Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Gefion Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Peter Lykke Madsen
|
|
Hold
|
2023 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til historie
Velkommen til historie.
Vi snakker lidt om grundlæggende metoder og hvad historiefaget går ud på.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Epidemiernes historie
Forløbet tager et diakront blik på hvordan forskelle epidemier har haft indflydelse på samfundsforandringer samt individers leveforhold og forestillingsverden.
Forløbet har desuden haft kig på periodiseringsprincipper, forskellige teoretiske historieanskuelser, som f.eks. globalhistorie og økohistorie.
Forløbet har samtidig fungeret som et verdenshistorisk overblik.
Vigtige nedslag og begreber; Globalhistorie og periodisering, økohistorie, pest, AIDS, Kopper, Den spanske syge, religion vs. videnskab, civilsamfund.
Materiale:
Iversen, Kristian: Derfor Historie: Kapitel 2: Epidemiernes historie (Columbus, 2022)
DR - De Magiske Vacciner (Medecinens historie, 2004)
David France - How to Survive a Plague (AIDS-pionererne, 2012)
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
CA. sider læst: 60 NS
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
1864 og Genforeningen
dette forløb har klassen haft fokus på de to Slesvigske Krige, med særligt fokus på krigen i 1864. Forløbet har tematisk og tidsmæssigt haft 3 nedslag Første Slesvigske krig (1848-1851), Anden Slesvigske krig (1864), og kort om Genforeningen (1920). Eleverne har faghistorisk beskæftiget sig med hvilke forudsætninger, der har været for de to krige og hvilken forudsætning, der var for Genforeningen i 1920. Der har især været fokus på krigen i 1864 herunder eftervirkningerne og tiden mellem 1864 og 1920. Der har endvidere i forløbet været et teoretisk fokus på erindringshistorie – især, hvordan 1864 erindres på museer og hvordan 1864 og Genforeningen erindres ved jubilæer. Forløbet har været kørt i samarbejde med dansk i optakt til DHO opgaven, hvor klassen har haft fokus på romantikken som litterær periode. Klassen har derfor også kort beskæftiget sig med periodisering i såvel historie som i dansk.
Materialer:
Iversen, Kristian - Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel - kapitel 4: !864 og genforeningen.
Historien om Danmark - Episode 8: Grundloven, folket og magten (DR, 2017)
Podcast: Politiken Historie - Genforeningen (afsnit 1-6, 2020)
Vigtige nedslag og begreber; Erindringshistorie, de national-liberale, "Danmark til Ejderen", Grundloven, erindssteder, forestillede fællesskaber, genforeningen.
Faglige mål: (Fra bekendtgørelsen)
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Politiske og sociale revolutioner
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Ca sider læst: 40
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Antikkens Grækenland - demokratiets vugge
Dette forløb kigger særligt på demokratiets opståen i det antikke Grækenland og hvilke debatter og problematikker der opstod omkring demokratiet. Forløbet kigger på græsk kultur og betydning for Europa og trækker tråde op til en moderne demokrati-debat.
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet har hovedvægt på tiden før 500
Vigtige nedslag og begreber; Perserkrigene, demokrati, Athen vs Sparta, Oplysningstid, Demokratiets tilstand efter revolutionerne.
Grundbog:
- Frederiksen, Peter - Vores Verdenshistorie, kapitel 2: Antikkens Grækenland: Demokratiets vugge, Columbus, 2019
- Hassing, Anders - Da demokratiet blev opfundet og genopfundet, Nationalmuseet, 2011
Ca. sider læst: 35 NS
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Europæisk middelalder
Beskrivelse
Forløbet europæisk middelalder kigger på den lange periode fra Romerrigets sammenbrud indtil renæssancen. Forløbet kigger på det middelalderlige samfund, herunder feudalisme og kirkens rolle i samfundet.
Forløbet kigger desuden på hvilke årsager der var til korstogene, samt følgerne af disse.
Vigtige nedslag og begreber; Feudalisme, den katolske kirke, korstog, periodisering.
Faglige Mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet har hovedvægt på perioden 500-1500
Materiale
Frederiksen, Peter - Vores Verdenshistorie, kap 5 (Columbus, 2019)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Danmark og Grønlands fælles fortid.
Forløbet har hovedfokus op et metodisk erindringshistorik blik på Danmark og Grønlands fælles fortid.
Efter en kortere gennemgang af den fælles fortid er der lavet nedslag i tre forskellige omdiskuterede emner i den fælles fortid. Først er der set på arbejdet med ”forsoningskomissionen”, dertil er der desuden set på ”eksperimentet” samt problematikker vedrørende Thule.
Vigtige nedslag og begreber; kolonisering, Hans Egede, Monopol, Grund- og modfortællinger, Grønlands identitet, Erindringshistorie, Eksperimentet, Thule.
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Materiale
Winnie Færk - Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid (Columbus, 2016)
Film: Rosendahl, Christina - Idealisten (2015)
TV: Kampen om Historien: Koloni og kolonimagt? (DR, 2022)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Borgerkrigen i Jugoslavien
Forløbet er en optakt til klassens studietur til Sarajevo i foråret 2025.
Forløbet kigger kort på den historiske optakt til dannelsen af staten Jugoslavien samt årsager til opløsningen af denne, med særligt fokus på nationalisme som idé. Forløbet kigger også på folkemodet i Srebrenica med særligt fokus på hvilken rolle medierne spillede i at dette kunne ske.
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Materiale
Iversen, Kristian - Bosnien - Når Ideer og medier dræber (Uudgivet, 2024)
Podcast: Kampen om historien: Fortællingen om en grum skilsmisse (DR, 2021)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Nazisme og Anden Verdenskrig
Den britiske historiker Eric Hobsbawm (1917-2012) har kaldt det 20. århundrede for ekstremernes århundrede, og det er svært at finde noget mere ekstremt end Holocaust, hvor det tyske nazi-regime forsøgte at udrydde Europas jøder, sinti/romaer, homoseksuelle, udviklingshæmmede og mange flere. Som vi vil se i dette kapitel, havde Tyskland efter første verdenskrig en grundlov, der bedre end nogen anden i Europa sikrede individets rettigheder, så historikere undrer sig stadigvæk over, hvordan det kunne ske, at demokratiet døde. Demokratiets fald i Tyskland er en advarsel om, at demokrati er skrøbeligt og ikke skal tages for givet. Samtidig er optakten til Holocaust et lærestykke i det at være menneske, hvor man har valget mellem at følge loven og flokken eller sin egen samvittighed og fornemmelse for godt og ondt. (Iversen, Derfor Historie)
Forløbet kigger overordnet på, hvordan nazismen kunne tage rod i det demokratiske Tyskland. Forløbet kigger derudover på hvordan Holocaust kunne finde sted.
Forløbet har desuden arbejdet med eksempler på mikrohistorie og erindringshistorie. Forløbet indeholder et samarbejde om et formidlingsprojekt, "Demokrati på Museum" i samarbejde med Tysk.
Vigtige nedslag og begreber: Demokratiets død, nazisme, den totalitære stat, Anden Verdenskrig, jødeforfølgelser og holocaust, Hitler, Mikrohistorie, Erindingshistorie,
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet tager udgangspunkt i tiden efter 1900.
Materiale:
Iversen, Kristian - Derfor Historie, Kapitel 4: Demokratiets død og Holocaust (2022)
ca sider: 80
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Rusland og Vesten
Forløbet fokuserer på Ruslands forhold til vesten fra den kolde krig til krigen i Ukraine. Forløbet har nedslag både i den kolde krig under Sovjetunionen, herunder våbenkapløbet og den atomare balance, årene med Boris Jeltsin samt Rusland under Putin. Der er et metodisk fokus på Putins historiebrug i relation til forholdet mellem Rusland og vesten, særligt i forhold til Ukraine.
Vigtige nedslag og begreber; Den russisk grundfortælling, den sovjetiske fortælling, Putins nye fortællinger, Perestrojka og Glasnost, Chok-terapi, Boris Jeltsin, Oligarker, Vladimir Putin, Ukraine.
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet har hovedvægt på tiden efter 1900.
Materiale
Grundbog: Paul Steiner Jensen & Karsten Jakob Møller: Rusland – nye og gamle fortællinger (Systime, 2023)
Podcast: Kampen om historien – Putin og den farlige fortid (DR, 2022)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Det moderne Kinas historie
En vigtig del af enhver kinesers identitet i dag er tanken om, at de som kinesere er borgere i verdens ældste land med 5000 års sammenhængende historie. Selvom arkæologien og historievidenskaben i dag har stillet spørgsmålstegn ved, om Kina har været én samlet stat op gennem hele sin historie, så er der ingen tvivl om at den kinesiske civilisation og kultur er en af de ældste i verden.
Kina og kinesernes selvforståelse som ”verdens ældste civilisation” er vigtig at have for øje, hvis man ønsker at forstå det kinesiske samfund og dets befolkning i dag.
Dette forløb søger at give en indsigt i netop denne kinesiske selvforståelse ved at undersøge Kinas turbulente og kaotiske moderne historie og derigennem kortlægge, hvordan Kina kunne gå fra at være verdens ældste kejserrige til at blive en ny politisk og økonomisk supermagt på under et hundred år. (Historieportalen)
Forløbet fokuserer på de politiske begivenheder, i nogen grad på den økonomiske udvikling og endelig er der fokus på ungdommens historiske rolle i det kinesiske samfund.
Begreber og nedslag: Mao/Maoisme, Den Lange March, Det store spring fremad, kulturrevolutionen, Deng Xiaopings økonomiske reformer, De 4 (5?) moderniseringer, Kinas rolle i dag.
Materiale:
Petersen, Troels Kjems - Kinas moderne historie (Historieportalen, Gyldendal)
Podcast: Udsyn: Xis Verden, afsnit 1: Hvad vil verdens mægtigste mand? (DR, 2023)
Forløbet beskæftiger sig med følgende faglige mål og kernstof.
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet tager udgangspunkt i perioden efter 1900, i et samfund og kultur uden for Europa og USA.
Forløbet har et omfang på ca. 40 NS
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
De danske kvinders historie
Forløbsplan – De danske kvinders historie.
Forløbet, De danske kvinders historie, fokuserer først på kampen for stemmeret. Herefter følger et bredere blik på kvindens rolle og rettigheder i hjemmet samt i synet på disse i et bredere samfundsperspektiv.
Særlige nedslag og begreber: Industrialisering, kampen for stemmeret, rødstrømper, ligeløn, abort, danske kvinder efter 2000.
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie og har hovedvægt på tiden efter 1900.
Der er læst materialer i et omfang der svarer til ca. 45 NS.
Materiale
Grundbog: Chakraverty, Dorthe og Hanne Mortensen, De Danske Kvinders Historie (Systime ibog, 2021)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Israel-Palæstina konflikten
Forløbet kigger på optakten til staten Israels dannelse samt de efterfølgende konflikter mellem staten Israel og "den arabiske verden" med særligt fokus på Palæstina. Forløbet kigger desuden på de forsøg, der har været på at skabe fred, samt på hvor der er muligheder og begrænsninger for at skabe fred i dag.
Særlige begreber og nedslag tæller: Zionisme, Mandatperioden, Seksdageskrigen, Yom Kippur-krigen, Osloaftalerne, bosættelser, Israels forhold til USA.
Faglige mål
̶redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶politiske og sociale revolutioner
̶demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶globalisering
̶historiebrug og -formidling
̶historiefaglige teorier og metoder.
Materiale
- Jano, David - Israel 1948-2025 (Frydenlund, 2025)
- Mortensen, Henrik - Israel - en stat i Mellemøsten (Systime, 2017)
Dokumentar
Al Jazeera World - Stories from the Intifada (2014)
Adra, Basel - No Other Land (2025)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57546406452",
"T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57546406452",
"H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57546406452"
}