Holdet 3w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Astrid Uldall-Hansen
Hold 2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Romerriget
Titel 2 2. Tyendet - det tjenende folk
Titel 3 Tyendet - DHO
Titel 4 3. Demokratiets død og holocaust
Titel 5 4. DDR-BRD
Titel 6 5. Folkedrabet i Rwanda
Titel 7 Demokrati på museum
Titel 8 6. Dansk kolonihistorie
Titel 9 7. Havmiljø- og industrihistorie
Titel 10 Demokratiets død og Holocaust
Titel 11 8. Epidemiernes historie DIAKRONT

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Romerriget

Fokus har været på en kort, primært kronologisk introduktion til emnet med hovedvægt på den
ældre historie frem til kejsertiden. Fokus har desuden været at give en kort introduktion til nogle
af de centrale begreber i faget.


Litteratur:
Alle opgivne kapitler refererer til kapitler i bogen På sporet af Romerriget af Kristian Jepsen
Steg (2015).
Derudover er der læst uddrag fra Derfor historie af Kristian Iversen (2022).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Tyendet - det tjenende folk

Tyendets historie har hidtil været et forholdsvis underbelyst emne. Men mange kender nok til tyendet fra skønlitteraturen, film og serier, hvor det tjenende folk har udgjort biroller som tjenestepigen Laura fra Matador, Alfred og Line Fra Emil fra Lønneberg eller som Lasse-far fra Pelle Erobreren. Tyendet er defineret ved at være ansat til at indgå som en del af husstanden - enten som landarbejder på landet eller som tjenestepiger hos borgerskabet fx i byen. Man boede, arbejde og levede hos sin arbejdsgiver. I løbet af forløbet om Tyendet har vi kigget på de samfundsstrukturer, der helt tilbage fra middelalderen har muliggjort, at nogle mennesker kunne bestemme fuldt over andre menneskers liv og arbejde og slutter oppe i starten af 1900-tallet, hvor enkeltindivider som Carl Westergaard og Marie Christenen går ind i arbejdet for at ændre tyendets forhold.

Vi har bla arbejdet med følgende begreber og begivenheder:
Fæstevæsnet, Stændersamfundet, Industrialisering, Tyendeloven, Medarbejderloven,

Forløbet Tyendet er elevernes første emne i historiefaget i gymnasiet. Der har derfor været fokus på basal kildearbejde og introduktion til begreber fra kildekritikken:
Tendens, det funktionelle kildebegreb, afsender, modtager, ophavssituation mm.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Kernestof:
- Danmark i 1700-1900-tallet
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv


PENSUM:
Fremstillinger
Halberg, Rikke Lie og Bertha Rex Coley: Tyendet - det tjenende folks danmarkshistorie, Frydenlund, 2020, siderne:
10-14,15-22 , 32-43 , 66 -75, 85-91, 110-113,116, 128-135,163-166.


Kilder:

Mette Margrethe Rasmusdatters supplik til kongen, 2. september 1790 (PDF)

Kildetekst 3: Det hellige Ægteskabs Ordensregler (1557)
https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyendet-det-tjenende-folks-danmarkshistorie/tekst-3/

Kildetekst 4: Sandhed til Gudfrygtighed (1737)
https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyendet-det-tjenende-folks-danmarkshistorie/tekst-4/

Kildetekst 10: Fødsler i dølgsmål og barnemord: https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyendet-det-tjenende-folks-danmarkshistorie/tekst-10/

Fanny Tuxen ”gode råd til den unge tjenestepige” (s. 112)

Jeppe Aakjær: "Et Spørgsmaal" (1890): https://docs.google.com/document/d/1o7s0b44tabHIscm7nwaR9nKIYqsQ1tYLHsXWUTj0_TE/edit?usp=sharing

Husmødre og Tjenestepiger (1900): https://www.his2rie.dk/kildetekster/tyendet-det-tjenende-folks-danmarkshistorie/tekst-26/


Supplerende materiale:

Bertha Rex Coley: Intro til tyendet: https://screencast-o-matic.com/watch/crXjouVl7Bh

Spørgsmål og svar til brætspillet om "Stændersamfund" https://docs.google.com/document/d/1yArcKPh6yaFaQVC44fNCc6RElg8nDQbF8YHhb8wh4wU/edit?usp=sharing

Bertha Rex Coley: Vold ved Lov screencast: https://screencast-o-matic.com/watch/crhQjpVfQ0U (Modul 03)

Missing Word opgave (om Vold ved Lov screencasten)  https://docs.google.com/document/d/1YzWWAiRM8MlZYM6smu04dJzX9e3m9eEhHDHQddAI7ts/edit?usp=sharing (Modul 03)

Første halvdel af den svenske tv-serie Udvandrerne (1971) Ligger på Filmstriben.

Kvinde, kend din historie, episode 10 om Marie Christensen: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/s1-episode-10-marie-christensen-fagforeningskvinde/id1550953044?i=1000513037873 (Modul 07)

“Historien om Danmark” (dr.dk) episode 9: Det svære demokrati , 00-17:40: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573

Arbejdermuseet, History to go: Tyendet: https://www.youtube.com/watch?v=C2K5ZejvXjk

Ordbogen.com

EKSTRA (frivilligt):
"Dengang vi var bønder" (dr.dk, 2018), Episode 1: Fæstebønder, 1700-tallet:
https://www.dr.dk/drtv/episode/dengang-vi-var-boender_251829

"Dengang vi var bønder" (dr.dk, 2018), episode 2 af "Dengang vi var bønder" (dr.dk, 2018)
https://www.dr.dk/drtv/se/dengang-vi-var-boender_253008
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Tyendet - DHO

Dette forløb dækker over DHO
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Demokratiets død og holocaust

I forbindelse med huskunstnerprojektet om Ondskab i uge 38, skal vi undersøge begrebet "Ondskab" i et historisk perspektiv. Fokus vil være på folkedrab på jøder, homoseksuelle og andre - af nazisterne - uønskede befolkningsgrupper under Anden Verdenskrig. Hvordan var holocaust muligt, hvordan blev det begrundet i samtiden og hvordan har man i eftertiden bearbejdet det.  
Vi skal se, hvordan et sammenbrud på demokratiet førte til eller muliggjorde folkedrabet og undersøger afslutningsvis diakront, hvordan demokratiet gennem tiden har været under pres.


Fremstillinger:
Da demokratiet blev opfundet og genopfundet 22 - 29.pdf
Grundbog til Danmarkshistorien s 133-137.pdf  
Iversen, Kristian, Derfor historie kapitel 4 "Demokrati og Folkedrab" s. 175-219

Kilder:
Den amerikanske uafhængighedserklæring
Nürnberglovene
FN's verdenserklæring om Menneskerettigheder https://folkedrab.dk/files/media/documents/laererforum/undervisningsforloeb_af_diis/fns_verdenserklaering_om_menneskerettighederne_1948.pdf


Supplerende:
Christian Foldager, "Tør du se, hvor mange mennesker der har mistet troen på demokratiet?", Zetland, 2017.
https://www.zetland.dk/historie/seAAJLJ7-aejv1rlV-26f5f
”FLUGTEN TIL SVERIGE – beretninger fra oktober 1943”
Begrebet Holocaust - Folkedrab.dk https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/fokusartikler-om-holocaust/begrebet-holocaust
Hannah Arendt: Onskabens dikotomi

Besøg af huskunstnere under temaet Ondskab

Omfang i alt: 75 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. DDR-BRD

I dette forløb skal vi arbejde med Tysklands historie under Den Kolde Krig (1945-1990). Vi skal arbejdet med tiden fra afslutningen på 2. Verdenskrig, Tysklands deling i de fire besættelseszoner og efterfølgende oprettelse af DDR (Østtyskland) og BRD (Vesttyskland) frem til Murens fald i november 1989 og genforeningen i oktober 1990. Fokus vil være på DDR og dets rolle i forhold til BRD, Vesten og til Sovjet. Vi har undersøgt forholdene for DDR-borgere, mulighederne for at ytre sig og konsekvenserne for dem, der var kritiske over for styrret. Flugtmuligheder, frikøb af DDR-borgere og udvisning.

Der bliver arbejdet med følgende begreber og
begivenheder:
Tysklands deling, besættelseszoner, de 5. D'er, Marshallhjælp, planøkonomi, markedsøkonomi, NATO, Warszawapagten, Berlinerblokaden, 17. juni opstanden, Murens opførelse, flygtninge til Vesttyskland, frikøb af DDR-borgere, glasnost, perestroika, Murens fald, Tysklands Genforeningen, Sovjetunionens fald samt eftervirkninger på Tyskland i dag.

Metodiske og teoretiske begreber:
Diskursanalyse, komparativ analyse, det funktionelle kildebegreb, aktør-struktør, historiebrug i Øst og Vesttyskland.

PENSUM:

Fremstillinger

- Andersen, Lars mfl: "De østeuropæiske socialistiske systemers fald" s. 28-32 i Fra Verdenskrig til velfærd, Fokus 1. udgave 3. oplag 2008.

- Frederiksen, Peter: "Europa under den Kolde Krig, Det delte Europe", s.202-231 i Vores verdens historie, Columbus, 2020.

- Olsen, Knud Ryg: "Fra fred til kold krig 1945-1953", s. 15-28 i Grundbog til historie, Systime, 1. udgave, 3. oplag, 2013.


Kilder
Ud over kilderne i Vores Verdenshistorie er følgende kilder bearbejdet i undervisningen:
- "Kritik og selvkritik på partiskolen, 10. november 1949", læst på His2rie.dk: https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-3/

- plakat fra 1993, der viser kort over hvor, der 17. juni 1953 var protester mod DDR og hvor de sovjetiske tropper rykkede ind. https://www.hdg.de/lemo/bestand/objekt/plakat-volksaufstand-17juni1953.html

- The Scorpions: "Wind of change", 1989. https://www.youtube.com/watch?v=n4RjJKxsamQ

- uddrag af pressekonference, hvor SED politikeren Günter Schabowski bekendtgør de nye rejseregler, DDR, 9. november 1989. Gengivet i klip fra DWnews med engelsk voice over:
"The Berlin Wall: A stroke of fate that changed history | Focus on Europe"
https://www.youtube.com/watch?v=DTBnOoBEJP0 (besøgt maj 2024)
samme klip med originalsprog: https://www.youtube.com/watch?v=kZiAxgYY75Y

SEKUNDÆRE TEKSTER, VIDEOER, PODCAST MM:

Podcast:
- Bonde, Hanse, "5. Den kolde krig og idrætten" fra podcastserien "Sport og Politik, KU, 2024. https://sport-og-modpolitik.simplecast.com/episodes/5-den-kolde-krig

Omfang i alt: 55 sider





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 6 5. Folkedrabet i Rwanda

I 1994 mistede 800.000 mennesker livet på blot tre måneder, da hutu-ekstremister myrdede løs på deres landsmænd tutsierne i det lille afrikanske land Rwanda. Hvordan kunne det komme så vidt?

Folkedrabet i Rwanda analyserer den politiske og sociale udvikling fra landets tidlige historie over kolonitiden til det selvstændige Rwanda. Bogen giver en række forklaringer på, hvorfor og hvordan et af historiens mest effektive folkedrab kunne finde sted. Forfatteren ser på de internationale såvel son de nationale konsekvenser af folkemordet og ikke mindst på, hvordan man i Rwanda har forsøgt at forsone en befolkning, hvor naboer fra den ene dag til den anden blev dødelige fjender.

Formålet med dette forløb er at undersøge begrebet "folkedrab" med fokus på Folkedrabet i Rwanda. Vi skal se på Rwandas historie som europæisk koloni samt de tidlige år som selvstændig nation. Årsagerne til folkedrabet analyseres gennem Gregory Stantons "10 stadier" og vi skal lave en kildekritisk analyse af FNs indsats i 1994, ledet af general Roméo Dallaire under UNAMIR for at vurdere omverdenens rolle i folkedrabet. Vi ser filmklip og hører podcast om folkedrabet og analyserer, hvordan Stantons "10 stadier" passer til folkedrabet. Til sidst ser vi på Rwandas håndtering af perioden efter folkedrabet og diskuterer landets udvikling frem til i dag.

1. Hvad er folkedrab + kilder til folkedrabet i Rwanda
2. Rwanda før folkedrabet
3. Fra selvstændighed til folkedrab
4. Rwanda under folkedrabet
5. Omverdenens rolle i folkedrabet
6. Rwanda efter folkedrabet

Pensum: Kapitel 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 i "Folkedrabet i Rwanda"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Demokrati på museum

Optakt og opsamling på forløbet Demokrati på museum med 2. fremmedsprog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 6. Dansk kolonihistorie


FORMÅL:

Dette forløb behandler den transatlantiske slavehandel fra opdagelsernes tid igennem oplysningstiden og ind i det danske demokratis første år. Vi følger slaverne fra det centrale Afrika ud til kysten, hvorfra de blev fragtet til fjerne kolonier af deres nye hvide herrer. På plantagen beskrives forskellen mellem husslaven og markslaven samt deres arbejde med at producere luksusvarer som sukker, te og bomuld til de europæiske borgere.

Forløbet giver også indblik i og kilder til at forstå slaveriets oprindelse og retfærdiggørelsen af slaveriet. Ophævelse af slavehandelen og senere ophævelsen af slaveriet belyses ligeledes. Hvem stod for handlen? Og skylder Danmark slavernes efterkommere en undskyldning i dag?



Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

INDHOLD
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.


METODE:
Gruppearbejde, elevoplæg, individuelle opgaver, pararbejde.


MATERIALE

Kernestof:

Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestinden - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, 2016
Introduktion s. 13-16
Kapitel 2, s. 21-31
Kapitel 4, s. 39-48
Kapitel 5, s. 49-67
Kapitel 6
Kapitel 7
Kapitel 9, s. 89-97



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 7. Havmiljø- og industrihistorie

FORMÅL
Forløbet “Havmiljø og industri” undersøger forholdet mellem natur og kultur – med særligt fokus på, hvordan den industrielle udvikling har påvirket havmiljøet i Danmark gennem tiden.
Vi arbejder med grøn dannelse som et refleksivt og ansvarligt forhold til naturen og menneskets rolle i den. Forløbet tager afsæt i FN’s Verdensmål nr. 14 “Livet i havet” og bygger på UNESCO’s værdier om bæredygtighed og globalt medborgerskab.

Eleverne skal opnå indsigt i:
- hvordan industrielle processer påvirker havets økosystemer biologisk og historisk
- hvordan menneskers natursyn, teknologi og samfundsudvikling har ændret vores omgang med miljøet
- hvordan man kan formidle og tage stilling til miljøspørgsmål på en kreativ og videnskabelig måde

FAGLIGT INDHOLD
Industrialisering i England og Danmark
Økohistorie, miljøhistorie og natursyn
Myndigheder, aktivisme og miljøpolitik i Danmark
Natursyn, klimaforandringer, havmiljø mm.
Samspillet mellem natur, industri og politik.

Case: Cheminova – industri, miljø og samfundsreaktioner

Analyser af historiske kilder, dokumentaruddrag (Giften i sandet) og litterære tekster (De bedste familier / Spræng fabrikken)

Workshop med postdoc Sebastian Lundsteen Nielsen (Saxo Instituttet):
1. Oplæg om Cheminovas historie og industriens miljøpåvirkning ved Vesterhavet.
2. Zine-workshop: introduktion til zine-formatet som formidlingsform; eleverne producerer deres egne zines om havmiljø og industri.
3. Fernisering: Eleverne præsenterer deres zines for klassen og skolen som en afsluttende formidlingsaktivitet.

KERNESTOF OG MATERIALER:
Klimahistorie, s. 8–29 + s. 51–64
Den grønne Danmarkshistorie, s. 73–104
Uddrag fra De bedste familier / Spræng fabrikken
Dokumentar: Giften i sandet
Materialer fra Sebastian Lundsteen Nielsen

Forløbets kernestof lægger sig op af gennemgået kernestof i Biologi:
Økosystemer, biodiversitet, miljøpåvirkning og bæredygtighed

EKSTRA (frivilligt)
Hedeselskabet: https://lex.dk/Hedeselskabet
Økokritik: https://danmarkshistorien.lex.dk/%C3%98kokritik_-_hvad_er_det%3F
Teknisk kilturarv, Arkiv: https://tekniskkulturarv.dk/
Andre kilder (online): https://emu.dk/htx/idehistorie/metoder/arkiver-databaser-og-samlinger-med-historiske-kilder
Østre Anlæg: https://www.hovedstadshistorie.dk/oestervold-2/oestre-anlaeg/  
https://www.fredninger.dk/wp-content/uploads/2016/11/oestre_anlaeg_kbh.pdf
Skjern Å: https://videnskab.dk/naturvidenskab/skjern-aa-er-foerst-sig-selv-igen-om-100-aar/
Mæander (slyngninger i en å): https://lex.dk/m%C3%A6ander_-_i_vandl%C3%B8b
Droneoptagelser af Skjern Å: https://www.youtube.com/watch?v=Yavzzbszzuc
Rachel Carson: https://lex.dk/Rachel_Carson

MODULPLAN:

1.+2. MODUL
Intro - Den antropocæne tidsalder
begrebsafklaring
natursyn
industrialisering i England og DK
s. 8-29 i Klimahistorie

3. MODUL
Landbruget effektiviseres
s. 73-104 i Den grønne Danmarkshistorie

4.1 MODUL
Nyt syn på Landbruget
miljøbevægelsen
s. 84-104 i Den grønne Danmarkshistorie

4.2 MODUL
Typer af natur i Østre anlæg

4.3 MODUL
Skjern Å

5. MODUL
Forbrugssamfundet
s. 51-64 i Klimahistorie

6.MODUL
Cheminova som case
fremstillinger/kilder fra Sebastian
Se klip fra Giften i Sandet, læse uddrag af De bedste familie/Spræng fabrikken

7.+8. MODUL
Workshop & zine-produktion: Formidling af viden, remediering

9.+10. MODUL
Fernisering og refleksion: Grøn dannelse og ansvarlighed i praksis


LÆRINGSMÅL:
Efter forløbet kan I:
- forklare, hvordan industriens udvikling har påvirket havmiljøet i Danmark,
- anvende biologiske og historiske metoder til at undersøge miljøspørgsmål,
- diskutere natursyn og menneskets rolle i den antropocæne tidsalder,
- formidle faglig viden på en kreativ og reflekteret måde, fx gennem zine-produktion.

EVALUERING
- skriftlige og mundtlige refleksioner
- zine-produkt og præsentation ved ferniseringen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Demokratiets død og Holocaust

Forløbsplan Demokratiets død og Holocaust

I dette forløb arbejder vi med demokratiet fald i Tyskland og nazismens overtag i befolkningen. Endvidere arbejder vi med Holocaust samt erindringshistoriske perspektiver og mikroperspektiver på den ekstreme udvikling i Europas historie. Dertil kommer en repetition af flere af de metodefaglige elementer i historiefaget

Faglige Mål:
- Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
- Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
Kernestof:
- Ideologiernes kamp
- Europæisk integration


Litteratur:

Kristians Iversen: Derfor Historie. Teori og Metode i brug. Columbus 2022. Kap 4.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer