Holdet 3h ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3h ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Gefion Gymnasium
Fag og niveau	Oldtidskundskab C
Lærer(e)	Rebecca Natasha Albinus
Hold	2025 ol/h (3h ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Heltebilleder
Titel 2	Mennesket i kosmos - det romerske epos
Titel 3	Skæbne og valg - den græske tragedie
Titel 4	Et godt menneske og et godt liv - filosofi
Titel 5	Arkitektur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Heltebilleder Forløbet indledes med skabelsesmyter og kendskab til særligt de olympiske guder. Vi arbejder med den trojanske krig som optakt til Odysséen. Derefter læser vi fyldige uddrag af Homer: Odysséen med særlig vægt på fortællingens heltefremstilling/-ideal - og sammenstødet mellem kultur/natur. Vi læser 5. sang vers 1-227 og 9. sang vers 1-566 med fokus på fremstillingen af Odysseus som helt, samt hvilken betydning rejsen og mødet med det fremmede har for Odysseus. Særligt ser vi på Odysseus som helt og på hans to modstandere, Kalypso og Polyfemos, der begge fremstilles som indbegrebet af natur som modsætning til den kultur, der findes i menneskesamfund, herunder Ithaka. I forløbet ser vi også på eposgenren og genrens særlige karakteristika, Odysséens komposition og opdragende funktion, men også på Telemachos’ udvikling og Odysseus’ forhold til ham og Penelope. I dette øjemed læser vi 1. sang vers 1-95 og 22. sang vers 1-111, 381-479.. I dette øjemed læser vi 1. sang vers 1-87 og 22. sang vers 1-111, 381-479. Perspektivering: Som moderne perspektiv kigger vi særligt på, hvordan en ændret synsvinkel kan levendegøre og aktualisere de antikke skikkelser. I denne sammenhæng har vi læst et uddrag af "Penelopiaden" af Margaret Atwood ("Tjenestepigerne") Under temaet "Heltebilleder" har vi læst et kort uddrag af J.K. Rowling: "Harry Potter og de vises sten". Særlige begreber/aspekter i forløbet: Mythos Hybris Nemesis Ate Sofrosyne Moira (skæbne) Do ut des Teofani Epos (genretræk – herunder versemål, epiteter, homeriske lignelser, patronymer mv.) Antropomorfisme Mundtlig tradition Time/kleos (ære/ry) Heltens "areté" (bedsthed, dygtighed) Xenia (gæstevenskab) Kønsroller Nostos Overblik: Homer: Odysseen (oversat af Otto Steen Due): 1. sang vers 1-87 5. sang vers 1-227 9. sang vers 1-566 22. sang vers 1-115, 381-479 Perspektivtekster (alle værker i uddrag): J.K. Rowling: Harry Potter og de vises sten (uddrag) Margaret Atwood: Penelopiaden (uddrag) Baggrundstekst: Refslund og Andreasen: "Paideia", s. 16-30
Indhold	Kernestof: Hav en pointe klar om det antikke og det moderne OL (en hvilken som helst pointe!) - gerne med årstal mht. moderne tid. Læs Paideia side 16-19 + side 23 + side 25-27 (øverst). Hav fokus på de nye begreber areté, timé, kléos, oikos, polis, teofani, antropomorf, do ut des, moíra, epitet, patronymikon, homerisk lignelse. Hvis I ikke var der sidst, skal I læse Odysséen 5. sang vers 1-84 og svare på følgende spørgsmål (vi indleder modulet med en gennemgang): Læs Odysséen 5. sang vers 116-148. Ingen lektier til i dag Odysséen 9. sang vers 1-249, hvis man ikke var der sidst. Læs Odysseen 9. sang vers 371-469. Læs selv 22. sang, vers 381-479, og snak imens med sidepersonen om disse primært redegørende spørgsmål:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Mennesket i kosmos - det romerske epos Det romerske epos er stærkt inspireret af det græske, både form- og indholdsmæssigt. Vi taler igen om epostræk og udvider paletten med mere viden om versemålet, det daktyliske heksameter. Vi læser uddrag af Vergil: Æneiden som et eksempel på det romerske epos, hvor vi særligt undersøger det heltebillede, der tegnes af Æneas med fokus på Æneas’ genfortælling af mødet med kyklopen Polyfemos. Slutteligt læser vi myten om "Daedalus og Icarus" og ”Apollo og Dafne” fra Ovids Forvandlinger og taler om Ovids "moderne" mytesyn og hans nyfortolkning af eposgenren. Dette kobles til det romerske samfunds helt overordnede linjer og Kejser Augustus' rolle og projekt. Særlige begreber i dette forløb: Ate Hybris Nemesis Sofrosyne Patronymikon Homerisk lignelse Fortællerkommentar Mytens deskriptive niveau (forklarer, hvorfor noget er, som det er) Mytens normative niveau (forklarer, hvordan mennesker bør opføre sig) Læst i forløbet: Vergil: Æneiden 1. sang vers 1-34 Vergil: Æneiden 3. sang vers 568-686 Ovid: Metamorfoser 8. sang vers 183-235 - Myten om Daedalus og Icarus Ovid: Metamorfoser 1. sang vers 452-567 - Myten om Apollo og Daphne Baggrundslitteratur: Paideia s. 31-33 Paideia s. 36-37
Indhold	Kernestof: Læs Paideia s. 31-33. Vi skal lege Fup eller Fakta, så husk at lave lektier. Læs Paideia s. 36-37. Læs Æneiden 3. sang vers 568-686, hvis du ikke var der sidst. Æneiden 3. sang Medbring Paideia
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Skæbne og valg - den græske tragedie Forløbes indledes med en introduktion til den historiske samtid, og vi ser på, hvorvidt tragedien kan læses som en indirekte kommentar til demokratiet i Athen. Forløbet har dermed til formål at præsentere jer for den græske tragedie og vise, hvordan man benytter de gamle græske myter til at tage forskellige samtids-problematikker under behandling. I undervisningen læser vi Sofokles’ Antigone med særlig vægt på nomos/fysis- og oikos/polis-problematikken – forstået som sammenstødet mellem de guddommelige og de menneskelige love, mellem slægt og bystat, mellem gammel og nyt og mellem mand og kvinde. Vi har også særligt fokus på tragediens personer, deres karaktertræk, motiver, argumentation og handlinger. Perspektivering: Jean Anouilh: Antigone (uddrag) Læste antikke tekster: Herodot: Metodeafsnit + Xerxes pisker og lænker havet Thukydid: Metodeafsnit + Perikles’ gravtale Sofokles: Antigone (oversat af Marcel Lysgaard Lech: Hele værket undtagen korsangene) Særlige begreber/aspekter i forløbet: Athen i klassisk tid Dramaopførelser i Athen, herunder korets rolle Myten om den thebanske sagnkreds og hovedpersoner i det thebanske kongehus Mand/kvinde Nomos/fysis Polis/oikos Ate - hybris - nemesis – sofrosyne Aristoteles’ dramateori: dramaturgi (herunder katharsis) Stichomyti, hamartia, fobos og eleos
Indhold	Kernestof: Læs resten af prologen - hvis man ikke var der sidst, læser man hele prologen. Ingen lektier til i dag Hvis du ikke var der sidst, skal du læse Antigone vers 223-331. Hvis du ikke var der sidst, skal du læse Antigone vers 377-470. Alle skal have læst vers 450-581 til i dag. Til i dag skal alle have læst frem til vers 780 i Antigone, men vi har sprunget korsangene over. Slå begreberne fobos, eleos, katharsis og stichomythi op. Alt er tilladt, men lav et ordentligt faktatjek. Sidste gang arbejdede vi med vers 998-1115, og vi nåede også at læse 1155-1243. Begge afsnit skal være læst til i dag, hvis man ikke var der sidst.Alle skal læse resten af dramaet vers 1244-1353.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Et godt menneske og et godt liv - filosofi Som filosofisk emne undersøger vi "Et godt menneske og et godt liv", sådan som disse kommer til syne igennem sprækkerne i Platons forfatterskab – i denne sammenhæng konkret i Sokrates' forsvarstale og i et uddrag af "Symposion". Vi læser et længere uddrag af ”Symposion” med særligt henblik på at undersøge Sokrates og hans filosofiske projekt: At omdefinere opfattelsen af det gode menneske (Areté), så det bliver et spørgsmål om selverkendelse og indre værdier/en god sjæl frem for den traditionelle opfattelse af det gode liv forstået som ydre værdier som magt, rigdom og ære/ry. Vi ser også på Sokrates’ særlige fremgangsmåde, den sokratiske samtale, herunder den sokratiske ”elenchos”, som er betegnelsen for Sokrates’ ”gendrivelseskunst”. Til slut ser vi på, hvad det kostede Sokrates ikke at vige fra sin overbevisning i det athenske demokrati, der ikke kunne rumme hans provokende facon og den radikale kritik, der lå i Sokrates' evindelige udfordringer og spørgsmål. Som perspektivtekst læser vi §1 af de gymnasiale uddannelsers bekendtgørelse for at undersøge, hvilke dannelsesaspekter vi har taget med os fra antikken. Begreber, der er arbejdet med under læsningen af ”Symposion”: Logos/Mythos Den homeriske areté Den sokratiske areté Alkibiades’ areté og forskellige tolkninger af Alkibiades-figuren - Elenchos - Sokratisk ironi - Doxa - Aporia - Episteme Det gode menneske Demokratibegrebet Læst i forløbet: Sokrates' Forsvarstale - Meletosdialogen (fra "... Men sig os nu alligevel, Meletos ..." til "... pådraget mig mange menneskers dybe had") Platon: Symposion (indledning og oversættelse af Rasmus Sevelsted og Gorm Chr. Tortzen), Gyldendal, Til elever: hele pdf-filen Til censor: 30 (212e) til 38 (223d) Baggrundslitteratur: Platon i udvalg v. Gorm Chr. Tortzen, 2015 s. 7-18
Indhold	Kernestof: hvis du ikke var der sidst, skal du på egen hånd læse undervisningsbeskrivelsen i Lectio om "Det gode menneske og det gode samfund" samt gennemgå de første 12 slides af PPT'en "Platon og Sokrates". Gennemgå materialet fra modul 2, hvis du ikke var der sidst - ellers kan det blive svært at følge med. Hvis du ikke var der sidst, skal du gennemgå de sidste slides i PPT'en "Sokrates og Platon" (ligger under Det gode menneske og det gode samfund/Modul 1) for at få en introduktion til Platons Symposion. Du skal også læse begyndelsen af uddraget af Sym Symposion midt på side 93 – midt på side 97. Ligger under Det gode menneske og det gode samfund modul 3.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Arkitektur Der er lagt særlig vægt på det græske tempel (dorisk, jonisk og korinthisk orden) og udviklingen til det romerske tempel, særligt det pseudoperipterale og tholostemplet med porticus. Perspektivering til efterantikke monumenter afsluttes med et projektarbejde, hvor 6 grupper laver fremlæggelser om bygninger i København. Gennemgåede monumenter: GRÆSK: Hephaistos-templet - på Akropolis i Athen (dorisk) Erechtheion på Akropolis i Athen (jonisk) Zeus-templet i Olympia (dorisk) Zeus-templet i Athen (korinthisk) ROMERSK: Portunustemplet (Fortuna Virilis) i Rom Kejser Augustus’ mausolæum PERSPEKTIVERENDE: Klassicisme og Historicisme Statens Museum for Kunst Herkulespavillonen i Kongens Have Harsdorffs Hus på Kongens Nytorv Det Kongelige Teater Erichsens Palæ
Indhold	Kernestof: Vi læste de sidste to sider af Symposion sidst, tror jeg. Genlæs dem, hvis I har glemt alt om dem. Svar på de nedenstående spørgsmål, hvis I ikke nåede det i slutningen af sidste modul:Læs STX-bekendtgørelsen (læs kun om uddannelsernes formål, dvs. §1, stk. 1-4):https://emu.dk/stx/uddannelsens-formaal-og-historie/de-gymnasiale-uddannelsers-formaal Medbring blyant, lineal og viskelæser, så du kan tegne en flot tempelfront! Til i dag skal I se en screencast om efterantik arkitektur, som jeg har lavet til jer. De, der ikke var der i fredags, skal også se den om romersk arkitektur. Begge filer ligger under modul 3: Alle podcasts skal være uploadet forlængst ... i drevet under arkitektur/Modul 4-5/Podcasts Husk høretelefoner OBS: Medbring Antigone - så bruger vi et stykke fra den som "eksamenstekst".
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb