Holdet 2023 DA/t - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kasper Lezuik Hansen
Hold 2023 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation i grundforløbet
Titel 2 Genrer
Titel 3 Litteraturanalyse
Titel 4 DHO
Titel 5 Minmalisme
Titel 6 Diskursanalyse
Titel 7 Dansk og nordisk litteratur før romantikken
Titel 8 Dokumentar
Titel 9 Litteratur i 1800 tallet
Titel 10 Forløb om Johannes V Jensen og Kongens fald
Titel 11 Essayistik - Den reflekterende artikel
Titel 12 Dansk og nordisk litteratur 1915-1945
Titel 13 Journalistisk skrivning og mini-srp
Titel 14 Blokland - Betonforstadens litteraturhistorie
Titel 15 tv-serier
Titel 16 Eksistentialisme
Titel 17 Ordbøger - digitale hjælpemidler
Titel 18 Nyeste litteratur
Titel 19 Repetition af sproglige metoder. Retorik og diskur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation i grundforløbet

Hvad skal I lære?

1. Få kendskab til det udvidede tekstbegreb og teksters hensigt. 
2. Arbejde med forskellige typer tekster og undersøge hvilken argumentation og retorik de benytter sig af. 
3. Få kendskab til retorikkens virkemidler og hensigter samt det retoriske pentagram. Herunder også opnå en bevidsthed om hele kommunikationssituationens betydning for valg af retoriske virkemidler og argumentation. 
4. Kendskab til de 3 appelformer og hvordan de anvendes og med hvilket formål. Være i stand til at analysere forskellige teksttypers brug af appelformer. 
5. Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og argumenters bestanddele samt brug af forskellige argumentationstyper. 
6. Kendskab til lejlighedstalen som genre og talers opbygning.
7. Være i stand til at anvende de retoriske virkemidler og appelformerne i egne tekstproduktioner. 

Det skriftlige arbejde: 
8. Kendskab til skellet mellem privat og faglig tekstlæsning. 
9. Lære at  anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik. 
10. Lære at skelne mellem genfortælling og analyse. 
11. Lære selv at skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


Hvad skal I kunne efter forløbet?

1. Gennemskue teksters kommunikationssituation og deres overordnede hensigt og bruge det som udgangspunkt for tekstanalysen. 
2. Analysere forskellige teksttypers argumentation ved hjælp af faglig viden og begreber.
3. Analysere forskellige teksttypers retoriske virkemidler og appelformer ved hjælp af faglig viden og begreber.
4. Kunne producere en argumentatorisk og retorisk hensigtsmæssig tekst på baggrund af viden om kommunikationssituationen. 
5. Kunne skelne mellem privat og faglig tekstlæsning. Kunne anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik. 
6. Kunne skelne mellem genfortælling og analyse. Skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


PRIMÆRTEKSTER:
- Kristian Massey Møller: “Roskilde Festival er et studie i tidens fravær af forældreautoritet”, Kristeligt Dagblad, 5. juli 2018. 
- Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts tale til Dronning Margrethe ved regentens 40-års jubilæum: (fra: http://kongehuset.dk/menu/nyheder/statsministerens-tale-ved-gallataflet)
- Lotte Kirkeby: “Myggestik” (fra samlingen Jubilæum, 2016) 
- Birthe Baxter: “Uhyrligt”, Weekendavisen, 27. juli 2013. 


BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Birgit Darger et al.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningens forlag, 2009, pp. 9-13 + 95-106 
- Jimmy Zander Hagen: Sprog og tale, Systime, 2006, pp. 47-53 
- https://www.youtube.com/watch?v=dhd0_Ke-UQY (om de tre appelformer)


Samlet omfang: 50 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Genrer

Introduktion genrebegreber.
Eleverne introduceres til grundlæggende genrebegreber, som fakta og fiktion og prosa, lyrik, drama.
Vi arbejde med at lave analyse på baggrund af genreforventninger i forskellige tekster.
Målet for undervisningen er at eleverne skal kunne genkende og identificere forskellige genre, og bruge genreforventninger og genre koder i analyserne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Litteraturanalyse

