Holdet 2023 SA/p - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Maria Mæchel Fritzen
Hold 2023 SA/p (1p SA, 2p SA, 3p SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Uligehed og fattigdom
Titel 2 Politik 1: Hvem bestemmer i Danmark?
Titel 3 Sociologi: Identitetsdannelse
Titel 4 Bæredygtighed og landbrug (flerfagligt forløb)
Titel 5 Demokrati1 - Demokrati, rettigheder, medborgerskab
Titel 6 Bysociologi - Er der plads til alle i byen?
Titel 7 Politik 2 - Det amerikanske valg
Titel 8 Klima 1 - Er CO2-afgifter en god ide? (SRO)
Titel 9 Sociologi: Køn, ligestilling og medier
Titel 10 Demokrati 2 - Er demokratiet i EU under pres?
Titel 11 Økonomi 2 - Står danske økonomi stærkt?
Titel 12 International politik
Titel 13 Politik 3 - Valg i Danmark
Titel 14 Klima 2: Klima i globalt og nationalt perspektiv
Titel 15 Økonomi 3 - Økonomi i en globaliseret verden
Titel 16 Politik 3 - Valg i Danmark
Titel 17 Repetition til eksamen
Titel 18 Hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Uligehed og fattigdom

Materiale:
- Grundbog: Brøndum og Hansen: Luk samfundet op. Columbus 2021. 4. udgave s.: 79 -112 og 196 - 220 (kap. 4, dele af kap. 5 og kap. 9).
- Artikel 1: Debattør Lars Olsen: Klassesamfundet er tilbage. Kristeligt Dagblad (17.4.21)
- Artikel 2: Kronik: Ja, uligheden stiger i Danmark, men det er ikke så bekymrende, som man skulle tro. Information (10.09.20) '
- Artikel: Forsidehenvisning: Det ensidige fokus på lediges adfærd har ødelagt den universelle velfærdsstat, 27. november 2019 Information, af Christian Bennike.

Læringsmål til grundforløbet
Eleverne skal kunne:
...skelne mellem ulighed og fattigdom.
...forklare forskellige måder at måle og opgøre fattigdom på.
...skelne mellem relativ og absolut fattigdom.
...læse, fortolke og formidle tabelmateriale.
...skelne mellem kvalitativt og kvantitativ materiale.
...forklare liberalismen, socialismen og konservatismens syn på fattigdom.
...forklare de tre velfærdsmodeller.
...koble synspunkter i debatten om ulighed og fattigdom til politiske ideologier.
...konstruere og anvende argumenter med et tydeligt ideologisk afsæt.
...definere og anvende begreberne social arv og social mobilitet.
...forklare forskellige former for livsstile.
...forklare forskellige måder at inddele befolkningen i Danmark.
...anvende Bourdieus teori om kapitaler og habitus til at analysere klasseforskelle.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og - sociale og kulturelle mønstre
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- sociale og kulturelle forskelle (sociologi)
- politiske ideologier (politik)
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund (økonomi)
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik 1: Hvem bestemmer i Danmark?

I dette forløb introduceres i til det danske politiske system. Vi arbejder med:

- Magtens tredeling og den parlamentariske styringskæde
- Parlamentarisme, herunder negativ parlamentarisme vs. positiv parlamentarisme
- Skillelinjer i dansk politik - herunder partiernes placering på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse.
- De danske politiske partier
- Lovgivningsprocessen i DK
- Vælgertyper og partityper - herunder vælgeradfærd og partiadfærd.
- Demokrati som styreform - herunder Dahls kriterier samt Hal Kochs deltagelsesdemokrati og Alf Ross konkurrence demokrati.

I forbindelse med forløbet har vi et lille flerfagligt forløb med matematik, hvor vi arbejder med kvantitativ- og kvalitativ metode. I introduceres her til spørgeskemaundersøgelse, i indsamler egen data. I arbejder med statistisk usikkerhed og vi beregner konfidensintervaller. Derudover skal i ud i byen og arbejde med observationsmetode.

Læringsmål (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Materialer:
"Luk samfundet op" s. 112-137

Avisartikler:
- "Mød partiernes typiske vælgere" af Rasmus Lauge Winding, Altinget 1. maj 2023. Link: https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/moed-partiernes-typiske-vaelgere
- "Venstre er historisk upopulære. Og selv de resterende vælgere risikerer at smutte" af Louise Schou Drivsholm, Information 3. november 2023.

Videoer:
- Udvalgte undervisningsfilm fra folketingets hjemmeside. "Regeringen" samt "Kontrol med regeringen" Link: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
- Dokumentaren "Stem på mig" Link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/stem-paa-mig
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociologi: Identitetsdannelse

Sociologi 1 - Identitetsdannelse i en digitaliseret tidsalder

I dette forløb introduceres i til den samfundsfaglige disciplin sociologi". Vi arbejder med det senmoderne samfund og hvordan det påvirker vores liv. Vi har et fokus på hvad AI og digitale medier gør ved vores identitet dannelse.

Vi har arbejdet med:
- De tre samfundstyper (Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund)
- Identitetsdannelse og socialisering
- Normer
- Familietyper herunder Dencik familietypologi
- Giddens
- Thomas Ziehe
- Habermas

I forbindelse med forløbet har vi være en tur ud af huset på Louisiana, hvor vi arbejdede med hvordan IA kan påvirke vores samfund.

Læringsmål (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder  

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.


Materialer:
"Sociologisk set" s. 16-49

Avisartikler:
- "Børnehaveleder: »Familierne er mere pressede i dag i forhold til deres arbejde og børns sygedage«" af Pernille Mainz, Politikken 21. April 2023.
- "Vi lever nu i sandsynlighedssamfundet" af Peter Svarre, Politikken 12. maj 2023.
- "Facebook kan se, om du er til højreekstremisme eller homoseksualitet" af Rasmus Mark Pedersen og Frederik Hugo Ledegaard, DR.dk 16. maj 2018.
- "Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig)" af Frederik Kulager, Zetland 5. juni 2018.

Videoer:
- "P3 Essensen - Hvordan tænker kunstig intelligens?" Link: https://www.youtube.com/watch?v=aS_9dD1g4ug
- "How AI Image Generators Make Bias Worse" Link: https://www.youtube.com/watch?v=L2sQRrf1Cd8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Bæredygtighed og landbrug (flerfagligt forløb)

I dette mini-forløb arbejdes der flerfagligt med dansk omkring bæredygtig og landbrug.

I den samfundsfaglige del undersøger vi 3 spørgsmål:
- Hvordan har dansk landbrug udviklet sig siden 50er og frem til i dag?
- Er dansk landbrug bæredygtigt?
- Hvad mener de danske partier om dansk landbrugs fremtid?

Der arbejdes metodisk med at kunne lave grafer ud fra data i excel og udledes nogen udviklingstendenser på baggrund af disse grafer. I forlængelse med dette arbejdes med at anvende faglige begreber til at forklare landbrugets udvikling

Faglige begreber: (Fra traditionel til moderne til senmoderne samfund) - Landbrugets strukturudvikling, stordriftsfordele, specialisering, Arbejdsproduktivitet, Arealproduktivitet, Kapitalintensivt landbrug, Automatisering, Mekanisering, frisat arbejdskraft, bæredygtighedsbegrebet, parisaftalen, klimaloven, Værdipolitik og fordelingspolitik

Vi har arbejdet med at i skal kunne:
-Redegøre for begrebet bæredygtighed
- Få kendskab til og overblik over dansk klimapolitik og klima mål
- Undersøge forskellige landes CO2 udslip ud fra kvantitativ data
- Komme med eksempler på udfordringer med bæredygtighed i dansk landbrug
- Selvstændig søge information om forskellige partier holdning til en klima og landbrugspolitik
- Opstille faglig hypoteser omkring forskellige vælger holdninger til klimapolitik.

I forbindelse med det flerfaglige projekt har vi været på udflugt til en konventionel svinebonde.

Materialer:
Politikbogen s. 80-93

MIMA kapitel 3 "Bæredygtighed og bæredygtig udvikling"  (10 sider) tilgængelig på: https://dmic.geus.dk/wp-content/books/MIneralske_raastoffer_baeredygtighed_innovation.pdf

Hjemmeside til at sammenligne lande CO2 udledning: https://dmic.geus.dk/wp-content/books/MIneralske_raastoffer_baeredygtighed_innovation.pdf

Data fra Danmarks statestik.

TV-udsendelse fra DR.DK "Jorden kalder - Er danske grise klimasvin?":https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-er-danske-grise-klimasvin_443061
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati1 - Demokrati, rettigheder, medborgerskab

I dette korte forløb inden sommerferien skal vi arbejde med demokrati og medborgerskab. I skal teoretisk arbejde med hvad et demokrati er samt hvilke rettigheder og pligter der indgår i et demokrati. dernæst skal i kigge på unges demokratisk indflydelse og medborgerskab. Forløbet afsluttes med 3 dage på folkemødet Bornholm, hvor temaet for forskellige debatter er "Unges trivsel".

Vi har arbejdet med:
Repræsentativt demokrati vs. Direkte demokrati
Dahl 5 kriterier for demokrati
Politiske, civile og sociale rettigheder i et demokrati.
Medborgerskab og medbogerskabstyper

Læringsmål (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder  
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for  egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Materialer:
Politikbogen 187-199

DUF- demokratianalyse 2024: https://duf.dk/wp-content/uploads/Demokratianalysen_2024_-_final_version_PDF.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bysociologi - Er der plads til alle i byen?

Forløbet er et bysociologi forløb med fokus på problemstillingen "Er der plads til alle i byen?"
Vi har først i forløbet arbejdet med samfundsmæssige problemstillinger i København og i er blevet præsenteret for en række teoretikere inden for sociologien. Derefter har vi har haft et metodefokus, hvor i selvstændigt har foretaget en kvalitativundersøgelse i form af interview samt observationsanalyse af livet i en konkret bydel. I forlængelse heraf har skulle kombinere dette med kvantitativ data om byen. I grupper har i koblet jeres undersøgelse med relevant samfundsfaglig teori og begreber og fremlagt jeres arbejde  for klassen. I har i den forbindelse øvet at skulle udforme problemformuleringer.

Vi har arbejdet med:
- Gentrificering og ulighed i København
- Segmenter i byen og minervamodellen
- Segregering og sammenhængskraft i byen
- Fremmehed og ensomhed i byen

Vi har taget udgangspunkt i følgende teoretikere i vores analyse af byen: Bourdieu,  Bauman, Simmels, Putnam og Sennett.

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Bøger:
Blik på byen s. 40-43, 66-72 og 52-55 (Simmels, Bourdieu, Sennett og Bauman)

Nationer og Nationalisme s 134-142 (Putnam)

Metodebogen afsnit 3.4 "Hvordan indsamler du selv kvalitativ empiri?": https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=374

Avisartikler/dokumenter:
- "Herskabeliggørelse - Gentrificering på dansk" af Larsen og Lund Hansen i Geografisk orientering Vol. 39 2009.

- »Det er overklassens børn, der klart er mest ulige fordelt på tværs af landets skoler« Politikken af Pernille Mainz d. 13. august 2024  

- "København er blevet en poleret by for de rigeste. Det skader sammenhængskraften" Politikken ad Louis Dohlmann Langen d. 30. september 2023

Podcast og videoklip:
Deadline afsnit fra 6 november 2019 min. 13.50- 25.00  – https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031911062230

Hjemmesider undersøgt:
Statistik om Københavns kommune: https://www.kk.dk/om-kommunen/fakta-og-statistik/statistikbanken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Politik 2 - Det amerikanske valg

Dette forløb tager udgangspunkt i det amerikanske præsidentvalg. Forløbet startede med at undersøge de amerikanske værdier. Derefter har vi kigget på det amerikanske politiske system, de to partier og præsidentvalget.

Vi har arbejdet med:
- Hofstedes løgmodel og amerikanske værdier
- Tredeling af magten og Checks and balances
- Præsidentielt vs. parlamentarisk system.
- Valgmandssystemet (Flertalsvalg i enkeltmandskredse vs. forholdstalsvalg)
- De to partiers holdninger og ideologi herunder den værdi- og fordelingspolitiske akse i amerikansk kontekst
- Vælgertyper og vælgeradfærdsteori i amerikansk politik
- Partiadfærd
- Negativ partisanship og campaigning

Metodiske har vi arbejdet med konfidensinterval. Vi har desuden undersøgt kvantitativ data for at kunne sige noget om vælgertyper.  

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Materialer:
I-bogen ”USA's udfordringer”
- Kapitel 1 (USA - en nation eller en idé?): https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=250
- Kapitel 2 (USA - et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise?): https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=249  

I-bogen ”Metodebogen”
- Afsnit 2.2 (Hvad er kvantitativ empiri?): https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=350

Banke og Sindberg ”USA. Historie, samfund og religion” s. 104-105 + 111-115 + 120-121 i Findes som PDF på drev.

