Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Gefion Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
|
Lærer(e)
|
Emil Magnus Bjerre
|
|
Hold
|
2023 SA/m (1m SA, 2m SA, 3m SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb #1 Samfundsfagligt grundforløb
(Synlige) læringsmål til grundforløbet
Eleverne skal kunne…
...skelne mellem ulighed og fattigdom.
...forklare forskellige måder at måle og opgøre fattigdom på.
...skelne mellem relativ og absolut fattigdom.
...læse, fortolke og formidle tabelmateriale.
...skelne mellem kvalitativt og kvantitativ materiale.
...forklare liberalismen, socialismen og konservatismens syn på fattigdom.
...forklare de tre velfærdsmodeller.
...koble synspunkter i debatten om ulighed og fattigdom til politiske ideologier.
...konstruere og anvende argumenter med et tydeligt ideologisk afsæt.
...definere og anvende begreberne social arv og social mobilitet.
...forklare forskellige former for livsstile.
...forklare forskellige måder at inddele befolkningen i Danmark.
...anvende Bourdieus teori om kapitaler og habitus til at analysere klasseforskelle.
Faglige mål: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf. c-niveau)
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof: (hentet fra udkast til læreplan maj, 2017, stx samf. c-niveau)
sociale og kulturelle forskelle (sociologi)
politiske ideologier (politik)
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund (økonomi)
(denne kan også hakkes af med modul 13: politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Økonomi 1
Eleverne skal kunne…
...forklare forskellige måder at måle og opgøre økonomiske mål
...læse, fortolke og formidle tabelmateriale.
...skelne mellem kvalitativt og kvantitativ materiale.
...forklare kontraktiv og ekspansiv finanspolitik
...forklare kontraktiv og ekspansiv pengepolitik
...på et fagligt grundlag argumentere for en hensigtsmæssig økonomisk politik
...identificere en økonomisk konjunktur på baggrund af kvantitativt materiale om økonomiske nøgletal
...Identificere afsenderen af en artikel til vedkommendes position i den økonomiske debat.
Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 Sociologi 1
Eleverne skal kunne…
...forklare forskelle på teori og empiri
...læse, fortolke og formidle tabelmateriale.
...skelne mellem forskellige socialiseringsarenaer
...arbejde med data i excel og foretage beregninger af andele
...undersøge påstande med udgangspunkt i kvantativt materiale
...forklare kendetegnene ved hhv. det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund hos udvalgte sociologer.
...på et fagligt grundlag diskutere årsager til individualisering
Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
ligestilling mellem kønnene
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Politik 1 (+ EP-valg)
Eleverne skal kunne…
...forklare de centrale forskelle i de klassiske tre ideologiers syn på menneske, stat og samfund
...anvende politiske skillelinjer til at placere politiske partier i det politiske kompas
...læse, fortolke og formidle politiske og ideologiske tekster.
...skelne mellem kvalitativt og kvantitativ materiale.
...forklare liberalismen, socialismen og konservatismens syn på fordelings og værdipolitik.
...forklare de tre velfærdsmodeller.
...koble synspunkter i debatten om ulighed og fattigdom til politiske ideologier.
...konstruere og anvende argumenter med et tydeligt ideologisk afsæt.
...redegøre for og anvende modeller for partiadfærd
...forklare forskellige former for vælgere
...aflæse og forklare vælgervandringstabeller
Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Kriminalitet - forbrydelse og straf
Kriminalitet - Forbrydelse og straf
I dette forløb beskæftiger vi os med kriminalitet i et samfundsmæssigt perspektiv. Kriminologi er en samfundsmæssig disciplin, der beskæftiger sig med forbrydelse og straf. I løbet af forløbet skal vi beskæftige os med følgende spørgsmål: Hvilke typer kriminalitet findes der og hvordan kan vi måle det? Hvorfor opstår kriminalitet og hvordan kan vi som samfund reducere det? Hvad koster kriminalitet samfundet og hvilke institutioner spiller en afgørende rolle i det danske retssystem? Hvorfor straffer vi og hvilke motivationer, interesser og logikker gemmer sig bag partiernes retspolitik?
Indhold og arbejdsformer
Forløbets fokus på tværfaglighed er tænkt som en måde at åbne for almendannende perspektiver. Det kan være når vi arbejder med spørgsmålet om hvordan kriminalitet er forbundet med ulighed (Klafkis epokale nøgleproblem) eller når vi opfordrer eleverne til innovativt at formulere strategier til hvordan man på forskellige niveauer kan reducere forekomsten af kriminalitet.
Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med kriminologiske teorier om identitetsdannelse men også arbejde med samfundsfagets metoder om hvorfor kriminalitet opstår (kvalitativt) og hvordan vi kan måle forekomsten af kriminalitet (kvantitativt). Fagets komparative metode kommer i spil når vi sammenligner retssystemer eller forekomsten af kriminalitet på tværs af landegrænser. Derudover er der indtænkt skriftlige opgaver der træner teori og metode-forståelse.
FAGLIGE MÅL:
Eleverne skal kunne:
-Påvise faglige sammenhænge ved den kriminelle udvikling såsom mørketal og straffe ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
-Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kriminalitetens teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger såsom straffelove, magtfordeling, mørketal og opvækst samt udviklingstendenser.
-Anvende viden om retspolitik til at undersøge retsmæssige problemer i Danmark og andre lande og diskutere forlæggende retspolitiske løsninger
- Forklar hvordan kriminelle handlinger og miljøer kan forklares ud fra sociale og kulturelle samfundsforandringer
PROBLEMSTILLINGER
Eleverne har arbejdet med følgende faglige problemstillinger
-Hvordan måler man kriminalitet i et samfund?
-Hvad er kriminalitetens mørketal og hvad kan man gøre for at reducere den?
-Hvilke faktorer bidrager til kriminalitet i et samfund?
-Hvilke teorier og begreber kan bruges til at forklare fremkomsten af kriminalitet i et samfund?
-Hvordan kan man motivere straf?
-Hvordan er retssystemet indrettet?
-hvad kendetegner de retspolitiske skillelinjer?
-Hvad kendetegner den danske strategi over for bander og grupperinger?
Fra læreplanen indgår der følgende kernestof
SOCIOLOGI: (identitetsdannelse og socialisation), (massemedier og politisk meningsdannelse) og (social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring).
POLITIK: Fokus på partiernes retspolitik samt magtens 3deling og institutioner i retssystemet
METODE: komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode, (statistiske mål)
Supplerende stof i form af kriminologiske forklaringsteorier samt straffeteorier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
16,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
USA's udfordringer (SRO)
I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med USA's udfordringer. Vi fokuserer på den tiltagende polarisering og populisme og undersøger de forskellige vælgergrupper, partierne og partisystemet, samt aktuelle emner i den amerikanske offentlighed.
Eleverne skal således kunne reflektere over følgende problemspørgsmål:
Hvad kendetegner de politiske partier i USA?
Hvad kendetegner vælgertyperne i amerikansk politik?
I hvilket omfang er USA polariseret og hvad betyder det for den amerikanske offentlighed?
Hvad er årsagen til den stigende polarisering?
Af kernestoffet dækker forløbet
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
-magt- og demokratiopfattelser
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
-Komparativ metode og casestudier
-politisk meningsdannelse og medier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Medier og meningsdannelse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Køn og ligestilling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
International økonomi, globalisering og udvikling
I forløbet arbejdes der med international økonomi, herunder frihandel, komparative og absolutte fordele, handelshindringer.
Betyder globalisering, at verden bliver et bedre sted? I dette forløb arbejder eleverne med forskellige opfattelser af globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin. Der arbejdes bl.a. med følgende faglige mål :
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Litteratur:
økonomibogen kapitel 9, 10 og 12
Global udvikling: 222-235, 75-82,239-245
Sådan skriver du i samfundsfag, kapitel om notat
Alle taber i Trumps toldbingo af Ole Nyeng Weekendavisen
Why development Aid is not enough, Erik Solheim
Ulandsbistand - det du ikke af Søren Mørch
Aid works af Jeffrey Sachs
Dokumentarer
The giant beast that is global economy, afsnit om gummi. Prime
Tyveriet af Afrika af Christoffer Guldbrandsen
Foredrag med Jørgen Stjerneklar om Congo
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
International Politik
I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med de grundlæggende begreber, teorier, modeller og problemstillinger indenfor international politik. Hovedfokus er på de 3 mainstream-teorier (realisme, liberalisme og konstruktivisme) og disses antagelser og kernebegreber. Eleverne arbejder med en række temaer og cases, der er centrale for IP-disciplinen og dens aktuelle problemstillinger.
Eleverne skal således kunne reflektere over følgende problemspørgsmål:
Hvordan undgår vi internationale konflikter, hvordan opnår vi et stabilt internationalt system?
Er der regler i det internationale system?
Hvilke aktører er relevante og har handlemuligheder i det internationale system?
Hvordan måler vi magtforhold i det internationale system?
Hvordan afgør vi om Danmark er i krig?
Hvilke udenrigspolitiske mål og muligheder har Danmark som småstat?
Hvilke internationale organisationer er afgørende for at forstå Danmarks udenrigspolitiske mål og muligheder?
Hvilken rolle spiller ideer i det internationale system?
Hvad kendetegner den vestlige verdensorden?
I hvilken grad udgør BRICS en udfordring for den vestlige verdensorden?
I hvilken grad udgør autokratiske styreformer en udfordring for den vestlige verdensorden?
Af kernestoffet dækker forløbet
-Aktører, magt, sikkerhed, konflikter
-mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
-Komparativ metode og casestudier
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Politik (KV-valg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Sociologiens kernestof
I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med de vigtigste begreber, teorier, modeller og problemstillinger indenfor sociologiens kernestof. Det indebærer en repetition af de vigtigste begreber indenfor identitetsdannelse og socialisering men også en udvidelse af den faglige forståelse i forholdet mellem aktør og struktur og samfundsforandringer i de seneste 150 år. Forløbet lægger vægt på klassiske sociologer som Marx, Durkheim, Weber samt nyere sociologi som Bourdieu og Foucault.
Eleverne skal således kunne reflektere over følgende problemspørgsmål:
-Hvordan kan identitetsdannelse og socialisering forklares?
-Former individet selv sin skæbne?
-Hvilken betydning har social baggrund for sundhed?
-Hvordan kan vi bruge Bourdieus begrebsapparat til at forklare ulighed og social reproduktion?
-Hvad forstår vi med den meritokratiske illusion?
-Hvordan kan man bruge kvantitativ og kvalitativ metode til at understøtte sociologiske undersøgelser?
-Hvad forstår vi ved governmentalitet og hvordan kan vi bruge diskursanalyse til at undersøge diskurser?
Af kernestoffet dækker forløbet
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Materiale:
Sociologibogen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Økonomiens kernestof
Forløbet indebærer en kort repetition af det økonomiske kernestof i relation til økonomiske mål, kredsløbet og økonomisk politik. Hovedfokus ligger på økonomiske teorier og klimaøkonomi.
Eleverne skal således kunne reflektere over følgende problemspørgsmål:
-Hvilke økonomiske mål kan man bruge til at afgøre sundhedstilstanden i dansk økonomi?
-Hvilke økonomiske mål er i konflikt med hinanden?
-Hvilke sektorer er der i det økonomiske kredsløb?
-Hvilke former for økonomisk politik kan man anvende?
-Hvilke økonomiske teorier eksisterer der og hvilke økonomiske mål har de fokus på?
-Hvordan skal vi forstå regeringens hjælpepakker under Coronakrisen i relation til økonomiske teorier?
-Er kapitalismen en forudsætning eller en begrænsning for at opnå grøn omstilling?
-Kan økonomisk vækst være bæredygtig?
-Hvad er ontologi og antropologi og hvordan kan man bruge det til at forstå økonomiske teorier og deres udvikling?
Af kernestoffet indgår:
-Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter, og styring nationalt, regionalt og globalt
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19,61 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Metode
I dette miniforløb stifter eleverne bekendtskab med de grundlæggende begreber indenfor samfundsfagets metoder. Forløbet ligger parallelt med SRP-perioden.
Af kernestoffet indgår:
-Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
-komparativ metode og casestudier
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Globalisering og international økonomi
I dette forløb fokuserer vi på globalisering. Fagligt er der et fokus på globaliseringens dimensioner, opfattelser af globalisering samt globaliseringens konsekvenser for national og global ulighed. Vi har undersøgt om der er en sammenhæng mellem globaliseringens løfter om vækst, velfærd og velstand og så den tiltagende populisme.
Eleverne skal således kunne reflektere over følgende problemspørgsmål:
-Hvilke dimensioner af globaliseringens findes der?
-Hvem er globaliseringens tabere og vindere?
-Hvilke opfattelser af globaliseringen findes der og hvordan kan vi bruge viden om ideologi og IP-teori til at nuancere vores forståelse af globaliseringsopfattelser.
-Hvordan kan globaliseringsopfattelser bruges til at forklare vælgeradfærd
-Hvad er populisme?
-
Af kernestoffet indgår
-Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin samt kulturelle mønstre i forskellige lande
-Globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
-Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57683110493",
"T": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57683110493",
"H": "/lectio/17/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57683110493"
}