Eleverne introduceres til begreber i litteraturanalyse, som bagefter bruges til at analyse prosatekster, først og fremmest noveller og derefter digte.
Forløbet falder i to fase.
Først en fase med fokus på prosa analyse:
Målet med undervisningen her er, at eleverne skal forstå og anvende fundamentale analytiske begreber, som fortællertyper eksplicit og implicit fortæller, komposition, plotting, fremstillingsformer, motiv, miljø, personkarakteristik, tematik og budskab.
I konkrete analyse skal eleverne kunne bruge begreberne i konkrete teksteksempler

Herefter skal eleverne arbejde med lyrik
Eleverne arbejder i forløbet med lyrikanalysebegreber - billedsprog, grammatik, morfologi, syntaks og metrik.
Vi arbejder med Grundbogens kap 5 og 6 om grammatik og semantik og har lave konkrete digtanalyse og selv produceret digte.
Målet med lyrikdelen  er at eleverne skal forstå digte som formidlingsform og som litterær genre og skal kunne anvende relevante begreber og analytiske strategier på konkrete digte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO


DHO - forløbet har haft fokus på Højskole sangbogen.
Vi har således gennemgået landskabssange fra forskellige perioder som forberedelse. Her har vi brugt bogen Højskolesangbogen i dansk.
Herefter har vi arbejdet med forholdet mellem højskole sange og den historiske kontekst der er skrevet ind i og eleverne har tilsidst skrive en opgave, der har forholdt historisk til en højskolesang efter eget valg.
Målet med undervisningen har været, at eleverne skal kunne orienterer sig i Højskolesangbogen og brugeforskellige strategier til at kunne analysere sangene i bogen
I forløbet er de desuden blevet introduceret for hvordan man skriver en flerfaglig opgave i historie og dansk.
Forløbet er derefter blevet et tværfagligt samarbejde med faget historie og eleverne har arbejde med danskfaglige og historiefaglige tilgange til det at læse højskolesangbogen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Minmalisme

I forløbet er Minimalistisk prosa som genre blevet introduceret.
Vi har gennemgået basal teori om minimalisme og har læst noveller af
Ramond Carver, og Simon Fruelund l
Vi har læst Fruelunds "Borgerligt tusmørke" som værk og vi har sidst i forløbet har eleverne selv skrevet en kortprosatekst om dem selv, som har skulle imitere de kortprosatekster, der står i Borgerligt tusmørke, og vi har sat teksterne sammen som en roman.

Målet med undervisningen har været at eleverne skal forstå hvad minimalistisk litteratur er, og kunne genkende væsentlige genre træk i analyse af minimalistisk litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Diskursanalyse

I forløbet har vi haft teoretisk fokus på en poststrukturalistisk forståelse af hvad diskurs og diskursanalyse er.
Vi har herefter lavet et projekt der har undersøgt hvordan politik og køn skrives sammen i diskursive praksiser i nutidens Danmark.

Eleverne har skulle undersøge forskellige positioner i debatten om hvad køn betyder i politisk kommunikation
De har skulle udvælge og analysere artikler som artikulerede og argumenterede for forskellige positioner i debatten og på baggrund af disse, vurdere hvilen diskursiv praksis som gør sig gældende.

Eleverne skal kunne skelne mellem artikulation og argumentation. De skal forstå centrale analyse begreber som: Nodalpunkt, ækvivalenter, ækvivalenskæder, flydende betegnere.
De skal kunne skelne mellem artikulation af en diskurs, diskursiv praksis og social praksis.
De skal desuden kunne vise hvordan en diskursanalyse forholder sig til modtagerens perception, men en argumentation forholder sig til afsenderens intention




Forløbet er blevet afsluttet med en gruppefremlæggelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk og nordisk litteratur før romantikken

Eleverne introduceres for dansk og nordisk litteratur der er skrevet før romantiken.
Målet med forløbet er at eleverne skal danne sig et overblik over en ældre teksthistorie i Danmark (udvidet med sagaer).
De skal kunne genre bestemme sagaer, folkeviser baroksalme og forskellige teksttyper fra oplysningstiden.
Møde store forfattere som Holberg, Kingo og Broson
Og de skal kunne forstå, en litteratur, hvis intention i første omgang ikke er kunstnerisk (i romantisk forstand) , men  pædagogisk, folkelig og underholdende.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dokumentar

I forløbet om dokumentarfilm bliver vi introduceret til filmiske virkemidler, genrer af dokumentar  og vi skal selv producere korte film inden for disse genre og ved brug af filmiske virkemidler.
Vi vil se medieværket, Testamentet og vi vil have fokus på

1. Kendskab til overordnede karakteristika ved dokumentarfilm

2. Kendskab til filmanalyse (levende billeder), herunder analysens fagbegreber  

3. Kendskab til dokumentarens hovedgenrer: Autoritativ, observerende, deltagende dokumentar, samt undergenrerne: Poetisk, reflekterende og performativ dokumentar


Hvad skal I gerne kunne, når forløbet er slut:

1. Kunne forklare, hvad vi forstår ved en dokumentarfilm og hvordan og hvorfor man adskiller dokumentarfilm fra fiktionsfilm

2. Kunne forklare forskellen på dokumentarens hovedgenrer: Autoritativ, observerende, deltagende dokumentar, samt undergenrerne: Poetisk, reflekterende og performativ dokumentar

3. Kunne forklare og anvende en række analysebegreber til analyse af levende billeder

4. Kunne analysere en dokumentarfilm/uddrag af dokumentarfilm i forhold til filmiske virkemidler (levende billeder), genre og fakta/fiktionskoder


5. At kunne fremlægge en struktureret analyse af en dokumentarfilm med vægt på at vise:

- Hvilken undergenre filmen tilhører og hvordan man kan se det.
- Hvilke virkemidler/brug af genrekoder, filmen anvender for at formidle sit budskab.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Litteratur i 1800 tallet

Vi gennemgår romantik og det moderne gennembrud.

Forløbet om romantik har vi arbejdet med tekster, der har introduceret forskellige retninger inden for romantik, som er skrevet af relevante kanon - forfattere og som har forholdt sig til forestillinger om natur og måden at portrættere kvinder i perioden.
Eleverne forventes at kunne
Udpeger overordnede træk ved romantiske tekster
Kunne genkende genrerne, Universalromantik, nyplatonisme og romantisme, samt at kunne udpege træk ved romantikkens portrætter af kvinder , som den fremstår i De røde sko af H.C. Andersen, i et uddrag af  Stolthed og fordom af Jane Austen og i ”Den lille Karen af Thomasine Gyllenburg.
I forløbet har vi også gennemgået tekster fra det moderne gennembrud, som introducerer et moderne litteratursyn. Vi har således talt om genrerne naturalisme, realisme og impressionisme. Vi har desuden haft fokus på hvordan forskellige forfattere skildrede kvinder i det moderne gennembrud.
Eleverne forventes at kunne redegøre for begreber som naturalisme, realisme, og impressionisme, at kunne udpege moderne træk ved tekster af J.P Jacobsen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Amalie Skram
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb om Johannes V Jensen og Kongens fald

Vi har læst tekster af Johannes V jensen og særligt Kongens fald.
Vi har set ham som en overgangsfigur mellem realismen i Det moderne gennembrud og den spirende ekspressionisme i perioden frem til Anden verdens krig.
Vi har læst har læst ham med et narrativt og sprogligt fokus. Vi har fulgt op på vores læsning af kongens fald med at læse prosa, Myten, De forsvundne skove og lyrik, digtet de røde træ, og har fulgt de formelle træk vi fandt i kongens fald i både senere lyrik og prosa
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 Dansk og nordisk litteratur 1915-1945

Vi har læst dansk og nordisk litteratur (med Nordisk menes Edith Södergran) i perioden 1915-1945.
Vi har især haft fokus på den formmæssige udvikling, der har være i dansk og nordisk litteratur og har således fulgt lyrikken som er blevet modernistisk generelt og ekspressionistisk i Danmark. Vi har læst Tom Kristensen og Edith Södergran, som eksempler på denne udvikling og har især har fokus på den formelle frisættelse der er sket i Kristensens billedsprog og bare generelt hos Södergran.
Eleverne er således blivet introduceret for ekspressionistiske og modernistiske synsvinkler på lyrik. Vi er desuden kommet kort ind på Bodil bech, lyrik, som vi har læst som eksempler på Surrealisme, og vi i forbindelsen med lyrikanalysen talt om kvindelige synsvinkler og synspunkter.
Vi har desuden læs eksempler på realistisk prosa hos Hans Kirk og Martin Andersen Nexo og har haft fokus på social realisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Blokland - Betonforstadens litteraturhistorie

Målet med forløbet er at forstå nutidens stemmer fra bloklandet, betonforstaden, den urbane underklasse i en kontekst der tegner perspektiver helt tilbage til betonforstadens og på mange måder velfærdsstaten opståen og fra til i dag.
Vi skal kort introduceret for tankene bag betonforstaden eller bydelen (urbanplanen og Mjølnerparken er også del af blokland, sidstnævne dog forsøgt maskeret i røde mursten og med et nordisk klingende navn)
Vi skal læse litteratur fra bloklandets opståen og foråelse (1950-1990)
Vi skal læse fra bloklandet som det forandrer sig fra hjemsteddansk underklasse til invandreghetto fra 1990-2020
Og vi skal høre nutidige stemmer fra Betonforstaden, som den tolkes i 2020’erne (Ansari – Institutionaliseret, Sadaq Djinn og Stine Askovs Nøjsomheden

Vi har læst forfattere som:
Tessa, Michael Strunge, Marwan, Yahya Hassan, Elias, Sadaq Morten Pape, Stine Askov og Haidar Ansari.

Vi har set Djinn af Elias Sadaq som teaterstykke og læst Haidar Ansaris Institutionaliseret som værk

I skal kunne fortolke og analysere tekster, både prosa lyrik og teater med udgangspunkt i blokkens historie og perspektivere til andre tekster som forholder sig til dette miljø.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 tv-serier

I Forløbet om TV-serier skal vi undersøge genrer og produktionsforhold for TV-serier. Vi skal desuden arbejde med analyse af TV-serier igennem undersøgelser af deres miljø- og personkarakteristikker, og dens kompositoriske og audiovisuelle virkemidler.
Vores tematiske ramme er ungdoms- eller highschool-serier.
I skal vælge en ungdoms eller highschool serie at analysere.
Jeg laver en eksempel analyse af åbningen på sæson 2 og den norske serie skam og i skal lave tilsvarende analyser af selvvalgte serier.

Når forløbet er slut skal vi kunne lave en analyse hvor vi:

• Kort introducerer serien
o Dens genrekarakteristika
o Dens grundlæggende historie
• Vælge et fortolkningsfokus
• Formulerer en fortolkningshypotese

Herefter skal  kunne analysere seriens (eller en sæson i seriens) åbningsscene. Bruge jeres ”Model til analyse af TV-serier” og således undersøge:

• Miljø- og personkarakteristik
• Dens kompositoriske virkemidler
• Dens audiovisuelle virkemidler


I skal kunne belægge jeres analyse med relevante klip, hvori man ser jeres påstande eksemplificeret, og forklare hvordan serien forholder sig til teamet ungdoms- eller highschoolserier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Eksistentialisme

Et kort forløb om eksistentialisme hvor vi ser på Kierkegaards faser og på valget som det, der konstituerer menneskets identitet. Vi læser forfattere som Martin A Hansen, Karen Blixen og Peter Seeberg, og perspektiveret den eksistentialistiske læsning til Værklæsningen af Caroline Albertine Minors Velsignelser, som vi delvist har læst eksistentialistisk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Ordbøger - digitale hjælpemidler

Ordbog over det danske Sprog (historisk ordbog - gammelt sprog): https://ordnet.dk/ods
Den Danske Ordbog (alm. danskordbog): https://ordnet.dk/ddo
https://ordnet.dk/
https://synonymet.dk/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Nyeste litteratur

Vi læser tekster med en økologisk og feministisk synsvinkel.
Vi ser på Økofeminismen i nutidig lyrik, Bøgetid af Nanna Storr Hansen og vi læser Caroline Albertine Minors Velsignelser som værk.
Vi har i vores værklæsning haft den synsvinkel, at værket både kan læses eksistentialistisk og realistisk med et feministisk perspektiv.

I skal kunne analysere, fortolke og perspektivere tekster, som er skrevet i det 21. århundrede og som forholder sig til en økofeministisk udlægning af samtiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer