|
Titel
8
|
Nazisme og Anden Verdenskrig
Den britiske historiker Eric Hobsbawm (1917-2012) har kaldt det 20. århundrede for ekstremernes århundrede, og det er svært at finde noget mere ekstremt end Holocaust, hvor det tyske nazi-regime forsøgte at udrydde Europas jøder, sinti/romaer, homoseksuelle, udviklingshæmmede og mange flere. Som vi vil se i dette kapitel, havde Tyskland efter første verdenskrig en grundlov, der bedre end nogen anden i Europa sikrede individets rettigheder, så historikere undrer sig stadigvæk over, hvordan det kunne ske, at demokratiet døde. Demokratiets fald i Tyskland er en advarsel om, at demokrati er skrøbeligt og ikke skal tages for givet. Samtidig er optakten til Holocaust et lærestykke i det at være menneske, hvor man har valget mellem at følge loven og flokken eller sin egen samvittighed og fornemmelse for godt og ondt. (Iversen, Derfor Historie)
Forløbet kigger overordnet på, hvordan nazismen kunne tage rod i det demokratiske Tyskland. Forløbet kigger derudover på hvordan Holocaust kunne finde sted.
Forløbet har desuden arbejdet med eksempler på mikrohistorie og erindringshistorie. Forløbet indeholder et samarbejde om et formidlingsprojekt, "Demokrati på Museum" i samarbejde med Tysk.
Vigtige nedslag og begreber: Demokratiets død, nazisme, den totalitære stat, Anden Verdenskrig, jødeforfølgelser og holocaust, Hitler, Mikrohistorie, Erindingshistorie,
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet tager udgangspunkt i tiden efter 1900.
Materiale:
Iversen, Kristian - Derfor Historie, Kapitel 4: Demokratiets død og Holocaust (2022)
ca sider: 80
|