Holdet 3t id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Kasper Lezuik Hansen, Katrin Hammer úr Skúoy, Maria Hviid Nielsen
Hold 2023 id/tz1 (1tz id/1, 2t id, 3t id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ultimate og boldbasis
Titel 2 Badminton
Titel 3 Rytmisk opvarmningsprogram og kropsbasis
Titel 4 Intro
Titel 5 Volleyball
Titel 6 Crossfit
Titel 7 Vals og salsa
Titel 8 Afslutning med Yoga, rundbold og fodbold
Titel 9 Træningsprojekt
Titel 10 Jive
Titel 11 Basketball 3x3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ultimate og boldbasis

Ultimate - 1g grundforløb

Formål/Undervisningsbeskrivelse:
Ultimate er et boldspil, der spilles med en disc (frisbee). Da kropskontakt ikke er tilladt, egner spillet sig godt til kønsintegreret undervisning i gymnasiet. At de fleste elever ikke har den store erfaring med ultimate, er ligeledes en fordel, da alle som udgangspunkt starter på samme niveau. Der kan dog naturligvis trækkes på styrker og erfaringer fra de øvrige boldspil.
Formålet med dette forløb er, at eleverne lærer basale tekniske og taktiske færdigheder i Ultimate. Derudover vil enkelte almene og universelle grundbegreber fra boldspil (spilbarhed og bredde/dybde) blive introduceret og integreret i undervisningen og i ultimate-spillet.

Eleverne vil blive undervist i og forventes ved forløbets afslutning at kunne:

De basale regler i ultimate
Scoring og igangsætning af spillet herefter
Opdækning og kropskontakt
Pivotering og skridt
Nøltælling
Dommerfunktion
Tekniske elementer:
Demonstrere og redegøre for teknikken bag et baghåndskast
Redegøre for, men ikke nødvendigvis demonstrere teknikken bag et forhåndskast
Demonstrere og forklare korrekt gribeteknik - som min. pandekagegribning
Taktiske elementer:
Udvise forståelse for at udnytte de frie rum på banen. Herunder en forståelse af brugen af cuts, både teoretisk og i praksis (øvelser eller spilsituation).
Redegøre for begrebet spilbarhed, herunder brugen af verbal og non-verbal kommunikation.
Forklare og vise i praksis, hvordan man bygger spillet hensigtsmæssigt op. Skal kunne redegøre for begreberne bredde og dybde, samt hvordan disse udnyttes hensigtsmæssigt i ultimate.

Forløbet dækker følgende faglige mål (jf. læreplanen i Idræt C, stk 2.1):
Eleverne skal gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter
Opnå kropsbevidsthed
Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
Kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestofområder (jf. læreplanen i Idræt C, stk 2.2):
Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse
Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
De for undervisningen relevante digitale redskaber
De for undervisningen relevante videnskabelige metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Badminton

Eleverne skal gennem forløbet introduceres til og oparbejde færdigheder indenfor en række tekniske og taktiske aspekter i badminton.

Når forløbet afsluttes forventes det, at eleverne kan:
De basale regler i badminton:
• Banens afgrænsning i hhv. single og double
• Pointtælling
• Regler for serv og modtagning
Slag/teknik:
• Holde korrekt på ketsjeren og vise en hvis grad af boldbeherskelse
• Demonstrere og forklare principperne bag svipserv/doubleserv og lang singleserv
• Demonstrere og forklare principperne bag et clearslag
• Til nogen grad beherske og forklare principperne bag benarbejde og slagteknik til hhv. kort forhåndshjørne og kort baghåndshjørne
• Til nogen grad beherske og forklare principperne bag slagene drop og smash  
Taktik og spilforståelse:
• I nogen grad vise en forståelse for spillet i forhold til bevægelse på banen samt hvilke slag der er fordelagtige i forskellige spilsituationer.

Teori:
• Redegøre for kredsløbets funktion og opbygning (lunger, blod, hjerte)
• Redegøre for energigivende stofskifteprocesser (aerobe og anaerobe). Herunder forklare, hvilke processer, der er dominerende i badminton.
Der har været 2 tests og arbejdet med drejebog afsluttende. Holdet har desuden stået på skøjter på Broens Skøjtebane torsdag den 8.2.24 og set balletforestillingen "Giant Steps" 1.3.24
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rytmisk opvarmningsprogram og kropsbasis

Opvarmning og kropsbasis
Opvarmning og kropsbasis er et forløb, der tager udgangspunkt i kroppens bevægelser og muligheder.
Opvarmningsforløbet har til formål at lære eleverne at lave et opvarmningsprogram til musik. Eleverne præsenterer for et eller flere opvarmningsprogrammer og undervises i den fysiologiske og mentale effekt af opvarmning samt musikforståelse.
Eleverne skal med udgangspunkt i de praktiske eksempler og den gennemgåede teori i grupper lave et opvarmningsprogram på ca. 15 min., som de formidler til resten af holdet.
Før deres præsentation af opvarmningsprogrammet afleverer eleverne en skriftlig rapport, hvor de gør rede for øvelser, musik og opvarmningens fysiologiske betydning.


I forlængelse af opvarmningsprogrammerne vil der blive arbejdet med forskellige former for bevægelser med udgangspunkt Labans og eleverne laver forskellige bevægelsesteori og små koreografier til musik. Der vil der også blive arbejdet med akrobatik og basale øvelser inden for redskabsgymnastik som ruller, håndstand og balancer.

Faglige Mål:
- Eleverne lærer at udarbejde et opvarmningsprogram til musik.
- Eleverne formår at formidle øvelser til musik til deres kammerater (og holde takten)
- Øge elevernes teoretiske viden om opvarmning  
-At forholde sig teoretisk og kropsligt til Labans terminologi
-At lave og udføre små koreografiske sekvenser.
-At udføre basale gymnastiske bevægelser
-At lave bevægelsessekvenser med og uden musik

Materiale:
Yubio kap 30 om rytmisk opvarmning s. 1287-1312
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Intro

Introduktion til Idræt i 2.g på Gefion
Velkomst, information, forløb, discipliner, valg af et forløb og samtale
Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Volleyball

Mål for forløbet
Målet for elevernes udvikling er, at de kan spille volleyball på et acceptabelt fysisk og teknisk niveau.
Baggerslag og underhåndsserv.
Fingerslag, smash, gribe-/kastehævningen.
Bevægelse på banen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Crossfit

Formål:
I dette forløb arbejder eleverne med Crossfit som tema. Crossfitkulturen undersøges i et historisk og sociologisk perspektiv ved at klarlægge den særlige terminologi og diskurs, der hersker i miljøet og som tiltrækker brugerne, samt adskiller sig fra fitnessmiljøet blandt andet via nedenstående citat for grundlæggeren:

“Vores speciale er ikke at specialisere sig”

Der arbejdes også med den fysiologiske del, hvor vi skal undersøge, hvordan crossfit træner kroppen med udgangspunkt i de 10 domæner; Udholdenhed (kredsløb), Stamina (celler), styrke, smidighed, power (Power er meget central i grundlæggeren Greg Glassmanns forståelse af CrossFit, og han definerer power som evnen til at flytte kraft en vej over en given tid), speed, koordination, agility, balance og præcision.

Crossfit adskiller sig fra det klassiske fitness- og bodybuildermiljø ved, at man ikke træner specifikt eller isolerede muskelgrupper, men at man ved at træne helkropsøvelser på tid træner hele kroppen optimalt og funktionelt. Alligevel vil vi forsøge at undersøge på baggrund af teorien for styrketræning i kapitel 3.6 i Yubio, hvad der sker fysiologisk i kroppen med fokus på muskelstyrke, muskeludholdenhed og spændstighed. Kredsløbsteori gennemgås ikke i dette forløb, men vil kunne inddrages til eksamen i 3g, hvor det i anden sammenhæng er gennemgået.

Vi skal i løbet af forløbet arbejde med forskellige typer WOD “Workout of the day” både nogle fra Yubio, nogle lærerstyrede og nogle som eleverne selv laver i slutningen af forløbet.

Eleverne skal have teknisk kendskab til følgende øvelser:
(Til de fleste øvelser ligger der videoer i yubio, se modulplan)
Airsquat, goblet squat, burpees, push-up release, atomic sit-ups, lunges, Worm walk, Pull ups, chin ups, sit-ups, skrå situps, faldskærm,

Eleverne skal have kendskab til følgende typer af organisering af WOD:

"You go, I go"


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Vals og salsa

Formål: At kunne følge rytmen i salsa og vals  og forstå teknikken i begge stilarter så grundtrinene kan danses alene og med en partner. Det er en ekstra styrke, hvis eleverne også er blevet i stand til at udtrykke noget glæde eller vise noget engagement når de danser.

Der tages altså afsæt helt fra bunden i forhold til takt og tælling, grundtrin, dansefatninger osv. Salsa kan danses som både pardans eller som fællesdans (rueda de casino). Rueda de casino er en dans som danses af flere par i en rundkreds, dansen sammensættes af forskellige variationer/figurer, med partnerskift undervejs. Samme opstilling er ligeledes oplagt med vals.

Eleverne skal ved forløbets slutning kunne:
-begynde på det korrekte taktslag i musikken.
-bevæge sig i takt til musikken.
-tekniske færdigheder mht. placering og bevægelse af fødder, ben og hofte i begge dansestilarter.
-tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger.
-føre en partner/blive ført af en partner.
-sætte mindst 2 variationer sammen til en sekvens i salsa og vals.
-beherske en kort rutine/koreografi.


Obligatorisk teori til vals

Yubio 2022:
Kapitel 32.1 (s. 1291-1294) om ”Standard & latin”
Kapitel 32.4 (s. 1309-1313) om engelsk vals

Yubio 2023:
Kapitel 32.1 (s. 1337-1340) om ”Standard & latin”
Kapitel 32.4 (s. 1356+1359) om engelsk vals


Obligatoriske trin til vals
Grundtrin (32.C1)
Vals i firkant (32.C2)
Højredrejning (32.C3)
+ 1 valgfri variation f.eks. Venstredrejning (32.C4) , Throw away (32.C5), Whisk & chassé fra promenade (32.C6)



Obligatorisk teori til salsa

Teori til salsa skrevet af Maria
Salsa teori - forfatter Maria.docx - Google Docs

Obligatoriske trin til salsa
Grundtrin
Grundtrin fra side til side
Drejning – Vuelta (salsa variation 1 i drev)
+  1 valgfrie variation f.eks. Dans omkring kroppen (variation 2 i drev) eller Dobbelt krydsdrejning (variation 4 i drev og variation 3 i forløbet på idrætsportalen (hvor Marias forløb ligger) https://idraetsportalen.systime.dk/index.php?id=560#c3891

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Afslutning med Yoga, rundbold og fodbold

Hatha yoga
Fokus på udvalgte stillinger.
Derudover vejrtrækningsøvelser og solhilsen.

Rundbold og Fodbold trænes til Gefion Cup i sidste modul
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Træningsprojekt

Med udgangspunkt i relevant teoretisk litteratur, yubio, netsider m.m., skal eleverne arbejde med et personligt træningsprogram. Udover de pratiske og teoretiske erfaringer, vil formålet også være at forbedre den fysiske kapacitet.
Forløbet startes og sluttes af med en Cooper-test.

I forbindelse med  afslutningen projektet skal der fremlægges en power point, som samler op på træningsplan, træningsdagbog og test og diskuterer disse. Undervejs skal der afleveres en delrapport hvor eleven skal med udgangspunkt i en Coopertest skal formulere en målsætning, et teoriafsnit og en træningsplan.

Enkelte elever gennemfører af hensyn til skader et andet træningsprojekt, hvor målet er en styrkemæssig forbedring.
Disse skal imilertid også testes og aflevere eller fremføre træningsplan, dagbog og teori

I den praktiske undervisning i forløbet bliver eleverne præsenteret for relevante træningsmetoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Jive

Målsætninger for forløbet: Ved forløbets afslutning skal eleverne vurderes på følgende:

De skal kunne disse trin:
Grundtrin
Damedrejning
Chassé ved siden af hinanden
Mooch step
Stop and Go
Vindmøllen.
Bytte hånd bag herrens ryg.
Natural Top¨

De skal kunne sammensætte og udføre koreografier af forskellige sværhedsgrad og danse i par.

De skal kunne redegøre for teorien:
Teori: Yubio s.1291-1293 og 1302-1307 . Altså trin musikforståelse og teknik i Latin generelt og Jive.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Basketball 3x3

Målsætninger for forløbet: Ved forløbets afslutning skal eleverne vurderes på følgende:


- Deres evne til at indgå i tre mod tre-basketballspillet, herunder at gøre sig spilbar (f.eks. vha. cuts) og skabe bredde/dybde (spacing).
- Deres evne til at udpege, beskrive og diskutere særligt interessante spilsekvenser på baggrund af tekniske og taktiske overvejelser.


- Deres isolerede tekniske færdigheder, herunder: , afleveringer, skud/lay-up med én dribling.
- Deres evne til at udføre og bruge cuts
- Deres evne til at læse forsvareren og vurdere om man skal skyde eller drive og lave layup
-Deres evne til at løbe motion, spacing, pladsbytte og for enkeltes vedkommende screene og bruge screening.


- Beskrive hvad det gode skud og den gode aflevering er.
- Deres fysiske evner. Herunder kondition, styrke, hurtighed, eksplosivitet og smidighed.

Teori: 535-541 samt 543. Eleverne skal kunne forklare basale opdækningsregler og forsvarsregler, samt kunne redegøre for betydningen af cuts og spacing i basketball og boldspil generelt.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer