Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Gefion Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Kristian Westerdahl
|
|
Hold
|
2024 re/ze (3ze re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til faglige grundbegreber og metode
Introduktion til grundbegreber og metode
Særligt med fokus på myter (især kosmogonier), ritualer (herunder overgangsritualer og kultdramaer).
Der blev introduceret til religionsfænomenologi og religionssociologi - herunder teorier om, hvorfor mennesker er religiøse.
Metodisk har vi arbejdet med Podemann Sørensens Ritual-myte-model og van Genneps model for et overgangsritual.
Overordnet har vi i de følgende temaer metodisk/teoretisk også arbejdet med:
- Indefra (emic)/Udefra (etic)
- Ninian Smarts Syv dimensioner
- Konversion - herunder Lewis Rambos syv stadier
- Jan Hjärpes model for indhold, funktion og engagement
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kristendom
Gennemgående undersøgelse af Kristendommen med følgende særlige fokuseringer:
Fælles stof fra Jødedommen: Skabelse, Verdensbillede, Syndefald, Pagtstanke, Lov og Messiasprofetier.
Guds og Menneskesynet i GT vs. NT.
Kristusforestillinger - menneskelige Jesus og mytiske Kristus
Kristen etik - næstekærlighed og lignelsesgenren
Bjergprædiken og radikalisering af loven
Lidelsesfærd og løsningsmyte - kristen frelse gennem Guds offer.
Formativ periode med særlig fokus på Paulus og Luther
Senmoderne kristendom i Danmark - dogmerne til debat. Særlig case Thorkild Grosbøll
Sociologisk undersøgelse af danskernes forhold til religion og kristendom
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Religionskritik og sekulær etik
Forløbet havde to hovedemner, som kunne kombineres
A. Religionskritik
Indføring i sekulariseringen samt klassisk og moderne religionskritik - eks. Feuerbach, Freud, Marx, Durkheim, Weber m.fl. Her var er et særligt fokus på at analysere deres kritik ud fra en reducerende eller inkluderende tilgang.
B. Sekulær etik
Her med særlig fokus på Nytte- og Pligtetik, mens Eksistentialisme og Interdependensetik også blev berørt. Etikkerne blev vurderet ud fra styrker, svagheder og evt. farer.
Herefter arbejdede vi med etik i praksis, og havde som case forsterdiagnostik med en etisk relatering til Eugenikken i 19.-20. århundrede.
Slutteligt har vi arbejdet med det såkaldte QALY-system fra sundhedsvæsenet og diskuteret dets styrker og svagheder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Islam
Særlig fokus:
Indføring i Islams formative periode
Indføring i de centrale trosforestillinger - 6 Trosartikler, Guds- og menneskeopfattelsen i sammenligning med Kristendommen
Islams rituelle forpligtelser - De Fem Søjler, hvor vi bl.a. analyserede Hajj som et overgangsritual
Koranens natur i sammenligning med bibelen
Hadith - og Profetens særlige rolle i Islam
Islam i Vestlig kontekst, med fokus på:
- euroislam og samfundssyn - indføring i de mange forskellige tilgange fra modernisme til fundamentalisme
- konversion
- tørklædedebat og kvindesyn
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Buddhisme
Introduktion til klassisk Dharma - herunder Buddhalegende, karma-samsara, Livshjulet, Rodårsager, Dukkha, Den 8-ledede middelvej, 5 skandhaer, Nirvana mm.
Indføring i buddhismens sammenhæng med hinduismen.
Religiøs praksis med inddragelse af Melford Spiros opdeling i nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme.
Indføring i buddhismens hovedretninger: Theravada, Mahayana, Vajrayana og Navayana - med særligt fokus på filosofiske forskelle.
Herefter fokusering på først Vajrayana og lamaens særlige funktion og reinkarnation og herefter buddhisme i dansk kontekst med nedslag i henholdsvis Ole Nydahls og Christian Stadils brug af buddhismen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57520251169",
"T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57520251169",
"H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57520251169"
}