Artikler og andet:
”Demokraternes koalition bryder sammen. Republikanerne er blevet USA’s arbejderparti” Information.dk af Martin Burcharth 7. november 2024: https://www.information.dk/udland/2024/11/demokraternes-koalition-bryder-sammen-republikanerne-blevet-usas-arbejderparti?kupon=eyJpYXQiOjE3MzEzMDg5ODMsInN1YiI6IjU0MTg2Njo4MjUyMjcifQ.wiK3V600OkG4gJtHIWvZsg

”Valgforskere: Intet tyder på, at de amerikanske meningsmålinger er forkerte, men de har begrænsninger” Videnskab.dk af Mie Haugaard Christensen 5. november 2020: https://videnskab.dk/kultur-samfund/valgforskere-intet-tyder-paa-at-de-amerikanske-meningsmaalinger-er-forkerte-men-de-har-begraensninger/

”In Tied Presidential Race, Harris and Trump Have Contrasting Strengths, Weaknesses“ af Pew research center September 9, 2024: https://www.pewresearch.org/politics/2024/09/09/in-tied-presidential-race-harris-and-trump-have-contrasting-strengths-weaknesses/

Hjemmesider brugt i undervisningen:
https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/video-forstaa-det-amerikanske-valgsystem
https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/video-hvem-er-de-kandidater
https://www.economist.com/interactive/us-2024-election/build-a-voter
September 2024 Presidential Preference Detailed Tables - Google Sheets
https://www.270towin.com/2024-presidential-election-polls/
https://www.270towin.com/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Klima 1 - Er CO2-afgifter en god ide? (SRO)

Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen ”Er en CO2-afgift på landbruget en god ide?” Forløbet er et SRO-forløb i samarbejde med faget matematik og har et særligt økonomisk blik på klimaudfordringen.

I undervisningen har vi arbejdet med:  
- De økonomiske sammenhænge (det økonomiske kredsløb)
- Forskellige økonomiske systemer (Markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi).
- Markedskræfter gennem udbud- og efterspørgselskurver – herunder priselasticitet.
- Markedsfejl med særligt fokus på CO2 udledning som negativ eksternalitet i forbindelse med produktion.
- Afgifter som politisk værktøj til at internalisere eksternaliteter.
- Fordele og ulemper ved klimaafgifter på forbrug og producent med landbrugets CO2- afgift som case.
- Partiernes holdning til klimaafgifter.
Sidst i forløbet har vi diskuteret om afgifter er et tilstrækkelig værktøj til at løse klimakrisen. Vi har i den forbindelse arbejdet med:
- Den miljømæssige Kutnez-kurve
- Alternative økonomiske skoler som sætter fokus på vækstens dilemma i forhold til sammenhæng mellem vækst og CO2 udledning.  
- IPAT-ligningen og begrebet afkobling (Relativ afkobling og absolut afkobling) herunder rebound-effekt.
- Doughnut modellen som en alternativ økonomisk model.

I forbindelse med forløbet har vi været på besøg hos NGOen Greenpeace samt hos interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer til oplæg om deres syn på Den Grønne Trepart og for at bliver klogere på, hvordan interesseorganisationer og NGOer kan påvirke den parlamentariske styringskæde. Vi har desuden haft besøg af miljøøkonom Lars Gårn Hansen til oplæg omkring klimaafgifter og disse samfundsøkonomiske effekter.

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Bøger:
Ibogen ”Økonomisk kernestof” afsnit 3.1, 3.2, 5.1, 5.2, 5.3, 5.4, 5.5
Ibogen ”Økonomibogen” afsnit 3.1, 3.2, 3.5, 4.1, 4.2, 4.3, 4.7

Politikbogen kapitel 2 Ideologier + afsnit 11.1. "Interesseorganisationerne"

Ibog: Kapitel 4 "Fra vækst økonomi til balance økonomi" i Bogen Klima og bæredygtighed: https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=155

Fagtekst omkring afkobling: https://www.ecomacundervisning.dk/afkobling/

Avisartikler/dokumenter:
Uddrag af kronik af Kristian Sloth bragt i Ræson, 05.05.2021: Kristian Sloth: "Landbruget er en elendig forretning for det danske samfund"

"Er CO2-afgift på landbruget en god idé?" - DM Bio af Andreas Ebbesen Jensen 9. marts 2023: https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/er-co2-afgift-paa-landbruget-en-god-ide/

"CO2-afgifter er et effektivt klimaværktøj. Men de kan skabe geografisk ulighed" Information af Martin Bahn d. 3. marts 2020: https://www.information.dk/indland/2020/03/co2-afgifter-effektivt-klimavaerktoej-kan-skabe-geografisk-ulighed

"Hvordan ville økonomien fungere, hvis vi indrettede den på planetens præmisser?" Zetland af Thomas Hebsgaard d. 26. september 2023: https://www.zetland.dk/historie/s8yy0AQn-m8RVK421-52e92  

"30 års indsats for at spare på energien i husholdningerne har ikke ændret forbruget" Information af Jørgen Steen Nielsen d. 4. januar 2023: https://www.information.dk/udland/2023/01/30-aars-indsats-spare-paa-energien-husholdningerne-aendret-forbruget

Podcast og videoklip:
Podcasten "Guld og grønne skove - Kødsovsoprøret" dr lyd- https://www.dr.dk/lyd/p1/guld-og-groenne-skove/guld-og-groenne-skove-2024/guld-og-groenne-skove-koedsovsoproeret-16122413422

Klip fra debatten afsnit ”Førstehjælp til havet” minuttal 41.30-55.00 – Findes på CFU.  

Video fra Concito (grøn tænketank) om klimaafgift på landbruget: https://www.facebook.com/watch/?v=860623798980530

Explainer-video om udfordringer ved praktisk gennemførelse ved en CO2 afgift på biologisk processor: https://www.facebook.com/watch/?v=1350006669047971

Lille video om forbrugsbaseret CO2-udledninger fra concito: https://youtu.be/tdR4XFx7PN4

Hjemmesider undersøgt:
Liberal alliances syn på afgifter: https://www.liberalalliance.dk/politik/afgifter/
SFs syn på klimaafgifter: https://sf.dk/klima-og-eu-kampagne-2020/co2-afgifter-og-klimakvoter/
Konservatives syn på klimaafgifter: https://konservative.dk/skatteplan/
TV-klip fra debatten – Danmarks demokraternes syn på klimaafgifter: (4 min. Inde til 12.35 min. Inde + 49.08- 52.47 min inde til) Debatten: Sæson 2024 – Skal landbruget fylde mindre? | DRTV
Venstre: Venstre-borgmester lægger pres på partitoppen: CO2-afgift må ikke koste job i landbruget | Politik | DR.
Socialdemokratiet og Enhedslisten: Deadline: Sæson 2024 – En sejr for natur, fjord og klima? | DRTV (OBS: Start 10 min. Inde i klippet og slut klippet 18.30 min. Inde)

https://goodlife.leeds.ac.uk/national-snapshots/countries/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Sociologi: Køn, ligestilling og medier

Forløbet er et sociologi forløb med fokus på køn. Der inddrages desuden i slutning af forløbet et politisk perspektiv.

I undervisningen har vi arbejdet med:  
- En kort introduktion til de 4 feministiske bølger
- Kønssocialisering og kønsnormer
- Magt og køn
- Medier og køn
- Politisk polarisering mellem køn
- Kønsudfordringer i et mandeperspektiv med fokus på manosfæren
- Ligestillingspolitik herunder ligestillingspolitiske mål og midler

Vi har arbejdet med følgende sociologer: Simone de Beauvoir, Pierre Bourdieu, Raewyn Connell samt Michael Kimmel samt kort berørt Butler,  - Desuden kan der trækkes på sociologer fra 1.gs identitetsforløb i det senmoderne samfund (Giddens, Ziehe og Habermas)

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier  
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  

Materialer brugt i undervisningen:

I-bøger:

I-bogen "Køn og ligestilling"
- Introduktion: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=188
- Afsnit 1.2 (Socialisering hjemme og ude): https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=211
- Afsnit 1.3 (Køn og uddannelsesinstitutioner) https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=210
- Afsnit 3.1 (Feministiske bølger og magtbegrebet): https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=199
- Afsnit 1.7 (Teorier om køn): https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=138
- Afsnit 3.4 (Politiske ideologier og køn): https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=196
- Afsnit 3.5 (Mål og midler i ligestillingspolitikken): https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=195

I-bogen ”Sociologi NU”
- Afsnit 7.5.2 (Hegemonisk maskulinitet og andre maskuliniteter): https://sociologinu.systime.dk/?id=276

I-bogen ”Medier og meningsdannelse”
- Afsnit 4.1 (Diskurser): https://medierogmeningsdannelse.systime.dk/?id=162  

I-bogen ”Politikbogen”
- Kapitel 7 (Medier og politisk kommunikation): https://medierogmeningsdannelse.systime.dk/?id=162

Podcast, videoklip, TV-udsendelser mv.
Podcast ”Supertanker – Kvindekamp, kønskamp og frihedskamp” DR.DK – P1, 28. okt. 2024: https://www.dr.dk/lyd/p1/supertanker/supertanker-2024/supertanker-kvindekamp-koenskamp-frihedskamp-11032411441

Uddrag af tegneserien ”Gender Queer” (2019) af Maia Kobabe: https://drive.google.com/file/d/1gt4syhwH7Z-FexZhjXZrVq-kI8Dsk5q7/view?usp=sharing

TV-udsendelsen “Uden Køn” fra DR2. 19. august. 2013: Uden køn - mitCFU.dk

Tv-udsendelse ”Magtens sprog” fra DR2 17. april 2011: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000018215

Tv-udsendelse ” Vi kommer og dræber dig...(afsnit 3)” fra DR2 2. september 2021: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=032109022100

Kort videoklip med Judith Butler: https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc

Kort videoklip om Simone de Beauvoir:https://www.youtube.com/watch?v=Ws2Y2cWme8c

Artikler/rapport/dokumenter:
”Mænd og kvinder bevæger sig i hver sin politiske retning: ‘Vi har ikke set mænd som et køn’” – DR.DK af Amalie Rokkedal Simonsen 4. Marts 2024: https://www.dr.dk/nyheder/indland/maend-og-kvinder-bevaeger-sig-i-hver-sin-politiske-retning-vi-har-ikke-set-maend-som

”Her er Hollywoods nye mandeideal: Han er blød og sårbar”- DR.DK af Teis Jeppe Gørtz 7. januar 2025: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/her-er-hollywoods-nye-mandeideal-han-er-bloed-og-saarbar

Uddrag af: ”Tidens snak om mænd i forfald handler om én ting: mangel på formål” – Zetland.dk (som en del af serien Mandefald) Af Christian Egander Skov 17. januar 2024:  https://www.zetland.dk/historie/sowM3MbR-m8RVK421-9f1f9

Uddrag af ”Jeg har set mit køns smerte.” – Zetland.dk(som en del af serien Mandefald) Af Sebastian Lynggård – Kendt under navnet Herlige Svend 9 januar 2024: https://www.zetland.dk/historie/sOJApdJB-m8RVK421-dbc09

”Drenge bliver bøsser af at tisse siddende” JyskeVestkysten af Carl-Mar Møller 01 okt. 2009: Carl-Mar: https://jv.dk/varde/carl-mar-drenge-bliver-boesser-af-at-tisse-siddende

”Frustrerede mænd, der begår vold mod kvinder, ser sig selv som ofre” – Politikken.dk af Solveig Wisbech 19. maj 2018 (Kan findes på drev under kønsmappen)

Regeringens handlingsplan for mænd og drenges ligestilling, Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Maj 2024: https://mim.dk/media/aalmtk5u/dlm_handlingsplan-for-maends-og-drenges-ligestilling.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Demokrati 2 - Er demokratiet i EU under pres?

Forløbet er et EU forløb med fokus på problemstillingen "Er demokratiet i EU under pres?" Formålet er både at opnå kendskab til EUs politiske system og integration i EU, men også at arbejde med, hvordan det står til med demokratiet i de europæiske medlemslande - særligt med fokus på Polen i forbindelse med vores studietur til Krakow, men med perspektiveringer til Ungarn.

Vi har i forløbet arbejdet med:  
- EUs historie og værdigrundlag
- EUs opbygning herunder EUs institutioner og lovgivningsproces
- Integration i EU herunder integration i dybe og bredden samt suverænitetsafgivelse
- Københavnerkriterierne
- Demokratiske udfordringer i Polen (Særligt under den tidligere regering ledet af PIS-partiet, men også hvor det Polske demokrati står i dag efter et regeringsskifte.)
- EUs reaktion på anti-demokratiske tendenser i medlemslandene
- EUs muligheder og begrænsninger i de hvilke krav EU kan stille til deres medlemmers demokrati og retsprincipper.

I forbindelse med forløbet har vi besøgt Oplev Europa, hvor vi hørte oplæg om demokratiske udfordringer i EU. Vi fik desuden besøg af organisation SILBA som arbejder med demokrati i Østeuropa og hørt oplæg om deres tur til Polen som valgobservatører. Derudover har klassen været på studietur til Krakow.

I har haft et metodefokus i dette forløb. I har arbejdet med at udarbejdet egen interviewguides, lave egne interviews i Krakow og bearbejde jeres interview da vi kom hjem. I har desuden arbejdet med med at undersøge populisme i forskellige lande ud fra kvantitativ data. I har i den forbindelse diskuteret undersøgelsen validitet med fokus på hvordan man operationalisere og undersøger begreber som demokrati og populisme. I har også undersøgt demokratiet i Polen ud fra forskellig demokratiindeks.

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser


Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene  
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data

I-bøger:
I-bogen ”Det politiske Europa”
- Afsnit 1.1 (Et nyt Europa bliver til): https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=330
- Afsnit 1.2 (EU’s særkende: Det overstatslige samarbejde): https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=329
- Afsnit 2.1 (Union som endemålet): https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=324
- Afsnit 2.2 (EU som politisk system: Hvorfor så kompliceret?): https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=320
- Afsnit 6.4 (Er demokratiet i EU-landene ved at blive undergravet?): https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=255

I-bogen ”Metodebogen”
- Afsnit 3.4 (Interviews): https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=375
-      Afsnit 5.4 (Hvordan efterbehandler man sin data): https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=160

I-bogen “Nationer og nationalisme”
- Afsnit 6.1 (Hvad er populisme): https://nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=308

Podcast, tv-udsendelse og andet:
Tv-udsendelse ”Horisont: Polens giftige kamp om magten” DR.dk 30 januar 2024: https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-polens-giftige-kamp-om-magten_434350

Podcast ”Udsyn: Et demokratisk kup” DR.dk: https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2025/udsyn-et-demokratisk-kup-11802501107

Podcast ”Altinget taler om Europa: Nationalisterne vinder frem. Trump får flere og flere venner i EU's regeringer” Altinget 24. januar 2025: https://www.altinget.dk/eu/artikel/nationalisterne-vinder-frem-trump-faar-flere-og-flere-venner-i-eus-regeringer

Lille filmklip om suverænitetsafgivelse - https://vimeo.com/340602885

Artikler og andet:
”Vent med at åbne champagnen, EU. Polen har stadig lang vej til demokrati” Altinget.dk af Vibe Termansen 16. maj 2024: https://www.altinget.dk/artikel/demokratiet-i-polen-er-skroebeligt-saa-lad-vaere-med-at-fucke-med-det

”Robert A. Dahl” - Fra Mogens Herman Hansens. Kilder til demokratiets historie fra 1750-2000 – kopi findes på drev.

Hjemmeside brugt i undervisningen:
Hjemmesider til empirisk undersøgelse af den demokratiske status i Polen:
- https://www.v-dem.net/graphing/graphing-tools/
- https://freedomhouse.org/country/poland/nations-transit/2024

EU Landeprofil for Polen: https://european-union.europa.eu/principles-countries-history/eu-countries/poland_da

Populisme undersøgelse fra Ipsos: https://www.ipsos.com/sites/default/files/ct/news/documents/2024-02/Ipsos-Populism-Survey-2024.pdf

EU-oplysningen hjemmeside:
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/medlemslande
https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/eus-budget-hvor-meget-betaler-og-modtager-danmark
https://www.eu.dk/da/temaer/retsstatsprincippet/redskaber-hvad-kan-eu-stille-op
Europa-Kommissionen https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/kommissionen -
Ministerrådet https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/r%C3%A5det  -
Europa-Parlamentet https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/parlamentet
Det Europæiske Råd https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/institutioner/det-europ%C3%A6iske-r%C3%A5d

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Økonomi 2 - Står danske økonomi stærkt?

I dette forløb bygges videre på den økonomiske teori vi har arbejdet med i forbindelse med SRO forløbet. I dette forløb skal vi dog arbejde med hvordan man kan måle om det går godt med en økonomi og hvad politikkerne kan gøre for at påvirke økonomien.

Vi har arbejdet med:
Økonomiske mål og målkonflikter
Det økonomiske kredsløb
Konjunktursvigninger
Finanspolitik (Kontraktiv og ekspansiv)
Multiplikatoreffekten
Pengepolitik (Kontraktiv og ekspansiv)
Strukturpolitik herunder opkvalificeringsstrategi og stramningsstrategi
Konkurrencestat og konkurrenceevne
Forskellige økonomiske skoler (Keynesiansk vs. Monetarisme - i har dog arbejdet med Økologisk økonomi i SRO forløbet)

I forløbet har i gennem et flerfagligt forløb med idræt skulle udarbejdet et innovativt projekt med et nyt boldspil.

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler


Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf  
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

I-bøger:
I-bogen Økonomiens kernestof
- Kapitel 2 (Økonomiske mål): https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=133    
- Kapitel 4 (Konjunktursvingninger): https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=146
I-bogen Økonomibogen
- Afsnit 7.6 (Hvad er strukturpolitik): https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=190
I-bogen Basaløkonomi
- Afsnit 3.9 (Målkonflikter): 3.9: Målkonflikter | BASAL ØKONOMI

Podcast og Tv-sendelser:
Tv-udsendelse ”Økonomi for dummies med Huxi (og Karen):  https://www.youtube.com/watch?v=AjpMvcsFsW8
Podcast ”Du lytter til politikken - 10 år senere - finanskrisen for begynderen” Politikken.dk 13. september 2018: https://politiken.dk/podcast/dulyttertilpolitiken/art6700265/10-%C3%A5r-senere-finanskrisen-for-begynderen

Artikler og andet:
”Milliarderne til både forsvar og velfærd kan presse samfundsøkonomien, advarer økonomiprofessor Michael Svarer. KL-formand Martin Damm erkender risikoen – men peger på udenlandsk arbejdskraft som løsning.” nb-okonomi.dk af Christian Brandt Pedersen 12. maj 2025: https://www.nb-okonomi.dk/2025/05/12/oea26-milliarder-til-forsvar-og-velfaerd-kan-presse-samfundsoekonomien

Fagtekst om konkurrencestaten (Findes på drev)

Hjemmesider brugt i undervisningen:
Undersøgelse af Danmarks økonomiske situation i forhold til de økonomiske mål: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 International politik

Forløbet er et introduktionsforløb til internationalpolitik, hvor eleverne stifter bekendtskab med de grundlæggende begreber og teorier indenfor international politik. Eleverne præsenteres for magt i international politik, teorierne realismen, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme - disses antagelser inden for IP og deres centrale begreber.

Dernæst ses der på udenrigspolitik - herunder mål og midler. Der ses på sikkerhedspolitik - herunder en klassiske opfattelse af staters sikkerhed samt en udvidet opfattelse af sikkerhedstrusler for stater. Der er særligt fokus på DKs udenrigspolitisk situation i lyset af Trumps ønske om at overtage Grønland.


Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
• Redegør for magtbegrebet og forskellige forståelse af magt inden for IP.
• Analysere Kina og USA's magtpositioner i det international system og diskutere om disse er ved at ændre sig.
• Redegør for centrale antagelser og begreber inden for teorierne realismen, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme.
• Ud fra teorierne forklare aktuelle begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system.
• Diskutere teoriernes synspunkt på om hvordan internationale konflikter undgås og hvordan et stabilt internationalt system opnås.
• Redegør for begrebet kollektive handlingsproblemer
• Diskuter internationale institutioner rolle i at løse kollektive handlingsproblematikker
• Redegør for mål og midler inden for udenrigspolitik.
• Forklare Danmarks aktuelle udenrigspolitiske prioriteringer og muligheder som småstat.
• Redegør for sikkerhedsbegrebet i IP
• Forklar hvordan sikkerhedsbegrebet har udviklet sig i IP

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- Komparativ metode og casestudier

Materialer:
IP-bogen
- Kapitel 1 (Afsnit 1.1-1.3 + 1.5)
- Kapitel 2 Realismen
- Kapital 3 Liberalismen
- Kapitel 4 Konstruktivismen
- Kapitel 5 Udenrigspolitik

Avisartikler:
"Ny undersøgelse: Kina er nu mere populær end USA – et alvorligt problem for Trump" Berlingske af Jonathan Lundgren Larsen bragt 2. juni 2025

Dokumentar:
Facing War: https://www.dr.dk/drtv/serie/stoltenberg-_-krigen-kommer_547713


Hjemmesider/andet materiale:
- Global softpower index 2025: https://drive.google.com/file/d/1znX3pJXQ81tWracWW8-RYjnWj70NBtt4/view
- Excel med data over udvalgte landes militærudgifter fra 2015 til 2024: https://docs.google.com/spreadsheets/d/17YnG4kipl7_soohLtfoNVycYbjxdHxTR/edit?gid=1243015541#gid=1243015541
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Politik 3 - Valg i Danmark

Dette forløb er todelt. I efteråret 2025 arbejdes der med kommunalvalg i København. I foråret 2026 arbejdes der kort med folketingsvalget i Danmark. I forløbet samles der op og bygges videre  på jeres viden om ideologier, partier og politik fra 1g og 2g. Forløbet har herudover også et metodisk fokus. I arbejder med meningsmålinger og statistisk usikkerhed samt forskellige måder at måle ulighed på. I slutningen af forløbet har i øve synopsis og lavet lille mundtlig prøveeksamen.

Vi har arbejdet med:
- De tre klassiske ideologier - Socialisme, Liberalisme og Konservatisme.
- Ideologiske forgreninger - Socialdemokratiske, socialliberalisme, neoliberalismen, neokonservatismen, nationalkonservatismen, socialkonservatismen.
- Regionen, kommunen og statens opgavefordeling
- Eastonsmodel  
- Vælgertyper og vælgeradfærd
- Typer af partier og partiadfærd
- Skillelinjer i dansk politik
- Partiers positioner på den fordelingspolitiske- og værdipolitiske akse.
- Regeringsdannelse i forbindelse med folketingsvalget
- Ulighed og formueskat som valgtema i folketingsvalget

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog. -

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

I-bøger:
I-bogen ”Politikbogen”
- Kapitel 2 (Politiske ideologier): https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325
- Kapitel 4 (Partiadfærd): https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=349
- Kapitel 6 (Vælgeradfærd): https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=336
- Kapitel 8 (Magt): https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325
- Afsnit 10.4 (Hvad er regeringens rolle i styringskæden?): https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=314

I-bogen ”Ulighedens mange ansigter”
- Kapitel 3 (Den økonomiske ulighed): https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132


Podcast og Tv-sendelser:
Tv-udsendelse: ”Deadline – Socialdemokratisk blodbad” DR.dk: https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-socialdemokratisk-blodbad_560094

Artikler og andet:
Morten Messerschmidts tale til Dansk Folkepartis Årsmøde 2025, 27. september 2025: https://www.dansketaler.dk/tale/morten-messerschmidts-tale-til-dansk-folkepartis-arsmode-2025

Mona Juuls tale ved Det Konservative Folkepartis landsråd, 20. september 2025: https://www.dansketaler.dk/tale/mona-juuls-tale-ved-det-konservative-folkepartis-landsrad-2025

”Et mørkerødt København truer – Rosenkrantz-Theil kæmper for at vende udviklingen” POV international af Bjarke Larsen 28.oktober 2025: https://pov.international/moerkeroedt-koebenhavn-truer-rosenkrantz-theil/

”Rigmand efter rigmand raser over formueskat: 'Det kan ikke siges tydeligere'” DR.dk af Søren Nielsen 3. marts 2026: https://www.dr.dk/nyheder/penge/rigmand-efter-rigmand-raser-over-formueskat-det-kan-ikke-siges-tydeligere

Hjemmesider brugt i undervisningen:
Hjemmeside til at undersøge ulighed og indkomstfordeling i DK: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstfordeling
Hjemmeside til at undersøge valgresultatet (KV): Valgresultat Københavns Kommune - Se valgt Borgmester & Kandidater | DR
Hjemmeside til at undersøge valgresultatet (FV): Valgresultater Folketingsvalg 2026 - Mandatfordeling & Personlige stemmer | DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Klima 2: Klima i globalt og nationalt perspektiv

Forløbet omhandler klimapolitik og er delt i 2 med henholdsvis et globalt perspektiv og et nationalt perspektivet. Forløbet bygger videre på jeres SRO forløb fra 2g

I det globale perspektiv har vi arbejdet med:
- Klimaforandring som et eksempel på et kollektivt handlingsproblem (fælledens tragedie).
- muligheder og udfordringer for multilateralt klimasamarbejde med udgangspunkt i FNs COP-møder.
- Forskellige landes interesser og adfærd i det globale klimasamarbejde.
- Ulighed i klimaforandringernes konsekvenserne + fordeling af ressourcer/kapacitet til at omstille samfundet og klimatilpasse + ulige fordeling af CO2 udslip på tværs af lande og befolkninger.
- fordelingsprincipper i forhold til globalt CO2-budget (Ens pr. indbygger, Kapacitet, Historisk ansvar, Grandfathering)  
- historisk ansvar og klimagæld for det globale nord til det globale syd.
- klima som sikkerhedspolitik herunder det snævre og udvidet sikkerhedsbegreb.
- Diskurser og sikkerhedsliggørelse

I det nationale perspektiv har vi arbejdet med:  
- Grøn samfundsteori i lyset af den antropocæne tidsalder
- Tre fortolkninger af det antropocæne (den dystopiske, den prometiske og den gaiaske).
- Politisk repræsentation og aktører i politiske beslutninger.
- Ulighed i forhold til klimaudfordringen, hvor vi empirisk har undersøgt forskellige indkomstklasser CO2 udledninger ud fra statistisk materiale
- teoretisk brugt Bourdieu, Marx, Durkheim til at belyse disse uligheder. I er desuden blevet introduceret til Ellersgaard, Muldvad, Stahl model af klimakampens klasselandskab fra bogen "Klima og ulighed".

Vi har taget ulighedsbatten videre til en case om solcelleanlæg i Ringkøbing- Skjern kommune. Vi har undersøgt forskellige aktørers interesse og holdning til solcelleanlæggene (borgerne, lodsejerne, kommunen, regeringen mf.) og undersøgt forskellig sociale, demokratiske og økonomiske dilemmaer i casen. Desuden har vi arbejdet med diskurser og diskursanalyse i Støjbergs italesættelse af disse solcelleprojekter, og hvordan denne påvirker den politiske dagsorden.
Derefter har vi arbejdet med typer af demokrati og deres muligheder og udfordringer i forbindelse med klimaforandringerne. Vi har konkret kigget på det repræsentativt demokrati, det direkte demokrati, og det deliberativt demokrati i form af klimaborgerting. I har skulle som case undersøge og beslutte hvilken af de tre former for demokrati i ville finde mest demokratisk legitim og fair til at beslutte gymnasiets fremtidige flyvepolitik.  

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- Magt og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- Kvalitativ og kvantitativ metode.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark.
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i EU og Internationalt.

Bøger:
- Afsnit 1.2 + 4,1 + 4.3.2 i bogen "Klima og bæredygtighed i samfundsfagligt perspektiv", 2.udgave. Morten Hasselbalch og Michael Helt Knudsen. Forlaget Columbus.: https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1

Avisartikler/dokumenter:
"Uligheden stiger: Nu belaster de rigeste danskere klimaet otte gange mere end den fattigste halvdel" Politikken, af MAGNUS BREDSDORFF, 8. november 2025


Podcast og videoklip:
- Kort undervisningsvideo om fælledens tragedie: https://www.youtube.com/watch?v=tLnA0AO2lXA
- Podcast Altinget aftryk om Støjberg og "jernmarker": https://www.altinget.dk/artikel/stoejberg-har-vundet-kampen-om-sandhederne


Hjemmesider undersøgt:
- Kort om den grønne trepart: https://mgtp.dk/groent-danmark/om-den-groenne-trepart
- Artikel om bred politisk aftale indgået omkring CO2-lagering: https://www.dr.dk/nyheder/indland/bred-aftale-indgaaet-om-lagring-af-34-millioner-tons-co2-i-danmarks-undergrund
- Artikel om pyrolyse i landbruget: https://www.information.dk/indland/2021/05/pyrolyse-biokul-landbruget-klare-halve-klimaudfordring
- Artikel om Ben Green forberedelse og prepping før "klimakatastrofe": https://www.theguardian.com/environment/2022/aug/06/change-is-coming-meet-the-englishman-prepping-for-climate-apocalypse-in-an-old-german-barracks
- Hjemmeside for verdensskove: https://www.verdensskove.org/natur-beskyttelse/skove/?_gl=1*9a5rts*_up*MQ..*_ga*MTMyMjQzOTY4My4xNzY0MDc4NDk4*_ga_F5J5T2S3Q0*czE3NjQwNzg0OTgkbzEkZzAkdDE3NjQwNzg0OTgkajYwJGwwJGg2Nzk1NDYyODI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Økonomi 3 - Økonomi i en globaliseret verden

I dette forløb fokuserer vi på økonomisk globalisering og IPØ. Vi starter globalt med at kigge på handle og globalisering. Vi har undersøgt en produktionskæden for en Appelsmartphone herunder diskutere udfordringer og muligheder ved multinationale selskabers produktionsnetværk, der er placeret i mange forskellige land. Herefter har vi haft fokus på USA handelshindringer. Derfra vendes der mod EU og kigger på økonomisk integration i EU og EUs konkurrenceevne i en global verden. Perspektivet zoomes derefter hjem til Danmark, hvor globalisering undersøge i en dansk kontekst. Velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer i DK repeteres.

Vi har arbejdet med:  
- Globalisering - herunder økonomisk-, politisk-, samt kulturel globalisering og forklar drivkræfterne bag globalisering
- Udvikling i verdenshandel over tid
- Hvorfor lande handler med hinanden
- Hvordan den globale arbejdsdeling og produktionskæder ser ud i dag.
- Forskellige opfattelser/syn på globalisering
- IPØ skolerne Neoliberalismen vs Neomerkantialismen
- Konsekvenser af økonomisk globalisering
- Globaliseringen fordele og ulemper for forskellige lande på forskellige udviklingstrin.
- Dani Rodriks globaliseringstrilemma  
- USAs handelshindringer.
- Økonomisk integration i EU og EUs indre marked
- Konkurrence evne.  
- Velfærdsmodeller - universelle, korporative og residuale
- Velfærdsstatens udfordringer herunder Interne udfordringer: Forventningspres og demografisk træk (finansieringsudfordringen) og eksterne udfordring: Globalisering herunder produktivitet og konkurrenceevne, EU udfordringen i forhold til det indre marked herunder velfærdsturisme og social dumping

I forbindelse med forløbet har vi været ud af huset. Vi har besøgt CEPOS, Arbejdernes Erhvervsråd og Århusuniversitet til oplæg omkring globalisering.

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
-Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter, og styring nationalt, regionalt og globalt
-Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin samt kulturelle mønstre i forskellige lande
-Globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Materialer:
Ibog: Økonomibogen kapitel 8-12. Findes på https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=197

Ibog: IP bogen kapitel 7 findes på: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=284

Avisartikler:
"Danskerne køber sig til mere og mere privat velfærd" 14. august 2023 Mandag Morgen - Torben K. Andersen, Politisk redaktør samt Jens Reiermann, Velfærdsredaktør.

Podcast/Videoklip:
https://www.dr.dk/ligetil/video-saadan-er-den-danske-model
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-en-overenskomst_362074

Hjemmesider undersøgt:
https://www.fairphone.com/en/impact/source-map-transparency/
https://resourcetrade.earth/?year=2020&category=178&units=value&autozoom=1
https://www.globalis.dk/
https://ourworldindata.org/
https://hdr.undp.org/
https://databank.worldbank.org/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Politik 3 - Valg i Danmark

OBS: Dette forløb er i sammenhæng med forløbet i efteråret og har derfor samme studieplan.

Dette forløb er todelt. I efteråret 2025 arbejdes der med kommunalvalg i København. I foråret 2026 arbejdes der kort med folketingsvalget i Danmark. I forløbet samles der op og bygges videre  på jeres viden om ideologier, partier og politik fra 1g og 2g. Forløbet har herudover også et metodisk fokus. I arbejder med meningsmålinger og statistisk usikkerhed samt forskellige måder at måle ulighed på. I slutningen af forløbet har i øve synopsis og lavet lille mundtlig prøveeksamen.

Vi har arbejdet med:
- De tre klassiske ideologier - Socialisme, Liberalisme og Konservatisme.
- Ideologiske forgreninger - Socialdemokratiske, socialliberalisme, neoliberalismen, neokonservatismen, nationalkonservatismen, socialkonservatismen.
- Regionen, kommunen og statens opgavefordeling
- Eastonsmodel  
- Vælgertyper og vælgeradfærd
- Typer af partier og partiadfærd
- Skillelinjer i dansk politik
- Partiers positioner på den fordelingspolitiske- og værdipolitiske akse.
- Regeringsdannelse i forbindelse med folketingsvalget
- Ulighed og formueskat som valgtema i folketingsvalget

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog. -

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed

I-bøger:
I-bogen ”Politikbogen”
- Kapitel 2 (Politiske ideologier): https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325
- Kapitel 4 (Partiadfærd): https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=349
- Kapitel 6 (Vælgeradfærd): https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=336
- Kapitel 8 (Magt): https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=325
- Afsnit 10.4 (Hvad er regeringens rolle i styringskæden?): https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=314

I-bogen ”Ulighedens mange ansigter”
- Kapitel 3 (Den økonomiske ulighed): https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132


Podcast og Tv-sendelser:
Tv-udsendelse: ”Deadline – Socialdemokratisk blodbad” DR.dk: https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-socialdemokratisk-blodbad_560094

Artikler og andet:
Morten Messerschmidts tale til Dansk Folkepartis Årsmøde 2025, 27. september 2025: https://www.dansketaler.dk/tale/morten-messerschmidts-tale-til-dansk-folkepartis-arsmode-2025

Mona Juuls tale ved Det Konservative Folkepartis landsråd, 20. september 2025: https://www.dansketaler.dk/tale/mona-juuls-tale-ved-det-konservative-folkepartis-landsrad-2025

”Et mørkerødt København truer – Rosenkrantz-Theil kæmper for at vende udviklingen” POV international af Bjarke Larsen 28.oktober 2025: https://pov.international/moerkeroedt-koebenhavn-truer-rosenkrantz-theil/

”Rigmand efter rigmand raser over formueskat: 'Det kan ikke siges tydeligere'” DR.dk af Søren Nielsen 3. marts 2026: https://www.dr.dk/nyheder/penge/rigmand-efter-rigmand-raser-over-formueskat-det-kan-ikke-siges-tydeligere

Hjemmesider brugt i undervisningen:
Hjemmeside til at undersøge ulighed og indkomstfordeling i DK: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstfordeling
Hjemmeside til at undersøge valgresultatet (KV): Valgresultat Københavns Kommune - Se valgt Borgmester & Kandidater | DR
Hjemmeside til at undersøge valgresultatet (FV): Valgresultater Folketingsvalg 2026 - Mandatfordeling & Personlige stemmer | DR
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 18 Hjælpemidler til eksamen

Disse hjælpemidler/I-bøger/hjemmesider må i bruge under eksamen via internet adgang. Alt andet skal downloades til jeres computere.  

OBS: Husk at I ikke må tilgå bøger i I-biblioteket ved at søge dem frem, men i skal have adgang til dem via links, som de står her.

I-bøger:

Politikbogen: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Økonomibogen: https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Økonomiens kernestof: https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Basal Økonomi: https://xn--basalkonomi-kgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/

IP bogen: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Det politiske Europa bogen: https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1

Metodebogen: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Køn og ligestilling bogen: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Ulighedens mange ansigter: https://ulighedensmangeansigter.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132

Sådan skriver du i samfundsfagsbogen: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Den lille samfundsfagshjælper: https://xn--denlillehjlpertilsamfundsfag-2oc.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Excel i samfundsfag: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside

Luk samfundet op (grundbog C-niveau): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/

USA’s udfordringer: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Byrådet: https://xn--byrdet-kua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=198

Nationer og nationalisme: https://nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Klima og bæredygtighed bogen: https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Demokratiets udfordringer: https://demokratietsudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144

https://synonymet.dk/
https://www.ordbogen.com/da/
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lyrik

Links til genre:
udled:
1: https://www.youtube.com/watch?v=O2WxLGJO1ps
2: https://www.youtube.com/watch?v=Z_Tf9sl4i0g

Hypotese:
https://www.youtube.com/watch?v=XIWut2Ohn1o

Undersøgelse:
https://www.youtube.com/watch?v=bMGeIwZKNs8

Sammenligning:
https://www.youtube.com/watch?v=7GCVSu5qKB8

Notat:
https://www.youtube.com/watch?v=i76OO2JFpzo

Diskussion:
https://www.youtube.com/watch?v=qN-SDWO8MEM

Diskurs analyse:
https://www.youtube.com/watch?v=VxC7kxUkrVM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer