Holdet 2023 DA/c - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Morten Riemann
Hold 2023 DA/c (1c DA, 2c DA, 3c DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Sproglig bevidsthed
Titel 2 DHO (og op til)
Titel 3 Journalistik, nyheder og True Crime
Titel 4 Tidligste litteratur: Oldtiden og Middelalderen
Titel 5 Renæssance, Barok og Novelle
Titel 6 Holberg & Oplysningstiden
Titel 7 Romantikken & Romantismen
Titel 8 Dokumentar
Titel 9 Innovation II
Titel 10 DMG og det naturalistiske drama
Titel 11 Modernisme I
Titel 12 Modernisme II
Titel 13 Modernisme III
Titel 14 Tilladte hjælpemidler til terminsprøve og eksamen
Titel 15 80er-lyrik og halvfemserne
Titel 16 Nyeste tid

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Sproglig bevidsthed

Sproglig bevidsthed

Opsamling på grundforløbet: Toulmins argumentationsskema (med påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, styrkemarkører og rygdækning)

Appelformerne (etos, patos, logos)

Denotation og konnotation

Semantiske skemaer

Billedsprog, metaforer – målområde (realplan) og kildeområde (billedplan)

Versefødder, tryk, rytme, rim, metrik

Lidt om taler
· Den informerende tale
· Den politiske tale
· Lejlighedstalen

Talesprog og skriftsprog – og forskelle.

Sociolingvistik: Vi taler forskelligt afhængig af fx:
Geografi (dialekter)
Alder (kronolekter)
Socialklasse (sociolekter)
Etnisk baggrund (etnolekter)
… og der er forskellige sprogHOLDNINGER hertil.

Mandesprog og kvindesprog

Pragmatik og sproghandlingsteori
Indirekte sproghandlinger (”Kan du nå saltet?”)
Høflighedsmarkører
Nedtoninger
Samarbejdsprincipper
Facework
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Journalistik, nyheder og True Crime

Med tilnavne som »Den fjerde statsmagt« og »Demokratiets vagthund« spiller nyhedsmedierne en stor rolle for, hvordan vi oplever og agerer i verden. Men aviserne og de elektroniske nyhedsmedier er ikke, hvad de har været – og det er nyhedsforbrugerne heller ikke. Forestillingen om en fri og uafhængig og kritisk og neutral (måske endda objektiv?) presse bliver udfordret i netop disse år.  

Man snakker om fake news og alternative facts. Der opstår medier, som fx partier eller interesseorganisationer selv åbner. Og man drøfter, hvilke algoritmer, Google og YouTube og alle mulige sociale medier anvender for at udvælge for os forbrugere, hvad vi skal eksponeres for. Derfor er det også vanskeligere at spore en nyhedshistories oprindelse – og dermed troværdighed.

Rollefordelingen mellem de traditionelle medier og de sociale medier.
· ”Partipressens” genkomst (fordi holdning er en bedre forretning end objektivitet)
· Ekkokamre

Efter en smule om nyhedsmediernes historie med partipressen, omnibusaviserne, tabloidaviser, nicheaviser og ”de traditionelle nyhedsmedier” gennemgår vi de
de fem nyhedskriterier og kigger på den omvendte nyhedstrekant.

Men derefter vil vi med den populære genre TRUE CRIME som omdrejningspunkt undersøge bl.a.:
· vinkling
· fortællende journalistik
· autenticitetsmarkører og fiktionskoder

Hvad er det, True Crime kan? Hvordan gør de? Med hvilken effekt? Hvorfor er ikke mindst gymnasieelever så begejstrede for genren? Og hvilke spørgsmål rejser genren i forhold til traditionelle journalistiske dyder, etik og såkaldt "presseskik"?
Hvad med balancering, fairness, tilstræbt objektivitet, upartiskhed, ikke-forudfattethed?
Kan det blive  f o r  underholdende?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Tidligste litteratur: Oldtiden og Middelalderen

Oldtid og Middelalder.

Sagaen som genre: Fiktion og nedskrevet langt senere – men med ”autenticitetsmarkører” (for at bruge et begreb fra dokumentar-analysen).

Individet kan kun forstås som del af slægten.
Ære, blodhævn og kristendommens indførelse.

VÆRKLÆSNING: "Ravnkels saga".
Fokus på komposition og fortællerrolle.

Folkeviser.
Karakteristika for trylleviser og ridderviser, evt. trylleeventyr.
Drager, folk med dværgvækst, hekse, spådomme, mystiske runer etc.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssance, Barok og Novelle

Nogle af de genretræk. der er med til at definere novellen som kort, episk tekst er:

Den forløber over et afgrænset tidsforløb og
skildrer typisk et enkelt handlingsforløb eller en enkelt begivenhed
med få involverede personer.

Men der findes masser af varianter.

Med afsæt i samlingen »Dekameron« af den italienske renæssanceforfatter Boccaccio skal vi i forløbet lære mere om den klassiske novelle og udviklingen hen imod den moderne novelle.   

Den tyske forfatter Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) beskriver den klassiske novelle med følgende billede: Forfatteren er som en biolog, der stikker en pind ned i en myretue for så at iagttage reaktionen (jf. teksten, vi indledte skoleåret med + "verdens korteste noivelle"). På den måde ses novellen som et forsøg eller en slags eksperiment, hvor vi kan studere, hvordan mennesker reagerer, når der sker noget uventet i deres liv, når der er »indtruffet en uhørt begivenhed«.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holberg & Oplysningstiden

Ifølge oplysningstænkerne og -forfatterne er det fornuften (og ikke følelser), som menneskeheden bør sætte sin lid til.

En central tekst her er Immanuel Kant: Hvad er oplysning? (1784), filosofisk essay

I Danmark er Ludvig Holberg den fremmeste repræsentant.
Vi læser:
For og imod te og kaffe og tobak (1745)
· essay (Holberg kalder selv genren ”epistel”)
Ludvig Holberg: Niels Klims underjordiske rejse (1741)
(romanuddrag, hvor Holberg – i et meget tidligt, nærmest 'feministisk' ærinde – bytter om på kønsrollerne)

Holbergs karakterkomedie "Den Vægelsindede" fra 1731 arbejder vi med som VÆRK.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romantikken & Romantismen

Romantikken (ca. 1800-1870) afløser og reagerer på Oplysningstidens begejstring for det rationelle, fornuften. Men romantik er andet og mere end store følelser og dug på bordet, violinmusik og knitrende pejs. Det ses allerede hos den dansk-norske filosof Henrich Steffens’ forelæsninger i 1802, som bliver en kæmpe inspirationskilde bl.a. for Adam Oehlenschläger, da han kort efter mødet med Steffens – OG fordi guldhornene bliver stjålet! – skriver sit berømte digt ”Guldhornene”.

Vi nyder i den forbindelse podcasten ”Guldhornene” fra Third Ear.

Universalromantikkens forestilling om, at ”alt hænger sammen” (også kaldet organismetanken) fremgår allerede af titlen på videnskabsmanden H.C. Ørsteds tekst ”Aanden i Naturen” (1850). En indre, åndelig harmoni og kosmologisk sammenhæng, som romantikerne søger og længes efter.

Og kunstneren – den enkelte, den særlige, geniet – har, mener romantikerne, særlige evner for at finde den sammenhæng, skabe kontakt til denne bagvedliggende idé.

Hos Schack von Staffeldt – bl.a. i digtet ”Indvielsen” fra 1804 – står det klart for digterjeg’et, at verden er fundamentalt splittet mellem ideernes og fænomenernes sfære – og længsel rimer (især hos Staffeldt) på fængsel.

Romantismen (i DK ca. 1830-1850) er en underafdeling af Romantikken. Her dyrker man ”det interessante” – det ikke-dagligdags, det erotiske, det mystiske, det dunkle, hæslige, fortrængte.  
Vi læser blandt andet Søren Kierkegaards "Forførerens Dagbog" og H.C. Andersens "Skyggen" – og undersøger i den forbindelse andre bud på "dobbeltgængermotivet".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentar

Én definition på dokumentarfilm lyder: "En kreativ bearbejdning af virkeligheden".

Vi arbejder med:
· tv-dokumentar (som typisk er en journalistisk genre)
· dokumentarfilm (som typisk har en instruktør med baggrund i Filmskolen som ophavsperson).

Sidstnævnte kan inddeles i undergenrer, bl.a.:
· Den observerende dokumentar
· Den autoritative dokumentar
· Den deltagende dokumentar
· Den poetiske dokumentar

Grundbog: Granilld & Wolfhagen: DOX (Lindhardt og Ringhof, 2014)

https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/filmiske-virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Innovation II

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 DMG og det naturalistiske drama

Georg Brandes’ forelæsninger på Københavns Universitet i 1871 bliver startskuddet til Det moderne gennembrud. ”Det moderne”, som altså ”bryder igennem”, kommer til at præge kunsten og samfundet og de enkelte individer hele vejen op til i dag og er stadig aktuelt: Kunsten og litteraturen skal, mener Brandes, forholde sig til virkeligheden og samtiden og sætte aktuelle problemer til debat, fx ligestilling og kønnenes forhold, social ulighed, kirkens og religionens rolle.

Det sker i en voldsom omvæltningstid nogenlunde samtidig med, at der tænkes store tanker af bl.a. Marx (om samfundsforhold), Nietzsche (om bl.a. religiøse forhold), Darwin (om arv og miljø) og Freud (om psykologi og seksualitet).

Læser undervejs bl.a. kanonforfattere som Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø.
Desuden August Strindbergs drama Fröken Julie.
Men også Amalie Skram, Agnes Henningsen og Karin Michaëlis, der – pga. deres køn – først på det allerseneste har fået den plads i litteraturhistorien, som de fortjener.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Modernisme I

Modernisme er "en retning inden for filosofi, kunst og litteratur, som engagerer sig i det moderne, forstået som storbyernes stemninger, industrialiseringens fremmedgørelse og psykologiens afdækning af sjælelivet," ifølge Gyldendals Litteraturleksikon.

Én "enkelt" retning er dog nok en underdrivelse. Det vrimler med måder at ”engagere” sig i det moderne på.
Mennesket er overladt alene til sig selv, efter at Darwin og Nietzsche i henholdsvis biologien og filosofien har aflivet Gud som skaber og som den højeste mening i tilværelsen.

Den erfaring kan modernisterne så komme med højst forskellige bud på en fortolkning af.
Og de giver det alle mulige forskellige udtryk: Der eksperimenteres med
sproget
farverne
tonerne
formerne
og de diskuterer deres egen rolle som kunstnere, der skal forholde sig til det smertelige tab af helhed og eksistentiel mening.

Og de gør det ofte på en ret voldsom måde. I Frankrig, Tyskland og Italien opstår en række forskellige modernistiske bevægelser (”ismer”), som Symbolisme, Futurisme, Dadaisme, Surrealisme.

Som overordnet kategori kan sættes: Ekspressionisme. Altså med fokus på kunstnernes – ikke mindst malerkunstnernes – subjektive udtryk.

Broby-Johansens digtsamling BLOD (1920) vækker ikke blot opsigt og forargelse, den ender også i retten, hvor forfatteren fremfører en berømt forsvarstale, hvori han bl.a. taler om kunstnerens "indre nødvendighed". Han kan ikke lade være!

Siden kommer blandt andre Emil Bønnelycke og ikke mindst: Tom Kristensen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Modernisme II

Efter en afstikker til bl.a. Morten Nielsen og hans digtsamling "Krigere uden Vaaben" og Poul Henningsens "De binder os på mund og hånd" under selve Besættelsen fortsætter vi med modernismen, som i en ny bølge tager form i den desillusionerede efterkrigstid.

Karen Blixen er helt sin egen – både modernistisk, eksistentialistisk og jo altså traditionsbevidst "storyteller".

Martin A. Hansen er også en del af kredsen omkring Blixen og tidsskriftet "Heretica".

Anderledes med Peter Seeberg, som skriver noveller med absurd humor og naivisme – inspireret af en slags "glad nihilisme" fra ikke mindst Albert Camus og hans Sisyfos-myte.


https://dansksiderne.dk/.

https://www.gymdansk.dk/semantiske-felter.html.

https://litteraturensveje.systime.dk/?id=328.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Modernisme III

I 60eren og 70ernes velfærds-Danmark tager modernismen endnu en drejning.
Den bliver mere hverdagslig – men stadig også mærkelig i "rindalisternes" øjne.
Klaus Rifbjerg omtaler "kunstneren" som en funktionær lige som alle mulige andre – men han er ironisk.

Leif Panduro udforsker i bl.a. novellen "Tur i natten" med et dobbeltgængermotiv det almindelige, kedelige, gennemsnitlige velfærdsmenneskes dunkle sider.
Vi taler i den forbindelse også om "remediering", idet vi ser Ole Roos' filmatisering af Panduros novelle.

Klaus Rifbjerg ironiserer over kunstnerens rolle: Han ser ikke sig selv som noget særligt "geni", men snarere som én, der går på arbejde lige som alle mulige andre.  

Samtidig fejrer bl.a. Tove Ditlevsen triumfer, men knap så modernistisk, og ikke rigtig inde i det gode selskab på kulturparnasset.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 80er-lyrik og halvfemserne

Her synes pendulet at svinge tilbage: Hvor Klaus Rifbjerg halvarrogant kunne sidde tilbagelænet i sin pullover og afslappet muntre sig tvetydigt over. at kunsten jo, herregud, var lige som alle andre ”brancher”, så sidder den såkaldte firsergeneration uroligt sitrende helt ude på kanten af stolen, kæderygende i sort læderjakke og tripper rastløst under bordet.
Det er ikke for sjov – igen.

Kunstneren er ikke én blandt mange, men snarere en ener blandt fremmede. Det er genkomsten af den romantiske kunstnermyte om den særlige ”seer” og i direkte forlængelse af bl.a. Broby-Johansens ”indre nødvendighed”, som han gjorde sig til talsmand for i sin forsvarstale for den forrykte digtsamling BLOD tilbage i 1920.

Hos 80’er-digtere som Michael Strunge, Pia Tafdrup og Søren Ulrik Thomsen er en af hovedfjenderne (stadig) middelklasseforbrugernes bevidstløse parcelhustrummerum, men formen og tonen er markant anderledes, og der er en hel del mere end ”bare” samfundskritik på tapetet.

80’er-lyrikken er fyldt med mørke og håbløshed og nat og storby og melankoli og neonlys. No Future.
Og evige cigaretter.
Smøgen er det oplagte 80’er-symbol: Farlig og cool (syntes alle dengang) og altid på vej til at opløse sig selv og være overstået og forsvundet og død – men på en æstetisk måde med blå røg i modlys i smukke, tilfældigt snirklende, eftertænksomme arabesker!

Der er nemlig også fornyet fokus på æstetikken midt i al den redelighed, og dér hæver man sig langt over den banale hverdag og ofte op i himlen, ud i natten, ind i drømme, på vinger som engle.

David Bowie er den helt store inspirationskilde.

Halvfemserne repræsenteres (ud over af fx Helle Helle, hvis "minimalisme" vi har stiftet bekendtskab med tidligere) af den store digter Inger Christensen. Hendes såkaldte "systemdigtning" er smuk og svær og fri ... og stenhårdt systematiseret omkring fx alfabetet eller Fibonaccis talrække.
Vi hører digteren selv læse hele værket "Sommerfugledalen" (1991) op.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Nyeste tid

Kunsten skal igen "sætte samfundsforhold til debat", som Georg Brandes råbte op om i sin tid.

Af tendenser kan nævnes:
· Autofiktion
· Køn, krop og seksualitet, identitet
· Kulturmøder, globalisering og multikulturel danskhed
· "Diagnoselitteratur" (dette står i citationstegn, for begrebet optår oprindeligt som en kritik af en tendens).

Der eksperimenteres livligt med forskellige genremix og blandingsformer i fx tekst og billeder, prosa og lyrik m.m.
Og desuden endnu mere med grænserne mellem fakta og fiktion.

Vi læser romanværket "Tour de chambre" af Tine Høeg.
Og undersøger nogle af de centrale temaer i tekster af bl.a.
Anna Juul ("Superskurk")
Sebastian Nathan ("Engle")
Asta Olivia Nordenhof ("det nemme og det ensomme")

Haidar Ansari ("Institutionaliseret")
Yahya Hassan ("Yahya Hassan")

Olga Ravn ("Jeg æder mig selv som lyng")
Caspar Eric ("CRIP")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer