Holdet 2024 bi/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Marie Habekost Nielsen
Hold 2024 bi/e (3e bi)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Jagten på sygdomsgener
Titel 2 Kønshormoner forplanting og prævention
Titel 3 De gode og de onde bakterier
Titel 4 Kost, fordøjelse og diabetes
Titel 5 Det forunderlige nervesystem
Titel 6 Havet et økosystem

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Jagten på sygdomsgener

Efter dette forløb skal i kunne svare på følgende spørgsmål
* Hvad er gener og hvad er de opbygget af?
* Hvad er en arvelig genetisk sygdom?
* Hvordan nedarves sygdomme som Huntingtons Chorea og cystisk fibrose og hvordan kommer disse sygdomme til udtryk?
* Hvordan kan man bruge gelelektroforese til at finde ud af om man har en genetisk monogen sygdom før den kommer til udtryk?
* Hvad er evolution og hvorfor er genetisk variation vigtig?

Derfor skal i have styr på begreber og processerne nedenfor
* Opbygning og betydning af DNA og RNA, herunder baser, nukleotider, ribose og deoxyribose
* Proteinsyntesen herunder, transkription til mRNA og translation til proteiner
* Mutationer og deres betydning
* I cellen er fokus på cellekernen og ribosomerne
* Gener, alleler, dominant, recessiv, fænotype og genotype
* Arvegange autosomale og kønsbundne
* COdominans og blodtyper
* PCR og gelelektroforese
* Evolution, fitness, naturlig og seksuel selektion, artsdannelse

Vi har set klip:
https://cystiskfibrose.dk/aktuelt/ny-film-cystisk-fibrose/
https://www.dr.dk/…/ind…/indefra-med-anders-agger-saeson-6-2; Min 4-7 og 9-10
Sygdom søges 3, fra DR Min 5 -28
Gelelektroforese animationen: https://learn.genetics.utah.edu/content/labs/extraction/

I har lavet papirøvelser/aktiviteter med
* Klippe Klister DNA
* Proteinsyntese
* Mutationer
* Human genetiske-egenskaber
* Krydsningsskemaer
* Klassifikation af sygdommes nedarvning

I har lavet øvelserne
- Isolering af DNA fra jordbær
- Blotypebestemmelse
- Naturlig selektion - suvival of the fittest

Virtuelt: Gelelektroforese: https://dnalc.cshl.edu/resources/animations/gelelectrophoresis.html
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodtyper 23-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kønshormoner forplanting og prævention

I dette forløb har fokus været på kønshormoner, forplantning, prævention og på hormonforstyrrende stoffer. Derfor har vi arbejdet med følgende spørgsmål:

* Hvad er hormoner og hvordan bruges hormoner som signalstof.
* Hvordan reguleres vores hormoner?
* Hvad er kønshormoner og hvordan reguleres de?
* I hvilke organer dannes kønshormonerne?
* Hvordan komme sæd fra sædrør til æggeleder, hvor det kan befrugte ægget.
* Hvad er kønssygdomme
* Hvordan kan man beskytte sig mod graviditet og kønssydomme
* tidlig forsterudvikling og hormonudvikling ved graviditet
* Hvordan påvirkes vores kønshormoner og fertilitet af nogle af de kemikalier (antagonister og agonister) vi møder i hverdagen.
Hvilke kemikalier møder vi egentlig i hverdagen?

Vigtige begreber er derfor
* GnRH, FSH, LH, Østrogen, Progesteron, testosteron
* Opbygningen og funktion af testiklen herunder leydig-, sertolli- og stamceller
* Æggestokken, menstruationscyklus, follikkel, ægløsning, gult legeme, hvidt legeme
* Feedbackmekanismer
* Prævention
* Kønssygdomme
* Smittespredning
* Antagonister og agonister (hormonel prævention, anabolske steroider, transition)

I kostforløbet vender vi tilbage til hormoner når vi skal arbejde med insulin og glukagon.

Forsøg og andet eget arbejde:
Klippe-klister meiose film
Frivillig ægløsningstest
Mikroskopi af bl.a. æg og sædceller
Smittespredningsforsøg resultaterne
Tjek af egen hygiejneprodukter på tænks hjemmeside for hormonforstyrrende stoffer
Præventionskasse - hvordan beskytter man sig + præsentationer
(Insulin - blodsukker koncentration ved indtagelse af væske se forløb kost)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forplantning, prævention og hormoner 21-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 De gode og de onde bakterier

I dette forløb har vi set på de gode og de onde bakterier.
Derfor skal I kunne besvare følgende spørgsmål:
* Hvordan er bakterier opbygget og hvordan adskiller de sig plante- og dyreceller?
* Hvilke faktorer har betydning for bakteriers vækst og hvad kendetegner vækstfaserne?
* Hvordan kan man behandle en bakterie-infektion, hvad er resistens og hvordan overføres resistens?
* Hvad er gensplejsning og hvordan fungere det?

Derfor skal du have styr på begreberne:
* Prokaryot og eukaryotes opbygning
* Gram positive og gram negative bakterier
* DNA, bakterieosom og plasmid
* Bakterievækstfaktorer og vækstfaser
* Antibiotikas virkemåder
* Resistens og overførsel af resistens (konjungation, transformation og transduktion)
* Gensplejsning af Insulin alpha genet herunder begreberne: Donor, vektor, vært, restriktionsenzymer, gelelektroforese, PCR, ligase, transformation og tjek af om det lykkedes.
* Enzymproduktion ved gensplejsning.

Forsøg:
Kimfald og håndvask
Smittespredning
Papir gensplejsning Insulin.
Virtuel gensplejsning: https://amino.bio/pages/launchedvbio?fbclid=IwAR1EYsAT7P0m8C0eoMLaDw_aEs13vFRz6oXRGoCnmfVTD8cQILhN7pzjU5o.

Derudover har I lavet en præsentation om bakterier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mikrobiologi 07-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kost, fordøjelse og diabetes

De spørgsmål vi undersøger i dette forløb er bl.a.
Hvorfor spiser vi og hvordan bør vi spise?
Hvad spiser vi?
Hvad skal vi bruge kulhydrater, protein og fedt til?
Hvordan er opbygningen af kulhydrater, proteiner og fedt?
Hvordan er forskellige kulhydrater navngivet?

Hvad sker der i organsystemet fordøjelseskanalen?
Hvorfor er fordøjelsesenzymerne vigtige?
Hvilke enzymer virker, hvilke steder i fordøjelsessystemet?
Hvordan optager vi næringsstofferne til blodet?

Hvad påvirker blodsukkerkoncentrationen i blodet?
Hvordan optager vi glukose over cellemembranen til cellerne?
Hvordan sørger vi får at hjernen altid kan få glukose?

Hvilken proces i cellerne bruger vi glukose til?

Hvad sker der hvis vi ikke kan optage glukose over cellemembranen?
Hvad er forskellen på diabetes 1 og 2.

Husk at arbejdsspørgsmål og power pointen mm kan findes på google drev under kost - forløbet

Forsøg mm:
Beregning af energiprocentfordeling i udvalgte fødevare
Molekyleopbygning af Kulhydrater, Fedt og Protein
Enzymforsøg: æblejuiceproduktion og nedbrydning af jordbærdna med bromelin (se forløb1)
Modelforsøg af emulgering
Osmose i kartofler
Blodsukkerkoncentration ved indtagelse af cola mm.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fordøjelsessystemet 01-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det forunderlige nervesystem

I denne selvvalgte forløb har I arbejdet med
* Nervesystemets opbygning (CNS. PNS, motoriske, sensoriske og autonome) og nervecellens opbygning (dendritter, soma/cellekrop, akon, myelinceller og endeknopper
* Aktionspotentialets start og vandring langs axonet, herunder hvilemembranpotentiale, tærskelværdi, depolarisering, repolarisering, hyperpolarisering. k/Na pumpen, spædingsstyrede Na og K kanaler, transmitterstofstyrrede Cl, K og Na kanaler. Ravienske indsnøringer.
* Aktionspotentialet ved endeknoppen, Ca porte, transmitterstoffer frigivelse fra præsynapsen, til synapsen.
* Receptorer på postsynapsen (dendritten) modtager et signal om at åbne bestemte kanaler der depolariserer (fremmende signal) eller hyperpolariserer (hæmmende signal)
* Transmitterstoffer og euforiserende stoffer fokus på koffein, men eget arbejde med hash, nikotin, alkohol eller ectasy.

Forsøg:
Nerveendetæthed
Modelforsøg med bold - nervesignalets hastighed med og uden myelinskeder og ravienske indsnøringer
Måling af armens nervehastighed
Måling af blodtryk og reaktionsevne efter indtagelse af koffein. Blodtryk målingerne gik ikke så godt.

Egne præsentationer af rusmidler, kun ectast og alkohol
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Havet et økosystem

I dette forløb er fokus på havet/kysten som økosystem, derfor har vi arbejdet med:
* Primærproducenternes fotosyntese og respiration,
* Økosystemets konsumenter,
* Biotiske og abiotiske faktorer der påvirker havet som økosystem,
* Kulstofskredsløb, forsuring,
* Fødekæder, fødenet, og energistrømme i havet
* Iltstrategier, springlag, iltsvind
* Biodiversitet og Biotopundersøgelse Svanemølle strand

Forsøg:
Mikroskopi af planteceller + dyreceller (mikroskopi af sæd og ægcelle findes under Forløbet hormoner, forplantning)
Forsurings betydning for hjertemuslinger
Biotopundersøgelse ved Svanemølle strand
Dissektion af blåmusling
Filtration blåmusling
Springlag modelforsøg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Havet økosystem 05-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer