Titel
2
|
Odysseen
Fokus på fremstillingen af Odysseus som helt og leder i Odysseus' egen fortælling om hans rejse hjem fra Troja, herunder overvejelser om, om Odysseus er en pålidelig eller upålidelig jeg-fortæller.
Særligt ser vi på Odysseus' møde med Kikonerne, Lotofagerne, Polyfemos, Aiolos, Laistrygonerne, Hermes, Kirke, Sirenerne, Skylla+Charybdis og Helios' ø, herunder indgår overvejelser angående det civiliserede over for det barbariske/fremmede og gæsteregler.
I forløbet ser vi også på eposgenren og genrens særlige karakteristika samt strukturen i Odysseens 9.-12. sang.
Epos-genren:
Proømion
Musepåkaldelse - Kalliope
Rapsoder
Daktyliske heksametre
Mundtligt overleveret
Formelvers, epiteter, smykkeadjektiver
Homeriske lignelser (natur og dagligdags)
Patronymikon
Homer – en eller flere? (unitarer og analytikere)
Kort om mykensk samfundsstruktur
Historien om Paris’ dom
Historien om slaget ved Troja i store træk
Overblik over handlingen i Odysseen fra 1.-24. sang (ud fra resumeerne i Paideia + vores arbejde med 9.-12. sang) + strukturen i Odysseen og særligt i 9.-12. sang.
Odysseus’ stamtræ (Laertes, Penelope, Telemachos)
Guder+titaner og andet godtfolk:
Aiolos
Laistrygonerne
Athene
Poseidon
Eos - den rosenfingrede Dagning
Kirke
Lotofagerne
Kikonerne
Phaiakerne, inkl. kong Alkinoos
Sirenerne
Skylla og Charybdis
Kalypso
Helios
Zeus
Hera
Afrodite
Hermes
Hefaistos
Hades
Kronos
Rhea
Uranos
Kykloper, inkl. Polyfemos
Teiresias
Ord og begreber:
Rapsode
Barbarer >< civiliserede, fx blande vin med vand, gæsteregler (xenia)
Gæstevenner + gaver
Sofrosyne
Hybris – nemesis
Gribe om knæet
Achaiere – argeiere – danaere
Troere
Ære/ry/omdømme (timé/kléos)
Skæbnen (moira)
Slægt (oikos)
Areté (bedsthed)
Nostos
Helt - antihelt
Odysseus – som leder og helt
Eventyrtræk
Hades
Narrativt forpligtende
Antik litteratur:
Homers Odyssé 1. sang, vers 1-21, 9. sang, vers 1-115 og vers 193-566, 10. sang, vers 1-132, vers 210-405, 12. sang, vers 144-453 i Otto Steen Dues oversættelse (2002)
I alt ca. 40 sider
Perspektivtekster:
Uddrag af Coen-brødrene: O Brother Where Art Thou? (2000)
Holberg: uddrag af 4. akt af Ulysses von Itachia (1725) - fokus på antihelten og Holbergs syn på den homeriske helt
Supplerende litteratur: Paidaia (2012) – om eposgenren, det homeriske spørgsmål og resumé af sangene, s. 19-29
FAGLIGE MÅL I FOKUS
• analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og - monumenter
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestoffet er:
• oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
• væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
• antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.
Arbejdsformer:
Individuelle øvelser, par- og gruppearbejde, fælles samtaler, brætspil, nærlæsning.
|