|
Titel
5
|
5. At leve med filosofien – romersk stoicisme
5. At leve med filosofien – romersk stoicisme
Vi vil undersøge antikke bud på ‘det gode liv’, med hovedfokus på den yngre stoicisme og især stoisk etik, som den kommer til udtryk hos Seneca og (i Arrians gengivelse af) Epiktet. Vi vil tage udgangspunkt i to stoiske kernebegreber, skæbne og fornuft, og undersøge, hvordan stoikernes opfattelse af disse to begreber bliver styrende for deres syn på deres medmennesker, følelser, forbrug og mange andre områder.
Vi vil desuden kort kontrastere det stoiske livssyn med epikuræismen og diskutere, hvordan stoiske og epikuræiske tanker lever videre i moderne diskussioner om f.eks. medmenneskelighed og livskvalitet. Vi læser ikke epikuræisk filosofi direkte, men undersøger to digte af Horats for epikuræiske træk.
Fælles for de antikke tilgange vil være, at de opfatter det at filosofere som en central og nødvendig menneskelig aktivitet, og en forudsætning for ‘det gode liv’.
Kernetekst
Arrian, udvalg af Epiktets Håndbog, oversat af Adam Schwartz & David Bloch 2022,
— nr. 1, 2, 3, 5, 8, 11, 12, 14, 15, 17, 21, 25, 39, 41, 42, 43, 44, 51.
Seneca den yngre, Moralske Breve til Lucilius,
— brev 16, oversat af Kell Commerau Madsen & Hans Gregersen 2009,
— brev 47 („Slavebrevet”), oversat af Kell Commerau Madsen & Hans Gregersen 2012.
Horats, Oder, bog 1, digt 9 og 11, oversat af Axel Juel 1933.
Perspektivtekst
William Shakespeare, sonnet 147 (1609).
The Streets, „Memento Mori”, The Hardest Way to Make an Easy Living (2006).
Svend Brinkmann, uddrag af Stå fast. Et opgør med tidens udviklingstvang (2014).
Sophus Helle, „Sorgens forstummelse” (2023).
Baggrundsstof
Jens Refslund Poulsen & Brian Andreasen, Paideia. Grundbog til oldtidskundskab, Systime 2012, s. 159-166.
Anvendte begreber
stoicisme, epikuræisme, moira/fatum, tyché/fortuna, lógos/ratio, ataraxía, affectus, sofrosýne, fatalisme, determinisme, humanisme, hedoné, hedonisme.
Relevante faglige mål (uddrag fra læreplanen for oldtidskundskab C, 2.1)
„Eleverne skal kunne:
— analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
— identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
— overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og - monumenter
— nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
— demonstrere viden om fagets identitet og metoder.”
Relevante kernestofbestemmelser (uddrag fra læreplanen for oldtidskundskab C, 2.2)
„Kernestoffet er:
— oversatte tekster fra den græsk-romerske oldtid. Hovedvægten lægges på Grækenland i klassisk tid, dog således at både Homer og romersk litteratur skal indgå
— væsentlige sider af antikkens kultur, filosofi, historie og samfund
— antikkens kulturelle betydning, historisk og aktuelt.”
Arbejdsformer
Par- og gruppearbejde, klassesamtaler, lærerstyrede gennemgange, elevfremlæggelse.
|