Holdet 2024 ol/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Anders Klarskov Kristensen
Hold 2024 ol/t (3t ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og samfund
Titel 2 Homer
Titel 3 Tragedie
Titel 4 Kunst
Titel 5 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og samfund

Forløbet introducerer til græske og romerske samfundsforhold gennem læsning af en række retoriske tekster.

Efter forløbet kan eleverne forventes at have viden om:

• Det athenske demokrati med fokus på retsprocesser
• Logografens rolle i en retssag
• Begrebet sykofant
• Græsk privatliv og kønsroller: Oikos, pæderasti (erastes/eromenos), gynaikeion og andron
• Lysias og hans stil, særligt ethopoiía og safeneía
• Cicero og sagen mod Caelius
• Magtfordelingen i den romerske republik
• Samfundsforhold og kønsroller hos romerne: Slægtens betydning, mos maiorum, pietas, pudicitia, univira, matrona
• Det retoriske system med taletyper, opbygning, appelformer, bevismidler og forskellige retoriske virkemidler, herunder antitese, invektiv, praeteritio og prosopopoiía

Græske samfundsforhold er yderligere belyst med udvalgte vasemalerier.

De retoriske tekster er perspektiveret til en tale af Donald Trump, der angriber sin politiske modstander Hillary Clinton.
Tre digte af Catul er læst som perspektivering til Ciceros Clodiabillede.

Eleverne har arbejdet kreativt med nyhedsindslag om Lysias’ 3. tale.


**********************************************************

PENSUM:
Basistekster:
Lysias I: Forsvarstale i sagen om drabet på Eratosthenes
Lysias III: Forsvarstale mod Simon
Lysias XXIV: Om ikke at give invaliden statsunderstøttelse
   -  alle i 'Lysias' taler', ved M. H. Hansen, Museum Tusculanums Forlag 2002
Cicero: Forsvarstale for Caelius, kap. 30-43
   -  i Ole Thomsen: ’Pluk dagen’, Aarhus Universitetsforlag 2008


Perspektiv:
• Catul: Digt 5, 8 og 58
        - ved Otto Gelsted, Hans Reitzels Forlag, 1997
• Morten Messerschmidt i personangreb på Lars Løkke Rasmussen under åbningsdebatten i Folketinget 3.10.2024 (8 min.)

Baggrund:
Anders Klarskov Jensen: Græsk – her og nu, s. 165-168, Praxis 2023
Johan Bender og Gudrun Hastrup: Oldtidens Rom – romerske billeder, s. 11-13 + 32-35, Munksgaard 1992
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Homer

I dette forløb studeres Homer og det græske epos med Iliaden som eksempel. Der er taget udgangspunkt i en moderne problemstilling: Hvad er en helt?

Som perspektiv har vi undersøgt fremstillingen af Patroklos i Madeline Millers roman Achilleus’ Sang - og af sagnet om Trojakrigen som helhed i Wolfgang Petersens Hollywoodfilm Troy.

Eleverne forventes efter forløbet at have viden om følgende:

· Eposgenrens formtræk: Epitet, patronym, prooimion, musepåkaldelse, daktylisk heksameter, homerisk lignelse

· Eposgenrens indholdstræk: Det dobbelte univers med heltene (begreberne timé, kleos, sofrosyne, aidos, oikos) og guderne (deres sympatier/antipatier, do ut des). Desuden skæbnens (Moiras) rolle hos Homer, og begrebsparret hybris/nemesis.

· Handlingsforløbet i Iliaden

·Sangertraditionen (rapsoder)

**********************************************************

PENSUM
Basistekster:
Homers Iliade:
1. sang, vv. 1-246, 318-427, 493-535
3. sang, vv. 1-76, 314-382
6. sang vv. 237-529
16. sang vv. 731-867
18. sang vv. 1-93
22. sang vv. 25-515
    -  ved Otto Steen Due, Gyldendal 1999
(40 s.)



Perspektiv:
- Uddrag af Madeline Miller: Achilleus’ Sang, 2011 (Patroklos’ død)
- Troy, instr. Wolfgang Petersen, 2004

Baggrund
Andreasen/Poulsen: Paideia - grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 11-19
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tragedie

Forløbet giver en indføring i den græsk-romerske tragediegenre ud fra Euripides' Elektra, som læses i sin helhed. Desuden læser vi uddrag af Senecas Thyestes.

Vi undersøger genrens efterliv og reception med læsning af Carl Jungs Elektrakompleks og uddrag fra Eugene O'Neills trilogi Sorg klæder Elektra.

Efter forløbet forventes eleverne at have viden om:
• Den mytiske baggrund for og handlingsforløbet i Euripides’ Elektra og Senecas Thyestes (de læste uddrag)
• De praktiske rammer for tragedieopførelser i Athen: De store Dionysier og teatrets arkitektoniske opbygning
• Euripides som dramatiker med særlig vægt på det kontroversielle - og tragedien Elektra som udtryk for et Athen i værdikrise
• Korets betydning og funktion i dramaet
• Aristoteliske dramabegreber: Tekstens elementer (prologos, parodos, stasimon, epeisodion, exodos, kommos) plotstrukturen (desis, peripeti, anagnorisis, katastrofe, lysis) og katharsis
• Taleformer: Rhesis, stichomythi, hemistichomythi, agon
• Begreberne thymos, xenia, deus ex machina og aitiologisk myte
• Carl Jungs Elektrakompleks
• Senecas samtid (Rom under kejser Nero) og stoicismen i grove træk med fokus på begrebet stoisk ro



PENSUM:

Basistekster:
Euripides: Elektra
- ved Alex Garff og Leo Hjortsø, Gyldendal 1963

Seneca: Thyestes vv. 176-286 + 623-788
- ved Leo Hjortsø, uddrag i Romersk antologi, Museum Tusculanums Forlag 2007
(= 70 s.)

Perspektiv:
• Carl Jung: af Den psykoanalytiske teori (1915)
• Klip fra Michael Kakoyannis: Ilektra (1962)
• Uddrag fra Eugene O'Neill: Sorg klæder Elektra (slutningen af 3. akt i første stykke)


Baggrund:
• Paideia – grundbog til oldtidskundskab, pp. 101-108 + 121-122
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kunst

Vi vender blikket fra teksterne til de arkæologiske levn og undersøger på baggrund af vores opbyggede viden den græsk-romerske kunst og dens udvikling.
Fokus ligger på relief og vasemaleri.

Eleverne forventes efter forløbet at have kendskab til:
• Arkaisk skulptur, både rundskulptur og relief, dog med fokus på relief
• Klassisk relief
• Rammen for græsk relief: Steler, metoper og friser
• Vasemaleri fra arkaisk og klassisk tid, herunder de forskellige vasetyper, med fokus på sort- og rødfigur
• Romersk relief under kejser Augustus; augustæisk klassicisme
• Repatrieringsdilemmaet
• Nyklassicismens genbrug af oldtidens formsprog

Holdet har besøgt Nationalmuseets Antiksamling, hvor eleverne i grupper har udvalgt og analyseret vaser, som efterfølgende er blevet præsenteret for klassen.

PENSUM

Kunstværker:
Opgivne værker (både antikke og efterantikke)    


Teori/baggrund:
• Andreasen/Poulsen: Paideia – Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, pp. 45-53, 129-135
• Thiedecke, Johnny: Antikkens Skulptur og dens Efterliv, Pantheon 2008, pp. 53-57 + 86
• Khan Academy om Ara Pacis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Filosofi

I årets sidste forløb får den store filosof Platon ordet. Forløbet drejer sig om Sokratesskikkelsen vs. sofisterne – hvad er viden, og hvordan opnår vi den?  


Eleverne forventes efter forløbet at have kendskab til:
• Filosofiens opståen i Athen med særligt fokus på sofisterne som de første humanister
• Sokrates’ og Platons liv og levned, herunder retssagen mod Sokrates
• Dialoggenren
• Den sokratiske metode og sokratisk ironi

Som perspektiv har vi læst en artikel om praktisk filosofi inspireret af Sokrates.


PENSUM

Basistekster:
Platon:
• Sokrates’ Forsvarstale (kap. 1-10)
• Den Lille Hippias
(begge fra den nye oversættelse Platons Samlede Værker i ny oversættelse (2009-14))

(= 35 s.)

Perspektiv:
Artikel i Fredericia Dagblad, 06.09.2004: Måske sku' man prøve en filosof

Teori/baggrund:
Jensen, Anders Klarskov: Græsk – her og nu, Praxis 2023, pp. 187-91
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer