Holdet 2024 ol/q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Stine Lund Jepsen
Hold 2024 ol/q (3q ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til oldtidskundskab - myter
Titel 2 Odysseen
Titel 3 Antigone
Titel 4 Platon
Titel 5 Arkitektur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til oldtidskundskab - myter

Forløbet skal introducere til faget og til fagets metode, nærlæsning, samt til en central genre: myten. Med udgangspunkt i en øvelse om mundtlig overlevering af fortællinger læser vi et uddrag af Hesiods Theogonien og Ovids myte om Ekko og Narcissus. Begge tekster er heksameterpoesi, hvilket vi vender tilbage til, når vi skal læse Homer. Vi taler desuden om mytens funktion.
Som del af forløbet har eleverne haft en projektpræget arbejdsopgave med kreativt at formidle de olympiske guder i et selvvalgt format med mulighed for at arbejde innovativt.
I forløbet bliver følgende begreber inddraget:

Om myten:
- ætiologisk myte (deskriptiv og normativ)
- successionsmyte
- antropomorfe guder

Om eposgenren:
- epitet
- patronymikon
- daktyllisk heksameter
- rapsode
- homerisk lignelse

Generelle begreber:
- antropos
- theoi
- teogoni
- sofrosyne
- hybris
- nemesis
- kléos
- polyteisme
- anagnórisis (egentlig et begreb fra drama, men vi har også anvendt det her)
- peripeti (egentlig et begreb fra drama, men vi har også anvendt det her)
- locus amoenus
- oikos
- metamorfose
- apostrofe
- narrativt forpligtende


Antik litteratur:
Hesiods Theogoni: Uranos-Kronos-Zeus, vers 154-210 og 453-506 i Lene Andersens oversættelse (1973) (læst kursorisk)

Ovids Forvandlinger: Ekko og Narcissus: 3. sang, vers 341-510 i Otto Steen Dues oversættelse (1989)

Svarende til 20 sider


Perspektiv:
Mogens Herman Hansen: Nye mytologiske limericks: Kronos, Uranos og Gaia, (2004)

Klaus Høeck: Der var engang (1992)

Klip fra trailer til For lækker til love: Gustav vil date sig selv: https://www.youtube.com/watch?v=cPtumf5ua5g

Charlie Covell + NetFlix: KAOS (2024) (vi så ca. 25 min. af 1. afsnit)


Supplerende:

Jens Refslund Poulsen og Brian Andreasen: Paideia (2012), s. 8-9, s. 30 og s. 37-38


Guder+titaner og andet godtfolk – I skal kunne forklare, hvem de er, genkende dem på billeder og i tekst, kende de vigtigste historier om dem + deres attributter:
Athene
Poseidon
Apollon
Artemis
Eos
Helios
Zeus
Hera
Hestia
Afrodite - inkl. hendes herkomst (Uranos eller Zeus og Dione)
Ares        
Hefaistos
Hermes
Dionysos
Demeter
Persefone, inkl. historien om Persefones bortførelse og Demeters sorg
Hades
Kronos
Rhea
Uranos
Hades – Tartaros
Ekko
Narcissus
Teiresias

FAGLIGE MÅL I FOKUS
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
• oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
• væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
• antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Arbejdsformer:
Par- og gruppearbejde, fælles samtaler, brætspil, projektarbejde, mundtlig fremlæggelse, nærlæsning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Odysseen

Fokus på fremstillingen af Odysseus som helt og leder i Odysseus' egen fortælling om hans rejse hjem fra Troja, herunder overvejelser om, om Odysseus er en pålidelig eller upålidelig jeg-fortæller.
Særligt ser vi på Odysseus' møde med Kikonerne, Lotofagerne, Polyfemos, Aiolos, Laistrygonerne, Hermes, Kirke, Sirenerne, Skylla+Charybdis og Helios' ø, herunder indgår overvejelser angående det civiliserede over for det barbariske/fremmede og gæsteregler.
I forløbet ser vi også på eposgenren og genrens særlige karakteristika samt strukturen i Odysseens 9.-12. sang.

Epos-genren:
Proømion
Musepåkaldelse - Kalliope
Rapsoder
Daktyliske heksametre
Mundtligt overleveret
Formelvers, epiteter, smykkeadjektiver
Homeriske lignelser (natur og dagligdags)
Patronymikon

Homer – en eller flere? (unitarer og analytikere)

Kort om mykensk samfundsstruktur
Historien om Paris’ dom
Historien om slaget ved Troja i store træk
Overblik over handlingen i Odysseen fra 1.-24. sang (ud fra resumeerne i Paideia + vores arbejde med 9.-12. sang) + strukturen i Odysseen og særligt i 9.-12. sang.
Odysseus’ stamtræ (Laertes, Penelope, Telemachos)

Guder+titaner og andet godtfolk:
Aiolos
Laistrygonerne
Athene
Poseidon
Eos - den rosenfingrede Dagning
Kirke
Lotofagerne
Kikonerne
Phaiakerne, inkl. kong Alkinoos
Sirenerne
Skylla og Charybdis
Kalypso
Helios
Zeus
Hera
Afrodite
Hermes
Hefaistos
Hades
Kronos
Rhea
Uranos
Kykloper, inkl. Polyfemos
Teiresias

Ord og begreber:
Rapsode
Barbarer >< civiliserede, fx blande vin med vand, gæsteregler (xenia)
Gæstevenner + gaver
Sofrosyne
Hybris – nemesis
Gribe om knæet
Achaiere – argeiere – danaere
Troere
Ære/ry/omdømme (timé/kléos)
Skæbnen (moira)
Slægt (oikos)
Areté (bedsthed)
Nostos
Helt - antihelt
Odysseus – som leder og helt
Eventyrtræk
Hades
Narrativt forpligtende


Antik litteratur:
Homers Odyssé 1. sang, vers 1-21, 9. sang, vers 1-115 og vers 193-566, 10. sang, vers 1-132, vers 210-405, 12. sang, vers 144-453 i Otto Steen Dues oversættelse (2002)

I alt ca. 40 sider


Perspektivtekster:
Uddrag af Coen-brødrene: O Brother Where Art Thou? (2000)
Holberg: uddrag af 4. akt af Ulysses von Itachia (1725) - fokus på antihelten og Holbergs syn på den homeriske helt

Supplerende litteratur: Paidaia (2012) – om eposgenren, det homeriske spørgsmål og resumé af sangene, s. 19-29


FAGLIGE MÅL I FOKUS
• analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
• identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
• overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og - monumenter
• nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
• oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
• væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
• antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Arbejdsformer:
Individuelle øvelser, par- og gruppearbejde, fælles samtaler, brætspil, nærlæsning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Antigone

Forløbet har til formål at præsentere eleverne for den græske tragedie og vise, hvordan man benytter de gamle græske myter til at sætte forskellige samtids-problematikker til debat.
I undervisningen har vi læst Sofokles´ Antigone med særlig vægt på nomos/fysis- og oikos/polis-problematikken – forstået som sammenstødet mellem de guddommelige og de menneskelige love, mellem slægt og bystat, mellem gammelt og nyt og mellem mand og kvinde. Vi har også haft særlig fokus på tragediens personer og deres karaktertræk, motiver og handlinger.
Vi har taget udgangspunkt i en moderne problemstilling omhandlende civil ulydighed.

I skal opnå viden om:
- Den mytiske baggrund for Sofokles’ Antigone
- Handlingsforløbet i Sofokles’ Antigone
- De Store Dionysier i Athen og teatrets opbygning
-  Aristoteliske dramabegreber: Prologos, parodos, stasimon, epeisodion, exodos, agon, stichomythi, kommos samt den aristoteliske spændingskurve, hvor også lysis og desis indgår.
- Den klassiske tid i Grækenland, primært ud fra dokumentaren og opslag i Paideia.

Ord og begreber:
Fysis/nomos
Sofrosyne
Ate
Timé
Kléos
Dike
Hybris-nemesis
Peripeti
Anagnórisis
Stichomythi
Agon
Polis/oikos
Civil ulydighed
Do ut des
Narrativt forpligtende

Antik litteratur:
Sofokles: Antigone (på nær 1., 2., 3., 4. og 5. stasimon) ved Otto Steen Due, Aarhus Universitetsforlag 2004

Svarende til 47 sider

Paralleltekst - brugt som moderne udgangspunkt:
Jens-André P. Herbener: "To klimaaktivister er blandt vor tids største helte", Information 30. august 2023

Perspektivtekst:
Uddrag af Jean Anouilh: Antigone (studiehæfte fra Det Kgl. Teater, 2003-04)

Supplerende litteratur:
Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen: 'Paideia - grundbog til oldtidskundskab', Systime 2012, s. 101-111
Michael Scott: "Ancient Greece: The Greatest Show on Earth", part 1, BBC Four
Leo Hjortsø: Græsk mytologi, Gyldendal, 1969, s. 114-117 (om Ødipusmyten)

FAGLIGE MÅL I FOKUS
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster

Kernestoffet er:
• oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
• væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
• antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Arbejdsformer:
Par- og gruppearbejde, individuelt arbejde, fælles samtaler, nærlæsning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Platon

Vi har læst uddrag af Sokrates' forsvarstale med særlig henblik på at undersøge hans retorik og spørgende facon. Vi har i den forbindelse talt om Sokrates' metoder og formål med at tale med folk (hans filosofiske projekt). Vi har også talt om, hvordan athenerne så på Sokrates - hvordan han opfattedes som sofist, men ikke selv mente, han var det.
Vi har læst Euthyfron som et eksempel på en af Platons dialoger, hvor Sokrates gendriver Euthyfrons doxa i et forsøg på at få Euthyfron til at opnå indsigt i Ideernes verden.

Guder:
Apollon

Facts om den højklassiske tid, bl.a. Den peloponnesiske krig, De 30 tyranner, Sokrates som syndebuk
Platons idélære
Facts om Sokrates, herunder jordemodermetoden, den dialektiske metode, stil (provokerende, flabet, ironisk), Sokrates' anklager, anklagere og domfældelsen mod ham.

Ord og begreber:
Oraklet i Delphi
Analogi
Apologi
Logos, pathos, ethos
Elenchos
Agora
Doxa
Aporia
Episteme
Daimon
Sokratisk ironi
Naturfilosof
Sofist
Oligarki
Hybris-Nemesis
Do ut des
Kléos
Sofrosyne
Kardinaldyder, fx eusebeia (fromhed)

Antik litteratur:
Platon: Sokrates' forsvarstale, kap. 1-18 fra Kend dig selv. Kap. 19-28 er læst kursorisk.
Platon: Euthyfron i Ole Balslevs oversættelse fra www.aigis.dk

Svarende til 44 sider


Supplerende litteratur:
Jens Refslund Poulsen og Brian Andreassen: Paideia (2012), s. 146-154 + s. 72-73

Perspektivtekst:
Astrid Lindgren: Pippi Langstrømpe: Pippi leger tagfat med politiet i Kina Bodenhoffs oversættelse (2008) - Pippi, en moderne Sokrates
Schack Staffeldt: Indvielsen (også læst i dansk)

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
— analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
— identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
— overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og - monumenter
— nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
— demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestoffet er:
— oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
— væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
— antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Arbejdsformer
Par- og gruppearbejde, klassesamtaler, lærerstyrede gennemgange, nærlæsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Arkitektur

Forløbet skal introducere eleverne til græsk-romersk tempelbyggeri. I forløbet arbejder vi med grundplaner, dorisk, ionisk og korinthisk søjleorden, kanoniske byggeprincipper samt anvendelse af templerne.
Vi har valgt, at eleverne kommer op i ukendte antikke monumenter til eksamen.

ANALYSEREDE TEMPLER
- Parthenon (447-338 f.v.t.)
- Niketemplet (427-410 f.v.t.)
- Maison Carrée i Nîmes (1. årh. e.Kr.)

Vi har været på en byvandring for at se på perspektiverende monumenter:
- Herculespavillonen, Kgs. Have (1773)
- Vor Frue Kirke i København (1817-1829)
- Domhuset, Nytorv, København (1819)


Supplerende litteratur:
Kluge og Holm: Kunsten at se på monumenter. Fundamentet, s. 25, 28 og 31-42 + s. 152-169 samt lærerproducerede PowerPoints.


Begreber:
Dorisk søjleorden
Ionisk søjleorden
Korinthisk søjleorden
Krepis
Stereobat
Stylobat
Basis/base
Stylos (styloi i flertal)
Tromler
Empolion
Kannelurer (søjler kan være kannelerede)
Peristyl
Entasis
Kapitæl
Echinus
Volut
Akantusblade
Mønstre: Æggestav, tandsnit
Abakus
Arkitrav
Frise
Relief
Triglyf
Metope
Geison
Tympanon
Pedimentgruppe (skulpturgruppe i tympanon)
Sima
Entablement/entablatur
Pediment
Podium
Halvsøjler
Pilastre
Temenos
Naos/cella
Kultstatue
Pronaos
Opisthodomos
Prostylt tempel
Amfiprostylt tempel
Peripteralt tempel
Dipteralt tempel
Frontaltempel

FAGLIGE MÅL I FOKUS:
— beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
— overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og - monumenter
— demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestoffet er:
— arkitektur eller kunst fra den græsk-romerske oldtid
— væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
— antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.

Arbejdsformer
Par- og gruppearbejde, klassesamtaler, lærerstyrede gennemgange, kreative arbejdsformer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer