Holdet 3p SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gefion Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Maria Mæchel Fritzen
Hold 2023 SA/p (1p SA, 2p SA, 3p SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik 1: Hvem bestemmer i Danmark?
Titel 2 Sociologi: Identitetsdannelse
Titel 3 Bæredygtighed og landbrug (flerfagligt forløb)
Titel 4 Demokrati1 - Demokrati, rettigheder, medborgerskab
Titel 5 Bysociologi - Er der plads til alle i byen?
Titel 6 Politik 2 - Det amerikanske valg
Titel 7 Klima 1- Er CO2-afgifter en god ide? (SRO)
Titel 8 Sociologi: Køn, ligestilling og medier
Titel 9 Demokrati 2 - Er demokratiet i EU under pres?
Titel 10 Økonomi 2 - Står den danske økonomi stærkt?
Titel 11 International politik
Titel 12 Politik 3 - Valg i Danmark
Titel 13 Klima 2: Klima i globalt og nationalt perspektiv
Titel 14 Økonomi 3 - Økonomi i en globaliseret verden
Titel 15 Hjælpemidler til terminsprøve
Titel 16 Politik 3 - Valg i Danmark
Titel 17 Repetition til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik 1: Hvem bestemmer i Danmark?

Politik 1 - Hvem bestemmer i Danmark?
I dette forløb introduceres i til det danske politiske system. Vi arbejder med:

- Magtens tredeling og den parlamentariske styringskæde
- Parlamentarisme - herunder negativ parlamentarisme vs. positiv parlamentarisme
- Skillelinjer i dansk politik - herunder partiernes placering på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse.
- Vælgertyper og partityper - herunder vælgeradfærd og partiadfærd.
- Demokrati som styreform - herunder Dahls kriterier samt Hal Kochs deltagelsesdemokrati og Alf Ross konkurrence demokrati.

I forbindelse med forløbet har vi et lille flerfagligt forløb med matematik, hvor vi arbejder med kvantitativ- og kvalitativ metode. I introduceres her til spørgeskemaundersøgelse, statistisk usikkerhed og vi beregner konfidensintervaller. Derudover skal i ud i byen og arbejde med observationsmetode.

Læringsmål (hvad skal i kunne efter dette forløb):


Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:


Materialer:
"Luk samfundet op" s. 112-137

Avisartikler:
- "Mød partiernes typiske vælgere" af Rasmus Lauge Winding, Altinget 1. maj 2023. Link: https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/moed-partiernes-typiske-vaelgere
- "Venstre er historisk upopulære. Og selv de resterende vælgere risikerer at smutte" af Louise Schou Drivsholm, Information 3. november 2023.

Videoer:
- Udvalgte undervisningsfilm fra folketingets hjemmeside. "Regeringen" samt "Kontrol med regeringen" Link: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
- Dokumentaren "Stem på mig" Link: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/stem-paa-mig

Hjemmesider undersøgt:
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sociologi: Identitetsdannelse

Sociologi 1 - Identitetsdannelse i en digitaliseret tidsalder

I dette forløb introduceres i til den samfundsfaglige disciplin sociologi". Vi arbejder med det senmoderne samfund og hvordan det påvirker vores liv:

- De tre samfundstyper (Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund)
- Giddens
- Thomas Ziehe
- Habermas


I forbindelse med forløbet har vi være en tur ud af huset på Louisiana, hvor vi arbejdede med hvordan IA kan påvirke vores samfund.

Læringsmål (hvad skal i kunne efter dette forløb):


Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:


Materialer:
"Luk samfundet op" s. 112-137

Avisartikler:
- "Børnehaveleder: »Familierne er mere pressede i dag i forhold til deres arbejde og børns sygedage«" af Pernille Mainz, Politikken 21. April 2023.
- "Vi lever nu i sandsynlighedssamfundet" af Peter Svarre, Politikken 12. maj 2023.
- "Facebook kan se, om du er til højreekstremisme eller homoseksualitet" af Rasmus Mark Pedersen og Frederik Hugo Ledegaard, DR.dk 16. maj 2018.
- "Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig)" af Frederik Kulager, Zetland 5. juni 2018.


Videoer:
- "P3 Essensen - Hvordan tænker kunstig intelligens?" Link: https://www.youtube.com/watch?v=aS_9dD1g4ug
- "How AI Image Generators Make Bias Worse" Link: https://www.youtube.com/watch?v=L2sQRrf1Cd8

Hjemmesider undersøgt:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bæredygtighed og landbrug (flerfagligt forløb)

I dette mini-forløb arbejdes der flerfagligt med dansk omkring bæredygtig og landbrug.

I den samfundsfaglige del undersøger vi 4 spørgsmål:
- Hvordan har dansk landbrug udviklet sig siden 50er og frem til i dag?
- Er dansk landbrug bæredygtigt?
- Hvad mener de danske partier om dansk landbrugs fremtid?

Der arbejdes metodisk med at kunne lave grafer ud fra data i excel og udledes nogen udviklingstendenser på baggrund af disse grafer. I forlængelse med dette arbejdes med at anvende faglige begreber til at forklare landbrugets udvikling

Faglige begreber: (Fra traditionel til moderne til senmoderne samfund) - Landbrugets strukturudvikling, stordriftsfordele, specialisering, Arbejdsproduktivitet, Arealproduktivitet, Kapitalintensivt landbrug, Automatisering, Mekanisering, frisat arbejdskraft

Redegøre for begrebet bæredygtighed

Få overblik over dansk klimapolitik og klima mål

Undersøge forskellige landes CO2 udslip

Komme med eksempler på udfordringer med bæredygtighed i dansk landbrug

Faglige begreber: Bæredygtighedsbegrebet, parisaftalen, klimaloven


Dernæst undersøger vi partiernes holdning til

Selvstændig søge materiale om et partis politiske holdninger til et emne.

Øve hypotesegenren

Faglige begreber: Politiske skillelinjer

Værdipolitik og fordelingspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Bysociologi - Er der plads til alle i byen?

Forløbet er et bysociologi forløb med fokus på problemstillingen "Er der plads til alle i byen?"

Formålet er både at opnå kendskab til SOCIOLOGER

Følgende temaer berøres i forløbet:  den opdelte by/gentrificering, Ulighed og fremmedgørelse
Eleverne skal foretage en kvalitativ undersøgelse af livet i byen og anvende relevant samfundsfaglig teori.

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):

Teori: Bourdieu,  Bauman, Simmels, Putnam


Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:


Bøger:
Blik på byen s. 40-43, 62-72 og 52-55 (Simmels, Bourdieu, Lefebvre og Bauman)
Nationer og Nationalisme s 134-142 (Putnam)

Avisartikler/dokumenter:


Podcast og videoklip:


Hjemmesider undersøgt:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Politik 2 - Det amerikanske valg

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Klima 1- Er CO2-afgifter en god ide? (SRO)

Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen ”Er en CO2-afgift på landbruget en god ide?” Forløbet er et SRO-forløb i samarbejde med faget matematik og har et særligt økonomisk blik på klimaudfordringen.

I undervisningen har vi arbejdet med:  
- De økonomiske sammenhænge (det økonomiske kredsløb)
- Forskellige økonomiske systemer (Markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi).
- Markedskræfter gennem udbud- og efterspørgselskurver – herunder priselasticitet.
- Markedsfejl med særligt fokus på CO2 udledning som negativ eksternalitet i forbindelse med produktion.
- Afgifter som politisk værktøj til at internalisere eksternaliteter.
- Fordele og ulemper ved klimaafgifter på forbrug og producent med landbrugets CO2- afgift som case.
- Partiernes holdning til klimaafgifter.

Sidst i forløbet har vi diskuteret om afgifter er et tilstrækkelig værktøj til at løse klimakrisen. Vi har i den forbindelse arbejdet med:
- Den miljømæssige Kutnez-kurve
- Alternative økonomiske skoler som sætter fokus på vækstens dilemma i forhold til sammenhæng mellem vækst og CO2 udledning.  
- IPAT-ligningen og begrebet afkobling (Relativ afkobling og absolut afkobling) herunder rebound-effekt.
- Doughnut modellen som en alternativ økonomisk model.

I forbindelse med forløbet har vi været på besøg hos NGOen Greenpeace samt hos interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer til oplæg om deres syn på Den Grønne Trepart og for at bliver klogere på, hvordan interesseorganisationer og NGOer kan påvirke den parlamentariske styringskæde. Vi har desuden haft besøg af miljøøkonom Lars Gårn Hansen til oplæg omkring klimaafgifter og disse samfundsøkonomiske effekter.

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:


Bøger:
Ibogen ”Økonomisk kernestof” afsnit 3.1, 3.2, 5.1, 5.2, 5.3, 5.4, 5.5
Ibogen ”Økonomibogen” afsnit 3.1, 3.2, 3.5, 4.1, 4.2, 4.3, 4.7

Avisartikler/dokumenter:


Podcast og videoklip:
Podcasten "Guld og grønne skove - Kødsovsoprøret" dr lyd- https://www.dr.dk/lyd/p1/guld-og-groenne-skove/guld-og-groenne-skove-2024/guld-og-groenne-skove-koedsovsoproeret-16122413422

Hjemmesider undersøgt:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sociologi: Køn, ligestilling og medier

Forløbet tager udgangspunkt i problemstillingen ”2

I undervisningen har vi arbejdet med:  
-




Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:


Bøger:


Avisartikler/dokumenter:


Podcast og videoklip:


Hjemmesider undersøgt:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Demokrati 2 - Er demokratiet i EU under pres?

Forløbet er et EU forløb med fokus på problemstillingen "Er demokratiet i EU under pres?" Formålet er både at opnå kendskab til EUs politiske system og integration i EU, men også at arbejde med, hvordan det står til med demokratiet i de europæiske medlemslande - særligt med fokus på Polen. Forløbet introduceres med at undersøge, hvilket værdigrundlag og historie, der lægger bag EUs oprettelse og udvikling. Herefter arbejder eleverne med EUs opbygning og de forskellige institutioner og deres rolle i det politiske system. Efterfølgende tages udgangspunkt i Polen som case i forbindelse med klassens studietur til Krakow.

I undervisningen undersøger vi, hvordan demokratiet i Polen udviklede sig under den tidligere regering ledet af PIS-partiet, samt hvor det Polske demokrati står i dag efter et regeringsskifte. Eleverne undersøger EUs reaktion på anti-demokratiske tendenser i medlemslandene og diskuterer muligheder og begrænsninger i de hvilke krav EU kan stille til deres medlemmers demokrati, samt hvad EU kan gøre for at styrke medlemmernes demokrati og retsprincipper.
Der trækkes paralleller til retssystemsudfordringer og medielovgivning i Ungarn. I forbindelse med dette besøger klassen Oplev Europa, hvor de hører oplæg om demokratiske udfordringer i EU. Klassen får også besøg af organisation SILBA som arbejder med demokrati i Østeuropa.

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):


Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:


Bøger:


Avisartikler/dokumenter:


Podcast og videoklip:


Hjemmesider undersøgt:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Økonomi 2 - Står den danske økonomi stærkt?

Problemstilling: Har vi råd til både forsvar og velfærd?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politik

OBS: Lav færdige MFR

International politik

Dette forløb tager udgangspunkt i problemstillingen "HVAD?"

Forløbet er et introduktionsforløb til internationalpolitik, hvor eleverne stifter bekendtskab med de grundlæggende begreber og teorier indenfor international politik. Eleverne præsenteres for magt i international politik, teorierne realismen, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme - disses antagelser inden for IP og deres centrale begreber.

Dernæst ses der på udenrigspolitik - herunder mål og midler. Der ses på sikkerhedspolitik - herunder en klassiske opfattelse af staters sikkerhed samt en udvidet opfattelse af sikkerhedstrusler for stater.


Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
• Redegør for magtbegrebet og forskellige forståelse af magt inden for IP.
• Analysere Kina og USA's magtpositioner i det international system og diskutere om disse er ved at ændre sig.
• Redegør for centrale antagelser og begreber inden for teorierne realismen, neorealisme og liberalisme.
• Ud fra teorierne forklare aktuelle begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system.
• Diskutere teoriernes synspunkt på om hvordan internationale konflikter undgås og hvordan et stabilt internationalt system opnås.
• Redegør for begrebet kollektive handlingsproblemer
• Diskuter internationale institutioner rolle i at løse kollektive handlingsproblematikker
• Redegør for mål og midler inden for udenrigspolitik.
• Forklare Danmarks aktuelle udenrigspolitiske prioriteringer og muligheder som småstat?
• Redegør for sikkerhedsbegrebet i IP
• Forklar hvordan sikkerhedsbegrebet har udviklet sig i IP

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- Komparativ metode og casestudier

Materialer:
IP-bogen
- Kapitel 1 (Afsnit 1.1-1.3 + 1.5)
- Kapitel 2 Realismen
- Kapital 3 Liberalismen
- Kapitel 4 Konstruktivismen
- Kapitel 5 Udenrigspolitik 5
(HVAD MERE MFR???)

Avisartikler:


Podcast:


Videoklip:


Hjemmesider/andet materiale:
- Global softpower index 2025: https://drive.google.com/file/d/1znX3pJXQ81tWracWW8-RYjnWj70NBtt4/view
- Excel med data over udvalgte landes militærudgifter fra 2015 til 2024: https://docs.google.com/spreadsheets/d/17YnG4kipl7_soohLtfoNVycYbjxdHxTR/edit?gid=1243015541#gid=1243015541
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Politik 3 - Valg i Danmark

Dette forløb er to del. I efteråret 2025 arbejdes der med kommunalvalg i København. I foråret 2026 arbejdes der kort med folketingsvalget i Danmark.

I dette forløb samles der op på jeres viden om ideologier, partier og politik fra 1g og 2g med udgangspunkt i kommunalvalget 2025 og folketingsvalget 2026.

Forløbet har herudover også et metodisk fokus. I arbejder med meningsmålinger og statistisk usikkerhed.
  
Forløbet starter med at vi arbejde med de tre klassiske ideologier - Socialisme, Liberalisme og Konservatisme.
Dernæst arbejder vi med kommunerne og regionerne magt og opgaver i forhold til folketinget. Vi genopfriskede viden om vælger- og partiadfærd. Vi genopfrisk skillelinjer i dansk politik og undersøger de forskellige partiers positioner på den fordelingspolitiske- og værdipolitiske akse. I forbindelse med folketingsvalget arbejder vi med regeringsdannelse.


Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
-Forklar hvorfor partier har den adfærd, som de har ud for henholdsvis Molinsmodel, Downs Medianvælger-teorien eller Strøm - Vote seeking, office seeking, policy seeking.
-Argumentere for styrker og begrænsninger/udfordringer ved de tre partiadfærdsmodeller
-Undersøge hvilke emner som er vigtige for vælgerne og forklare hvorfor de Københavnske vælger stemmer som de gør.
-Beregne statistisk usikkerhed og laver konfidensinterval på meningsmålings resultater. Herunder tolke på meningsmålinger.


Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed


Materialer:


Avisartikler:


Podcast:


Videoklip:


Hjemmesider undersøgt:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Klima 2: Klima i globalt og nationalt perspektiv

Forløbet omhandler klimapolitik og er delt i 2 med henholdsvis et globalt perspektiv og et nationalt perspektivet. Forløbet bygger videre på forløbet Klima 1 fra 2g

I det globale perspektiv har vi arbejdet med klimaforandring som et eksempel på et kollektivt handlingsproblem (fælledens tragedie). Vi har arbejdet med muligheder og udfordringer for multilateralt klimasamarbejde, hvor vi har taget udgangspunkt i FNs COP-møder. Her har i arbejdet med forskellige landes interesser og adfærd i det globale klimasamarbejde. I den forbindelse er vi kommet ind på spørgsmålet om klimaretfærdighed i forbindelse med opfyldelsen af Parisaftalen. Her har vi arbejdet med aspekter i forhold til ulige global fordeling af klimaforandringernes konsekvenserne, ulige fordeling af ressourcer/kapacitet til at omstille samfundet og klimatilpasse samt ulige fordeling af CO2 udslip på tværs af lande og befolkninger. I den forbindelse har vi arbejdet med teoretiske fordelingsprincipper i forhold til globalt CO2-budget (Ens pr. indbygger, Kapacitet, Historisk ansvar, Grandfathering) og diskuteret historisk ansvar og klimagæld for det globale nord til det globale syd.
Vi har også været inden på klima i forhold til sikkerhedspolitik. Her har vi arbejdet med snævert og udvidet sikkerhedsbegreb. Vi har kigget på, hvordan energi hænger sammen med forsyningssikkerhed og hvordan diskurser kan være med til at sikkerhedsliggøre klimaudfordringen.

I det nationale perspektiv har vi arbejdet med grøn samfundsteori i lyset af den antropocæne tidsalder og undersøgt tre fortolkninger af det antropocæne (den dystopiske, den prometiske og den gaiaske).
Dernæst har vi kigget på politisk repræsentation og aktører i politiske beslutninger. I 2g arbejdede vi med hvordan NGOer som Greenpeace og interesseorganisationer som Landbrug og Fødevarer kan påvirke den parlamentariske styringskæde. I dette forløb har vi udvidet denne diskussion til at diskutere om ikke-menneskelige aktører skal repræsenteres i det politisk system, når det omhandler de økologiske kriser og hvordan man kan gøre dette.
Vi har arbejdet med ulighed i forhold til klimaudfordringen, hvor vi empirisk har undersøgt forskellige indkomstklasser CO2 udledninger ud fra statistisk materiale og teoretisk brugt Bourdieu, Marx, Durkheim til at belyse disse uligheder. I er desuden blevet introduceret til Ellersgaard, Muldvad, Stahl model af klimakampens klasselandskab fra bogen "Klima og ulighed".
Vi har taget ulighedsbatten videre til en case om solcelleanlæg i Ringkøbing- Skjern kommune. Vi har undersøgt forskellige aktørers interesse og holdning til solcelleanlæggene (borgerne, lodsejerne, kommunen, regeringen mf.) og undersøgt forskellig sociale, demokratiske og økonomiske dilemmaer i casen. Desuden har vi arbejdet med diskurser og diskursanalyse i Støjbergs italesættelse af disse solcelleprojekter, og hvordan denne påvirker den politiske dagsorden.
Derefter har vi arbejdet med typer af demokrati og deres muligheder og udfordringer i forbindelse med klimaforandringerne. Vi har konkret kigget på det repræsentativt demokrati, det direkte demokrati, og det deliberativt demokrati i form af klimaborgerting. I har skulle som case undersøge og beslutte hvilken af de tre former for demokrati i ville finde mest demokratisk legitim og fair til at beslutte gymnasiets fremtidige flyvepolitik.  

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
- Magt og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
- Kvalitativ og kvantitativ metode.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark.
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i EU og Internationalt.


Bøger:
- Afsnit 1.2 + 4,1 + 4.3.2 i bogen "Klima og bæredygtighed i samfundsfagligt perspektiv", 2.udgave. Morten Hasselbalch og Michael Helt Knudsen. Forlaget Columbus.: https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1

Avisartikler/dokumenter:


Podcast og videoklip:
- Kort undervisningsvideo om fælledens tragedie: https://www.youtube.com/watch?v=tLnA0AO2lXA
- Podcast Altinget aftryk om Støjberg og "jernmarker": https://www.altinget.dk/artikel/stoejberg-har-vundet-kampen-om-sandhederne


Hjemmesider undersøgt:
- Kort om den grønne trepart: https://mgtp.dk/groent-danmark/om-den-groenne-trepart
- Artikel om bred politisk aftale indgået omkring CO2-lagering: https://www.dr.dk/nyheder/indland/bred-aftale-indgaaet-om-lagring-af-34-millioner-tons-co2-i-danmarks-undergrund
- Artikel om pyrolyse i landbruget: https://www.information.dk/indland/2021/05/pyrolyse-biokul-landbruget-klare-halve-klimaudfordring
- Artikel om Ben Green forberedelse og prepping før "klimakatastrofe": https://www.theguardian.com/environment/2022/aug/06/change-is-coming-meet-the-englishman-prepping-for-climate-apocalypse-in-an-old-german-barracks
- Hjemmeside for verdensskove: https://www.verdensskove.org/natur-beskyttelse/skove/?_gl=1*9a5rts*_up*MQ..*_ga*MTMyMjQzOTY4My4xNzY0MDc4NDk4*_ga_F5J5T2S3Q0*czE3NjQwNzg0OTgkbzEkZzAkdDE3NjQwNzg0OTgkajYwJGwwJGg2Nzk1NDYyODI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Økonomi 3 - Økonomi i en globaliseret verden

Ikke færdig MFR OBS:

I dette forløb fokuserer vi på økonomisk globalisering. Der arbejdes teoretiske med, hvorfor lande handler med hinanden, hvordan den globale arbejdsdeling og produktionskæder ser ud i dag. Vi arbejder med forskellige opfattelser/syn på globalisering og det diskuteres hvilke konsekvenser økonomisk globalisering har. Der tages udgangspunkt i USAs handelshindringer.

Dernæst kigges på økonomisk integration i EU og der arbejdes med EUs konkurrence evne. Perspektivet zoomes derefter hjem til Danmark, hvor globalisering undersøge i en dansk kontekst. Velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer i DK repeteres.

I forbindelse med forløbet har vi været ud af huset. Vi har besøgt CEPOS, Arbejdernes Erhvervsråd og Århusuniversitet til oplæg omkring globalisering.

Læringsmål for eleverne (hvad skal i kunne efter dette forløb):
• Redegør for begrebet globalisering - herunder økonomisk-, politisk-, samt kulturel globalisering og forklar drivkræfterne bag globalisering
• Undersøge hvordan udvikling i verdenshandel har været over tid og forklare hvorfor lande handler med hinanden.
• Undersøge produktionskæden for en Appelsmartphone herunder diskutere udfordringer og muligheder ved multinationale selskabers produktionsnetværk, der er placeret i mange forskellige land.
• Forklar årsager til og konsekvenser af at lande som eks. USA kan indfører visse handelshindringer.
• Redegør for forskellige syn på globalisering herunder globalisering optimister, pessimister og skeptikere - herunder diskutere globaliseringen fordele og ulemper for forskellige lande på forskellige udviklingstrin.
• Forklar hvordan globaliseringen påvirker den danske velfærdsstat
• Redegør for begrebet konkurrencestat og forklar faktorer som har betydning for et lands konkurrenceevne.  

Disse dele af kernestoffet er helt eller delvis dækket i forløbet:
-Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter, og styring nationalt, regionalt og globalt
-Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin samt kulturelle mønstre i forskellige lande
-Globaliseringens og EU's betydning for den økonomiske udvikling i Danmark herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Materialer:
Økonomibogen kapitel 9-12.
IP bogen kapitel 7

Avisartikler:


Podcast/Videoklip:
https://www.dr.dk/ligetil/video-saadan-er-den-danske-model
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-en-overenskomst_362074

Hjemmesider undersøgt:
https://www.fairphone.com/en/impact/source-map-transparency/
https://resourcetrade.earth/?year=2020&category=178&units=value&autozoom=1
https://www.globalis.dk/
https://ourworldindata.org/
https://hdr.undp.org/
https://databank.worldbank.org/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Hjælpemidler til terminsprøve

Disse hjælpemidler/I-bøger/hjemmesider må i bruge under terminsprøven via internet adgang. Alt andet skal downloades til jeres computere.  

OBS: Husk at I ikke må tilgå bøger i I-biblioteket ved at søge dem frem, men i skal have adgang til dem via links, som de står her.

I-bøger:

Politikbogen: https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Økonomibogen: https://xn--konomibogen-fgb.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Økonomiens kernestof: https://xn--konomienskernestof-f4b.ibog.forlagetcolumbus.dk/

IP bogen: https://ipbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Det politiske Europa bogen: https://detpolitiskeeuropa.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1

Metodebogen: https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Køn og ligestilling bogen: https://xn--knogligestilling-lxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Sådan skriver du i samfundsfagsbogen: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Den lille samfundsfagshjælper: https://xn--denlillehjlpertilsamfundsfag-2oc.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Excel i samfundsfag: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside

Luk samfundet op (grundbog C-niveau): https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Vælgeradfærd og statistik: https://xn--vlgeradfrdogstatistik-f3bh.ibog.forlagetcolumbus.dk/

USA’s udfordringer: https://usasudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Nationer og nationalisme: https://nationerognationalisme.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Klima og bæredygtighed bogen: https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/

Demokratiets udfordringer: https://demokratietsudfordringer.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=144

https://synonymet.dk/
https://www.ordbogen.com/da/
https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=lyrik

Links til genre:
udled:
1: https://www.youtube.com/watch?v=O2WxLGJO1ps
2: https://www.youtube.com/watch?v=Z_Tf9sl4i0g

Hypotese:
https://www.youtube.com/watch?v=XIWut2Ohn1o

Undersøgelse:
https://www.youtube.com/watch?v=bMGeIwZKNs8

Sammenligning:
https://www.youtube.com/watch?v=7GCVSu5qKB8

Notat:
https://www.youtube.com/watch?v=i76OO2JFpzo

Diskussion:
https://www.youtube.com/watch?v=qN-SDWO8MEM

Diskurs analyse:
https://www.youtube.com/watch?v=VxC7kxUkrVM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 17 Repetition til eksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer