|
Titel
8
|
8. Den kolde krig
Fra afslutningen af anden verdenskrig og frem til Berlin-murens fald i 1989 var den vestlige hemisfære delt i en østblok og en vestblok. I dette forløb undersøger vi først nogle af årsagerne til denne opdeling, hvor vi studerer Trumann doktrinen, Churchills Jerntæppe-tale, Marshall-planen, NATOs oprettelse og østblokkens modsvar herpå: Warszawa-pagten.
Vi laver nedslag på Berlin-murens opførelse og Cuba-krisen. Cuba-krisen behandler vi gennem filmen "Thirteen Days", hvor vi forholder os til filmisk formidling af historien.
Forløbet vil inkludere en repetition af erindringshistorie - i denne sammenhæng undersøger eleverne deres egen families erindring om Den kolde krig.
Vi afslutter med et metodefokus, hvor vi undersøger historiesyn.
Kernestof (Sekundære tekster):
Verden efter 1914 i et dansk perspektiv, Carl-Johan Bryld, s.149-161, s. 165-178. Samt udvalgte sider om oplæg.
Danmarkshistorien - mellem erindring og glemsel, s.10-19, Kristian Iversen, Columbus (repetition fra forløbet om Vikingetiden)
De to tysklande, ideologiernes kamp
jan. 2004 | 08:00
EKKO, Thirteen Days, 8.januar 2004, Mette Damgaard-Sørensen
Kilder (Primære tekster):
Winston Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946
Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946
Præsident Trumans budskab til Kongressen d.12.marts 1947.
Den nord-atlantiske Pagt af 4.april 1949
Russisk memorandum, 1949
Two Sun in the Sunset, Pink Floyd, 1983
Jutlandia, Kim Larsen, 1986
Francis Fukuyama, End of history, 1989
Uffe Ellemann, om den kolde krigs afslutning, 2008
Film:
Thirteen Days, Roger Donaldson, 2000 (supplerende stof)
Oprør 1989, Farvel kammerater, tysk dokumentar 2011. (supplerende stof)
2.1. Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|