCR og gelelektroforese
* Evolution, fitness, naturlig og seksuel selektion, artsdannelse

Vi har set klip:
https://cystiskfibrose.dk/aktuelt/ny-film-cystisk-fibrose/
https://www.dr.dk/…/ind…/indefra-med-anders-agger-saeson-6-2; Min 4-7 og 9-10
Sygdom søges 3, fra DR Min 5 -28

I har lavet papirøvelser/aktiviteter med
* Klippe Klister DNA
* Proteinsyntese
* Mutationer
* Human genetiske-egenskaber
* Krydsningsskemaer
* Klassifikation af sygdommes nedarvning

I har lavet øvelserne
- Isolering af DNA fra jordbær
- Blodtypebestemmelse
- Natur selektion - suvival of the fittest
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodtyper 29-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kost, fordøjelse og diabetes

De spørgsmål vi undersøger i dette forløb er bl.a.
Hvorfor spiser vi og hvordan bør vi spise?
Hvad spiser vi?
Hvad skal vi bruge kulhydrater, protein og fedt til?
Hvordan er opbygningen af kulhydrater, proteiner og fedt?
Hvordan er forskellige kulhydrater navngivet?

Hvad sker der i organsystemet fordøjelseskanalen?
Hvorfor er fordøjelsesenzymerne vigtige?
Hvilke enzymer virker, hvilke steder i fordøjelsessystemet?
Hvordan optager vi næringsstofferne til blodet?

Hvilken betydning har Insulin for blodsukkerkoncentrationen i blodet og hvordan optager vi glukose over cellemembranen til cellerne?

Hvilken proces i cellerne bruger vi glukose til?

Hvad sker der hvis vi ikke kan optage glukose over cellemembranen?
Hvad er forskellen på diabetes 1 og 2.
Hvordan kan man vha gensplejsning producere Insulin.

Husk at arbejdsspørgsmål og power pointen mm kan findes på google drev under kost - forløbet

Forsøg og andet empiri mm:
Beregning af energiforbrug i løbet af et døgn (arbejdsark)
Beregning af energiprocentfordeling i udvalgte fødevare (arbejdsark)
(Nogle fik lavet molekyleopbygning af Kulhydrater, Fedt og Protein)
Enzymforsøg: 1) Spytamylase  og 2) Bromelin i Ananas
Modelforsøg af emulgering (olie, vand og sæbe) - se MHNs ppt
Osmose i kartofler
Blodsukkerkoncentration ved indtagelse af cola og juice
Papirgensplejsning af insulingenet.

Virtuel:
Egen test af risiko for diabetes
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fordøjelsen 30-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 De gode og de onde - mikrobiologi

I dette forløb har vi set på de gode og de onde bakterier.
Derfor skal I kunne besvare følgende spørgsmål:
* Hvordan er bakterier opbygget?
* Kan bakterie både være til gavn og til skade? Eksemplificer
* Hvilke faktorer har betydning for bakteriers vækst og hvad kendetegner vækstfaserne?
* Hvordan kan man behandle en bakterie-infektion og hvad er resistens?
* Hvad er gensplejsning og hvordan fungere det?

Derfor skal du have styr på begreberne:
* Prokaryot opbygning
* Gram positive og gram negative bakterier
* DNA, bakterieosom og plasmid
* Bakterievækstfaktorer og vækstfaser
* Antibiotikas virkemåder
* Resistens
* Gensplejsning herunder begreberne donor, vektor, vært, restriktionsenzymer, gelelektroforese, PCR, ligase, transformation og tjek af om det lykkedes.

Forsøg mm:
Kimfald og håndvask, egne designs
Isulin gensplejsning papir
Smittespredning af Klamydia
Undersøgelse af Klamydia data i Danmark

Virtuel gensplejsning: https://amino.bio/pages/launchedvbio?fbclid=IwAR1EYsAT7P0m8C0eoMLaDw_aEs13vFRz6oXRGoCnmfVTD8cQILhN7pzjU5o.

Derudover har eleverne lavet bakterie-bilkort og derigennem undersøgt forskelle og ligheder mellem bakterier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mikrobiologi 19-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kønshormoner forplanting og prævention

I dette forløb har fokus været på kønshormoner, forplantning, prævention og på hormonforstyrrende stoffer. Derfor har vi arbejdet med følgende spørgsmål:

* Hvad er hormoner og hvordan bruges hormoner som signalstof.
* Hvordan reguleres vores hormoner?
* Hvad er kønshormoner og hvordan reguleres de?
* I hvilke organer dannes kønshormonerne?
* Hvordan komme sæd fra sædrør til æggeleder, hvor det kan befrugte ægget.
* Hvad er kønssygdomme og hvilke konsekvenser kan de have,
* Hvordan kan man beskytte sig mod graviditet og kønssydomme
* Hvordan påvirkes vores kønshormoner og fertilitet af nogle af de kemikalier (antagonister og agonister) vi møder i hverdagen.
* Hvilke hormonforstyrrende stoffer møder vi egentlig i hverdagen?

Vigtige begreber er derfor
* GnRH, FSH, LH, Østrogen, Progesteron, testosteron (HCG)
* Opbygningen og funktion af testiklen herunder leydig-, sertolli- og stamceller
* Æggestokken, menstruationscyklus, follikkel, ægløsning, gult legeme, hvidt legeme
* Feedbackmekanismer
* Prævention
* Kønssygdomme
* Smittespredning
* Antagonister og agonister (f.eks. i hormonel prævention, parabener og ftalater)


Forsøg:
Smittespredning et model forsøg
Frivillig ægløsningstest
Papir meiose øvelse
Mikroskopi er sæd og ægceller
Præventionskasse - hvordan beskytter man sig .
Tjek af egen plejeprodukter på Tænks hjemmeside for hormonforstyrrende stoffer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forplantning, prævention og hormoner 15-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Søen et økosystem

I dette forløb er fokus på Søen som økosystem, derfor har vi arbejdet med:
* Primærproducenternes fotosyntese og respiration
* Økosystemets konsumenter,
* Biotiske og abiotiske faktorer der påvirker søen som økosystem,
* Fødekæder, fødenet, og energistrømme i søen
* Iltstrategier, springlag, eutrofiering, iltsvind
* Øster anlægs søer og biodiversitet i søer

Forsøg:
Mikroskopi af vandpest og med og uden osmose
Mikroskopi af spalteåbninger på blandende af brændende kærlighed
Fotosyntese og respiration i vandpest.
Illustrationsforsøg ved tavlen - temperatur springlag
Makrofauna indeks undersøgelse i Øster anlæg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Søen et økosystem 03-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer