Holdet 3k MU (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Musik A
Lærer(e) Dennis Pierre Mikkelsen
Hold 2023 MU/k (1k MU, 2k MU, 3k MU)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro - hvad er musik
Titel 2 Julesang til juleafslutning
Titel 3 Sammenspil - 80'erne og rytmelære
Titel 4 Formanalyse
Titel 5 Sangstilarter
Titel 6 Remix
Titel 7 Groove-analyse og trommer + forårskoncert
Titel 8 Afrikansk musik
Titel 9 Afrikansk musik fortsat
Titel 10 60'er sammenspil dynamik
Titel 11 Melodisk analyse
Titel 12 Tromme/basnotation
Titel 13 Stemmearrangementsanalyse
Titel 14 Analyseteori Musikvidenskab og SRO-emne
Titel 15 uhh-kor
Titel 16 Sangskriverworkshop
Titel 17 Studietur
Titel 18 Funktionsharmonik
Titel 19 Forårskoncert
Titel 20 Klassisk Forløb
Titel 21 Årsprøve skriftlighedstræning
Titel 22 Klassisk forløb sonaten og sonateformen
Titel 23 Kor og nodeskrivningsfifs
Titel 24 Sammenspil og SRP-eksempler
Titel 25 Juleafslutning og skoleturne
Titel 26 Modalharmonik
Titel 27 Rytmisk forløb - Jazz
Titel 28 Forårskoncert øvning og eksamensgrupper
Titel 29 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro - hvad er musik

Intro til grænserne for musik.

Alle sættes lige, da det handler om baggrunden for, hvad musik er. Vi hører "Life on Mars" med David Bowie og med Cæcilie Norby.

I slutningen af hver time arbejdes der med klappe- og rytmelege (SDS) til at træne rytmisk forståelse. På grund af corona er dette dog nedtonet lidt.

Eleverne vil møde de forskellige måder at lave akustisk lyd på: aerofoner, membranofoner, chordofoner og idiofoner.

Vi arbejder med at forstå de typiske instrumenter, beregne dur- og molskalaer, akkorder og finde dem på klaver og guitar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Julesang til juleafslutning

Eleverne i 1.g-klasserne synger en julesang til juleafslutningen.
De får så både lave en offentlig performance, de får øvet flerstemmig korsang og får samtidig en oplevelse med musik til juleafslutningen.

"Luk julefreden ind", arrangeret af Michael Bojesen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Formanalyse

Formanalyse
Synligt læringsmål: Eleverne skal kunne:
• Kende de mest almindelige formtyper i musik: Strofisk form, rock/pop form, AABA form - Rondo, til dels Sonate, Barform, Fuga, ABA
• Finde karakteristika som hook, break, gimmick, riff, distortion, call & response, medstemme, modstemme, melismer og bluestræk i enkle rytmiske numre
• Udfylde et formskema med A, B, A', C og give formdele funktionsbetegnelser som vers, omkvæd, kontrast, etc. - som ritornel, episode, reprise, coda.
• Lave en del af melodisk analyse med a, a, b, a' i selve melodien.
Succeskriterium: Efter forløbet kan eleverne bruge et relevant udvalg af ovenstående læringsmål til at analysere et kort og enkelt rytmisk nummer. Den kompetente elev vil præcist kunne gøre rede for, hvor i nummeret bestemte elementer fra læringsmålene er i spil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Sangstilarter

Målet er at kunne tale om sangstemmen og udtrykket.

Vi tager udgangspunkt i Cathrine Sadolins stemmeinddeling og effekter. stemmetyper: sopran, alt, tenor, bas, baryton, mezzosopran, normal, opera, curbing, overdrive, twang, belting, luftig, komprimeret, vrængende, inderlig, dæmpet, råbende, klangfarve lys-mørk,

Arbejder med "We are the World"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Remix

Forløbet arbejder med musikproduktion i form af remix, men arbejder med at give nyt liv til et nummer - hvordan fortolker man et nummer på ny?
Derfor handler det også om covernumre og nyfortolkninger analysemæssigt.
Eleverne skal lave et remix af et nummer:
Her bruger de Reaper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Afrikansk musik

Forløbet arbejder med den rytmiske musiks rødder, som de stadig kan høres i flere afrikanske landes musik.
Men forløbet handler også om at genkende:
1) særlige, afrikanske instrumenter og spillestile, især mbira, shekere, djembe, lyra, talking drum.
2) polyrytmik og 12/8-rytmer
3) ritualer - funktionel musik
4) sangstil og udtryk
5) diverse lån fra afrikansk musik i vestlig musik.

Materiale:
John Storm Roberts: “Black music of two worlds”, Schirmer Books, 1998
Steen Nielsen: “Mennesker og musik i Afrika”,
Otto Karolyi: “Traditional African & Oriental Music”, Penguin books, 1998


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Afrikansk musik fortsat

Forløbet arbejder med den rytmiske musiks rødder, som de stadig kan høres i flere afrikanske landes musik.
Men forløbet handler også om at genkende:
1) særlige, afrikanske instrumenter og spillestile - talking drum, djembe, mbira, long drum (udhulet træstamme).
2) polyrytmik og 12/8-rytmer
3) ritualer i køkkener og ved bål, religion
4) sangstil og udtryk - savtakmelodi, vred sang...
5) diverse lån fra afrikansk musik i vestlig musik.

Materiale:
John Storm Roberts: “Black music of two worlds”, Schirmer Books, 1998
Steen Nielsen: “Mennesker og musik i Afrika”,
Otto Karolyi: “Traditional African & Oriental Music”, Penguin books, 1998


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 60'er sammenspil dynamik

Målet er at fokusere på andet end bare at kopiere, når man spiller.

Her er det dynamik, som skal lægges ind over nogle 60'er-numre: klimaktisk opbygning (som i "Hey Jude"), vers-omkvæd forskel (som TV2 "Det grinte vi meget af") og den pludseligt forekommende i enkeltfraser (som Baal: "Chronical Lovesong").
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Melodisk analyse

TRAFIK-analyse: Tonearter, Rytmemønstre, AogB'er, Frasebuer, Intervaller, Klimakspunkter.
Begreber som: sekvensering, ambitus, løse fortegn, diatonisk, kromatisk.

Målet er at kunne skrive om melodisk bevægelse i flydende prosa.

Vi laver også en sammenspilsøvelse om genrebevidsthed og groove.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Tromme/basnotation

Første forløb af mange i at notere trommer og bas.

Vi benytter Thomas Hammers "Bastarden" som grundbog.

Vi benytter Musescore som arbejdsredskab til notering af trommer og bas.

De 4 grundgrooves, lifts, markeringer, fills

Bastoner, grundtoner, gennemgangstoner, lifts, signal,  

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Stemmearrangementsanalyse

Hvordan arrangeres stemmerne, dvs. kor, blæsere og lignende?

polyfoni, (selvstændige) modstemmer, medstemmer, homofoni, kanon, parallelstemme, call/response, to-stemmighed, dub, unisont, tre-stemmighed.

Testes på ABBA og ShuBiDua-sange.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 16 Sangskriverworkshop

Med støtte fra Statens Kulturfond.

Bo Karlsson og Ea Phillipa Tange arbejder med eleverne i en uge, hjælper med at skrive sange og indspille dem. Produktet mikses og sendes tilbage.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Studietur

Studietur til Dublin, hvor vi skal indspille i Windmill Lane Recording Studio.

Nummeret skal øves, så det fungerer godt inden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Funktionsharmonik

Funktionsharmonik, som skal bruges til næste forløb - det klassiske

Grundlæggende Dur  og Mol funktioner: T-S-D-T kadencer og variationer. Paralleller, skuffende, afledninger, ufuldkommen, II-V-I, bidominanter, vekseldominant, tritonussubstitution, etc.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forårskoncert

Eleverne øver til forårskoncert: "Blækspruttesangen" og "Sledgehammer".

Imens, når vi ikke har musiklokalet og øvelokalerne, laver vi også nogle skriftlige træningsøvelser.

Introducerer Funktionstegnsfonten til M1.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Klassisk Forløb

Vi starter på klassisk forløb. 2k har valgt Mozart, Beethoven og Debussy som foretrukne komponister, så jeg har valgt at kigge på Sonatesatsformen gennem tiderne, dvs. barok, wienerklassik (stor vægt), lidt romantik og moderne (mellemstor vægt). Vi ser, hvordan den bliver til og bliver formet i klassikken og pillet fra hinanden bagefter.

Vi vil også lære at skelne mellem sonate som form og sonate som koncerttype, fordi det også er med til mudre det formmæssige.

Forløbet fortsætter i 3.g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Årsprøve skriftlighedstræning

Vi afbryder det klassiske forløb og tager det op igen i starten af 3.g.

Der er fokus på M1 og grov opbygning af bas og trommer i M2, og gerne et eller to korsteder udfyldt i arrangementet.

Eleverne må gå på Musikipedia.dk: https://www.musikipedia.dk/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Klassisk forløb sonaten og sonateformen

En undersøgelse af ordene Sonate og Sonateform, som bruges i flæng, men som jo i virkeligheden betyder to forskellige ting. "Sonate" er som sådan et ord for en følsom koncertform, hvor det lyriske spiller en rolle (ligesom fx ordene Serenade, Stadionkoncert, intimkoncert jo også spiller en rolle for, hvordan vi forventer koncerten).
"Sonateform" er en skabelon udviklet af Haydn, som danner skole for sonaten i flere hundrede år efter.
Så kan vi spørge: findes der træk fra sonateformen FØR Haydn? Holder denne sonateform ved, når vi går ind i romantikken og i det moderne. Komponisterne bliver jo ved med at komponere sonater.
Vi kaster os over sonater skrevet af Vivaldi, Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Brahms og Debussy for at se, hvornår og om modellen springer  - og om der var noget FØR Haydn.

Vi varierer genrerne for også at træne forskellige nodetyper og -læsninger. Så der er klaversonater, duetter, kvartetter og hele symfonistykker. Det er også for at lære at følge med i en partiturnode med flere instrumenter. Og så høre noget fed, klassisk musik...!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 24 Sammenspil og SRP-eksempler

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 25 Juleafslutning og skoleturne

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 26 Modalharmonik

Vi arbejder med Martin Hammans bog "Modalharmonik" og "POP-bogen" og bruger hans øvelser.

Målet er at kunne lave en trinanalyse - ud fra durskalaen (absolutte) og at kunne bestemme kirketonearterne. De skal enten bruge den absolutte eller den relative (toneartsbaseret).

Vi ser på akkordspring og på affinitet mellem akkorderne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 27 Rytmisk forløb - Jazz

Vi arbejder med Bjarne Møhrups "Jazzbogen" - de første kapitler om:

New Orleans: King Oliver, NO-Jazz, Dixieland Jazz, Parafraserende improvisation, kollektiv improvisation, dæmpere, stopkor, stride-piano, strains, tilfældige rytmegruppebesætninger,

Chicago: Louis Armstrong,  Blues-form, ensemblekor vs solokor, harmonisk-melodisk improvisation, scat, tromme og bas two-beat, mere faste besætninger,

Kansas City: Count Basie, Big Band, Swing, Head-arrangements, riffs, tromme og bas four-beat, walking bass, comping klaver,

New York: Duke Ellington, Big Band, Swing, større arrangementer og sektionsarrangement, “jungle-sound”, Cotton Club, solopersonligheder og klang-lege,

New York 2: Bebop, Charlie Parker, Dizzy Gillespie, oprør mod swingpublikum, mindre grupper, melodiforkastelse, hurtige nodeværdier, trommespil, bas-rollen, tempo, harmoniske udfordringer,  

Klassen har lavet podcasts til de forskellige områder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 28 Forårskoncert øvning og eksamensgrupper

Alle skal demonstrere både sang og instrument i løbet af to numre:
Sammenspilsnummer
Soloinstrument.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 29 Repetition

Vi repeterer de store forløb:

Afrikansk
Sonatesatsformen gennem tiden
Jazz

Desuden kan der være noget omkring Pop/rock-arrangement i de mundtlige spørgsmål. Det tager udgangspunkt i Shubidua/Abba-forløbet og det skriftlige arbejde med kor, bas, trommer og groove.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer